Læsetid: 9 min.

Landsstyret vil ændre loven, så mineselskab kan bore efter uran

I 20 år har det været forbudt at udvinde uran i Grønland. Nu er efterspørgslen begyndt at stige, og et australsk mineselskab med dansk chef vil have åbnet døren til forsøgsminen i Kvanefjeld i Grønland. Mens ledende politikere taler om at ændre loven, så uranudvinding kan blive mulig, vokser protesten i Narsaq
19. november 2008

Man må ikke udvinde uran i Grønland. Sådan har det været siden 1988, da Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i forlængelse af Danmarks 'nej tak til atomkraft' vedtog, at "efterforskning efter radioaktive grundstoffer er forbudt."

Derfor har det de seneste 20 år åndet fred omkring Kvanefjeld - det 690 meter høje fjeld i bunden af den grønne Dyrnæsdal bag ved Narsaq by i Sydgrønland. Med udsigten til fjorden med dens isbjerge, sæler, laksefisk og vågehvaler lever her godt 1.700 mennesker med fiskeri, fåreavl og turisme som vigtigste erhverv, men også med høj arbejdsløshed.

Nu er freden måske slut. For at skabe penge og arbejdspladser til et Grønland på vej mod selvstyre vil ledende grønlandske politikere med Siumuts tidligere landsstyreformand og nuværende medlem af Landstinget, Lars Emil Johansen, i spidsen have uranforbudet ophævet og en mine ved Kvanefjeld åbnet. Et mineselskab banker ivrigt på bl.a. drevet af den ny efterspørgsel på uran, som atomkraftens forventede internationale genkomst skaber. På fredag diskuterer Grønlands Landsting uran-forbudets ophævelse, mens borgere i Narsaq frygter radioaktiv og anden forurening og i disse dage demonstrerer og protesterer.

"Der er folk, der gerne vil pille ved forbudet og lukke en uranmine ind ad bagdøren. Jeg stoler ikke på dem, og jeg oplever, at de vildleder befolkningen her," siger Finn Lynge, der bor i Narsaq og kender til både politik og lobbyisme fra sin tid som Grønlands EF-parlamentariker, sit tidligere job som seniorrådgiver for Hjemmestyrets danmarkskontor og sin deltagelse i den grønlandske selvstyrekommission. Uranet i Kvanefjeld blev første gang registreret tilbage i 1955. Da planerne om dansk atomkraft tog fart i 1970'erne, blev en 1.000 meter lang minegang boret ind i fjeldet og en malmprøve udtaget. Akkompagneret af demonstranter i begge ender blev 4.000 ton malm udskibet fra Narsaq og sejlet til Risø i Danmark for analyse og udvindingsforsøg.

Men midt i 1980'erne vendte den politiske stemning. Folketinget besluttede at droppe atomkraften som mulighed i dansk energiforsyning, og Fællesrådet forbød uranminedrift i Grønland. Den tunge jerndør til minegangen i Kvanefjeld blev forseglet, og mange i Narsaq åndede lettet op.

Australsk interesse

I dag er det er et australsk mineselskab, der søger at få et storstilet udvindingsprojekt søsat. Selskabet, der sidste år skiftede navn fra The Gold Company til Greenland Minerals and Energy, har af det grønlandske Råstofdirektorat fået licens til mineralefterforskning ved Kvanefjeld samt hyret direktoratets tidligere direktør Hans Kristian Schønwandt som bestyrelsesformand.

Schønwandt, tidligere statsgeolog og medforfatter til den grønlandske råstoflov, aflønnes ifølge selskabets årsberetning med godt 200.000 australske dollar samt aktier i selskabet for en nominel værdi af 1,3 millioner dollar for at stille sine kompetencer til rådighed.

"Hvis Grønland fastholder en nul tolerance over for uran, kan vi godt skrotte al mineralefterforskning i Sydgrønland og langs Vestkysten," sagde Hans Kristian Schønwandt for nylig til den grønlandske avis Sermitsiaq.

Pointen er, at uran her på stedet findes sammen med såkaldte lanthanider eller 'sjældne jordarters metaller', som er kommercielt interessante, men som næppe kan udvindes, uden at man får uran med i købet.

"Det var helt klart potentialet i de sjældne jordarters metaller, der var vores indgang til projektet. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at uran og disse metaller er så tæt forbundne, at vi vil have problemer med at udvinde metallerne uden også at komme til at pille ved uranen. Det var ikke klart fra begyndelsen," fortæller Hans Kristian Schønwandt i telefonen fra Perth, Australien.

30 km boreprøver

De sjældne jordarters metaller er en gruppe på 15 metaller, der kan finde anvendelse i bl.a. batterier, magneter og bilers katalysatorer. Det er dem og kun dem, General Minerals and Energy har licens fra Råstofdirektoratet til at efterforske i Kvanefjeld. De seneste to somre har mineselskabet udtaget i alt 30 km boreprøver af fjeldet og identificeret en forekomst på 2,59 millioner ton af metallerne. Uranet i Kvanefjeld må man til gengæld ikke efterforske. Som direktør for Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen siger:

"I alle licenser udstedt siden slutningen af 1980'erne står der direkte, at de ikke omfatter radioaktive stoffer, heller ikke uran. Så der er ingen, der med deres licens i hånden har ret til at efterforske eller efterfølgende har krav på at kunne udnytte råstoffer, der indeholder uran. Og det er ligegyldigt, om det er uran som hoved- eller biprodukt - det er simpelthen ikke tilladt. Den side af sagen er ganske klar."

"Men det er jo ikke forbudt at beskrive, at der findes uran i området," tilføjer Jørn Skov Nielsen.

Og det har det australske mineselskab gjort godt og grundigt. Således at Kvanefjelds-forekomsten i dag er påvist at rumme, hvad der svarer til godt 100.000 tons af slutproduktet uranoxid, også kaldet 'yellow cake', som bruges i atomreaktorers brændselselementer.

Allerede sidste år, hvor kun den halve uranforekomst var identificeret, videregav branche-nyhedsbrevet 'Uraniumletter International' den vurdering, at "dette repræsenterer en aktuel 'i fjeldet'-værdi på 10 milliarder dollar," siger Skov Nielsen.

Det tal vil Schønwandt dog ikke bekræfte.

"Vi er meget forsigtige, når vi udtaler os. Markedsværdierne går op og ned, og vi har ikke indregnet, hvad det vil koste at bryde malmen og få tingene skilt ad osv. Men formentlig er de sjældne jordarters metaller fem gange så meget værd som uranen," siger han.

'Greenland Minerals and Energy' skriver i sin 2008-årsberetning om Kvanefjeld, at det er "en af de største ikke-udviklede multi-element forekomster af uran og sjældne jordarters metaller i verden."

Selskabet har ikke blot kortlagt, hvor meget uran der findes i fjeldet, men også arbejdet med at udvikle metoder til at trække både uran og lanthanider ud af malmen. Hvad det angår, har man ifølge årsberetningen nu opnået "et gennembrud for Kvanefjelds-malmen".

Forbud på vej væk

Problemet er forbuddet. Som man dog mener at kunne komme udenom. Allerede sidste år skrev det velorienterede branche-nyhedsbrev:

"Greenland Minerals kan blive uranproducent om få år, efter at det gældende forbud mod uranefterforskning i nær fremtid bliver ophævet, sådan som det forventes." Nyhedsbrevet tilføjer: "I denne proces kan selskabets prominente bestyrelsesformand og tidligere departementschef for minedrift i Grønland, Dr. Schønwandt, spille en vigtig rolle."

Disse udsigter fik uran-nyhedsbrevet til i sine anbefalinger til aktie-investorer at forudsige "en stærk stigning" i mineselskabets markedsværdi. Blandt de villige investorer er de danske kommuners pensionsselskab Sampension, der har købt aktier i selskabet til en værdi af godt 26 millioner kr.

'Greenland Minerals and Energy' har selv sonderet mulighederne for at få forbuddet ophævet. I et notat fra 21. maj sidste år skriver man:

"Baseret på et memorandum fra det minelovs-kyndige grønlandske advokatfirma Nuna Law om Råstofdirektoratets politik og praksis med hensyn til efterforskning og udvinding af uran og andre radioaktive stoffer samt baseret på andre opnåede informationer, tror ledelsen, at uran vil kunne udvindes som biprodukt under de normale vilkår i enhver udvindingstilladelse og efter godkendelse fra Råstofdirektoratet."

Mineselskabet understreger, at man foreløbig ikke har søgt tilladelse, eftersom totalforbuddet endnu gælder.

"Det er jo et rent politisk spørgsmål, om man vil give tilladelse til det. Under den nuværende råstofordning skal både Landsstyret og den danske regering give sin godkendelse," oplyser Råstofdirektoratets direktør, Jørn Skov Nielsen.

Og i Landsstyret - Grønlands regering, der udgøres af partierne Atassut og Siumut - vil man nu tage det 20 år gamle uran-forbud op til fornyet overvejelse. Lars Emil Johansen sagde i september i det grønlandske parlament, at man bør slagte "hellige køer, der i dag er udtryk for konservativ tankegang og automatreaktioner uden saglig begrundelse."

"I stedet for en hundrede procent afvisning af brydningen af alle delvis uranholdige elementer ønsker vi, at der skal fastsættes grænser for, hvor stort uranindhold i en given brydning, der kan tillades," sagde Lars Emil Johansen.

Hvis man altså blot definerer uran som et biprodukt, skal et mineprojekt som det i Kvanefjeld kunne realiseres.

Det er et synspunkt, som direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth, forleden støttede i en kronik i Sermitsiaq.

"Ifølge Greenland Minerals and Energy Ltd. er værdien af uranen kun 20 procent af områdets samlede værdier, så minen er på ingen måde afhængig af uran-produktionen. Men den kan ikke undgås og må derfor accepteres - f.eks. på linje med den bifangst, der sker i fiskeriet," skriver direktøren.

"Vi (skal) holde os til fakta i sagen og ikke lade følelserne overdøve fornuften. Hvis vi stopper et både miljørigtigt og økonomisk lukrativt projekt - udelukkende på grund af vores følelser - er vi på linje med dyreværnsfanatikerne i EU, der vil have stoppet Grønlands sælfangst," mener Henrik Leth.

I den sydlige kommune, hvor Narsaq ligger, kan man ikke befri sig fra at have følelser involveret i spørgsmålet.

"Man fortæller os, at uranen ikke er noget at tale om. Men i Uraniumletter International læser vi, at den er 10 milliarder dollar værd. Jeg stoler ikke på de folk over en dørtærskel," siger Finn Lynge, der har engageret sig i miljøarbejde i gruppen Earth Charter.

"Jeg har arbejdet med oprindelige folk i mange år, og jeg ved, at der har været store problemer næsten alle vegne, hvor man har brudt uran," siger han med henvisning til indianske folks erfaringer i Canada og USA.

Lisbeth Søvndahl Petersen, kommunalbestyrelsesmedlem for partiet Inuit Ataqatigiit i det, der fra 1. januar hedder Syd-kommunen, er ikke mere tryg:

"Man siger, at sikkerhedsforholdene i dag er forbedret, men jeg er ikke villig til at sende min søn til sådan en arbejdsplads, og så synes jeg heller ikke andre skal. Vi forsøger at gøre Grønland kendt i verden som et land med et rent miljø, og så duer det ikke, at vi åbner en stor mine med sit eget radioaktive affaldsproblem, og som dertil bidrager til at skabe højradioaktivt affald i de atomkraftværker, hvor uranen bliver brugt."

Trodser partitoppen

Der er en hel del mennesker i Narsaq, som gerne ser en mine, fordi byen mangler arbejdspladser og indtægter, siger Finn Lynge og Lisbeth Søvndahl Petersen. Men der er også mange, der er utrygge. Mandag demonstrerede de for første gang. Blandt talerne var Narsaqs tidligere Siumut-borgmester og formand for den grønlandsk-danske selvstyrekommission Kalistat Lund, der går imod partitoppen og siger nej til mineprojektet:

"Byen bliver aldrig den samme igen. Fiskeri og landbrugserhvervet forsvinder, og turismeerhvervet har ingen fremtid, hvis Narsaq bliver en uranmineby. Det bliver et skævt samfund domineret af mineabejdere. Narsaq lukker og slukker, den dag minen lukker," siger Kalistat Lund. Hans Kristian Schønwandt mener, frygten er ubegrundet:

"Jeg respekterer, at folk kan være bekymrede. Vi har holdt flere borgermøder og prøver at oplyse om, hvad vi gør for at sikre, at der ikke sker noget. Vi har gjort så meget, vi kunne, men modstanderne har ikke meget tiltro til det, vi siger, selv om vi har uafhængige organisationer til at se på alt med miljø og stråling. Sådan nogle fifler ikke med tallene, men hvis folk tror på hekse, så... Vi har været meget åbne og siger hele tiden, at folk må komme til os, hvis de har spørgsmål."

Men det gør Narsaq-borgerne ikke.

"Grønlænderne er et tilbageholdende folkefærd. De stiller ikke kritiske spørgsmål, når mineselskab eller myndigheder deltager i offentlige møder," siger Finn Lynge.

"De er så magtfulde i mineindustrien og dygtige til at fortælle os, at der ingen problemer er. Jeg savner nogle, der kan være advokater for os," siger Lisbeth Søvndahl Petersen.

På fredag skal Landstinget i Nuuk for første gang i årtier drøfte, om uran-forbudet skal ophæves.

Hvis Landstinget mod mineselskabets forventning ikke ender med at åbne for uranudvinding i den ene eller anden form, betyder det ikke, at selskabet dropper projektet.

"Så bliver vi nødt til at gå i tænkeboks og se, hvordan vi kan komme videre derfra. Der er ikke noget med, at vi smækker døren i," siger Hans Kristian Schønwandt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu