Læsetid: 3 min.

"Jeg er glad for, at vi har Højesteret"

Fængslingen af en terrormistænkt tuneser var ulovlig. Det slog Højesteret fast i går. Advokat i tunesersagen, Frank Wenzel, håber, politikerne nu indser, at udvisning og tålt ophold i Sandholmlejren uden rettergang er i strid med dansk lov
20. november 2008

Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde ikke nok beviser mod en terrormistænkt tuneser til at holde ham fængslet i godt otte måneder.

Sådan lød den enstemmige kendelse fra Højesteret i går. Tuneseren var mistænkt for at stå bag planerne om at dræbe Muhammedtegner Kurt Westergård,

For den 36-årige tuneser, der nu sidder i Sandholm-lejren på tålt ophold, betyder Højesterets kendelse umiddelbart kun, at han kan få erstatning for uretmæssig fængsling. Men kendelsen burde få politikerne til at erkende, at det er urimeligt at fastholde den administrative udvisning af manden, mener hans advokat Frank Wenzel:

"Jeg er glad for, at vi har Højesteret. Nu må det da ligge lige til højrebenet, at man ikke kan udvise manden."

Højesteret har ikke kompetence til at tage stilling til den administrative udvisning, men Wenzel mener, at det er en helt uholdbar situation, at tuneseren er anbragt i Sandholmlejren under omstændigheder, der ligner frihedsberøvelse.

Især når Højesteret har sagt, at det var ulovligt at holde ham fængslet i otte måneder, indtil udvisningen kunne føres ud i livet.

Berettiget anholdelse

Ifølge terrorlovgivningen kan PET få terrormistænkte udlændinge udvist administrativt, uden at de udviste eller deres advokater kan få at vide, hvad de er mistænkt for.

I juli afgjorde Højesteret - også på baggrund af tunesersagen - at ingen kan frihedsberøves i længere tid uden grund. Sagen om, hvorvidt fængslingen af de to tunesere var berettiget skulle derfor gå om ved by- og landsretten, som godkendte den igen.

Højesteret anerkendte dog også, at fængslingen af den yngste tuneser, som i dag har forladt landet, var berettiget af hensyn til statens sikkerhed.

"Det materiale PET har fremlagt vedrørende den anden tuneser har gjort, at højesteret har godkendt frihedsberøvelsen, men de har også aflyttet min klients telefon, de har holdt øje med ham og foretaget flere ransagninger. Så må man modsætningsvist slutte, at de ikke har noget på ham, for det materiale kunne de jo sagtens have fremlagt uden at kompromittere deres eventuelle kilder," siger Frank Wenzel.

Som i Østeuropa

PET har oplyst, at de ikke kan fremlægge mere materiale i sagen af hensyn til deres kilder og efterforskningsmetoder. Men hvis ikke efterretningstjenesten kan komme med tilstrækkeligt med oplysninger om, hvorfor tuneseren skulle fængsles, så er det efter Frank Wenzels mening urimeligt at fastholde en udvisning.

"Det bekymrer mig, at vi i virkeligheden har et system som i det gamle Østeuropa. Her kunne man administrativt foretage frihedsberøvelser af folk uden nærmere at begrunde det og uden, at domstolene kunne prøve det. Det har vi så fået forhindret her. For det er ikke nok, at efterretningstjenesten siger, at en mand er farlig. Det sagde de også i de tre andre terrorsager, og i alle tre har der været frifindelser," mener Frank Wenzel, der håber sagen vil få betydning for den såkaldte tuneserlov.

"Politikerne bør da ikke negligere Højesteret, som jo trods alt går ind og siger, at det her duer altså ikke: Det er et helt almindeligt retssikkerhedsprincip, at man skal have lov til at forsvare sig, hvis man bliver beskyldt for noget," siger Wenzel.

Advokaten mener, at den eneste løsning er at droppe udvisningen af tuneseren, ellers er næste skridt at stævne integrationsministeren for at overtræde grundloven.

"Men det er jo en langsommelig affære, så jeg håber da på, at politikerne laver om på de her forhold af sig selv," slutter Wenzel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er troværdighed. Tror den danske befolkning på at PET's afgørelser er korrekte?

Jeg gør ikke.

Hvis en stor del af befolkningen har den samme mistro vil administrative udvisninger undergrave troen på retssystemet. Hvilket er en langt alvorligere kriminel handling end at tage fejl i et enkelt tilfælde!

For ikke at tale om at lade den mildest talt mærkelige person Brian Mikkelsen tage affære.

Det lyder som en dårlig sæbeopera.

"Jeg er glad for, at vi har Højesteret"

Det forstår man sandelig godt. Højesteret er tilsyneladende den sidste bastion der endnu står tilbage i det danske bureaukrati skævvredet af mange års værdikamp, og af det værdipolitiske galehus, som udgøres af VKO.

Men nu er justitsminister Brian Mikkelsen klar med sit modtræk, som han kundgjorde under et mikrofonholderinterview i DRs nyhedsudsendelse i aftes. Nu skal der nemlig efter engelsk forbillede oprettes hemmelige retsinstanser, hvor den anklagede allernådigst kan få tildelt en forsvarer som efterretningstjenesten har godkendt.

Man kan spørge om en ”almindelig” dansker ville føle at vedkommendes retssikkerhed var tilgodeset, hvis man ikke frit kan vælge sin forsvarer, og hvis det der bliver sagt i retten skal hemmeligholdes. De fleste vil sandsynligvis svare benægtende, og sige at noget sådant ville være en parodi på en fair rettergang.

VKO kæmper en indædt kamp for i så høj grad som mulig at forvandle Danmark til en bananrepublik. Der er ingen tvivl om at regeringens udlændingepolitik er ”fast”, men det bliver godt nok mere og mere vanskeligt at se, at den også skulle være ”fair”…

Heinrich R. Jørgensen

Dole Dyle:
"Det er da forbløffende klar tale om at vi er på vej mod et diktatur."

Eller vidner i det mindste om arrogance og magtfuldkommenhed i lidt for rigelige mængder...

Brian Mikkelsen demonstrerer med al tydelighed, at han ikke evner at varetage embedet som justitsminister på ansvarlig vis...

Tøger Seidenfaden har begået en utrolig velskrevet, skarp og læseværdig leder om dommen i højesteret. Han skriver blandt andet:

”DET STÅR nu klart, at terrorhysteri og terrorlovgivning tilsammen har skabt en situation herhjemme, hvor selve kernen i den personlige frihed – retten til ikke at blive frihedsberøvet uden dom – er under pres. Politisk plattenslageri og forløjet værdikamp vejer tungere end både basale retssikkerhedsprincipper og sund fornuft.”

(Kilde: http://blog.politiken.dk/lederpladsen)

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Men nu er justitsminister Brian Mikkelsen klar med sit modtræk [...] Nu skal der nemlig efter engelsk forbillede oprettes hemmelige retsinstanser"

Er der mon tale om særdomstole? Den slags som Grundlovens § 61 eksplicit udtaler, ikke må kunne dømme?

§ 61 - Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.

Torben Petersen

En "særdomstol" i Grl §61's forstand er en domstol nedsat til at dømme i en specifik sag mellem to specifikke parter.

§61 er ikke til hinder for der oprettes særlige domstole for særlige sagsområder. F. eks. har vi Skifteretten, Sø- & Handelsretten, Arbejdsretten osv.

Torben Petersen

Tror pokker Frank Wenzel (og hans klient) er glade for Højesteret.

To gange har byretten dømt forkert og to gange har landsretten dømt forkert i sagen.

Normalt er det næsten umuligt at få en tredjeinstansbevilling (Højesteret), men jeg ville ønske at jeg roligt kunne sige at det heller aldrig før, har været nødvendigt, og at sager altid afgøres rigtigt i by- og landsret.

Jeg har længe ventet på et folkeligt oprør i danmark.
Selv er jeg blevet for gammel til at gå med i spidsen. (citat: "Den første halvdel af sit liv gør man dyrekøbte erfaringer. Den sidste halvdel skal man passe på ikke at blive en sur,gammel støder over, at ingen gider høre på dem".)
Desværre fatter 'le peuple' ikke en døjt af, hvad der foregår omkring den. Uanset avisartikler, lederskribenter og alt for alenlange advarsler fra indsigtsfulde lægmænd.
Ellers var finansverdenen ikke ramlet ind i nogen finanskrise - for så skulle den selv have betalt overforbrugsgildet..
Mere centralistisk regeringsform end Fogh Rasmussens skal man til banarepublikkerne efter.
Mere uklar hovsalovgivning end i Danmark i 2000-tallet, skal man lede længe efter.*
Mage til ufrihed for borgerne kan man vel finde i Nordkorea, Cuba og de arabiske stater - samt mindes den i DDR.
Og Dybbøl Mølle har end ikke nogen møller mere.

Heinrich R. Jørgensen

Torben Petersen:
"§61 er ikke til hinder for der oprettes særlige domstole for særlige sagsområder."

Mange tak for afklaringen :-)

Utroligt så meget iver og tid DR1 og andre bruger på at lave kolonihave samtaler med bl.a. Pia Kjærsgaards (DF) som bræer i medier omkring Højesterets dom at det er absurt og at hun da ikke kan tænke sig at han får erstatning for uberettigede fængsling (!) man føler næsten at hun drømmer ved
amagerhylden og rokomøblerne og lige for ligger et arabisk bedetæppe. Hvad er det hun reelt siger ?

Herre du milde et folkestyre vi lever i - måske bare hun (DF) skulle undersøge grundloven, at hun ikke skal blande sig i den dømmenden magt og deres beføjelser. Hans Engell har være inde på det før det er i aller højste grad noget der er beskæmmende at politikerne gang på gang blander sig i den dømmene magt arbejdsrutiner. Det er alvorlig meget alvorligt.

Hvornår må alle politifolk kører til sommerhuset med 120 km hvor vi andre må nøjes med 110 km ..ja det ligger lige for.

Kors hvor må befolkningen fra Christiansborg blive betraget som sløvsindet.

Ja troede de da,

Østyskerne må hive sig i håret over det her galehus til Christiansborg show - i som sagde vi var magtliderlige - nu fortager i kontrol af sms, mail, telefon overvågning alt rat og kravl bliver indfanget og bedømt af en lille fed vom i en bunker ....

Vågn dog op dansker !

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"Det er et spørgsmål, om ikke sådanne personer burde stilles uden for den gældende retsorden."

Mage til vrøvl... Ergo dømmer dommerne ikke efter lovene, hvilket de skal. Dommere må antages at være meget optaget af regler og procedurer, og i din fantasi skulle det indikere, at denne profil indikerer at de skulle være venstreorienterede?

Din slet skjulte opfordring til at ignorere lovene, og praktisere selvtægt, demonstrerer dine foragt for retsstat m.v.

Hans Jørgen Lassen

Andersen skriver:

"Man kan sige, at man ved lovfortolkningen træffer nogle valg, og disse valg er ifølge sagens natur politiske. Det er i erkendelse heraf, at Højesteretsdommere i fx USA udpeges politisk."

- men det gør de jo altså ikke i Danmark! Den amerikanske højesteret spiller i det hele taget en noget anden rolle end den danske, netop en mere politisk. Man kan derfor dårligt sammenligne de to.

Højesterets begrundelse for, at varetægtsfængslingen af den ene tuneser var uberettiget, lyder sådan:

"Da der ikke er fremlagt oplysninger om grundlaget for efterretningstjenestens vurdering, hvorefter B har haft en tæt forbindelse til NN og en mere overordnet rolle i planerne om at dræbe tegneren Kurt Vestergaard, og da der ikke er anført noget om, hvorledes de øvrige op­lysninger om B er tilvejebragt, finder Højesteret, at oplys­ningerne om Bs aktiviteter og om en forbindelse mellem ham og NN ikke er tilstrækkeligt belyst. Der har som følge heraf ikke i fornødent omfang været mulighed for kontradiktion og for at foretage en prøvelse af det fak­tuelle grundlag for afgørelsen om, at B må anses for en fare for statens sikkerhed. "

Jeg kan ikke få øje på noget politisk heri, kan du Andersen? Specielt: hvori finder du noget venstreorienteret?

Hvad Højesteret siger, er, at udokumenterede påstande fra PET's side er ikke tilstrækkeligt grundlag til at begrunde en varetægtsfængsling i denne situation.

"Højesteret har givet et venstreorienteret svar på disse spørgsmål."

Er hensyntagen til individet specielt venstreorienteret? Det er ikke det, jeg har lært i historietimerne. Måske nærmere et liberalt- eller retsstatssynspunkt.

Hans Jørgen Lassen

Højesteret tog ikke i denne dom hensyn til individet, og dømte ikke ud fra humanitære hensyn; det er en misforståelse.

Højesteret dømmer ud fra dansk ret, i dette tilfælde først og fremmest retsplejereglerne.

Hans Jørgen Lassen

Søren Andersen,

kan du konkret pege på, hvor i Højesterets afgørelse der findes noget venstreorienteret?

Kan du konkret pege på noget som helst i denne afgørelse, hvor Højesteret gør andet end at anvende gældende retsregler (det være sig skrevne så vel som uskrevne)?

Foreløbig har du bare luftet dine fordomme. Har du noget at have dem i?

Hans Jørgen Lassen

Hvis instanserne ikke kunne dømme forskelligt, så var der ingen grund til at have flere instanser.

De har, og det sker jævnligt, forskellige juridiske vurderinger.

Hans Jørgen Lassen

Tjah, sådan kan man godt opfatte det somme tider. Men juraen og ikke mindst virkeligheden er jo ikke altid fuldstændig sort/hvid. Der findes uklare forhold og tilfælde. Tunesersagen hører nu vist ikke til den kategori.

Men somme tider afgør Højesteret sager med stemmerne 3-2 eller 4-3 eller 5-4, og så kunne udfaldet jo sådan set lige så godt være blevet det modsatte. Og der findes endnu mere rodede afgørelser, hvor dommerne på kryds og tværs går ind for visse af påstandene i sagen og imod i forhold til andre.

En afgørelse skal der jo imidlertid findes.

Torben Petersen

@Søren Andersen

Spørgsmålet er og ret skal vokse ud af magt, eller om magt skal vokse ud af ret.

Dit synspunkt (at ret kommer af magt) begyndte man allerede at tage afstand fra i antikken.

Siden anden verdenskrig er denne afstandtagen gjort effektiv gennen FN's menneskerettigheder, og i særdeleshed gennem Den Europæiske Menneskerettighedserklæring.

Problemet er, at vi ikke kan aflede, hverken fra Gud, naturen eller noget andet, en ret for et menneske til at bestemme over et andet. Underlægger et menneske eller en gruppe mennesker sig deres omgivelser, og kalder det måske en stat, er det uden legitimitet , og et eksempel på, at magt har skabt ret.

For at løse dette problem har vi antaget, at en stat kan opnå legitimitet, hvis den er stiftet ved en kontrakt af frie og lige mennesker. Skal en sådan kontrakt kunne påberåbes som gyldig må mennesker altså have universelle rettigheder, der går forud for statens dannelse.

Staten erhverver således sin legitimitet gennem, borgernes kontrakt og udøver hermed magt over borgerne i henhold til deres besluttende, i det nærmere omfang borgerne har afgivet suverænitet. Hermed udøver staten sin magt i henhold til den ret borgerne har givet den.

Går statsmagten udover den kontrakt den er stiftet på - dvs. overtræder den menneskerettighederne - ja, så mister den sin legitimitet.

At du ønsker borgerskab i en illegitim stat kan jeg kun ryste på hovedet af. Hvad du brskriver er en historisk stat som f. eks. nazityskland.

Sådanne illegitime stater findes ikke bland de stater der har tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da disse stater netop er forpligtet til at respektere det enkelte menneskes universelle rettigheder, og i og med de gør det, altså er legitime.

Det er den politiske realitet, der har materialiseret sig siden Anden Verdenskrig, en kendsgerning der efterhånden er ved at melde sig på Jyllandsposten, og blandt dens tifosi ...

Søren Andersen, I. Sundsvald, Hans Jørgen Lassen og andre.

Der findes ingen objektiv juridisk sandhed. Domme er baseret på fortolkninger og skøn under hensyntagende til hvad, der tidligere har været fortolket og skønnet – juridisk præcedens.

Domme er rigtige, fordi vi som samfund har bestemt, at de er er rigtige og højesterets domme er de mest rigtige, fordi vi som samfund har bestemt, at det skal de være. Domme er ikke baseret på objektive sandhedskriterier. Retshistorien er brolagt med objektivt forkerte domme.

Det er ikke tale om lotteri ( I. Sundsved), men i enhver dom indgår elementer af vilkårlighed og de kommer ind med dommerne. Og jeg synes derfor, at det er helt relevant (Søren Andersen), at man som eksempel peger på den åbenlyse politiske udpegning af dommere til USA´s højesteret, der har det formål, at de foreliggende love skal fortolkes udfra en bestemt politisk horisont. En sådan åben politisk udpegning foregår ikke i det danske retssystem, men der har med rette været rejst kritik af rekrutteringsgrundlaget og udvælgelsesprocedurerne til embedet som dommer.

Som påpeget (Hans Jørgen Lassen) forsøger man at minimere dommes vilkårlighed dels ved at have flere dommere på samme sag – deres eventuelle indbyrdes uenighed - og dels ved at have flere retsinstanser, der kan være indbyrdes uenige.

Den aktuelle afgørelse i højesteret er et illustrerende eksempel herpå. Den underkender i det ene tilfælde dommernes afgørelse både i by –og landsret og stadfæster disse dommeres afgørelse i det andet tilfælde.

Hvem af dommerne har ret? Byrets -, landsrets –eller højesteretsdommerne. Det har højesteretsdommerne. Hvorfor? Fordi det har vi som samfund besluttet, at de skal have.

Jeg er en varm tilhænger af dette retssystem, der anerkender muligheden for vilkårlighed fordi dommere er mennesker og som konsekvens heraf i sin opbygning forsøger at minimere denne mulighed.