Læsetid: 3 min.

'Loven skal beskytte den svage part'

Mødrehjælpen har svært ved at hjælpe kvinder, der ligger i skilsmissekrig med deres mænd. Det skyldes forældreansvarsloven, som skal laves om hurtigst muligt, lyder det fra Mødrehjælpens Inge Schmidt
Indland
11. november 2008

Faglig konsulent i Mødrehjælpen Inge Schmidt holder til på 4. sal tæt på Nørreport Station i København.

Længere nede i samme bygning tager en række socialrådgivere imod kvinder i nød. Det kan være sager om abort, behov for retshjælp eller om børn, der er udsat for omsorgssvigt.

Her kan Mødrehjælpen tit hjælpe.

Men når det kommer til sager om skilsmisse, er det oftere langt sværere at komme med gode råd:

"I skilsmissesager, der hører under forældreansvarsloven, kommer vi tit til kort i vores rådgivning," siger Inge Schmidt.

Hun var medlem af det lovforberedende udvalg, der for et par år siden kom med en række forslag til, hvordan en ny forældreansvarslov kunne strikkes sammen.

Mødrehjælpen var ikke enig med flertallet i udvalget, der anbefalede, at domstolene skulle have mulighed for at dømme fælles forældremyndighed, hvis man fandt, at der var potentiale for samarbejde.

En lov for alle

Og Mødrehjælpen var slet ikke enig med politikerne, der gik endnu videre og besluttede, at der skulle være "tungtvejende grunde" til at ophæve den fælles forældremyndighed

"Vi har hele tiden ment, at det ikke gav mening, at retterne kan idømme fælles forældremyndighed. I konfliktsituationer er barnets behov ikke nødvendigvis både far og mor. For barnet står uden beskyttelse, når forældre ligger i magtkamp med hinanden."

- Er du overhovedet enig i lovens præmis om, at et barn har ret til både en far og en mor?

"Man bliver nødt til at se på, hvordan mange familier lever i dag. Der er mange enlige, kvindelige forsørgere. Og mange børn, der ikke vokser op med deres biologiske far. Vi skal hele tiden huske at tage udgangspunkt i barnets behov og ikke prøve at liste ligestillingspolitik igennem."

Ifølge leder af Mandecentret i København, Thorkil Vestergaard-Hansen, er loven god for langt de fleste. Derfor er det en nødvendig omkostning, at nogle få kommer i klemme.

Inge Schmidt mener dog godt, man kan lave en lov, som er til gavn for alle:

"Forældre, der godt kan blive enige, kan bare underskrive en erklæring til statsforvaltningen om, at de vil have fælles forældremyndighed. Vi bliver nødt til at have en lov, der beskytter den svage part."

Moderen får barnet

På torsdag mødes retsordførerne fra Folketingets partier hos justitsminister Brian Mikkelsen (K) for at evaluere loven. Inge Schmidt håber, politikerne vil benytte lejligheden til at afskaffe muligheden for, at domstolene kan dømme fælles forældremyndighed.

Spørgsmålet er så, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis far og mor ikke kan blive enige?

Når barnet er helt lille, er det ifølge Inge Schmidt naturligt at betragte moderen som den primære omsorgsgiver - og dermed den rette indehaver af forældremyndigheden ved skilsmisser.

Men når barnet er ude over ammealderen, kommer det an på den enkelte families situation, om far eller mor skal have forældremyndigheden. "Men vi lever så i en kultur, hvor det oftest er moderen, der får fornøjelsen af at være tættest på barnet," siger Inge Schmidt.

Tilhængere af loven frygter en tilbagevenden til tiden, før loven trådte i kraft og myndigheder nærmest pr. automatik tildelte forældremyndigheden til moderen - en bekymring, som også socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, deler.

- Hvad mener du om Mette Frederiksens kritik af, at statsforvaltningerne hænger fast i gammeldags normer om, at moderen pr. automatik skal have børnene ved skilsmisser?

"Det ved jeg ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at statsforvaltningerne har en kæmpe forpligtelse til at efteruddanne sig på familieområdet. De skal ikke blot sidde bag et skrivebord og administrere loven, som de altid har gjort."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes det er rystende subjektivt hvad der bliver skrevet i denne artikel. Og det er på trods af de ellers gode spørgsmål Peter Keiding stiller Inge Schmidt.

Bla. stiller PK dette spørgsmål:
"Er du overhovedet enig i lovens præmis om, at et barn har ret til både en far og en mor"?
Herefter bliver der ikke svaret ja, der bliver talt udenom, og nævnt at der er mange enlige kvindelige forsørgere.

Inge Schmidt siger:
"Forældre, der godt kan blive enige, kan bare underskrive en erklæring til statsforvaltningen om, at de vil have fælles forældremyndighed. Vi bliver nødt til at have en lov, der beskytter den svage part."
Ja, men vi skal sørme også have en lov der beskytter alle andre. Desuden er det jo ikke så enkelt at forældrene jo bare begge kan skrive under på en erklæring. Ofte er de jo ikke altid enige, men dog begge velegnede som forældre, så hvorfor i himlens navn skulle begge forældre ikke have forældremyndighed over det fælles barn de sammen har fået.

Igen kommer det til at handle om et primært køn - som er kvinden, og et sekundært - som er manden.

Jeg har deltaget i mange debatter, og jeg har hørt mange rigtig gode forslag til forbedringer fra både kvinder og mænd. Men lige nu må jeg indrømme at tålmodigheden er ved at nå et punkt hvor jeg skal trække vejret dybt. For at der er nogen der i år 2008 stadig tror at det handler om biologi og ikke sociale forhold, får mig til at tro at mennesker stadig bor i huler langt væk fra den verden vi andre lever i.

PK spørger:
"Spørgsmålet er så, hvem der skal have forældremyndigheden, hvis far og mor ikke kan blive enige"?

Inge Schmidt svarer:
" vi lever så i en kultur, hvor det oftest er moderen, der får fornøjelsen af at være tættest på barnet".
Hun burde i stedet have sagt den bedst egnede forælder (som hun dog kort inden denne sætning også var inde på). Men som altid ender det med en forestilling om et "naturligt" forhold mellem mor og barn, hvilket må betyde et ikke "naturligt" mellem far og barn (ellers havde det jo været irrelevant at pointere).

Inge Schmidt taler på ingen måde om barnets tarv, eftersom at hun repræsenterer kvinder i sager for kvinder. Hun kan på ingen måde være objektiv, og er det så absolut heller ikke i denne artikel.

Jeg er skræmt over denne form for uvidenhed over hvad der generelt foregår i samfundet. At påstå at vi skal lovgive efter mindste fællesnævner er da ganske enkelt rystende. Og at vi generelt skal tildele forældremyndigheden til kvinderne som udgangspunkt er, at fjerne enhver form for fornuft og virkelighed fra denne debat; for det er faktisk det der bliver sagt imellem linjerne.

Jeg har stor sympati med de kvinder der har brug for hjælp. men det er ikke at hjælpe dem, ved at gennemføre systemer der underminere den ene forælder i forhold til børnene, tværtimod er det pga. sådanne tiltag at konflikter opstår.

Læs bla. Bauserman. Her er konklussionen temmelig tydelig; nemlig at fælles forældremyndighed skaber færre konflikter.
Men I danmark har vi selvfølgelig vores normale arrogance, så internationale undersøgelser mister betydningen, selvom de er meget mere gennemgribende end undersøgelser der kan laves i lille lille ynkelige Danmark.

Kravl ud af hulen og kom ind i kampen, for du er alene, da abemanden forlod din hule for længe siden..............................

Søren Lindegaard Larsen

Er glad for Inge Schmidt nævner ordet konflikt - desværre glemmer domstolene, at den konfliktskabende bopælsforældre ( ofte moderen) ofte belønnes med forældremyndigheden - da der ikke skeles til hvem der er den chikanøse, konfliktskabende og samværsberøvende part - der først og fremmest søger egne behov dækket uden tanke på barnets - jo vist det er indskrevet i loven - men som så meget andet forvaltes der ikke efter gældende lovgivning hverken ved domstolene eller statsforvaltningerne.

Den gamle lov blev aldrig håndhævet - så hvorfor når man kunne slippe afsted med dette, skal man håndhæve den nye blot fordi vi skriver 2008 - næ her skal der virkeligt strammes op om det så skal koste tabureter hele vejen op - mærkværdigt er det at studerende der med kendskab til den nye lov som ferieafløsere træffer de rigtige beslutninger i modsætning til Deres ældre kollegaer - Næ slå den autopilot fra og STRAM OP!

Næ, loven er da ikke perfekt og tilgodeser stadig mors tarv og ikke barnets - en skarp modsætning til de politiske intensioner - rammerne skabes efter mors behov ej barnets - mange mødre smager virkeligt der magtens sødme.

På samme måde som mor bestemmer om far skal have del i forældremyndigheden - en direkte lovbestemt distriminiation af børn og fædre - se blot forældreansvarslovens § 7.

Så for en tid siden siden en artikel i information fra bl.a. formanden for børns vilkår, Peter Albæk, hans souschef Bente Boserup, Inge Schmidt fra Mødrehjælpen, Karen Halberg Dansk Kvindesamfund, Krisecentrene, diverse advokater bl.a.Vivian Jørgensen samt Anja Cordes - alle som en måtte indrømme de har talt imod bedre vidende og havde ingen tal at forholde sig til.

Hvor er artiklen dog uhyggelig, den beviser netop, at de omtalte parter har talt imod bedre vidende uden nogen som helst dokumentation - uhyggeligt er det hvorledes disse bl.a. har formået at manipulere politikere og i særdeleshed Mette Frederiksen fra Social Demokratiet - troede helt ærlig hun var bedre vidende.

Som bevist hermed er der en del der handler ud fra egne interesser, enten ideologiske eller økonomiske - det er jo en kæmpe industri og pengemaskine blandt bl.a. advokater, at opretholde et stort konflikt niveau og dette er nemmest hvis den ene part har fortrinsret i strid med børnenes interesser.

Hvorfor ikke se på hvad vi kan gøre bedre - det er trods alt børnene vi skal tænke på og ikke en forældet ideologisk holdning til samfundet - en holdning som ikke hører hjemme i år 2008.

Danmark burde være så fornuftig, at de kunne se ud over egne grænser - se eks. Australien, de har bl.a. indført deleordninger som har haft den positive effekt, at disse børn er lige så velfungerende som børn fra intakte familier - modsat de uhyggelige dokumenterbare effekter den nuværende samværs- og familiepolitik har på de 263.000 ramte børn i Dagens Danmark.

Undertegnede bekendt, er EU-landet Spanien ved at indføre en model fra Australien, for at ændre deres statistikker og ligestille begge forældreparter til verden anno 2008.

For nogle dage siden kunne man læse følgende:

Moderen var desperat fordi faderen havde bedt om øget samvær og så ingen anden udvej end at kvæle børnene - er dette hvor forældreansvarsloven har fejlet?

Faldt tilfældigt over kopi af "partiprogrammet" - status over fejl og mangler ved forældreansvarsloven, iøvrigt en allerede forudindtaget holdning i det skrevne ord, ydermere er samtlige såkaldte eksperter fra egne rækker:

Nogle vælger, at fremgå som advokat, mediator, familieretsadvokat, foged, seniorkonsulent i servicestyrelsen, tidl. politimester, centerleder, børnepsykolog, børne- og ungdomspsykiater samt Familie vejledere.

"Googler" man disse personer er samtlige på en eller anden måde tilknyttet Dansk Kvindesamfund - eks. tidl. politimester Jørn Bro, modtager af Mathildeprisen i Dansk kvindesamfund og konsulent for LOKK og sådan fortsætter rækken......

Se iøvrigt, kvinde fortæller....... en iøvrigt allerede veltilrettelagt fortælling - hvad med lignende oplevelser fra mænd?

Er der ingen succesoplevelser hos kvinder eller mænd med lovgivningen?

I mine øjne en fortsat manipulering og indoktrinering som pressen iøvrigt har båret præg af i årevis uden dokumentation i øvrigt - blot det sædvanlige "ulven kommer" - fremfor at belyse sagen objektiv og kønsneutralt.

Al Internationale voldsforskning dokumenterer bl.a., at kvinder er mere voldelige overfor børn end mænd.

Vold er vold og tror barnet er ligeglad om det er mor eller far der slår - vold er frygteligt og efterforskning og anmeldelse skal ske til Politiet, ingen andre.

Færre kvinder er udsat for vold i hjemmet
Færre kvinder end tidligere bliver udsat for fysisk vold fra deres nuværende eller tidligere partner. Ligestillingsministeriet udgav i november en ny rapport, hvor det skønnes, at antallet af kvinder, der årligt udsætte for fysisk vold i hjemmet i Danmark er faldet fra 41.000 i 2000 til 28.000 i 2005.

Vold er uacceptabelt, men dog på tilbagetog - iøvrigt viser International voldsforskning iøvrigt, at kvinder er ligeså´ voldelige som mænd i parforhold - dette er dog desværre stigende i modsætning til vold den anden vej.

Iøvrigt er der taget højde for det der i aviser og TV advares mod mangler i forældreansvarsloven.

I afsnit 13, i vejledningerne til forældreansvarsloven står flg.:

”En bopælsforælders påstand om ophævelse af eller afslag på samvær på grund af, at samværsforælderen har udøvet vold over for barnet, (eller) bopælsforælderen…, bør altid føre til, at statsforvaltningen iværksætter nærmere undersøgelser af sagen”.

”Der bør som udgangspunkt ske suspension af samværet, hvis påstanden om vold er tilstrækkelig underbygget. Ved denne vurdering kan der lægges vægt på, om forholdet er anmeldt til politiet og/eller om der er sket underretning til kommunen, om der foreligger skadestuerapport eller anden dokumentation for vold, f.eks. krisecentererklæring”.

”Foreligger der dokumentation for, at samværsforælderen har udøvet vold over for barnet, bør en anmodning om afslag på eller ophævelse af samvær altid imødekommes. Det må anses for meget alvorligt, at en samværsforælder har udøvet vold over for sit barn, og samværet må derfor i disse situationer ophæves af hensyn til barnet”.

Dette beviser blot i tillæg til ovenstående indrømmelser fra mange meningsdannere inkl. Lone Nørgaard, at der endnu en gang er fejlet i udmeldinger.

Dette er skrevet af en familiefar til 3 deraf 2 delebørn, som tilhører størstedelen af familiefædre i dagens Danmark, en engageret familiefar som deltager i forhold til børnene på lige fod med moderen - men en familiefar der også hovedrystende gang på gang må se og lægge øre til de utallige skræmmebilleder der kommer fra interessegrupper med egne interesser uden ønske om ligestilling, hvor de portrætterer den danske familiefar anno 2008 helt urealistisk.

Vi er rigtig mange mænd og kvinder som har nydt godt af forældreansvarsloven - de steder hvor skoler og forvaltninger retter sig efter gældende regler, dette er desværre langt fra implementeret i alle skoler, eks:

At jeg kan deltage i skolearrangementer mm. med min ene datter har åbnet for dialog og samarbejde - fælles om transport har gjort det meget positivt for barnet, at mor kan hente hende og begge parter kan snakke sammen under afhentning - den glæde i barnets øjne kan ikke købes for penge.

Oplever det stik modsatte ved min anden datter - her udelukkes jeg fra skole, arrangementer i strid med forældreansbvarslovens § 23 og skolechefen beder enddog skriftligt, at man blot skal lukke øjnene for det lovbrud og en lov der skulle have væretimplementeret for mere end 1 år siden og moderen medvirker ikke til deltagelse i transport - her er ingen samarbejde eller dialog overhovedet og et barn der er ramt af dette - specielt når hendes halvsøster glad fortæller hende om hendes oplevelser om fars deltagelse i første skoledag osv.

Ram nu ikke os på vort køn og de børn der allerede har fået stor glæde af forældreansvarsloven, det vil knuse mit faderhjerte hvis du som politiker var medvirkende til at fjerne den glæde og samarbejde forældreansvarsloven har medvirket til at få sat igang - det kunne jo ende med endnu en dom fra EU-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen .

Tror hvis flere skoler, Statsforvaltninger og Domstole mm. rettede sig efter gældende regler så vil der hen ad vejen som i mit tilfælde og mange andres blive åbnet op for dialog og samarbejde til børnenes bedste - et samlivsbrud er ofte præget af konflikter og dette lettes bestemt ikke for børnene hvis den ene part fik tildelt fortrinsret.

Mht. transport - så har dette også skabt et samarbejde og dialog for at få tingene løst for mange parter - udgiften er reel - men med hvilken begrundelse skal den pålægges den ene part alene?
Der er skrækhistorier alle vegne, har en bekendt, en mand der passerer Storebæltsbroen 154 gange om året, kører 60.000 km årligt og bruger ca. 600 timer årligt i sin bil - med en udgift forbundet dermed på kr. 7000,- om måneden eller kr. 84.000,- årligt - som jo skal hentes efter betalt skat, børnepenge og hustrubidrag ( ja vi lever i 2008!)

Vold er uacceptabelt - men kan ved forskning dokumentere at kvinder er mere voldelige overfor børn end mænd - vold skal anmeldes til politimyndighed og ingen anden - i mit tilfælde har jeg kopi af besøg fra lægevagten og kan dokumentere vold mod barnet fra moderens side - om Statsforvaltninger om domstole tillægger det vægt når mor er voldelig - ikke i mit tilfælde eller i mange andres - dermed kan det jo også udelukkes fra statistikkerne.

Forestil dig den tanke at sagen blev belyst under navnene X og Y, helt kønsneutralt, med dokumentation mod vold overfor barnet - så tror jeg sagen i Statsforvaltningen og ved domstolene havde fået en helt anden afgørelse, uhyggelig tanke ikke sandt?

Hvor mange sager er der reelt fejlbehæftet? En endnu mere uhyggelig tanke måske!

Næ, lad os skrue forældreansvarsloven frem til år 2008 og ikke tilbage - en løsning på alle ovenstående problemstillinger er lovgivningsmæssigt, at dele barnets bopæl, have fælles forældremyndighed, lige meget tid hos hver forælder samt dele de økonomiske tilskud . Så er der ikke noget at slås om, og børnene får lige dele feminin og maskulin påvirkning - samt en fremtid som børn fra intakte familier..

fakta om den skadelige virkning vedhæftet:

http://www.information.dk/168214

http://ekstrabladet.dk/112/article1072837.ece

http://www.kvindesamfund.dk/program_22-10-08.pdf

www.vold.dadman.dk