Læsetid: 4 min.

Ja, men vi har en procedure...

Indrømmelse for åben skærm og henvisning til procedurer og manualer. De professionelle kilder ser ud til at have skiftet strategi, når de møder den afslørende journalistik
Historien om manglende sygehusrengøring er en regelmæssigt tilbagevendende nyhedshistorie. En ting var det synlige skidt på gulve, karme og skabe, men værre var det at få dokumenteret, at patienter får colibakterier fra afføring overført via en sonde, der stikkes ned i halsen på vedkommende syge borger! Model

Historien om manglende sygehusrengøring er en regelmæssigt tilbagevendende nyhedshistorie. En ting var det synlige skidt på gulve, karme og skabe, men værre var det at få dokumenteret, at patienter får colibakterier fra afføring overført via en sonde, der stikkes ned i halsen på vedkommende syge borger! Model

Thomas Sjørup

28. november 2008

Tirsdag aften havde DR premiere på et nyt forbrugermagasin Testen.

Selv om titlen antyder testning af håndmixere og gummistøvler, handlede programmet om et væsentligt samfundsmæssigt problem: Beskidte sygehuse.

Emnet og genren kender vi: Afsløring af uacceptable forhold, gerne med brug af skjult kamera, efterfulgt af konfrontation med de ansvarlige. Her handlede det om afsløring af sjusket og sundhedsfarlig rengøring på landets sygehuse, og i halen på det konfrontation med direktøren for Rigshospitalet og ISS.

Historien om sygehusrengøring er en regelmæssigt tilbagevendende nyhedshistorie. Skægt nok, dukkede historien også op på TV 2 Nyhederne samme aften, dog med en anden undersøgelse som kilde, og ugen før havde B.T. også afsløret de møgbeskidte sygehuse.

I Testen fik vi sat grimme billeder på. En ting var det synlige skidt på gulve, karme og skabe, men værre var det at få dokumenteret alt det usynlige skidt i de bakteriefyldte prøver fra sengegærder og dørhåndtag. Puha. Helt slemt blev det, da vi hørte den erfarne rengøringsassistent sætte den unge rekrut ind i arbejdsbetingelserne - og rekrutten var selvfølgelig Testens journalist på hemmelig mission. Der blev instrueret i at skære hjørner, ved at springe en gulvvask over eller ved at sætte et par initialer for en kollega, som ikke havde nået at gøre rent det pågældende sted. Men det slemmeste i Testens afsløring var afmagten i rengøringsassistentens stemme.

Her var helt tydeligt et samvittighedsfuldt menneske, der satte en ære i at gøre sit arbejde ordentligt, og selv om stemmen var sløret, var det tydeligt, at vedkommende ikke var stolt at at instruere rekrutten i at fuske med rengøringen. "Prioritere, som vi kalder det," sagt med tydelig ironi og afmagt i stemmen.

I de senere år er de professionelle kilder blevet endnu mere professionelle. Der bliver spyttet pressemeddelelser ud som aldrig før, der bliver netværket og PR'et som både forsvar og angreb, og en eller anden dag er der forhåbentlig en medieforsker eller journalist, der sætter sig for at påvise, hvor mange kommunikationsmedarbejdere, der efterhånden går på en enkelt hårdtarbejdende journalist.

Ansvarsforflyttelse

Samtidigt ser det ud, som om de professionelle kilder i nyhedsmedierne har skiftet strategi, når de bliver konfronteret med kritisk journalistik: Strategien er indrømmelse og ansvarsforflyttelse - gerne kombineret med smil og tak til journalistens hjælp til at påpege problemet. Engang var strategien ansvarsforflygtigelse. Men væk er klassiske svar som: "Det kender jeg ikke noget til", "Det må vi undersøge nærmere", "Det har jeg ingen kommentarer til" som forsvarstaler fra magthavere. Hvornår har vi egentlig sidst hørt en ansvarlig direktør, politiker eller kommunikationschef pure benægte fejl foran et rullende tv kamera?

Lad os tage indrømmelsen først. I Testen så vi en tydeligt presset direktør for Rigshospitalet se rekruttens optagelser med skjult kamera og høre de kritiske udsagn fra professoren i mikrobiologi. Direktøren brød sig tydeligvis ikke om det, han så, og det sagde han også klart til journalisten: Det var ikke godt nok.

Manualer som skjold

Næste del af strategien fulgte lige efter: Ansvarsforflyttelse. Det var ikke, fordi direktøren direkte fralagde sig ansvaret. Ansvaret blev bare skubbet fra den øverste ledelse ned i procedurer, manualer eller standarder. Vi har jo en kontrakt med rengøringsfirmaet, forklarede hospitalsdirektøren og lod det svæve mellem linjerne, at når Rigshospitalet havde skrevet en kontrakt, var der ligesom taget ansvar. Og det var ikke kun Rigshospitalets direktør, der benyttede sig af strategien med at indrømme og flytte ansvaret.

ISS-direktøren gjorde nøjagtigt det samme. Først en indrømmelse. Nej, det var ikke i orden, hvis rengøringen ikke var tilfredsstillende. Dernæst forflyttelse: Vupti, frem kom en fint illustreret manual med pædagogiske forklaringer på, hvordan der skal gøres rent på en sengestue. Det er selvfølgeligt dejligt betryggende, at ISS har en rengøringsmanual, nu de er et rengøringsfirma, men som programmet sandsynliggjorde, var manualen nok ikke den mest læste publikation blandt personalet.

Endnu mere problematisk er dog selve ideen om, at ansvar for væsentlige problemer såsom beskidte sygehuse bliver flyttet over i procedurer, manualer eller standarder: Procedurer er ikke ansat til at tage ansvar, manualer hverken kan eller skal lede, og standarder har ikke forpligtigelser over for skatteyderne eller samfundet. Procedurer, manualer og standarder får heller ikke løn, optioner eller gyldne håndtryk for at påtage sig et ledelsesansvar.

Hvis de professionelle kommunikatorer sadler om, kræver det, at den afslørende journalistik følger med. Tiden er forbi, hvor den kritiske journalist kunne være stolt af at have fået en magthaver til at indrømme en fejl.

En af de store udfordringer for den kritiske og afslørende journalistik i dag er, at den ikke må lade sig spise af med teknokratiske undskyldninger.

Magthavere er stadig magthavere, og det gavner ingen, hvis de får lov til misbruge procedurer, manualer eller standarder som værn imod væsentlig kritik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det interessante er jo, at det er fuldstændig korrekt. Der er udarbejdet manualer, som siger, hvad der skal laves, og hvor der skal gøres rent. Sådan er det. Og så længe tv-journalister ikke fatter det, fatter de ingen ting overhovedet.

Det handler nemlig om en ting - penge..... - og atter penge.... Og i stedet for at gå i kødet på bl.a. regeringen, hvis spare-politik har medført, at både ISS og Rigshospitalet mv. har måtte skære ned, prioritere, vælger man den lette løsning; at nedgøre ISS og Rigshospitalet.