Læsetid: 4 min.

H.C. Andersen er vores bedste uddannelsesbrand

På en stor konference om markedsføring af danske uddannelser i Kina og Indien var der skruet op for business-retorikken og markedslogikken, men når alt kommer til alt, er det faktisk den gamle Andersen, der er Danmarks ’unique selling point’ i Asien
Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte Kina den 23. oktober, hvor en aftale blev underskrevet om, at der næste år oprettes et dansk universitetscenter i Beijing, og at der sendes 50 videnskabelige medarbejdere til Kina.I 2013 skal centret være fuldt fungerende med både danske og kinesiske studerende og ansatte.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte Kina den 23. oktober, hvor en aftale blev underskrevet om, at der næste år oprettes et dansk universitetscenter i Beijing, og at der sendes 50 videnskabelige medarbejdere til Kina.I 2013 skal centret være fuldt fungerende med både danske og kinesiske studerende og ansatte.

Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Indland
10. november 2008

"Da jeg var barn, læste jeg H.C. Andersens eventyr hver dag. Jeg havde en bog under hovedpuden. Da jeg skulle vælge uddannelsessted, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg valgte Danmark, fordi det lyder eventyrligt. Godt vejr, venlige mennesker og smukke landskaber," siger Feng Zhou, der er kinesisk studerende på Syddansk Universitet.

Årligt rejser 144.000 kinesere ligesom Feng Zhou ud af Kina for at studere i et andet land. I Indien er der 85.000, der gør det samme. Står det til den danske uddannelsesverden og regeringen, skal flere unge asiater tage flyet vestpå og stige ud i Danmark:

"Danmark skal have brain gain i stedet for brain drain," siger rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, der sammen med Videnskabs-ministeriets styrelse for internationalisering, CIRIUS, og Odense Tekniske Skole er vært for en konference om markedsføring af danske uddannelser i Kina og Indien.

I et lokale med dannebrogsfarvede gulv-til-loft-reklamer for dansk uddannelse er 100 deltagere samlet til erfaringsudveksling om markedsføring og internationalisering.

Apajarita Duta fra den hollandske søsterorganisation til Cirius, Nuffic, bryder sig ikke om drain-begrebet:

"Vi kalder det brain-circulation, fordi det er en win-win-situation, og vi skal også få de hollandske studerende ud i verden," siger hun.

'Go study - go west'

Foruden tykke glittermagasiner med H.C. Andersen-tryk har alle gæster fået en kuglepen, hvor et fly flyver vestpå, når man tipper den. Go study - go west, står der. Det lille fly glider hele dagen frem og tilbage gennem kuglepennene, mens tilhørerne grifler tips og tricks ned på livet løs.

Tim Rogers, der er internationaliserings-ekspert fra Storbritannien, taler for at sænke ambitionsniveauet:

"Hvis vi skal være helt ærlige, kommer Danmark aldrig til at rekruttere særlig mange på dette meget konkurrenceprægede marked.

Og statistikkerne giver ham ret. Af de mange kinesere og indere, der studerer i udlandet, vælger kun et fåtal Danmark. Til gengæld er de, der kommer, glade. Sammenlignet med, hvad udenlandske studerende mener om andre landes uddannelser, er de ganske tilfredse med de danske.

Tim Rogers har også set på, hvad der er vigtigst for de studerende, når de skal vælge land.

Serviceniveauet betyder meget, og det kommer bag på mange, at en stabil internetforbindelse rangerer højest på listen over, hvad de studerende går efter.

De vælger desuden land, før de vælger universitet og uddannelse. Så for at få kinesere og indere til at bide på krogen, skal hele Danmark markedsføres samlet.

Erik Messerschmidt, der er direktør for Det Danske Kulturinstitut i Beijing, har undersøgt, hvad kineserne ved om Danmark:

"Vi skal gå efter forældrene, for det er mor og far, der bestemmer i Kina. Og hvad ved de om Danmark? At der er trygt, et højt uddannelsesniveau, og at vi har H.C. Andersen. Men de ved også, at vi har uddannelsesafgifter, og at vores modersmål er uanvendeligt. Desuden kender de til danskernes omgang med alkohol og sex," siger han.

Men det er brugerbetalingen, der er den største forhindring for kinesere og indere, mener Jens Oddershede:

"Vi kan ikke prismæssigt konkurrere med de andre lande, derfor skal vi have mere fleksible stipendieordninger," siger han.

I dag er der kun cirka 130 stipendier til udenlandske studerende, resten skal selv betale det fulde taxameter.

Så når man skal have inderne til at investere en livsløn og kineserne til at se igennem fingre med danskernes umoral, skal der gode argumenter til.

En dansk delegation har derfor besøgt en stor messe, hvor uddannelsesinstitutioner fra hele verden var repræsenterede og kæmpede om asiaternes interesse.

Henrik Hjort, der er konstitueret rektor på Erhvervsakademiet Lillebælt, fortæller, hvordan uddannelse opfattes i Østen:

"Uddannelse bliver handlet som en vare derude, selvom det skurrer i grundtvigianerens øre. Men det er svært at sælge danske uddannelser, og derfor skal vi forbedre produkt og service, for vi har faktisk nogle interessante ting på hylderne," siger Henrik Hjort og efterlyser nye uddannelser:

"Vi kræver af folk, at de har tre års økonomiuddannelse. Men det er ikke sådan, klaveret spiller i Kina og Indien. De har en ingeniøruddannelse, og så vil de have noget business oveni," siger han.

Og så bekræfter Henrik Hjort, at H.C. Andersen ikke kun er afgørende for Feng Zhous uddannelsesvalg, men for den samlede markedsføring:

"Vi bruger H.C. Andersen som gennemgående karakter, og han er en kendiseffekt, som har været meget vigtig for at skabe opmærksomhed på et konkurrencepræget marked," siger Henrik Hjort.

Globaliseringen

Der var ikke mange studerende til konferencen, ud over Stinna Gammelgaard, international næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, som stillede kritiske spørgsmål til Asien-strategien:

"I taler om internationalisering, men med hvilket formål og på hvilke præmisser? Der er et problem i at fokusere på lande med penge frem for lande, hvor der er studerende, som kan indgå positivt i vores læringsmiljø," siger hun.

Men Anders Geertsen, der er direktør for CIRIUS, er helt uenig:

"Det handler jo om at kunne agere i samarbejde med andre lande og kulturer og om at overleve i en globaliseret verden," siger han.

Så for at kunne håndtere globaliseringen skal de danske institutioner finde deres unique selling points - det unikke ved Danmark. De skal hente asiaterne i lufthavnen, fordi de forventer den slags service, de skal lave online annoncering, betale agenter som mellemmænd, være synlige på messemarkedet, oversætte alle materialer til kinesisk og sætte turbo på produktudviklingen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her