Læsetid: 2 min.

Skal en kapitalfond eje dit barns skole?

Dansk kapitalfond har købt et svensk uddannelsesfirma og ser potentiale i uddannelsesmarkedet. Professor i økonomi mener, at skolebusiness kan være god investering i disse tider
I Sverige er hundredvis af skoler og gymnasier ejet af aktieselskaber og kapitalfonde. De private selskaber tjener store penge på skoledriften, uden at det koster forældrene en krone. Det har ført til mere konkurrence skolerne imellem; både om elever og på kvaliteten. Men er  den model løsningen  på krisen i den danske folkeskole?
Indland
7. november 2008

Nordea, PFA pension og Jysk Sengetøjslager er nogle af de virksomheder, der lader kapitalfonden Axcel investere penge for sig.

Sidste måned valgte fonden at købe 90 procent af aktierne i den svenske uddannelsesvirksomhed John Bauer Organization AB (JBO), der driver erhvervsgymnasier i Sverige. I alt har de 30 af dem og mere end 10.000 elever.

De er ligesom mange andre private skoler i Sverige specialiserede inden for forskellige fagområder. Derfor kan man både gå på John Bauer-konditori-gymnasium og John-Bauer-anlægsgartner-gymnasium.

Christian Frigast fra kapitalfonden Axcel, fortæller, at det er en god investering og forklarer, hvorfor der kan tjenes gode penge på gymnasieindustrien:

"Vi forventer, at disse skoler vil få en stigende andel af markedet, og det i sig selv tyder jo på vækst. Så er det et sted, hvor vi vil være i stand til at åbne for nye typer af fagområder. Så vi kan både udvide på den måde, men også at købe op," siger han, og fortæller at JBO er en af de største på gymnasieskoleområdet, og at den dermed har et godt udviklingspotentiale allerede.

I år vil virksomheden nærme sig en omsætning på omkring 900 millioner kr. Men det tal skal stige, hvis det står til Axcel, for kapitalfonde køber op for at skabe vækst, før der igen sælges.

Lavkonjunktur er godt

Christian Frigast fortæller, hvordan JBO skal styrkes, så Axcel får noget ud af investeringen:

"Som aktive ejere, går vi ind og forsøger at udvikle denne virksomhed. Vi er netop ved at sammensætte en bestyrelse, der ved noget om uddannelsesområdet, og har allerede opkøbt en skole," siger han.

At en kapitalfond på den måde investerer i uddannelsessektoren er ikke så almindeligt, mener professor i økonomi på Copenhagen Business School, Jesper Rangvid:

"Det er jo en alternativ form for investering. Vi er vant til at købe finans- og industrivirksomheder, så på den måde er det noget anderledes," siger han.

Men Jesper Rangvid mener samtidig, at uddannelsesmarkedet kan være særlig godt netop i disse krisetider:

"I en tid, hvor rigtig meget går ned, så er det vigtigt at finde virksomheder med et stabilt cash flow, og som ikke påvirkes af lavkonjunkturen," siger han, og forklarer, at en skole er stabil, fordi der går x antal elever i en klasse fra august til juni året efter.

Per-Erik Lorentzon, udviklingschef i det nu danskejede JBO, tror, at uddannelsesmarkedet vil vokse, når lavkonjunkturen sætter ind: "Det er helt sikkert et voksende marked. Jeg tror, det bliver en endnu bedre forretning i fremtiden, for når konjunkturen går ned, går uddannelse op, fordi det offentlige investerer mere i det," siger han. JBO's søsterfirma John Bauer International har også uddannelser i blandt andet Spanien og Indien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lad der bare være friskoler, som er ejet af kapitalfonde.

Så længe vi stadig har Folkeskoler.

Apropos tosprogethed og de gode skoler. Der findes faktisk tosprogede skoler, som klarer sig fint. De er såmænd friskoler og religiøst orienterede.

Michael Skaarup

logikken holder ikke. Som Dole Dyle, forudser bliver skolevæsnet fåkt af konkurrencemomentet. Svage elever der påvirker skolens økonomiske bundlinie, vil blive smidt ud. og rene taberskoler, vil opstå.

Jeg synes at indledning til artiklen, der præger dagens forside, mangler i artiklen. For her logikken ligeså hul som en kornsilo.

"De private selskaber tjener store penge på skoledriften, uden at det koster forældrene en krone. " - er der ikke et økonomigeni, der forklare hvordan dette kan hænge sammen.

Hvis ikke forældrene betaler, enten via skatten eller via forbrugsafregning, hvem betaler så, og hvordan kan man tjene stpre penge på det????

Derudover, kan stille det spørgsål Per Vadmand (hvor er du henne?) så ofte har stillet.
Hvorfor skulle noget blive bedre, fordi nogen skal tjene på det???

Jeg kunne jo tilføje, at hvis" De private selskaber tjener store penge på skoledriften", så tager de så for godt betalt, som helt mangler sanfundssind.

Vand, renovation, uddannelse, ældrepleje, sundhed, el, kommunikation, burde ALDRIG styres af private selskaber, da de netop sætter profit højere end samfundssind. jf. den nuværende finanskrise, hvor Frankrig bla. sælger ud af deres grundvand, og vejnet(infrastruktur), for at kunne betale renter på statsgælden.

Dorte Sørensen

Regeringen og DF har ellers forberedt privat overtagelse af plejesektoren og uddannelsesinstitutioner, da de i forbindelse med vedtagelse af Strukturreformen vedtog en lov, der tillader fortjeneste på pleje, pasning osv.

Jeg kan ikke se samfundets fordel ved, at private skal tjene på disse sektorer, det må da blive dyre med et sådan aktionær led der skal have afkast på disse ydelser. Derudover vil det føre til en større forskel i befolkningens mulighed for pleje, uddannelse osv……..

Det gik jo ikke så godt i Farum.