Læsetid: 3 min.

De kreative fag matcher ikke oplevelsesøkonomien

Oplevelsesøkonomien har ramt Danmark og stiller nye krav til samspillet mellem kultur- og erhvervsliv, men uddannelses-systemet kritiseres for at halte bagud
Indland
15. november 2008

Sydesalt fra Læsø er bare salt. Men det er tillagt så meget historiefortælling og branding, at det næsten er blevet kunst. Forbrugerne betaler i dyre domme for at skifte det almindelige køkkensalt ud med smagen af Danmark.

Netop evnen til at skabe bindeled mellem kreativitet og produktion er det, der skal drive oplevelsesøkonomien, mener lektor Mark Lorenzen, der forsker i oplevelsesøkonomi på Copenhagen Business School (CBS).

Men uddannelsesudbuddet, som det er i dag, formår ikke at skabe bindeled mellem erhvervslivet og de kreative fag, mener han.

"Det, jeg er er mest bekymret for, er, at vi ikke får nok ud af dem, vi uddanner. Der bliver for eksempel uddannet mange dygtige designere, som ender med at lave alt muligt andet. De får nogle gode kompetencer på uddannelserne, men de bliver bare ikke udnyttet godt nok," siger han.

Humanisternes jobs

En undersøgelse lavet af universiteterne og Capacent Epinion i foråret har set på 8.000 humaniststuderendes uddannelse og beskæftigelse. Den viser, at 17 procent af de studerende ikke oplever, at deres uddannelser kan relateres fagligt til deres job, og at omkring en tredjedel ikke ansættes på deres fagspecifikke kompetencer. Og det er ærgerligt for de kreative uddannelser, mener Mark Lorenzen, som fortæller, at der er stort potentiale i at skabe en bedre synergi mellem de kreativt rettede udannelser og erhvervslivet:

"Når vi ser på sådan noget som fødevarer, sport og turisme, så er det steder, hvor de mere klassisk kreative brancher kan mødes med resten af erhvervslivet. Og der er en voldsomt stigende vækst. På de områder ser det ud som om, der kan være et næsten endeløst vækstpotentiale," siger han.

En uddannelse som Music Management på konservatoriet er i følge Mark Lorenzen et godt eksempel, fordi de studerende lærer at koble kreative menneskers evner til erhvervslivet.

På Roskilde Universitetscenter har man oprettet en uddannelse i Performance Design, der kvalificerer kandidaterne til for eksempel eventplanlægning og liveperformances. Studieleder på Performance Design, Fabian Holt mener, at det kan højne beskæftigelsen for de kreative hjerner:

"For os handler det ikke om at være virksomhedernes tjenere, men om at kunne sikre vores studerende en bedre beskæftigelse end man normalt ser på de kreative uddannelser. Det er nemmere at få et job, hvis man har mere viden om organisation og projektledelse og om både kultur og økonomi," siger han.

Efterspørgsel nu

På Aarhus Universitet er en række kreative uddannelser på humaniora blevet undersøgt. Her fremgår det, at 27 procent af dem, der har læst litteraturhistorie, arbejder med administration og forvaltning. Kun syv procent af de studerende fra æstetik og kultur arbejder med kultur og fritid, mens flere arbejder med administration, forvaltning og kommunikation. Der er altså stor forskel på, hvad de studerende har lært på universitetet og på, hvad de efterfølgende bruger i deres job. Men Tine Arsinevici, der er ansvarlig for studie- og karrierevejledning på Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet, mener ikke, at der skal oprettes nye uddannelser:

"Vi har faktisk ændret på mange ting, og forsøger at vejlede de studerende godt, ligesom vi også har givet mange flere mulighed for praktik. Men vi skal uddanne folk til en kernefaglighed, og så må de lære meget af det andet, når de kommer ud i job," siger hun, og finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre flere virksomhedsorienterede fag udover de, der allerede eksisterer.

Men erhvervslivet efterspørger nye kompetencer allerede nu, mener uddannelseskonsulent Marianne Krog fra Dansk Erhverv:

"I forbindelse med implemetering af oplevelsesøkonomi efterspørger arbejdsmarkedet jo helt nye ledelseskompetencer og nye måder at tænke på, for kreativitet og innovation hænger jo sammen," siger hun.

Fabian Holt understreger, at det ikke kun er uddannelsernes, men også politikernes og ikke mindst erhvervslivets ansvar at få realiseret det kreative potentiale:

"Den bro og de netværk, der skal bygges tager tid, og det kræver noget rugbrødsarbejde og sker ikke på fem år. Der skal mere til end retorikken om, at det er nu, det skal ske. Erhvervslivet kunne være med til at løfte det her, hvis de gik endnu mere ind i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her