Læsetid: 4 min.

Fladskærmsjournalistik

Den farlige journalistik mister terræn til det forbrugsorienterede stof, der præger forsiderne primært på formiddagsaviserne. Fladskærmsjournalistikken rammer lige ned i vores materielle behovsverden, øger løssalget, men er samtidig ekstremt konjunkturfølsom
Den farlige journalistik mister terræn til det forbrugsorienterede stof, der præger forsiderne primært på formiddagsaviserne. Fladskærmsjournalistikken rammer lige ned i vores materielle behovsverden, øger løssalget, men er samtidig ekstremt konjunkturfølsom
21. november 2008

Det, der kendetegner den moderne og veluddannede journalist er, at hun skal være fleksibel, produktiv og hurtig. Journalistuddannelserne har de senere år også lagt vægt på, at journalister skal vide mere, men det er mindre væsentligt i moderne journalistik. Journalister skal som alle andre moderne professionelle primært være tilpasnings- og omstillingsparate.

Og der er ingen tvivl om, at journalister i det 21. århundrede primært skal kunne skaffe sig et hurtigt overblik, lynhurtigt fremskaffe de vigtigste informationer og næsten lige så hurtigt kunne producere historier, der uden forstyrrende redaktionelle mellemled kan komme på nettet, i avisen og i æteren.

Kravet om produktivitet betyder, at det ikke længere er særlig almindeligt, at journalister har et egentligt fagspeciale. De er i stigende grad blevet generalister. Og hvis det helt usædvanlige sker, at journalister får lov at forlade redaktionen og bevæge sig ud i den virkelige verden, er det ofte for at udøve såkaldt faldskærmsjournalistik.

Den dygtige reporter flyves ud og springer ud med faldskærm over større ildebrande, krige eller kriser i og uden for Danmark og rapporterer fra stedet kort tid efter landingen.

En stor britisk undersøgelse fastslog sidste år, at selv den form for journalistik er forholdsvis begrænset, og at en stigende del af journalistikken udøves bag skrivebordet og skærmen.

Ufarlig journalistik

Internetsøgning er i dag journalistikkens væsentligste værktøj, og selv telefonforbruget er reduceret. Mange historier kan laves udelukkende ved hjælp af elektroniske søge- og sammenligningsværktøjer, og det er måske en af grundene til, at en nyere form for journalistik har vundet indpas på dramatisk vis i det sidste års tid, primært i de eksistens-truede formiddagsaviser: Fladskærmsjournalistikken.

B.T. og Ekstra Bladet har de yngste avislæsere af alle dagblade. Gennemsnitslæseren af de to formiddagsblade er lige over de 40 (i modsætning til de tre store omnibusaviser, hvor gennemsnittet er lige omkring de 50) I erkendelse af, hvad moderne læsere i virkeligheden interesserer sig for - og specielt de attraktive yngre læsere - er fladskærmsjournalistikken i vild vækst.

I oktober måned, der som bekendt har 31 dage, havde Ekstra Bladet ni forsider, hvor hovedhistorien var fladskærmsjournalistisk. 'Tab et kilo om ugen', 'Se, hvor du handler billigst', 'Sådan vinder du millionen', 'Spar 4.000 på el', 'Køb bil nu og spar 70.000 på krisen', 'Stop din snorken', 'Spis dig slank' og 'Her er de billigste tandlæger'. Her er ingen farlig journalistik. Velkommen på forsiden!

Familieavisen B.T. gør det samme. Ud af 29 aviser i oktober og november fandt vi 11 forsider af fladskærms-typen. 'Undgå demens', 'Naturens bedste medicin' (om frugt), 'Naturmedicin der faktisk virker'og 'Spis dig til bedre sex'.

Gratisavisen 24timer gik helt konsekvent efter den type historier. Måske tog den tidligere gratischefredaktør Poul Madsen ideen med sig, da han overtog chefstolen på Ekstra Bladet. Han kalder det News you can use. Det har han ikke selv opfundet, det er et begreb, som også har vundet stort indpas i udlandet.

Her skal ikke ironiseres over forbruger-journalistikken. Den kan være både underholdende - og hvis den er tilstrækkelig kritisk og veldokumenteret, som den ofte er i tv-programmer som KONTANT, BASTA eller på sundhedsområdet PRAXIS - er den både bidende, underholdende, væsentlig og kritisk.

Men det er ofte svært at finde det hårdtslående og kritiske i formiddagsbladenes prissammenligninger og kvalitetstests. De minder om tilsvarende sammenligninger og afprøvninger, som i årevis har været fast stof i specialmagasinerne - og i øvrigt er vi forbrugere nu i den situation, hvor vi på internettet kan foretage de samme prissammenligninger - men selvfølgelig uden en personlig journalistisk indpakning.

Jeg sparede såmænd næsten 25 procent på et køleskab forleden uden brug af Ekstra Bladet eller B.T. Måske er det en metode, som journalisterne har videreudviklet og finpudset, så man kan blive på kontoret og lave fladskærmsjournalistik via fladskærmen uden at blive hverken våd, kold eller bruge penge på taxaer og frokoster med dunkle kilder.

Faldende værdi

Fladskærmsjournalistikken er som skabt til forbrugersamfundet og til de begrænsede journalistiske og økonomiske ressourcer der i stigende grad præger aviserne. Den er nem og hurtig at lave - og den rammer ned i vores materielle behovsverden. Derfor har den solgt aviser. Kilder i tabloid-verdenen fortalte mig i september, at den velkomponerede fladskærmsforside kan øge løssalget med op til 25.000 eksemplarer. Det er en kvart million kontante kroner ned i kassen på avisen - og det koster det langtfra at lave den slags historier.

Fladskærmsjournalistikken er universel og interessant, fordi den rammer præcist i tegnebogen. Men den er tilsyneladende også ekstremt konjunkturfølsom. De samme kilder fortæller i dag - to måneder efter - at interessen for fladskærmsforsiderne allerede er dalende.

Der er gået inflation i dem - og så falder værdien. Specielt i disse tider, hvor vi ikke blot ønsker at spare - men måske er i fuld gang med at udsætte alle ikke-nødvendige indkøb til efter krisen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Fladskærmsjournalistik--- nej, det hedder discountjournalistisk.

fladskærm, er sgu bare for det skal lyde moderne...

at en journalist fortæller hvordan fagligheden er ligegyldigt i de moderne, kapitalfondeejet mediehuse, der ikke interessere sig for journalistik, men for penge, er yderst interssant.. ISær fordi journalistien acceptere præmssen..

Jeg tror at den form for medier, der er ejet af ligegyldige kapitalfonde, som vi kender i dag, vil død ud indenfor de næste 5-10 år..

1. fordi at kapitalfondene finder ud af at de ikke tjene nok pr. indskudt krone, til at de gider at blive ved med at pumpe penge i en dårlig forrretning.

2. fordi, at brugerne at medierne, ikke gider at betale for klippe og klistere journalistik. brugerne kan selv finde RSS feeds og andre portaler, der bruger de samme ligegyldige kilder som discountjournalistikken.

3. de medier der tør satse på dybdebordene og kritisk journalistik, er de medier der vil overleve. Taloidaviser i papirform vil forsinde, da de er lette at erstatte med hjemmesider.

Jens-Peter Hansen

Dear Jeronimus Jensen! ( DR´s former hard core reporter)

Ja, men, er det ikke skrækkeligt!

Danske medier ser det i stigende grad som deres opgave, ikke at bringe væsentlige nyheder, men at give den som "nærværende" og "vedkommende". Dvs. gøre deres bedste for at fremme omsætningen (velsagtens af hensyn til deres annoncører.)

Se f.eks. Danmarks Radio (og TV m.v.), anstalten med de fjollede haveprogrammer, husindretnings- programmer, rejseprogrammmer og øvrige "livs stil programmer". For slet ikke at nævne lægeromaner a la doktor Sommer (til fremme af salget af papirlommetørklæder.)

Og så er Danmarks Radio (og TV m.v.) slet ikke engang i lommen på annoncører, i modsætning til konkurrenterne. DR er såmænd ikke engang i lommen på licensbetalerne.

Ja, men, er det ikke skrækkeligt?

Kære Lasse Jensen,

fladskærmsjournalistik afspejler, at mennesket ser sig selv som et væsen, der får værdi gennem at forbruge og gennem sine forbrugsvalg. Dens udbredelse viser, at mange mennesker ikke længere ser sig selv som en borger i et demokrati, men som en forbruger af varer og tjenesteydelser.
Derfor bliver væsentlige historier dem, der handler om, hvad jeg kan forbruge.
Som forbruger har jeg magt, den magt vil jeg gerne bekræftes i. Som borger er jeg magtesløs, men det vil jeg ikke have stukket i næsen.