Læsetid: 6 min.

'Den normale kritiske sans er koblet helt fra'

Koldkrigsprofessor Bent Jensen finder Informations nu afsluttede artikelserie om udenrigsdækningen i Jyllands-Posten og Berlingske 'nyttig og lærerig'. Andre er knap så begejstrede ...
15. november 2008

To år før han bliver statsminister, efterlyser Anders Fogh Rasmussen "et opgør med fortiden". I forordet til en bog om venstrefløjen under Den Kolde Krig gør han sig nogle principielle overvejelser om nødvendigheden af et kritisk historisk tilbageblik.

"Lukker man fortiden ude," skriver Venstres partiformand, "så går noget tabt (...) først når det hele - også det mindre behagelige - er trukket frem i lyset, er der for alvor mulighed for at skue fremad."

"Naturligvis kan tilbageblikket være smertefuldt," fortsætter Anders Fogh Rasmussen, "det er der slet ikke nogen grund til at skjule. Men sådan må det være, for uden hudløs ærlighed giver et opgør med fortiden ikke megen mening."

Et kritisk og nådesløst tilbageblik er absolut påkrævet, når det gælder om at vurdere venstrefløjens fortid. Det mener det borgerlige Danmarks førstemand og med god ret. Noget tilsvarende må så også gælde, hvis opmærksomheden rettes mod udenrigsdækningen i Danmarks to store borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, under ungdomsoprøret.

Derfor har Information siden august bragt en serie med 10 artikler under fællesnavnet 'Fortidens synder'.

Berlingskes og Jyllands-Postens dækning af Sydafrika, Vietnamkrigen, shahens Persien, Chile og Nicaragua har været en tur under luppen, og en umiddelbar konklusion er, at de to aviser i høj grad har været ensidige og næsten totalt ukritiske over for amerikanske standpunkter.

Begge aviser har desuden udvist overraskende stor forståelse for nødvendigheden af et militærkup i Chile, og i en leder fra 1960 kan Jyllands-Posten sagtens føle det ubehag, som Sydafrikas hvide har følt ved udsigten til, at landets store flertal af farvede en dag skulle få stemmeret.

Blüdnikow tavs

Den enøjede USA-venlighed bliver tydeligt illustreret under dækningen af den såkaldte Tonkinbugt-episode i august 1964, der anvendes som den officielle anledning til, at USA engagerer sig militært i Vietnam. I sensommeren 1964 formidler Berlingske og Jyllands-Posten kritikløst den amerikanske version af episoden, nemlig at den amerikanske destroyer Maddox uden anledning er blevet beskudt af nordvietnamesiske motortorpedobåde. Få år senere bliver denne version afsløret som et gedigent amerikansk set up.

Anledningen til Informations artikelserie er nu ikke Fogh Rasmussens principielle overvejelser. Det er derimod en udtalelse fra Berlingskes kulturmedarbejder Bent Blüdnikow, der i Information i foråret er positiv over for en kritisk granskning af de to toneangivende borgerlige aviser:

"Hvis man kan grave noget frem om borgerlige avisers holdning f.eks. til Sydafrika eller Sydamerika, så lad os for guds skyld få det på bordet," siger Blüdnikow og fortsætter: "Det giver den dybde, der gør det muligt at se tingene i perspektiv, og det er jo en menneskelig værdi i sig selv. Jo mere vi får frem, jo mere spil er der i fortidsforståelsen."

Det er derfor overraskende, at Blüdnikow trods talrige opfordringer ikke har ønsket at kommentere serien eller indholdet af de to avisers udenrigsdækning.

Knudsen i pagt med tiden

Det er der så heldigvis andre, der har gjort, bl.a. Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen:

"Det er vanskeligt at tage stilling til og kommentere, hvad de daværende redaktionelle ledere og medarbejdere måtte have gjort af konkrete overvejelser i dækningen af de enkelte begivenheder," skriver hun i en mail efter at have læst seriens første to artikler.

Og som Knudsen tilføjer:

"Vi er langt klogere i dag, og verdensbilledet dengang var anderledes end nu. Siden 1960'erne og 1970'erne er der sket meget med journalistikken. Efterfølgende krigsdækning i såvel Irak som Afghanistan viser, at alt er blevet mindre sort og hvidt af det, og derfor også langt vanskeligere at tage stilling til."

Knudsen lægger desuden vægt på, at "aviser og medier i det hele taget afspejler den tid, de er en del af. Således afspejler aviserne fra 1960'erne og 1970'erne også Den Kolde Krig og den opfattelse af helte og skurke, som satte sit meget klare præg på tiden."

Et uddybende spørgsmål om, hvilken karakter artiklerne om Tonkinbugt-episoden i Knudsens avis ville få efter 13-skalaen, fører dog ingen steder hen.

"Jeg giver mig ikke af med at give karakterer til mine forgængere. Jeg håber selv at blive bedømt på, at også mine redaktionelle beslutninger er truffet i pagt med den tid, som jeg er en del af, og det kapitel i historien, som vi skriver lige nu," skriver chefredaktøren og slutter: "Jeg har ikke flere kommentarer."

Forbløffede Jensen

Det er ikke mindst seriens artikler om de to borgerlige avisers dækning af Vietnamkrigen, der har gjort størst indtryk på professor Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning:

"Det er helt klart forbløffende i nutidens perspektiv, hvor ukritisk man gengiver USA's indsats i Vietnam. Den normale kritiske sans er koblet helt fra," som han siger.

Artikelserien er ifølge Bent Jensen "både nyttig og lærerig", og han finder det "tankevækkende, at der virkelig har været en så ukritisk stilling til USA's officielle politik. Især når man tænker på, at den amerikanske presse er nådesløs over sine egne, når den får mistanke om, at noget er galt."

Bent Jensen, der selv er bestyrelsesmedlem i den fond, der ejer Jyllands-Posten, medgiver, at hans avis' dækning af f.eks. modstanden mod apartheidstyret i Sydafrika ikke har været god nok.

"Det må være en journalistisk pligt altid at være kritisk og ikke bare sluge tingene råt," lyder hans samlede konklusion efter at have læst seriens første ni artikler.

Selv om Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen finder, at artikelserien "generelt er lige lovligt værdiladet", så erkender han, at hans avis i dag ville have gjort meget anderledes.

"Men ikke alt," fastholder han.

Til enhver tid vil Jyllands-Posten hellere bruge nyhedsbureauer i demokratiske lande end fra kommunistiske diktaturstater.

Mikkelsen er dog skeptisk over for sin avis' (manglende) dækning af modstanden mod apartheid, ligeledes over for dækningen af den iranske shahs overdådige kroningsfester.

"Det er ikke godt nok," fastslår han.

Han mener også, at "rapporteringen om Tonkinbugt-episoden ikke var særlig præcis."

Men om avisens accept af at sætte den folkevalgte chilenske præsident Allende fra magten i september 1973 er Mikkelsen derimod stærkt i tvivl.

"Chile er i sig selv værdikamp. Man kunne sikkert have gjort det anderledes," som han ender med at sige.

Jyllands-Postens kulturmedarbejder Niels Lilellund, der tidligere har skrevet kritisk om Informations ræverøde fortid i 1970'erne, er først helt med på at kommentere artikelserien. Men der er åbenbart grænser for ytringsfriheden internt på Jyllands-Posten, i hvert fald takker Lillelund senere nej og forklarer, at han har "konfereret med chefredaktionen. Holdningen er, at det er chefredaktøren, der udtaler sig", som han meddeler i en mail.

Uimponerede Bjørnvig

Weekendavisens skribent Bo Bjørnvig vil gerne kommentere artikelserien. Sammen med Blüdnikow har han gennembladet et par måneder af Information fra midten af 1970'erne og i en større artikel i foråret karakteriseret indholdet som 'det rene vås'.

Bjørnvig er ikke imponeret over Informations artikler om ensidig udenrigsdækning i Berlingske og Jyllands-Posten.

"Det er at løbe åbne døre ind," som han siger med henvisning til, at f.eks. den amerikanske løgn om Tonkinbugt-episoden i forvejen er "en kendt historie".

"Og der er ikke noget nyt i, at de borgerlige aviser havde de holdninger og forsvarede USA," uddyber han.

- Jeg synes, du kryber lidt uden om?

"Ja, selvfølgelig synes du det, men når der så kommer andre oplysninger om USA, så reviderer USA-støtterne det jo også. Modsat, når der kom beretninger fra Kina, så var det svært for datidens revolutionsdyrkere at erkende det. Og hvis du ser på, hvad de to systemer overordnet står for, så er der stor forskel."

- Men hvis den fri presse ikke er fri?

"Det er noget enormt sludder. I gamle dage havde man fire-parti-pressen i Danmark, men det betød da ikke, at pressen ikke var fri. Man kan ikke forlange total objektivitet. En fri presse er fri til at forfægte et synspunkt," forklarer Bjørnvig og tilføjer: "Det, vi har anklaget Information for, var, hvad de forfægtede - ikke at de forfægtede et synspunkt."

Serie

Seneste artikler

  • Fortidens synder - og nutidens

    17. november 2008
    Der var engang, hvor Danmarks to borgerlige aviser, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, holdt med USA. Det var dengang hvor enhver kritik af den vestlige halvkugles supermagt automatisk blev udlagt som en forræderisk håndsrækning til Sovjet-diktaturet
  • Løgnenes krige

    18. oktober 2008
    Berlingske Tidende og Jyllands-Posten støttede helhjertet, at USA gik ind i Vietnamkrigen i 1964. Senere viste det sig, at det skete på grundlag af en løgn. De to aviser støttede lige så helhjertet, at Danmark i 2003 gik i krig mod Irak sammen med USA. Også det skete på en løgn
  • 'I dag ville vi gøre meget af det anderledes. Men ikke alt'

    11. oktober 2008
    Hvordan forholder chefredaktøren på en stor toneangivende borgerlig avis sig til beskyldninger om ensidig udenrigsdækning under Den Kolde Krig? Kom til Viby kl. 9 på onsdag, du får halvanden time og en kop kaffe, lød den kortfattede invitation fra Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole E. Mikkelsen

Citat :
'Men der er åbenbart grænser for ytringsfriheden internt på Jyllands-Posten, i hvert fald takker Lillelund senere nej og forklarer, at han har "konfereret med chefredaktionen. '

Kommentarer overflødige :-)