Læsetid: 2 min.

Gigantlastbiler kører ad skolevej

210 skoleelever tvinges til at være forsøgskaniner i et eksperiment med trafiksikkerheden i Helsingør, hvor 60 tons tunge lastvogne i går begyndte at køre ad en smal, skrånende skolevej. 240.000 gange skal giganterne passere skolen i forsøgsperioden
Lastbilerne brøler op ad villavejen forbi Helsingør Lille Skole. Skoleleder Gitte Baaring Hansen mener, at eleverne er forsøgsdyr i et trafikeksperiment.

Lastbilerne brøler op ad villavejen forbi Helsingør Lille Skole. Skoleleder Gitte Baaring Hansen mener, at eleverne er forsøgsdyr i et trafikeksperiment.

Asger Liebst

25. november 2008

Ud for skolen på bakken op mod vejkrydset stiger lastbilernes motorlyd til et dirrende bulder, der får det til at sortne f0r øjnene og synes at gøre hele kroppen følelsesløs, nedsænket til kvælningsgrænsen i et endeløst mekanisk brøl, hvorfra der ingen flugtvej findes. Modullastbilerne er kommet.

Det er mandag formiddag, og et færgetræk af mellemstore, meget store og gigantiske lastbiler er på vej fra Helsingør Havn til motorvejen mod København. Fra og med i går og tre år frem har regeringen bestemt, at de såkaldte modullastbiler, der er over 25 meter lange, skal kunne køre på udvalgte motorveje.

Men for at komme fra havn til motorvej skal lastbilerne gennem et tæt bebygget og børnerigt villakvarter syd for Helsingør centrum. Netop her ligger Helsingør Lille Skole, hvor der går 210 elever, fra børnehaveklasse til 10. klasse. De fleste af eleverne fra 4. klasse og op kommer til skolen på cykel eller gåben.

Fart uden bremse

Det er ad disse børns skolevej, at modullastbilerne blandet med andre lastvogne er begyndt at køre. Helsingør Byråd har gjort indsigelse, men da vejen tilhører staten, kan regeringens eksperiment køre videre uden hindring. Med anslået 80.000 kæmpemæssige lastvognstog om året i Helsingør.

"Det er ikke trygt," siger skoleleder Gitte Baaring Hansen fra Helsingør Lille Skole.

"Vi oplever ofte, at når lastvognene i god fart kommer ned ad bakken, kan eller vil de ikke nå at bremse for rødt, men glider lige gennem krydset neden for skolen. Og nu får de tunge lastbilerne så en længere bremselængde," siger hun.

Hos Dansk Transport og Logistik, der er lastvognsfirmaernes brancheorganisation, er bekymringen behersket. Man er som regeringen fuld af lovord om de nye modullastvogne, som siges at gavne miljøet.

Når det kommer til vægt og bremselængder, er der dog et lille forbehold. Cheføkonom Ove Holm fra Dansk Transport og Logistik siger:

"Trafikuheld sker typisk ved fronten af lastbilerne, og modullastbiler betyder, at der vil komme til at køre færre fronter rundt i landet. Men jeg skal da indrømme, at bliver en modullastbil involveret i et harmonikasammenstød på motorvejen, vil den forvolde mere skade end almindelige lastbiler."

Indført uden varsel

Skolelederen fra Helsingør undrer sig over de spredte udmeldinger om modullastbilernes sikkerhed.

"Der tales hele tiden om kørsel på motorveje. Man fortæller ikke om slippet i enderne af motorvejene. Jeg synes, det er noget af en satsning med trafiksikkerheden at lade modullastbilerne køre ad smalle byveje, der ikke er bygget til dem," siger Gitte Baaring Hansen, som fortæller, at skolen, der har ligget i området siden 1962, ikke har fået nogen forespørgsler eller orientering fra myndighederne forud for det treårige forsøg.

"Man er magtesløs i denne situation, hvor eleverne er gjort til forsøgskaniner," siger hun.

Lærerne har talt med klasserne om den ny trafikale virkelighed, og forældrene er blevet orienteret. En af skolens forældre opfordrede i går til demonstration med skilte på flere sprog vendt mod modullastbilerne. En nærliggende kommuneskole med 236 elever foreslås inddraget i protesterne.

Modullastbiler har været i brug i Sverige og Finland siden 1966. Norge afviser foreløbig modullastbiler. Et forsøg med de store biler i Tyskland sluttede i 2007, og de tyske myndigheder modarbejder nu modullastvogne. I Holland har der siden 2000 været gennemført forsøgskørsler, som dog ikke må finde sted i bykerner og små byer. En tilsvarende restriktion gælder ikke i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Da forsøgs ordningen blev vedtaget i Folketinget var det med alle Folketings partiers stemmer undtagen Enhedslistens, der hellere ville have mere gods på jernbanen, hvilket de mente gav god mening, når de store modulvogntog skulle have omladningspladser så de kunne omlastes til mindre lastbiler , der kunne køre godset videre ind i byerne osv.
Senere er forsøget udvidet så flere havne er kommet med i forsøgsordningen og herved skal de 25 m lange lastbiltog ikke alene køre på motorvejene.
Politikkerne mener at de store lastbiller er miljøvenlige, da de hvis de vel og mærke bliver fuldt lastede vil kunne køre med 1½ almindelig lastbils last. Men energibesparelsen ville blive meget større hvis godset kom over på godstog. Ligeledes har Tyskland indført bestemmelser om omladning til godstog. Fx skal meget gods omlades til godstog fra Hamburg af. Hvorfor så ikke få godset op på godstoget herhjemme fra. Det vil selvfølgelig sætte mere fart på udbygningen og renoveringen af det danske jernbanenet,.Det vil i mine øjne være en fremtids investering til glæde for miljøet og ikke mindst trængslen og trafiksikkerheden på vejnettet.