Læsetid: 2 min.

L 69: Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Tuneserloven kritiseres fra flere sider for at være bagudrettet lovgivning. Efter forslag fra Enhedslisten vil Folketingets Retsudvalg nu arangere høring inden forslagets andenbehandling
1. december 2008

Kan Folketinget beslutte, at alle revisorer, der allerede har afsonet en fængselsstraf for underslæb, lige skal ind og spjælde i ekstra to år?

Nej, det siger sig selv, det kan Folketinget ikke. Det ville nemlig være lovgivning med tilbagevirkende kraft. Derom er juridisk kyndige enige.

Derfor er kritikken blandt jurister af Birthe Rønn Hornbechs lovforslag 69 - i folkemunde bedre kendt som tuneserloven - massiv, fordi lovforslaget netop har elementer af tilbagevirkende kraft. Det drejer sig selvfølgelig om den del af L 69, der vil pålægge udlændinge, der allerede er på tålt ophold uden at være til fare for statens sikkerhed, meget vidtgående begrænsninger i deres bevægelsesfrihed.

Det er f.eks. 46-årige Hamid fra Iran, der har været på tålt ophold siden 2001 efter en narkodom på seks års fængsel. Eller 25-årige Hana fra Irak, på tålt ophold i halvandet år efter at hun fik 40 dages fængsel for at rejse til Sverige på et falskt pas. Eller 37-årige G.I. fra Kina, på tålt ophold i fire år.

Hidtil har disse tre sammen med 12-15 andre udlændinge haft mulighed for at bo privat, altså være indkvarteret uden for Sandholm sammen med deres eventuelle ægtefæller og børn. Blot skulle de hver eller hver anden uge melde sig til politiet i lejren.

Retsprincipper vigtigst

Hvis L 69 vedtages uændret, risikerer de at blive tvunget til at overnatte i Sandholm samt at få pålagt en daglig meldepligt til lejrens politivagt. Og derfor vil L 69 være lovgivning med tilbagevirkende kraft, fastslår Foreningen af offentlige anklagere i deres høringssvar. Foreningen organiserer juristerne inden for statsadvokaturen, og foreningens medlemmer kommer til at arbejde med loven, hvis den vedtages.

Også Retssikkerhedsfonden kritiserer L 69 for at være bagudrettet lovgivning, men fonden anerkender også, at problemstillingen rummer et indbygget dilemma: På den ene side strider tilbagevirkende kraft mod fundamentale retsprincipper. Men på den anden side "ville manglende tilbagevirkende kraft måske være vanskeligt forklarligt i betragtning af, at forslaget anses for at være et led i bekæmpelsen af terror", som fonden skriver i deres høringssvar.

Fonden er dog ikke i tvivl om, hvordan den synes, politikerne skal vægte: Det vigtigste er de retsprincipper, der taler mod tilbagevirkende kraft.

I forgårs vedtog Folketingets Retsudvalg at arrangere en offentlig høring om L 69, hvor bl.a. spørgsmålet om tilbagevirkende kraft vil blive belyst.

"Hvis L 69 ikke skal have tilbagevirkende kraft, så kan den kun gælde fremadrettet. Så kan man ikke ændre betingelserne for de, der allerede er dømt, ud over, hvad der måtte være hjemmel til i den eksisterende lovgivning," siger Line Barfod fra Enhedslisten, der har foreslået høringen.

"Grundsynspunktet er, at borgere skal kende straffen på det tidspunkt, hvor de begår en strafbar handling. Og så går det ikke, at straffen gøres hårdere lang tid senere," siger hun og forventer at høringen kommer, inden L 69 skal til andenbehandling den 11. december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu