Læsetid: 4 min.

Forsker fik dødstrusler

Professor Jens Lundgren modtog en dødstrussel få timer før, han skulle præsentere sin forskning i bivirkninger ved HIV-medicin på en konference i Mexico. Truslen har ikke fået ham til at stoppe sin forskning, for der er i høj grad brug for uafhængig forskning i bivirkninger, mener han
1. december 2008

Få timer før professor Jens Lundgren i august måned skulle fremlægge sin forskning ved verdens største aids-konference i Mexico, modtog han en sms med den uhyggelige tekst "We will take you out." Det var en soleklar dødstrussel - og sms'en skræmte naturligvis Jens Lundgren:

"Jeg blev bange. Men jeg overvejede aldrig at lade være med at holde mit oplæg. Den slags har den stik modsatte virkning på mig - så jeg blev endnu mere stålsat," fortæller Jens Lundgren.

Skræmmende

Debatten på konferencen handlede om hiv-medicin og flere andre talere havde modsagt dele af den forskning, som Jens Lundgren gennem de sidste 10 år har ledet på forskningsenheden Copenhagen HIV programme (CHIP) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. CHIP forsker i bivirkninger ved hiv-medicin, og i april fik Jens Lundgren sammen med sin kollega Signe Worm trykt en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet. De havde nemlig fundet en overhyppighed af hjerte-karsygdomme hos patienter, der tager bestemte typer af HIV-medicin, først og fremmest det meget brugte stof, Abacavir, som verdens næststørste medicinalvirksomhed GlaxoSmithKline bruger i sine hiv-præperater, Ziagen og Kivexa. Siden artiklen blev publiceret, har der været voldsom debat og forskere fra GlaxoSmithKline, som årligt sælger HIV-medicin for 856 millioner dollars, har forsøgt at tilbagevise forskningsresultaterne. Det amerikanske sundhedsministerium har på baggrund af Lundsgrens forskningsresultater ændret deres guideline til stoffet fra at være 'det foretrukne' til at være i kategorien 'det alternative', og den slags har naturligvis stor betydning for salget.

"Vi føler for den forskning, vi laver. At der så er kommercielle interesser i den samtidig, det må vi bare sige 'nå' til," siger Jens Lundgren og tilføjer:

"Det er guidelinekomiteerne, der bestemmer, hvordan stofferne skal listes - så det er naturligvis deres vurdering. Men jeg kan da godt forestille mig, at der er nogen, der ikke er glade for den forskning, vi laver," siger Jens Lundgren, som understreger, at han ikke mistænker folk fra GlaxoSmithKline for at stå bag sms'en:

"Jeg har ikke nogen grund til at beskylde en bestemt person eller et bestemt firma for at stå bag," siger han:

"Det er jo helt tydeligt, at det ikke er en rationel måde at gøre det på. Mange i HIV-miljøet er desperate og frustrerede, og den slags frustrationer kan komme til udtryk på mange måder."

Vigtigt

Under Jens Lundgrens oplæg var der ekstra sikkerhedspersonale og umiddelbart efter blev han bragt direkte til lufthavnen og fløjet hjem til Danmark:

"Jeg må sige, at jeg var ret glad for at komme hjem til min kone og mine børn. Min kone var noget nervøs, for jeg havde ringet hjem og fortalt om sms'en. Så jeg lovede hende at komme direkte hjem, da hun havde opgivet at snakke mig fra at holde oplægget."

Når det ikke var en mulighed for Jens Lundgren at rejse hjem uden at holde oplægget, er det også fordi, han helt grundlæggende mener, at forskning i bivirkninger er vigtig:

"HIV-medicinen kan holde virusen i skak, men den kan ikke fjerne den, så patienterne skal tage medicinen resten af deres liv. Derfor er der et behov for den her type studier, så man kan få belyst hvilke problemer, der er med at give medicinen gennem længere tid," siger han:

"Naturligvis skal man bruge HIV-medicinen, der er yderst effektiv, men når man i klinisk sammenhæng skal vurdere, hvilken type af medicin, der vil være bedst for den enkelt patient, så skal man også kende bivirkningerne. Det er helt grundlæggende for brug af enhver form for medicin," siger Jens Lundgren, som fortæller, at faren for at få hjerte- karsygdomme er værst for HIV-patienter, der i forvejen er disponeret for det, eksempelvis overvægtige og rygere:

"Derfor er det vigtigt, at lægerne ved det, når de vælger, hvilken type af medicin, de vil ordinere til den enkelte patient."

Ifølge Jens Lundgren har forskningen i bivirkninger det imidlertid ikke godt:

"I den offentlige debat er der et stort ønske om at få mere at vide om bivirkninger. Men faktum er, at det offentlige ikke er interesseret i at investere i det."

Overset

Der er med andre ord mange flere penge til forskningsprojekter, der kan finde frem til ny medicin, end der er til forskning i bivirkninger på allerede eksisterende medicin:

"Den viden, vi kommer frem til, er brugbar, for den får betydning for den kliniske behandling. Men den er ikke direkte omsættelig - forstået på den måde, at man kan tage et patent og så tjene penge."

Og det er ifølge Jens Lundgren hovedårsagen til, at denne form for forskning er nedprioriteret: "Det er de private firmaer, der sætter dagsorden, når det kommer til forskning i bivirkninger - men de private firmaer har nogle bestemte ting, som de interesserer sig for, og som de derfor undersøger. Vi har som læger nogle spørgsmål, som det ikke nødvendigvis er relevant for firmaerne at få svar på. Hvis de ting skal undersøges, så kræver det en offentligt finansieret forskningspulje - og sådan en findes der ikke i øjeblikket," siger Jens Lundgren:

"I dag bliver mest af alt spændt ben for forskere, der gerne vil forske i bivirkninger og andre medicinske spørgsmål, der ikke har en umiddelbar kommerciel vinkel - udover manglende bevillinger er der de sidste 5-6 år faktisk sat en række skærpede myndighedkrav op, der gør det svært overhovedet at få startet på et sådant projekt. Men der er stor brug for det. Også inden for andre sygdomme. Nu har vi været så heldige at få penge til at forske i HIV-medicin - og vi fandt klare bivirkninger. Jeg er sikker på, at uafhængige forskere også vil kunne finde alvorlige bivirkninger i medicin mod andre sygdomme."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er måske heller ikke den store lyst til at finde et middel der kan fjerne HIV, når man i stedet kan sælge et præperat der skal tages resten af livet.
Er det overhoved sundt at sundhed er overladt til medicinalindustrien?

Lars Peter Simonsen

Læs bogen Sandhedens pris af Stanley Adams, den hander om HoffmannLaRoche's forretningsmetoder, og den er ikke fiktion...

Det lyder lidt vildt og en tand for konspiratorisk , det her.

Jeg får af og til sms'er , der ikke rager mig, men hvor afsenderen blot har kludret med nummeret - "we will take you out" kan da også lyde som en middagsinvitation , som har nået en forkert adressat ?.

Er der andet - som ikke er fortalt her - der kan bestyrke "trussels-fortolkningen" ?