
Både Storbritannien, Italien og Spanien har private skoler, der er ejet af virksomheder, og i Canada, USA og New Zealand er uddannelse en stor industri, omend videregående uddannelser er den bedste forretning.
I EU er uddannelse også noget, der optager europaparlamentarikerne. Man kan nemlig vælge at opfatte uddannelse som en serviceydelse, der kan handles på lige fod med andre vare på EU´s indre marked. Det var en del af diskussionen om Lissabon-traktaten og det nye servicedirektiv. Men i dag står der eksplicit i Nice-traktaten at uddannelse er et nationalt anliggende.
Det er Karin Riis-Jørgensen, et af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet ked af:
" Jeg kæmper jo for, at det kunne blive en del af direktivet," siger hun og mener, uddannelse skal være omfattet af EU's konkurrence- og bevægelighedsregler.
"Mange har problemer med begreber om markedsgørelse og kommercialisering. Jeg har ikke noget problem med de ord. Om jeg kalder det en vare eller serviceydelse er jo sådan set lige meget," siger hun.
"Så længe der er nogle regler og kvalitetskrav, så det er jo kun skallen, eller hvad man skal sige, der er privat ejet. Hvis det kan bevirke at man kan få en toptunet skole, så synes jeg, vi skal have det," siger Karin Riis Jørgensen.
Og hvis der er virksomheder, der vil oprette uddannelser i Danmark, skal de have lov til det, mener hun:
"Måske kunne han sige, om det ikke er i strid med det indre marked, hvis ikke den slags virksomheder får lov til at oprette uddannelser i Danmark. Og for pokker, hvis de gør det godt i Spanien og Sverige, hvorfor skulle de så ikke have lov til det i Danmark," spørger Karin Riis-Jørgensen.
Men det er formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo ikke enig med hende i:
"Det er meget lidt ambitiøst af politikere at sige, at når man gør noget i andre lande, så skal vi også gøre det i Danmark. Så har vi vel slet ikke brug for danske politikere," siger han og er ikke interesseret i en reform af det danske friskolesystem:
"Vi har en friskolelov i Danmark, som er blevet udviklet gennem årerne, og der er gode alternativer til folkeskolen. En samlet folkeskole er et vigtigt afsæt for vores samfund," siger Anders Bondo.
Pas på.
Lissabontraktaten er stadig på banen, selv om den burde være helt begravet efter at irerne stemte nej til den.
Det er servicedirektivet også.
I artiklen går tidslinien baglæns, så det kan se ud som om, at det går mod mindre markedsgørelse af uddannelserne i EU.
Men det går altså mod mere markedsgørelse.