Læsetid: 4 min.

Indvandrerdrengene halter langt bagefter pigerne

Unge indvandrere går næsten lige så ofte i gang med en uddannelse som danske unge, viser ny forskning. Men det er især pigerne, der hiver statistikken op. Mange indvandrerdrenge kommer aldrig i gang eller bliver aldrig færdige med deres uddannelse
Indvandrerdrengene skal lære, at man godt kan være sej og dygtig på samme tid, mener antropolog Laura Gilliam.

Indvandrerdrengene skal lære, at man godt kan være sej og dygtig på samme tid, mener antropolog Laura Gilliam.

Jørgen Jessen

13. november 2008

De yngste indvandrere er godt på vej i det danske uddannelsessystem. Og det er gode tegn i forhold til sidst i 90'erne, hvor det gik rigtig skidt med integrationen. I 1997 var kun hver femte unge indvandrer mellem 20-24 år i gang med en uddannelse.

Sidste år var det tal steget til 38 procent.

Det viser en ny forskningsrapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der netop er udkommet. Der er dog store variationer mellem indvandrerne: Efterkommerne klarer sig bedre end de nytilkomne, mens indvandrerpigerne - ligesom de danske - har overhalet drengene inden om.

Inspektør Anne Berglund på Skolen ved Gurrevej i Helsingør, der har 20 års erfaring med tosprogede børn, mener, at de manglende sprogkundskaber er en vigtig årsag til, at drengene falder igennem:

"Vi kan se, hvordan de reagerer fra 11-12-årsalderen. Især drengene bliver ligeglade og begynder at opføre sig tåbeligt."

Hun mener, der langtfra investeres nok penge i de bogligt svageste indvandrerbørn:

"Nogle af vores børn forstår kun en fjerdedel af, hvad der står i en PISA-test, men de kan alligevel kun få en times ekstraundervisning om ugen. Det forslår som en skrædder i helvede. Alle ved, at det kræver langt mere end en time om ugen at lære et nyt sprog."

De manglende sprogkundskaber resulterer i manglende selvtillid - også blandt de sprogligt svageste af pigerne:

"Især drengene er særdeles godt klar over, at de har lavstatus, men de kommer fra familier, der ikke nødvendigvis kan hjælpe dem, derfor har vi som samfund et kolossalt ansvar overfor, at de her børn og unge får en uddannelse."

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini mener, at en særlig indsats for drengene er nødvendig:

"Det gælder ikke bare indvandrerdrengene, men også de danske. Den her udvikling med, at drengene ikke uddanner sig, er meget bekymrende."

Drengeproblematikken er også blevet meget tydelig i Københavns Kommune, forklarer kommunens integrationschef Søren Hegnby:

"Mange tosprogede drenges situation er meget ulykkelig. De overkriminaliserer og underuddanner sig i forhold til pigerne på deres egen alder."

Springet videre er svært

Men det går fremad med læsningen og regnestykkerne også for drengene på folkeskolerne i København, forklarer Søren Hegnby og henviser til de lokale PISA København test.

Han mener, der er væsentlige problemer i overgangen fra folkeskolen til en videreuddannelse:

"Det kan godt være, at vores erhvervsskoler er gode, men samlet set virker de erhvervsfaglige uddannelser jo ikke, når der er problemer for især tosprogede med at få praktikpladser, og frafaldet er så højt. Så kan man måske sige, at det er de unge, der ikke er gode nok, men de bliver jo optaget på uddannelsen, og så mener jeg, at det er skolernes opgave at sørge for, at de her unge får en uddannelse, og den opgave virker de ikke tilstrækkeligt gearede til i dag."

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er enig:

"Vi taber alt for mange børn mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Det er bare ikke i orden at droppe ud efter 9. klasse; derfor mener jeg, vi skal have 13 års uddannelsespligt, men det kræver selvfølgelig en ændring af undervisningsformerne, for ellers vil det blive en meget trist skoletid."

Undervisningsminister Bertel Haarder erkender også, at problemet med frafald specielt blandt indvandrerdrengene er uændret, trods de positive tegn på at de danske indvandrere klarer sig rigtig godt. Når drengene dropper at få sig en uddannelse, mener undervisningsministeren dog, det er fordi de ikke har lært nok i folkeskolen:

"Alt tyder på, at børnene i de små klasser er blevet bedre til at læse. Problemet er i de ældre klasser, hvor de fra 11-12 årsalderen går i stå."

Haarders løsning på drengeproblemet er blandt andet undervisningsassistenter i folkeskolen og kurser i turbodansk for unge på f.eks. de faglige uddannelser.

Christine Antorini mener, at der skal mere til, hvis drengene skal have et uddannelsesløft:

"Jeg tror, vi skal til at snakke pige- og drengepædagogisk igen."

Skoleleder Anne Berglund er enig i, at det kan være en del af løsningen. Hun tror dog mere på at inddrage forældrene i barnets skolegang:

"Vi har et meget tæt samarbejde med forældrene, hvor vi beder dem om at stramme op over for deres drenge, hvis der er problemer."

Antropolog Laura Gilliam, der har lavet casestudier af indvandrerdrenge i folkeskolen, mener dog ikke nødvendigvis, at drengenes problemer har noget med manglende sprogkundskaber eller opdragelse at gøre:

"De her drenge har fået samme position, som den arbejderklassens drenge havde før i tiden. De har dannet samme modkultur som andre marginaliserede drenge i USA og England, fordi de oplever at blive set skævt til af skolen og omgivelserne, og være kategoriseret som ballademager."

Hos mange af indvandrerdrengene kommer skolens krav til at stå i skarp modsætning til drengegruppens krav, mener Laura Gilliam. Måden at løse drengeproblemet på er derfor, at skolen bliver bedre i stand til at rumme dem:

"Der skal også være plads til drenge af den her støbning, og så burde folkeskolen fokusere mindre på danskhed og se på det potentiale drengene har. Og så skal både drengene og skolen lære, at man godt kan være sej og dygtig på samme tid."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For 21 aar siden var jeg invandere i Danmark. Jeg er englander og dansk gift.
Efter at gaa paa dansk aftenskursus i England i 2 aar, kom jeg til Danmark. Det var enormt svaer at laer dansk for foerst maatte jeg "ulaer" alle de fejle jeg har laert fra mine medstudenter paa afterkurser. Saa arbejdede jeg videre med at laer sproget paa flere sprogskole og gav naesten det hele mit liv paa det i flere aar. Ok saa nu taler jeg flydende dansk (men skriver en slags engelsk dansk), men det var lige saa meget fordig mine kone, dansk familier og venner hjalp mig ved at taler kun dansk til mig, og aldrig brugt deres engelsk.

Jeg kan godt forstille mig at udlaendinge boern vil finder det kollosal svaert og at det er saa svaert at mange vil gider ikke, tager det nemt vej og giver op. Dansk er et svaert sprog fordi danskere er ikke vant til at hoere sproget talt delvis forkert, som vi englander er med vores sprog. Det er ogsaa et meget precist sprog hvor sma fejl er nok til at man er helt uforstaaeligt.

I har store problemer...

Kære David Walland

Velkommen

Jeg tror desværre ikke at sproget er den største forhindring for en vellykket integrationen. Danskernes 'Sig selv nok'-holdning er et meget større og næsten uoverstigeligt problem.

Hans Jørgen Lassen

Bill skriver:

"Danskernes 'Sig selv nok'-holdning er et meget større og næsten uoverstigeligt problem."

Du har givetvis ret.

Men man kunne måske også nævne som et lille problem, ja, nærmest ubetydeligt, at det kan være en anelse svært at blive integreret i et land/samfund, hvis man ikke vil lære sproget.

Ja, det er selvfølgelig en detalje, jeg ved det godt.

Og naturligvis er det min og din skyld, hvis indvandrere ikke lærer sproget.

”Indvandrerdrengene halter langt bagefter pigerne”

Det er i høj grad indvandrerdrengene der bliver fokuseret på, når vædikæmperne dæmoniserer personer med minoritetsbaggrund i den såkaldte ”udlændingedebat” i Danmark. Og indvandrerdrenge klarer sig dårligere end pigerne jf. artiklen i ovenstående. Mon Ikke der skulle være en sammenhæng?

Jeg vil godt vædde et guldhorn, en amagerhylde og en CD med Richard Ragnwald på, at der er en eksisterer en kausal relation mellem dæmonisering og social marginalisering. - Eller sagt på en anden måde, at indvandredrengene først og fremmest klarer sig dårligt, fordi alle har negative forventninger til dem.

Hetzen mod indvandrere i almindelighed og indvandrere af hankøn i særdeleshed bliver til en selvopfyldende profeti…

Undskyld Hans Jørgen Lassen
Jeg skulle have præciseret "ikke at sproget er den største forhindring" til:
"ikke at manglende korrekthed i sproget er den største forhindring" så havde jeg forhindret at du misforstod mig....eller hur?

Iøvrigt er Per Thomsens indlæg en klar fortolkning af hvad jeg forsøgte at formidle ..

jens peter hansen

Danske drenge og indvandrerdrenge klarer sig dårligt. Indvandrerdrenge dårligst. Pigerne klarer sig bedre. Danske piger bedst. Altså en rating der siger:
Danske piger
Indvandrerpiger
Danske drenge
Indvandrerdrenge

Laura Guilliam siger det er fordi indvandrer-drengene bliver set ned på og kaldt ballade-magere. Hvad bliver danske drenge så kaldt, de klarer sig jo dårligere end indvandrerpiger ?

Drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. Også i gymnasiet. Der er ingen tvivl om at dette er et problem. Men noget egentlig råd fra den rare Laura Guilliam er der ingen der har fået.

Hvad med at se på hvorfor SKOLEN er så god til at bryde den sociale arv for pigerne og spekulere på hvad det er man skal gøre for at drengene får en langt større succes i hele skoleforløbet. Erhvervsskolerne er jo den største fiasko med et enormt frafald, som de tilsyneladende leverer år efter år uden at blinke. Her er der mulighed for at hamre, save og svejse uden den åh så praktiske del får nogen som helst betydnig for frafaldet.

Der skal nytænkning til. Hvem kan hjælpe ?

Inger Sundsvald

”Der skal nytænkning til. Hvem kan hjælpe?”

Godt spørgsmål!

Det er netop ikke sproget; de går heller ikke med tørklæde. Løsninger savnes, og hvis VI havde været ministre, ville vi måske have nogle bud. Det er VI ikke, så det ser temmelig sort ud, for det er en fatalistisk og opgivende ’ånd’ der får lov til at herske i disse år. Ingen i den nuværende regering og deres støtteparti er i virkeligheden interesseret i at finde løsninger. Frygten skal holdes ved lige, ellers taber man stemmer.

Kh
en desillusioneret

P. Lauritzen:

"Handler tørklædedebatten om indvandrerdrenge eller om indvandrerpiger???"

"Debat" er da vist så meget sagt. Det fænomen du henviser til kan karakteriseres som en hetz og dæmoniseringskampagne, hvor nogle skingre og hysteriske værdikæmpere i én uendelighed påstår at indvandrerdrengene undertrykker
indvandrepigerne ved hjælp af tørklæder og andre ufine metoder. Altså endnu et af de mange sørgelige eksempler på dæmonisering af hankønsvæsner med minoritetsbaggrund...

Mine egne observationer fra nutidens gymnasier: Det er generelt kommet til at piger, uanset baggrund, om det så er Danskere, Indvandrer, Færinger eller Grønlændere, klarer sig bedrer end drenge.

Det er ikke sejt, frækt eller cool at være god i skolen. De drenge der er gode bliver mobbet ned af deres mandlige med-elever. Ind imellem bliver enda svagere piger uddannelsesmæssigt holdt nede af drengene med kommentarer om at være god i skolen betyder at de ikke er kæreste-materiale.

Drengene syntes derimod alt for meget om fodbold, basketbold, poker, diverse computerspil og hiphop/rap-musik.

Når man prøver at fortælle dem at deres uddannelse er vigtigt, så får man at vide at de har tænkt sig at blive de næste superstjerner i fodbold, basketbold, poker eller hiphop-musik, med navne som Laudrup, Tøfting, Nik&Jay, -Gus Hansen som eksempler.

Forældrene griber ikke ind. Ofte får man da at vide at knejten da altid kan blive politimand eller soldat...

Niels Christensen

Nogen gange kan det blive for meget med al den navlebeskuende selvkritik af danskere og danskernes umulige holdning.
Problemet med indvandre drenge fra muslimske lande - specielt de med rødder i mere traditionelle samfund - er det samme over hele europa.

Hvis Barack Obama var blevet født i Danmark ville han på grund af sin fremragende intelligens stadigvæk være en akademiker med topkarakterer. Til gengæld ville han have arbejde som enten grønthandler, pizzabager eller taxichauffør og føle en afmægtig vrede og frustration overfor det samfund, som med stupid racisme ekskluderer ham, og forhindrer han i at udfolde sine potentialer

Hans Jørgen Lassen

At problemerne med indvandrerdrenge, altså de muslimske, ikke de vietnamesiske eller indiske, findes i alle de europæiske lande, fører vel uundgåeligt til den konklusion, at det må være den muslimske kultur og religion, især kønsopfattelsen/-diskrimineringen og opdragelsen, der udgør i hvert den overvejende del af ondets rod.

Hans Jørgen Lassen:

".. fører vel uundgåeligt til den konklusion..."

Der er ikke meget substans i Lassens (b)analyser, og derfor heller ikke grundlag for at konkludere noget som helst.

At mange "muslimer" befinder sig på samfundets bund skyldes først og fremmest at muslimer i langt højere grad end andre udsættes for diskrimination og racisme.

Hans Jørgen Lassen tror for godt om andre indvandrergrupper, lyder det til. Grupperne af utilpassede teenage-drenge er sammensat etnisk på kryds og tværs.

Som man kan se i denne tråd kører hetzen mod indvandrerne i Danmark kører lystigt videre, men spørgsmålet er hvor længe. Hvis vi ikke passer på ender vi nemlig med at blvie de sidste racister i den vestlige verden.

Det kan godt nok ikke have været nogen rar uge for Anders Fogh Rasmussen. Og her tænker jeg ikke på ombudsmandens kritik af ombudsmanden eller pressens og opposition forsøg på at begå karaktermord på hans kronprins osv.

Næ, det må især være på det udenrigspolitiske område, at det må det må have været en rigtigt træls uge for Anders Fogh Rasmussen. Det bliver nemlig mere og mere tydeligt, at hans tidligere forbundsfæller forlader ham én efter én.
Først på ugen kunne man på B. Obamas hjemmeside læse en meget kras kritik af den danske flygtningepolitik, og nu har USA's ambassadør i Danmark, der som bekendt er republikaner, også været ude med riven, eller som man formulerer det i Politiken:

”James P. Cain, som er ambassadør i to måneder endnu, kritiserer lukketheden over for flygtninge og indvandrere i det danske samfund og vurderer, at det skyldes frygt. »Det kan være svært at føle sig velkommen og accepteret i Danmark. Det kan være lidt hårdt at komme på plads i dette samfund«, sagde ambassadøren i et interview med DR's Aftenshowet .”

(Kilde: http://politiken.dk/indland/article598282.ece)

Danmark har således både fået demokraterne og republikanerne på nakken på grund af VKOs stupide udlændingepolitik. De tidligere forbundsfæller i USA og Eu forsvinder én efter én.

Nu hvor George Bush og Tony Blair med flere er sendt på pension og værdikampen er kastet på historiens mødding er der en meget stor risiko for at Anders Fogh Rasmussen risikerer at blive isoleret og at han ender som værdikampens sidste neokonservative og islamofobiske, statsleder i den vestlige verden.

Uha en da…

Jeg vil gøre debattørerne opmærksomme på at der er betydelig forskel på indvandrer og flygtninge drenge.....
Per Thomsen, jeg er delvis enige med dig men indvandrerne har selv et ansvar for at gøre noget for at være en del af samfundet....Synes du er urimelig hård ved Danmark og danskerne....
Kender til adskillige palæstinensiske flygtninge drenge som forlader folkeskolen uden at de har lært at læse eller skrive. Så behøver man ikke at være antropolog eller psykolog for at regne ud, at de aldrig nogen sinde vil være i stand til at tage en uddannelse...jo gadens, og ende som småpusher et eller andet sted i DK

Per Thomsen

Faktisk opfordrer USA's ambassadør i BT Anders Fogh til at besøge en moske og deltage i bønnen - det er da en fuldstændig syret tanke. :-))))

Han er en vittig hund ham Cain

Jens Hansen,

Som en herboende muslim har jeg svært ved at forstå mange danskers urimelig kritik af religionen Islam. Jeg tager ikke religionen alt for bogstavelig, har næsten altid en kasse øl nede i kælderen hvis de er på tilbud.(smiler)
Folk skal ikke kritisere min religion ud fra min måde at praktisere den til daglig og SLET ikke ud fra nogle kriminelle unge med såkaldt muslimsk baggrund. Der er intet muslimer i de unge som terroriserer dele af landet. Havde disse familier været i deres egne hjemlande eller på månen så var de også blevet kriminelle.
Alle kan frit diskutere religioner herunder også Islam. Men at kæde de kriminelle unge og Islam konstant sammen mener jeg er forkert.
Sommetider har jeg følelsen af , at over halvdelen af danskerne er blevet eksperte i Islam.....

Bill H.

Ja, du har ret, det er utilgivelig samfundssvigt. Vi bliver nød til at finde ud af hvorfor de klar sig så dårligt. Kan ikke læse nogen steder i Koranen at man ikke skal tage en uddannelse, tværtimod.
Vi bliver nød til at undersøge om de har nedsat indlæringsevne, om de har ADHD eller om de er traumatiseret mm. Folkeskolerne og uddannelsesstederne har et kæmpe udfordring i fremtiden. Mon ikke regeringen også kan finde på sætte penge af til forske i området..
Danskerne må også efterhånden blevet trætte af alt det Islam snak, Jeg som en herboende muslim er i hvertfald blvet trætte af blive dømt af personer som ikke kender mig, bare fordi jeg er muslim....

Antonius G.

Hmmmm, Islam snak går som varmt brød over alt.....
Du kan læse hele Koranen og bagefter kan du diskutere det med nogle muslimer som har lidt mere forstand på Islam end jeg.....

T C
"..Mon ikke regeringen også kan finde på sætte penge af til forske i området.."

Ikke den her regering.

Jeg er født på et tidspunkt da kun 5% af de universitetsstuderende kom fra hjem hvor forældrene var faglærte eller ufaglærte..

Og skal jeg komme med et bud så skal årsagen findes i at der ikke er nok opbakning hjemme for som der står i overskriften: "Indvandrerdrengene halter langt bagefter pigerne", så pigerne klare den selv...

Sammenholdt med at de kriminelle indvandreres kriminalitet stort set ophører i 24-25 årsalderen, så er der noget der tyder på at i ikke lærer jeres unge drenge at høre efter - ja hvad ved jeg?

Bill H

.....så,der noget der tyder på at i ikke lærer jeres unge drenge at høre efter - ja hvad ved jeg?

Tjaaa...jeg føler mig helt vildt provokeret når du skriver ovenstående. Jeg skal ikke stå til ansvar for andre ikke kan opdrage deres børn, jeg har styr på min børn.
Der er helt sikkert nogle forældre som aldrig skulle have haft børn.
Ingen forældre er interesseret i at deres børn ender i kriminalitet eller går ud af folkeskolen uden at kunne læse eller skrive..
Indvandrene skal stoppe med at kalde danskerne for racister hver gang de føler sig presset og ikke kan finde argumenter, omvendt skal danskerne stoppe med generaliserende og nedværdigende holdninger om indvandrene. Vi bliver nød til at mødes et sted og det kan ikke lade sig at gøre med fjendske holdninger eller udtalelser om hinanden...

Niels Christensen

Per Thomsen udtaler sig helst om noget han ikke ved noget om, når han skriver :
"Hvis Barack Obama var blevet født i Danmark ville han på grund af sin fremragende intelligens stadigvæk være en akademiker med topkarakterer. Til gengæld ville han have arbejde som enten grønthandler, pizzabager eller taxichauffør"

Forkert, alle undersøgelser viser at indvandre med akedemisk uddannelse opnår den samme løn som 'danske' uddannede.
Det kniber med indvandre der er uddannet i udlandet, men sjovt nok så gælder dette også for danske der er uddannet udenfor landets grænser.

@T C
Kriminal- og uddannelsesstatistikerne viser at indvadreredrenge fra muslimske lande klare sig dårligt i forhold til ditto piger - altså må der være en væsentlig forskel i den måde man opdrager de to køn på.

Der er i et registreringssamfund som det danske ikke plads til at kikse ret meget i sin opvækst - og det skal indvandreredrengene have at vide af autoriteter de har respekt for ...

Du skal vide at i alle samfund og i alle ledende samfundslag, er der folk der har interesse i - eller ihvertfald ikke gør noget for at forhindre - at en del af drengebørnene kikser og ender som tabere ...

Prøv om du kan pege dem i den samfundsgruppe du tilhører!

Niels Christensen
"..alle undersøgelser viser at indvandre med akedemisk uddannelse opnår den samme løn som 'danske' uddannede.."

Der er visse problemer med at integrere læger der kommer fra udlandet - de indiske læger er et eksempel - men også for russiske og polske læger og sygeplejersker er det svært at komme i job...

Hvad med at lave et par internationale hospitaler - et i Århus og et i København - og så kan de danske patienter som ønsker det , vælge sig ind der. Jeg tror mange danskere godt tør vælge hospitaler hvor arbejdssproget er engelsk...

@Rolf Rasmussen
Lessing skriver:
"Vi har mange vidunderlige, kloge, stærke kvinder overalt, men hvad er det der sker med mændene? Hvorfor har dette være på bekostning af mænd?"

Jeg mener nu kun det har været på bekostning af mændenes mandighed - vi skal til at finde en ny rolle i det samfund vi til alle tider har forsvaret med bål og brand..

Indtil videre er der fire roller hvor vi kan udleve vores natur - jæger, soldat og chef og den sidste er vi nok ikke engang de bedste til..

Problemet med den her artikel er simpelt: Hvis der skal gøres noget ved det her problem, er vi simpelthen nødt til at opgive termen "indvandrere".

Den er simpelthen ikke god nok.

Hvem er det, som har de største problemer: Er det vietnamesiske, phillipinske eller kinesiske indvandrere?

Er der overhovedet nogen problemer med dem???

Er det somalier, pakistanere eller iranere?

Eller er det chilenere eller tyrkere?

Henrik Jensen:

"Hvem er det, som har de største problemer: Er det vietnamesiske, phillipinske eller kinesiske indvandrere?"

Nej det er typer som Henrik Jensen...

Johannes Aagaard

Min betragtning burde tale for sig selv, Aagaard. Når man har så stort et behov for at hade og dæmoniserer indvandrerne, som Jensen tilsyneladende har, må det vel have en årsag, ikke sandt?

Antonius G(risen):

"Thomsen ser had og dæmoniseringer alle steder."

Det gør enhver der lukker øjnene op. "Værdikampen" og "Udlændinedebatten" har efterhånden hærget vores land i mange år...

Johannes Aagaard:

"Efter at have genlæst denne tråd ser jeg hverken tegn på hetz eller dæmoniseringskampagne; lige som jeg ikke ser indikationer på, at HJ nærer had til nogle af de danske medborgere, som vi her taler om. "

Det sete afhænger som bekendt af øjnene der ser...

Jeg er sikker på, at TC har ret: at det ikke i udgangspunktet skyldes religionen i sig selv. Derimod skyldes det de traditioner de enkelte forældre lever efter - og opdrager efter.

Denne kan sagtens være uforenelig med det liv, de unge lever og den verden de konfronteres med dagligt, hvilket formentlig skaber en noget konfliktpræget tilværelse for de unge. Antropologen Yvonne Mørch har skrevet bogen "Bindestregs-Danskere" som omhandler netop dette problem: at unge 2.G'ere er fanget mellem forskellige "verdener", som de ressourcestærke unge måske nok evner at navigere i forhold til, men som den ressourcesvage nok ikke har samme helt med at navigere i forhold til. Det handler om identitet: hvad er mit ophav, (dansk eller mine forældre?) hvem er jeg (dansk eller udenlandsk?), hvad skal jeg vælge (hvis jeg skal vælge mellem de to muligheder?), hvordan skal jeg vægte mellem de forskellige muligheder (og er det muligt at integrere dem i hinanden?) og hvordan forholder jeg mig til de forskellige krav jeg møder (fra eks. hhv. forældre og omverden). Det er et enormt ressourcekrævende projekt at finde sine egne ben og sin egen identitet i så ung en alder. Og det er jo det der er kravet: verden venter ikke på at disse unge finder ud af hvem de er, de skal bare falde til patten med det samme, ellers falder hammeren.

Og den falder hårdt. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det er der en udtalt marginalisering og stigmatisering af især unge muslimske indvandrerdrenge. Det skyldes helt sikkert at mange af dem opfører sig utilgiveligt, men det gør det ikke nemmere at deres religion, kultur (defineret som "muslimsk" kultur), gruppe og det hele konstant bliver taget til indtægt for det de laver, hvilket dybest set vel næppe adskilller sig meget fra hvad de unge idiotiske drenge fra provinsen praktiserer af voldskriminalitet og mafia.
Der er et enormt fokus på dem og på hvor forfærdelige, samfundsnedbrydende, integrationsødelæggende de er.

Hans Jørgen Lassen

Cecilie,

hvordan vil du bære dig at med at skille religionen fra traditionerne eller omvendt?

Det er stort sammensurium, og det gælder for øvrigt også kristendommen, der jo ikke har en skid at gøre med, hvad Jesus i sin tid måtte have sagt, ment eller gjort. Nutidens kristendom er et produkt af en historisk udvikling, og det samme er islam.

Nå, ja, islam har så ikke tilpasset sig et moderne kapitalistisk samfund, og det giver problemer. Marx ville ikke være to sekunder om at stille den diagnose.

Antonius G.

Egentlig tror jeg ikke, at Cecilie V evner at sætte sig ind i tankegangen på en ung hormonfyldt og etageklippet 2-G'ere, det er vel symptomatisk for hele problematikken, de forkerte mennesker forestår integrationen, derfor mislykkes den!

Har du så de evner som Cecilie V. ikke har?

Nu må I holde op. Hvis I har bare en halv aktiv hjernecelle ved I godt at hverken "kultur", eller "tradition" er entydige størrelser med et fastlagt betydningsindhold og at religiøs praksis er forskellig fra land til land, familie til familie, person til person. Det er tradition der fortolker religionen og ikke omvendt. Der er forskel på hvordan man er muslim i Somalia og i Afghanistan.

Det, der skaber integrationsvanskeligheder for nogle indvandrere i Danmark, er ikke religionen i sig selv (den bliver kun til i menneskers fortolkning af sig) men den måde den bliver fortolket på af de enkelte familier.

Mange af dem er har integrationsvanskeligheder er i sandhed muslimer, men de kommer også fra lande hvis kultur er radikalt forskellig fra Danmark og som har radikalt forskellige traditioner.

Jeg kan godt erklære mig enig med Anne Marie Buch: en del af problemet skyldes dårlig opdragelse. Men dermed har løsningen ikke bare serveret sig selv på et sølvfad (så må forældrene opdrage bedre, basta! ellers får de taget pengene fra sig!), for det er stensikkert at mange af de forældre der fostrer disse problematiske børn simpelthen ikke selv er i stand til at vide hvordan de skal gøre det anderledes. Der er naturligvis også nogen der ikke er interesserede i at integrere sig (af forældrene) og de udgør en særdeles problematisk gruppe.

I læser for meget ind i mit indlæg hvis I tror at det jeg skriver er lig med holdningsløshed eller en ligegyldig, undskyldende indstilling. Vi var i gang med at analysere årsagerne til problemerne og jeg præsenterede ét muligt syn på dem. Det kan I jo læse igen, hvis I havde for travlt med at være forsvarsberedte og i opposition til at fatte pointen i første omgang.

Hans Jørgen Lassen

Cecilie,

fanatikerne her på stedet opfatter jo alle problemer, som danskernes skyld.

Og det er jo ikke rigtigt, hvilket man kan se af, at muslimske unge laver problemer over alt i Europa, og Europa er jo ikke befolket udelukkende af racistiske danskere.

Så der er sgu et kultur- eller opdragelsesproblem. Her må "gæsterne" altså selv være villige til at gøre en indsats og tilpasse sig det land, de nu har valgt at slå sig ned i.

Bo Klindt Poulsen

Buch skriver: "'Indvandre' drengene (dvs. muslimske indvandredrenge) halter bagefter fordi de er dårligt opdraget. Ganske enkelt."

Og etnisk danske drenge, som også halter markant bagefter pigerne? Er det også fordi de er dårligt opdragede eller kunne man rent hypotetisk forestille sig, at der ikke var et komplet sort-hvidt svar på spørgsmålet?

Hvad må der gøres?

- Tvungen vuggestue/børnehave med ekstra fokus på fejlopdragelse.
- Indskolingsklasser for to sprogede.
- Tilbud om ekstra læse- og skrivetræning efter skoletid.
- Ekstra fokus på at indvandredrenge kommer igang på arbejdsmarkedet lige efter endt skoleuddannelse.

Problemet er, at der ikke er økonomisk vilje og menneskelige ressourcer i Danmark til at løfte den opgave...

Det er billigere for samfundet at købe noget mere politi og bygge flere fængsler.

- og som de unge indvandrere siger:

If you cant be good- go bad!

@Hans Jørgen Lassen

Jeg er enig i begge ting: det er både et opdragelsesproblem og et kulturproblem. Og de to hænger sandsynligvis uløseligt sammen. For hvordan kan man opdrage børn til at indgå uproblematisk i vores samfund, hvis man kommer fra noget der er afgørende forskelligt, med forskellige traditioner og rationaler? Forældrene har et enormt ansvar her og det bør de tage alvorligt, hvis de ønsker det bedste for deres børn.

Det der er irriterende ved hele denne debat (og det er ikke en kommentar rettet mod dig) er at man ikke kan forsøge at analysere årsagerne til problemerne uden at blive skudt i skoene at man 1. giver "det danske samfund" (som om det var en entydig ting) skylden for hvordan en forskelligartet gruppe at mennesker opfører sig og 2. at man ved at forsøge at se på årsager fritager ballademagere for ansvaret for deres handlinger.

Man kan godt vælge at have en sort-hvid tilgang til det hele, men det kommer man bare ikke langt med. Det betyder på den anden side ikke at man skal være inkonsekvent og/eller holdningsløs - det må være muligt både at være konsekvent i sin afvisning af kriminalitet OG forsøge at finde ud af hvordan man bedst udbedrer de problemer der er med nogle indvandrere og deres afkom. Og det er den position jeg indtager.

Man kan sammenligne det med den intensive forskning der er i eks. massemordere. Man nøjes ikke med at sige: de er syge i bøtten, de skal bare dø! Nej, man studerer deres opvækstvilkår og deres psykologi for at finde forklaringen på hvorfor og hvordan psykopati opstår. Det er først og fremmest en præventiv handling. På samme måde må man gøre et seriøst forsøg på at forstå hvorfor der er denne prævalens af unge indvandrerdrenge der ikke gennemfører skolen og hvorfor der også er så mange kriminelle af slagsen.

Alr dette forudsætter naturligvis at man accepterer at der er og i fremtiden vil være mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk tilstede i Danmark. Men da det er et faktum at der vil være det, giver det ikke mening at anfægte det som præmis for diskussionen. Hvis man vil det, kan man ligeså godt lade være med at diskutere emnet.

Bill - er enig med det med den tvungne børnehave, Bare ikke sikker på, det hjælper.

Jeg havde i går en oplevelse, som var temmelig ubehagelig. Junior fylder år - bliver fire. Så vi taler om, hvem der skal inviteres til hans fødselsdag næste lørdag.

Det skal alle fra hans gruppe - bortset fra de to muslimer! Vi prøver at overbevise ham om, at de også bør komme med - uden held. Han vil ikke have noget med dem at gøre, gider dem virkelig ikke. (Og han er ellers en glad og meget social unge).

Det går op for mig, at han aldrig snakker om dem - de går måske i samme gruppe, men de har intet med hinanden at gøre og leger aldrig sammen. Og at jeg heller ikke har set dem til andre fødselsdage.

Piger - ja. Afrikanere - ja. Men ikke de to....

Jeg tror, deres forældres insisteren på ting, som de to ikke må gøre - fra jul over pølser til lejrskole - har været kontraproduktiv.

Det bekræfter at der er problemer som ikke bør følge "de to" i deres opvækst og resten af deres liv.

En støttepædagog pr. fire muslimske børn er et forslag.

Vi må som samfund tage den opgave på os. Det er sørgeligt, at snakke med en 12 årig muslimer som er født her i landet, men kan ikke udtrykke sig varieret på dansk.

Bill H.:

"Det er sørgeligt, at snakke med en 12 årig muslimer som er født her i landet, men kan ikke udtrykke sig varieret på dansk."

Bill H. giver i ovenstående begrebet ufrivillig komik en helt ny dimension. Han skoser indvandrerne for at have mangelfulde danskkundskaber, i en sætning på et ubehjælpsomt dansk og med forkert ordstilling.

Du er til grin Billyboy…

Per Thomsen skriver:

"..at der er en eksisterer en kausal relation mellem dæmonisering og social marginalisering.."

På trods af din latterlige formulering, så har jeg kunnet fortolket ovenstående derhen, at du ikke mener at der er et indlæringsproblem for indvandredrenge...

Per Thomsen du er jo dybt uansvarlig i den måde du afviser realiteterne på, og samtidig latterlig i din leflen for at fremføre de "rigtige" holdninger - du virker en kende stereotyp...

Sider