Kommentar
Læsetid: 3 min.

Kvalitet i undervisningen, tak!

Det er frustrerende at skulle brokke sig over, at uddannelsessystemet ikke altid opfylder sin mest basale funktion: at lære os studerende noget
Indland
26. november 2008

Hvis Danmark vil have et uddannelsessystem i verdensklasse, bør undervisningen være tidssvarende, professionel og kvalitetsorienteret - hver gang!

"Ej, hvor har jeg bare haft en dårlig time. Det var godt nok spild af min tid". En sådan klagesang omkring frokostbordene i kantinen kan vi studerende ofte nikke genkendende til. At gå ud fra en time eller måske et helt undervisningsforløb uden at have fyldt nævneværdig mere viden i værktøjskassen. Det er frustrerende og paradoksalt at skulle brokke sig over, at uddannelsessystemet ikke opfylder sin mest basale funktion: At lære os studerende noget - og det er vel ikke for meget at forlange?

Uddannelsesinstitutionen skal sikre en helhedsorienteret tidssvarende undervisning, der støtter og udvikler de studerendes dybdelæring inden for det givne fagområde. En undervisning, der er til de studerende og for de studerende. Forløbet skal være velorganiseret og sikre en læringsoptimal sammenhæng mellem holdtimer, forelæsninger, pensum og eksamensform. Det synes indlysende, men ikke desto mindre erklærer kun 43 procent af mine medstuderende på statskundskab sig enig eller helt enig i udsagnet "De valgte undervisningsformer støtter mit læringsarbejde med henblik på opfyldelse af læringsmål og eksamenskrav" (Studiemiljøundersøgelsen på AU, 2007). Organisatoriske mangler er frustrerende og fremmer ikke ligefrem vores læringsafkast.

Institutionens primære skydeskive, underviseren, spiller selvsagt en ikke uvæsentlig rolle i undervisningsforløbet. Forskeren skal tilrettelægge en forskningsbaseret undervisning på et højt fagligt niveau - og det er her filmen ofte knækker. Groft sagt opnår en god forsker national såvel som international anerkendelse ved publicering af forskningsartikler. En god underviser opnår måske de studerendes hyldest som 'Årets underviser', men præstationen afføder ikke i samme grad et symbolsk såvel som økonomisk afkast. Incitamentsstrukturerne synes skævvredet i et favør, som ikke tilgodeser vores undervisning.

Forsker vs. underviser

At være en god forsker giver ikke pr. definition en god underviser. Pædagogiske kompetencer er en nødvendig betingelse for at sætte gang i vores hjerneceller - og sådanne kompetencer kan til tider være svære at få øje på. Kursustilbud i undervisningspædagogik er ét tiltag i den rigtige retning. Men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud - erkende behovet for pædagogik og gøre kurserne obligatoriske for hele den akademiske medarbejderstab?

Præstationerne omkring eksamensbordet giver anledning til en mere resultatorienteret kvalitetssikring. Eksamen er ikke kun en bedømmelse af de studerendes faglige kunnen, men også kontrol med undervisningsforløbets generelle læringsafkast. Beklageligvis har økonomiske nedskæringer ramt brugen af censur og dermed fjernet en afgørende ekstern kvalitetssikring af undervisningen - uden at sætte noget andet i stedet. Det virker uambitiøst for et uddannelsessystem, der ønsker at kalde sig eliten.

At sidde at jamre

Uddannelsesinstitutionen kan skabe de fornødne rammer for kvalitet i undervisningen. Men et vellykket læringsforløb opnås imidlertid kun, hvis vi studerende tager aktiv del i undervisningen. Vi kan ikke blot læne os tilbage. Som Sokrates i sin tid sagde: "Jeg kan ikke undervise, jeg kan kun få dem til at tænke". Institutionen kan sende envejs-kommunikative budskaber af sted uden nogen læringseffekt. Læring opnås kun, hvis vi selv aktivt bearbejder institutionens budskaber. Det hjælper ikke at sidde at jamre, hvis man ikke selv har deltaget i forelæsningerne, læst pensum og deltaget aktivt i holdtimerne.

Ansvaret for vores læring er tosidet, som sloganet på statskundskab foreskriver 'Din læring: et fælles ansvar' (Studieteknik-pjece, IFSK 2008). Institutionen skal levere en kvalitetsorienteret professionel undervisning, og vi studerende skal tage et aktivt ansvar i vores læringsproces, kun herved kan vi klappe os selv på skulderen og tale om uddannelser i verdensklasse.

Spørgsmålet er, om institutionens maskiner er forandringsparate og klar til et sådant kvalitetsløft? Gang på gang udfylder vi studerende evalueringsskemaerne flittigt, men vi præsenteres til stadighed for forældet pensum, utidssvarende undervisningsformer og manglende pædagogisk sans. Øget indlæring opnås ikke kun ved en ændret studieadfærd. Institutionen må tage sin del af ansvaret, være åbne, forandringsvillige og klar til at give undervisningen et innovativt kvalitetspift - kun på den måde leveres en tidssvarende, professionel og kvalitetsorienteret undervisning - hver gang!

Camilla Bjarnøe er studenterunderviser og kandidat ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her