Læsetid: 1 min.

Retten frifandt terror-sigtet

23-årige SÜ blev i går løsladt, da et nævningeting frifandt ham for anklager om at planlægge bortførelse af danske soldater i udlandet
Indland
19. november 2008

Med hætten på sin jakke snøret godt sammen om ansigtet forlod 23-årige SÜ i går Retten i Glostrup som en fri mand efter mere end et års varetægtsfængsling. Kort forinden brød jubel og klapsalver ud blandt hans fremmødte venner og familie, da retsformanden i sagen mod ham læste rettens kendelse op.

"Den tiltalte findes ikke skyldig," lød det.

Dermed lykkedes det ikke anklagemyndigheden at overbevise retten om, at den 23-årige havde terrorplaner, da han i november sidste år satte sig til sin computer og chattede med en ven i Tyrkiet om at bortføre danske soldater i udlandet. Ifølge anklagemyndigheden skulle de bortførte soldater udveksles med SÜ's to venner fra den såkaldte Glasvejssag, der siden er idømt hhv. tolv og syv års fængsel for at planlægge et terrorangreb.

Afventer mulig ankesag

Men samtlige seks nævninge og én af sagens tre dommere fandt det ikke bevist, at SÜ havde sådanne planer.

Efter dommen kunne hans forsvarer, Henrik Stagetorn, lettet forlade retsbygningen med sine fyldige sagsmapper under armen.

"Vi er naturligvis glade for dommen, men nu må vi afvente, om anklagemyndigheden vil anke den til landsretten. Sker det ikke, så er vi klar med et erstatningskrav for den tid, min klient har siddet varetægtsfængslet," siger han.

Sagens ene anklager, Anders Riisager, tog dommen roligt, og han vil bruge de næste par dage på at finde ud af, om dommen skal ankes.

PET har spillet en afgørende rolle i sagen, da det var efterretningstjenestens folk, der sidste år anholdt SÜ efter at have overvåget ham gennem længere tid.

Og trods udfaldet af sagen var PETs chef, Jakob Scharf, da også hurtig til at forsvare anholdelsen af SÜ i en skriftlig kommentar efter gårsdagens dom. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ulrik Høstblomst

Hans

Det er som du skriver

Politi/anklagemyndighed kan med den danske model obstruere rettens arbejde hvis den viger for meget fra den politiske intentioner der ligger bag politiets/anklagemyndighedens ideologiske grundlag

Det er med andre ord endnu et udtryk for at Danmark er en "banan-stat" uden reel adskillelse mellem ideologiske politiske sær-interesser og den konkrete forvaltningspraksis.

Igen se på modstanden mod Højesterets frifindelse og læs Carl Madsens "Vi skrev Loven"

Den er fantastisk når det gælder forståelsen af det danske rets(u)væsen

Hans Jørgen Lassen

Jamen, Ulrik,

har vi ikke netop her med tunesersagen et eksempel på, at domstolen gik imod anklagemyndighedens interesser?

Og Højesteret vidste da udmærket, at deres afgørelse ikke ville blive populær i vide kredse. Men de traf den altså alligevel.

Så den sag/afgørelse går da stik imod, hvad du forestiller dig.

Christian Olesen

Helt enig Lauritzen. Det er et kæmpeproblem at anklagemyndighed og politi er så nært tilknyttet, ja i mange tilfælde sammenfaldende idet det er en person ansat hos politiet som er anklager.

Anklagemyndigheden er ikke en del af den dømmende magt, og det er derfor ikke i strid med magtens tredeling at politi og anklagemyndighed er knyttet sammen.

Anklagemyndigheden er og skal være en del af den udøvende magt, ligesom politiet, men der burde være vandtætte skotter mellem de to, således at man aldrig kom i tvivl om politimanden der udtaler sig om en sag, er en politimand som objektivt fremlægger beviser eller en anklager som subjektivt udlægger bevisernes betydning..... De fleste civiliserede lande har draget konsekvensen og oprettet en anklagemyndighed som er helt uafhængig af politiet. Det mangler vi endnu at gøre i DK.

Bemærk at en uafhængig anklagemyndighed øger politiets integritet, idet man ikke længere kan stille spørgsmål ved objektivitet. De har ikke ansvaret for at procedere.

Det har i øvrigt været en fornøjelse at deltage i diskussionen denne gang. Magtens tredeling var et sidespring (beklager), men jeg synes det er vigtigt at få en diskussion om hvor langt politikere og anklagere kan gå, når de kommenterer på udfaldet af konkrete sager, uden at det lægger et urimeligt pres på domstolene. Mit udgangspunkt var at PET og en række politikere er gået for langt!

Over and out.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg må tilstå, at jeg heller ikke ser et problem i de nære bånd mellem politi og anklagemyndighed. Politiet efterforsker, og hvis de gør det godt nok (dvs. sikrer sig nogle beviser), kan deres juridiske kolleger vælge at rejse tiltale. Juristerne opdrage lidt på betjentene, og betjentene belærer sikkert juristerne hvem slynglerne er - hvorfor ikke anse det for at være en sund vekselvirkning?

Det er vel kun anklagemyndigheden der indleder kriminalsager? Andre typer sager tager andre sig vel af?

Men Ulrik har vel en pointe, hvis betjente vælger at holde hånden over bestemte grupper? F.eks. brodne kar i egne rækker, Charles Bronson typer eller andre der kunne tænkes at være blandt betjentenes helte?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg har indtryk af, at der er nogle her som tænker abstrakt, og alene af den grund ser sammenhængen mellem politi og anklagemyndighed som et problem.

Konkret er det jo sådan, at hvis man ikke har beviser af tilstrækkelig kraft, ja, så bliver sagen normalt droppet, inden den kommer for retten.

Det er altså ikke et problem, at der bliver rejst tynde straffesager - så skal retten nok sætte politiet på plads. Som regel da.

Men der er altså stadig én type sager, der er problematiske, både den ene og den anden vej. Anklager mod politiet om overgreb, og anklager fra politiet om overgreb mod dem fra borgerside.

Det er sgu et stort problem. Og vi ved jo alle, at det findes.

Ulrik Høstblomst

Hans

Jeg synes også at "terrorsagerne" er dybt sybt problematiske set fra retssikkerhedssynpunkt ?

Ikke blot sager med kontroverser omkring politiets eller borgernes adfærd over for hinanden

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Men der er altså stadig én type sager, der er problematiske, både den ene og den anden vej. "

Jo, det er jeg bestemt ikke blind for. Men i stedet for at adskille politi og anklagemyndighed, kunne man vel sige, at det vi mangler er en særlig myndighed der tager sig af klager over politiet? Dvs. en myndighed der både agerer politi (undersøger og fremskaffer beviser), og siden agerer anklagemyndighed? Et særligt politikorps, med andre ord...

Hans Jørgen Lassen

Ulrik,

jamen, så glæder du dig vel over, at Højesteret i det ene tilfælde gik imod politiets afgørelse om frihedsberøvelse og fandt den uberettiget?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,
jeg udtrykte mig måske uklart. Jeg er godt klar over, at vi ikke er uenige på det punkt.

Ulrik Høstblomst

Hans

Jo da

Ikke fordi jeg kender tuneseren eller sagen men fordi jeg ikke har tillid til dansk retsvæsen i det hele taget og derfor synes det er fint når Højesteret underkender fire domsafsigelser ved By- og Lsnds-retterne på forsvarets begæring

Det er da fint

Men hvor mange er blevet uretfærdigt behandlet ?

Det er nemlig ikke fint med en eneste uretfærdigt behandlet eller dømt blot på grund af indspisthed og ideologisk smalsporethed i retsapparatet

Den slags hedder "Banan-republik" tilstande

Hans Jørgen Lassen

Ulrik,
du spørger:

"hvor mange er blevet uretfærdigt behandlet ?"

Hvem tænker du på?

Jeg er selv ikke i tvivl om, at der nok kan findes nogle stykker, men hvem har du selv i tankerne? Og som skyldes indspisthed og ideologisk smalsporethed?

Eller gætter du bare? Skyder med spredehagl, som man siger?

PET forsvarer anholdelse og offentlig udhængning af et uskyldigt individ, formodentligt på politisk krav fra regeringen.

PET har fået en tilfældig tuneser interneret i Sandholmlejren uden dom, formodentligt for at efterkomme et politisk krav fra den samme regering.

Domfældelse? Forget it. Det herkende regime har ikke begreb om et retssamfund. Og endnu mindre ide om at vedligeholde det.

Danmark er en bananrepublik. Højesteret er faktisk den eneste instans, som ikke har rettet ind.

Inger Sundsvald

Generelt er min tillid til politiet og retssystemet da nogenlunde ok. Alligevel er jeg da ikke i tvivl om, at der er personer/grupper på begge sider som ikke har fået ’retfærdighed’. Og det er bare noget jeg tror, måske fordi jeg er en smule mistroisk. Men er det ikke sundt med en smule skepsis?

Ulrik Høstblomst

Hans

I og med der er tale om mørketal så kan vi jo desværre aldrig få klart svar på deres antal.

Og min henvisning til indspisthed og ideologisk smalsporethed retter sig udelukkende til fakta der kan medføre sådan en tilstand -

Det ville være klart meget mer demokratisk at anklagemyndigheden og politiet blev skilt fra domstolene og at dommerstanden ikke blev rekrutteret fra anlkagemyndigheden !!

Når jeg siger at der er tale om ideologisk smalsporethed henviser jeg til dommene på samlebånd fuldkommen bevidstløst på politiets og anklagemyndighedens betingelser mod minoritetsgrupper som støttede kampen mod nedrivningen af Jagtvej69 og grupper af unge ikke etnisk-danske medborgere der også oplever sig som retsløst jaget vildt......

Uanset at det etablerede samfund ikke kan li den type medborgere og ikke forstår baggrunden for deres handlinger skal de bedømmes objektivt og de har ret til de garantier der ligger i loven

Det var ikke tilfældet ved domsfældelsen i dommervagten og byretten og det er til stadighed ikke tilfældet i en lang række retssager mod minoriteter

Min manglende tillid til dansk retsvæsen er usvækket

Hans Jørgen Lassen

Lauritzen,

blev der ikke efterfølgende givet erstatning for de flest af de der anholdelser?

Ulrik Høstblomst

Forsiden på Berlingske Webavis lige nu ---

Politikerne i Folketinget er ude på et skråplan, når de igen og igen udtaler sig om straffesager og skyldsspørgsmål, mener Dommerforeningens formand. Senest i sagen om den administrativt udviste tuneser, er spillereglerne ikke blevet fulgt fra Christiansborg, mener formanden, der opfordrer politikerne til at holde mund

http://www.berlingske.dk/article/20081120/danmark/81120135/

Bare for at pointere at det ikke udelukkende er os fra venstrefløjen der synes det her er for langt ude i hampen -

Danmark er på vej til at blive en bananrepublik og vi må sige tak til enkeltpersoner som dommernes formand der har nosser nok til at sige det højt......

Heinrich R. Jørgensen

Godt at høre dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, skære det ud pap, så selv Pia og Brian burde kunne forstå budskabet. Men som de gadedrenge m/k de har vist sig at være, har det næppe nogen effekt.

Hvis politikernes sædvanlige stil følges, er det sikkert kun et spørgsmål om tid, før Jørgen Lougart erklæres som persona non grata og statsfjende, og bedes om at knytte sylten.

Det må være en sur og hjemløs oplevelse at være anstændig borgerlig disse år...

Per Holm Knudsen

Heinrich R
Ja og det fik forleden til at skrive denne kommentar: Pia Kjærsgaard er et perfidt røvhul

Per Holm Knudsen

Url'en blev forkert - den rigtige kommer her: Pia Kjærsgaard er et perfidt røvhul

Heinrich R. Jørgensen

Pia Kjærsgaards verbale angreb på Bonnichsen er vitterligt perfidt. Mage til skamstøtte konen i sin uforstand har fået rejst for sig selv...

Jeg har i tråden ” Jeg er glad for, at vi har højesteret” nedenstående indlæg:

”Der findes ingen objektiv juridisk sandhed. Domme er baseret på fortolkninger og skøn under hensyntagende til hvad, der tidligere har været fortolket og skønnet – juridisk præcedens.

Domme er rigtige, fordi vi som samfund har bestemt, at de er er rigtige og højesterets domme er de mest rigtige, fordi vi som samfund har bestemt, at det skal de være. Domme er ikke baseret på objektive sandhedskriterier. Retshistorien er brolagt med objektivt forkerte domme.

Det er ikke tale om lotteri ( I. Sundsved), men i enhver dom indgår elementer af vilkårlighed og de kommer ind med dommerne. Og jeg synes derfor, at det er helt relevant (Søren Andersen), at man som eksempel peger på den åbenlyse politiske udpegning af dommere til USA´s højesteret, der har det formål, at de foreliggende love skal fortolkes udfra en bestemt politisk horisont. En sådan åben politisk udpegning foregår ikke i det danske retssystem, men der har med rette været rejst kritik af rekrutteringsgrundlaget og udvælgelsesprocedurerne til embedet som dommer.

Som påpeget (Hans Jørgen Lassen) forsøger man at minimere dommes vilkårlighed dels ved at have flere dommere på samme sag – deres eventuelle indbyrdes uenighed - og dels ved at have flere retsinstanser, der kan være indbyrdes uenige.

Den aktuelle afgørelse i højesteret er et illustrerende eksempel herpå. Den underkender i det ene tilfælde dommernes afgørelse både i by –og landsret og stadfæster disse dommeres afgørelse i det andet tilfælde.

Hvem af dommerne har ret? Byrets -, landsrets –eller højesteretsdommerne. Det har højesteretsdommerne. Hvorfor? Fordi det har vi som samfund besluttet, at de skal have.

Jeg er en varm tilhænger af dette retssystem, der anerkender muligheden for vilkårlighed fordi dommere er mennesker og som konsekvens heraf i sin opbygning forsøger at minimere denne mulighed.”

Problemstillingen er den samme i denne tråd. Vi har en dom, hvor to dommere finder anklagede skyldig og en dommer og nævninge, der ikke finder ham skyldig. Hvem af dem har så ret? Det har sidstnævnte. Hvorfor? Fordi sådant har vi som samfund vedtaget, at sådant skal det være.

Til Ulrik og ligesindede, der systematisk udtrykker mistillid til vores domstole. Hvor er det, at vores domstole fejler? Hvor og hvad er det, der skal laves om efter jeres mening? Hvad er det, der gør landet til en bananrepublik? Er det politikerne eller domstolene eller en blanding? Idet jeg går ud fra som givet, at enighed eller uenighed i en domsafgørelse – om man kan lide den eller ej – ikke er noget validt kriterium.

Sider