Læsetid: 4 min.

Familien tager med ind i klasseværelset

Der er både plads til stille piger og larmende drenge i familieklassen på Skolen ved Gurrevej i Helsingør. Her kan far og mor komme med i skole og lære om, hvad der skal til for, at deres børn kommer til at klare sig bedre
24. november 2008

Mohamad har fået fire og tre point i alle timerne i løbet af ugen. Kun et enkelt frikvarter er det gået skidt: han kom til at sige noget dumt til en pige, der drillede ham. Så der fik han kun et point.

Efter lidt snak om, hvordan sådan en konflikt kan undgås, bliver der klappet af Mohamad i rundkredsen. Her sidder tre drenge, deres familie, en lærer og en pædagog og evaluerer, hvordan ugen er gået i familieklassen på Skolen ved Gurrevej i Helsingør.

Familieklassen er et 12 ugers kursus forløb, for børn der har problemer i skolen.

Det er ikke kun urolige børn, der kommer i familieklassen, men også meget stille børn, forklarer Kirsten Hviid, der er socialpædagog i klassen:

"Vi plejer at sige, at det er børn, der ikke udnytter deres potentiale i skolen godt nok."

For i familieklassen prøver de at beskrive tingene positivt.

En eller to gange om ugen starter børnene dagen sammen med deres forældre og familieklasselærerne, der bliver drukket kaffe, spist kiks og lavet lektier. Og til sidst bliver ugens scorekort læst op af eleverne. Hver elev har sat nogle mål sammen med deres forældre og lærerne om, hvad de skal blive bedre til.

Har Mohamad gjort, hvad læreren sagde? Har Youssef koncentreret sig? Har Nicolai talt pænt til lærerne? Efter hver eneste time og frikvarter skal de tre drenge vurderes på deres mål på en skala fra et til fire. Fire er det højeste, og et er det laveste.

Familieskolelæreren Sigurd Als, der til daglig er matematik- og fysiklærer i de store klasser, forklarer:

"Børnene kan ofte ikke huske, hvad der er sket i løbet af dagen, hvis man spørger dem. Med scorekortet, så kan far og mor bedre se, hvordan det er gået."

Lektiehjælp

Så går timen i gang. En far, en mor og en onkel hjælper med de lektier, som drengene Mohamad, Youssef og Nicolai har fået for. Det er svært, synes onklen.

"Jeg er ikke lærer. Jeg kan måske forklare halvdelen, men en lærer kan jo forklare det hele," siger han.

De to drenge fra 3. klasse skal læse om det gamle testamente og skrive en boganmeldelse.

Kirsten Hviid er enig i, at det kan være rigtig svært. Hvad er stikkelsbær og molbohistorier f.eks. for noget?

"Men du må spørge, hvis du er usikker," siger Kirsten til onklen, der også oversætter ting til arabisk for moren til Youssef.

Kirsten synes, at Nicolai, der går i fjerde klarer de personlige stedord så godt, at faren godt kan sætte sig lidt væk og tage en kop kaffe.

Nicolai og faren Dragan har kun gået et par uger i familieklassen, så Dragan er stadig lidt tvivlende overfor, om Nicolai hører til i klassen. Sønnen klarer sig godt socialt, mener faren.

"Jeg ved ikke om, det er ham eller læreren, der trænger til at komme i familieklasse. Der er ikke de store problemer i klassen, men der er jo mange, der skal have hjælp," siger Dragan og forklarer, at der i 1., 2. og 3. klasse var en ekstra lærer til rådighed.

Dragan har også fået lyst til at se, hvordan det går i Nicolais rigtige klasse.

Kirsten og Sigurd, synes det er en rigtig god ide.

Lærerne skal også lære

For Kirsten Hviid er det vigtigt, at børnenes lærere til daglig kommer på banen, og det kan ofte være svært:

"Forældrene har jo deres hjerteblod i det, fordi der ikke er noget værre, end hvis det går dårligt i skolen for ens barn. Men lærerne kan være meget følsomme, fordi de risikerer at blive udstillet. I familieklasserne kan vi jo også se, hvis der ikke lavet ordentlige elevplaner eller bliver givet de rigtige lærebøger til de her elever."

Kirsten Hviid har været med fra starten, da to skoler i Helsingør startede familie-klasser op som et forsøg i 2003. I dag har familieklasser, som er lavet efter engelsk forbillede, bredt sig til skoler overalt i landet. Der er dog ingen evalueringer af, hvilken effekt klasserne har.

"Familieklassen løser ikke elevens problemer i al evighed, men de fleste børn, der kommer igennem det her forløb, får en mulighed for at få en ny rolle i skolen."

For forældrene handler det både om at lære, hvordan de kan hjælpe barnet bedst muligt og få bedre indblik i, hvad der foregår i skolen.

"Forældrene kan oftest ikke genkende de problemer, der er med barnet i skolen, men i familieklasserne åbner vi op for forældrene, og på den måde får vi taget luften ud af nogle af de konflikter, der kan opstå mellem forældre og lærer, lærer og elev. Forældre og lærere vil jo i virkeligheden det samme, og ved at forældrene er med i skole, så får vi ofte redt problemerne ud," forklarer Kirsten Hviid.

For Nicolai er det bedste ved familieklassen, at han får mere tid sammen med sin far og mor: "Jeg kan godt lide, at jeg får hjælp her i stedet for at være alene."

Han synes selv, at han er blevet mere stille i skolen. Før kunne han godt spille op og lave sjov.

- Men hvordan har du det så med det?

"Det er svært, men jeg føler mig glad," siger Nicolai, inden han går tilbage til den almindelige undervisning i 4. klasse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu