Læsetid: 5 min.

Her forskes - amning i laboratoriet forbudt

Kan man tale om sit barn og stadig være en seriøs forsker? Nej, siger de danske fysikere, hvis arbejdskultur forlanger total faglig dedikation. Ja, siger de italienske forskere, som mener at arbejdspladsen har et ansvar for de ansatte familieliv. Et hold europæiske forskere har kigget den akademiske arbejdskultur efter i sømmene
Indland
28. november 2008
Kan man tale om sit barn og stadig være en seriøs forsker? Nej, siger de danske fysikere, hvis arbejdskultur forlanger total faglig dedikation. Ja, siger de italienske forskere, som mener at arbejdspladsen har et ansvar for de ansatte familieliv. Et hold europæiske forskere har kigget den akademiske arbejdskultur efter i sømmene

Hvor er der flest kvindelige fysikprofessorer - i machokulturens højborg Italien eller i ligestillingens fladtrådte Danmark?

Svaret er Italien, hvor en fjerdedel af professorerne er kvinder, mens kun et par procent af de danske fysikprofessorer er indehaver af æggestokke og livmor.

"Det er et umiddelbart paradoks, for Italien har langt mere rigide forestillinger om køn og langt færre kvinder på arbejdsmarkedet. Til gengæld har Italien ikke samme skarpe opdeling i kvinde- og mandefag. Det er en dansk konstruktion," fortæller antropolog Cathrine Hasse, som har været leder af et stort europæisk forskningsprojekt, hvor over 200 fysikere fra Danmark, Estland, Italien, Finland og Polen er blevet interviewet om deres arbejdsliv på universitetet.

Undersøgelsen viser, at der er store nationale forskelle på, hvordan den tilsyneladende objektive naturvidenskabelige forskning bliver bedrevet, og at netop arbejdskulturen har stor betydning for, hvordan kvinderne klarer sig i spillet om forskningsmidler og professorater.

"I Italien bliver kvinderne i forskningsverdenen. I Danmark forlader kvinderne universitetet for at gøre karriere andre steder. Det tyder på, at det ikke er antallet af børnefødsler, som er afgørende for om kvinder får en forskningskarriere, men snarere arbejdspladskulturen," siger Cathrine Hasse, som konstaterer, at de europæiske fysikere har vidt forskellig opfattelse af, hvordan den gode forsker skal agere, og at disse forestillinger har stor betydning for de individuelle karrieremuligheder. Forskere, hvis personlighed eller livsstil ikke passer ind i arbejdspladskulturen, har det svært. De ender oftest med at forlade universitet og søge job andre steder. Cathrine Hasse mener, at man kan overføre mønstret til andre arbejdspladser i den moderne vidensøkonomi.

"Vi har forsket i fysikere, men jeg genkender mønstre fra mange akademiske arbejdspladser, som også er præget af disse idealtyper."

Herkules og klanmedlemmet

I Danmark arbejder de fleste forskere indenfor det, undersøgelsen kalder en Herkules-kultur. I denne kultur sættes fagligheden over alt og der er frit slag for konkurrencen mellem forskerne. Her tager man ikke et sygt barn med på arbejde eller bruger tid på smalltalk om graviditet og familieferie. En tydelig understregning af interesser udover den faglige kan nemlig blive brugt i forskernes interne konkurrence, hvor man også kan finde på at tryne kvindelige konkurrenter ved at lade en hånlig kommentar om kønskvotering falde.

Helt anderledes ser det ud i Italien, hvor forskningsmiljøerne er organiseret i hvad Cathrine Hasse kalder en klankultur. Her indgår man i forskerfamilier ledet af en ældre professor, og her er det vigtigere at kunne det sociale spil end at udmærke sig på den individuelle præstation. Konkurrencen foregår forskerfamilierne imellem og de yngre ph.d.- studerende må indordne sig, når den gamle klanleder beder om at få sin afhandling støvet af eller forlanger at få bassinet med forsøgsinstrumenter renset. Her har både den kvindelige og mandlige Herkules det svært, for originalitet og manglende respekt for hierarkier bliver ikke værdsat.

Amning i laboratoriet

At være forsker og mor er et puslespil både i Italien og Danmark, men brikkerne falder nemmere på plads i den italienske klankultur. Her tages det for givet, at klanens kvinder skal have plads til børnefødsler og familieliv, og når nu staten ikke giver plads til dagsinstitutioner må klanen træde til. De italienske fysikere fortæller historier om kvinder som ammer i laboratoriet eller overlader barnet til en kollega, mens de holder forelæsning. Ikke optimale forhold for et moderskab, men den italienske universitetsverden er alligevel et af de få steder på det italienske arbejdsmarked, hvor kvinderne får børn og samtidig gør karriere. Helt anderledes ser det ud i Danmark, hvor kvinderne forsvinder ud af forskningsverden, så snart de har fået et barn. Herkules-kulturen harmonerer dårligt med et familieliv.

"Mange af kvinderne, men også nogle af mændene, som arbejder i en Herkules kultur siger, at de synes, at den konstante konkurrence er spild af tid, og har svært ved at acceptere, at de hele tiden skal blive ved med at kæmpe for at gøre sig gældende," siger Cathrine Hasse, som understreger at problemet er massivt: Blandt de danske kvindelige fysikere, som var blevet i forskningsverden, overvejede over halvdelen at finde et andet arbejde.

Det er ikke kun et spørgsmål om arbejdskulturer mener Cathrine Hasse, for arbejdspladskulturen spiller også sammen med den nationale kultur. Cathrine Hasse peger på en anden afgørende forskel mellem de danske og italienske forskere. I Italien er børnene stadig kvindernes ansvar, men der er flere kvinder til at bære det. Her trækker de kvindelige forskere på hele netværket af kvindelige bekendte, slægtninge eller betaler sig fra det.

"Når kvinderne forlader privatsfæren i Italien, overlader de privatsfærens forpligtelser til andre, som står under dem i klassehierakiet. Det kan være en ung mand, som de betaler for at passe deres børn, eller det kan være moderen, som støtter datterens karriere og sociale opdrift ved at tage de traditionelle kvindelige arbejdsopgaver på sig," forklarer Cathrine Hasse og påpeger, at det giver de kvindelige forskere i Italien en anden fleksibilitet end den danske model, hvor daginstitutioner godt er nok er statsgaranteret, men hvor ingen hjælper med andre pasningsbehov.

"I Danmark læner de mandlige forskere sig tilbage og siger, at børnepasning tager staten så af, så derfor bliver det tegn på manglende faglig dedikation, hvis man for eksempel ikke kan blive på laboratoriet om aftenen eller deltage i en konference i udlandet," siger Cathrine Hasse og påpeger samtidig, at man i Danmark har placeret forhandlingen om hvem, der skal tage børnene, i den enkelte familie - uden støtte fra hverken arbejdsplads eller andre familiemedlemmer.

"Noget tyder på, at kvinderne ofte taber forhandlingen, og derfor vælger at flytte bort fra arbejdspladser med en Herkules-kultur og til steder, hvor man i højere grad har en arbejdsbi eller en klankultur og derfor har plads til børn."

Den kvindelige underklasse

Manglen på kvindelige danske fysikprofessorer fortæller ikke bare en historie om et forskningsmiljø, hvor konkurrencen er så hård, at kun de rene Herkules kan overleve. Den sladrer også om, at Danmark langsomt har bevæget sig fra at være et klassesamfund som Italien til, hvad Cathrine Hasse kalder et kønssamfund.

"I et klassesamfund som Italien kan middelklassens kvinder gøre karriere i mandefagene ved at sende privatsfærens arbejdsopgaver ned i klassehierakiet. I Danmark er der i stedet blevet lavet en dobbelt privatsfære, hvor arbejdsopgaverne fra privatsfæren nu er lønarbejde, men stadig varetages af kvinder eller eventuelt deles mellem det enkelte par. Det giver en samfundstype, hvor kvinder og mænd er i konstant konflikt," forklarer Cathrine Hassse, som mener, at det er sandsynligt, at klankulturer og arbejdsbikulturer dominerer kvindefagene. Prestigen, pengene og magten til gengæld stadig primært på Herkules-arbejdspladser, for i Danmark er det ikke underklassen, men kvinderne, der taber.

"Det danske arbejdsmarked er ekstremt kønsopdelt og kvindefagene er de lavtlønnede. På den måde kan man sige, at vi har lavet et arbejdsmarked, som fordeler de økonomiske ressourcer efter køn, og gør kvinderne til den nye underklasse."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her