Læsetid: 4 min.

Rønn Hornbechs særeste særlov

I dag skal Folketinget diskutere et lovforslag, der reelt kun handler om en eneste person - en 36-årig tuneser
21. november 2008

Særlove er absolut en undtagelse i Danmark, og de bliver ofte voldsomt kritiseret. Tænk bare på den såkaldte Palæstinenserlov fra 1992 eller Tvindloven fra 1996. Årsagen til kritikken er, at Folketinget med en særlov så at sige overtager administrationen af enkeltsager, hvorved der sker en sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt.

Ikke mindst Birthe Rønn Hornbech har som folketingsmedlem tidligere markeret sig som arg modstander af særlove. Så meget desto mere besynderligt er det, at Folketinget i dag kl. 10 skal diskutere en særlov fra integrationsminister Hornbech, nemlig lovforslag 69, den såkaldte tuneserlov.

Kort fortalt går L 69 ud på, at de udlændinge, der er på tidsubestemt tålt ophold, fordi de ikke kan udvises, og som er pålagt at opholde sig på Center Sandholm i Nordsjælland, fremover skal melde sig til politiet i Sandholm en gang dagligt. Tidligere har de kunnet nøjes med en gang om ugen eller hver 14. dag. De udlændinge, der ikke skal overnatte i Sandholm, skal melde sig hos det lokale politi. Desuden vil det nu blive kontrolleret, om udlændingene reelt opholder sig i Sandholm om natten, hvis de har pålæg herom. Endelig indebærer L 69 en forhøjelse af strafferammen fra fire til 12 måneders fængsel, hvis udlændingen ikke efterlever disse pålæg.

Gåtur i Gjellerup

Baggrunden for L 69 er dagbladet B.T. 's oplysninger forrige søndag om den 36-årige tuneser CS. Oplysningerne var åbenbart så graverende, at finanslovforhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev udsat.

Forhistorien er, at CS er administrativt udvist, fordi han ifølge PET er til fare for statens sikkerhed på grund af planer om et attentat mod tegneren Kurt Westergaard. Da CS imidlertid ikke kan sendes retur til Tunesien, er han pålagt ophold i Sandholm, men ifølge B.T. har han i stedet tilbragt tiden sammen med sin danskfødte kone og parrets to børn i sit hjem i Gjellerupparken, som ligger i gåafstand fra Westergaards bopæl.

Integrationsministeriet har derefter på ganske få dage udarbejdet L 69, fordi regeringen oven på B.T.'s oplysninger har følt et stærkt behov for en "markant opstramning af kontrolforanstaltningerne over for udlændinge, som er administrativt udvist, fordi de må anses for en fare for statens sikkerhed", som det siges i lovbemærkningerne.

L 69 er en særlov, fordi der ikke behøves ny lovgivning for at sikre, at politiets pålæg efterleves. Hvis myndighederne efter regeringens opfattelse hidtil har været for slappe og set gennem fingre med efterlevelsen af disse pålæg, kan ministeren nøjes med at signalere sin utilfredshed. Så bør den sag været klaret. Men det har åbenlyst ikke været tilstrækkeligt hverken for Dansk Folkeparti, fhv. justitsminister Lene Espersen eller Venstres Inger Støjberg.

Ufarlige udlændinge

Måske for at dække over, at L 69 udelukkende tager sigte på CS, har regeringen besluttet - uden mindste argumentation - at den skærpede meldepligt og den skærpede kontrol fremover også "skal omfatte de andre grupper af udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold", som der står i lovbemærkningerne, selv om disse udlændinge ikke er til mindste fare for statens sikkerhed.

Aktuelt er der ifølge Udlændingeservice 18 udlændinge på tålt ophold, hvoraf de 13 for længst er blevet pålagt indkvartering i Sandholm.

Pålægget meddeles nemlig, samtidig med at man kommer på tålt ophold. Resten har fået dispensation til at opholde sig andetsteds, f.eks. på et forsorgshjem, hvis de er syge, eller privat, hvis de har nær familie i Danmark. Af de 19 udlændinge er 16 tidligere idømt fængsel og efterfølgende udvisning, mens tre er administrativt udvist. En af disse tre er tuneseren CS.

Hårde i filten

L 69 gennemføres for, som der står med et citat lånt fra Menneskerettighedskonventionen, at "varetage hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden". Men ifølge trænede jurister og flygtningeadvokater er det tvivlsomt, om vedtagelsen af L 69 i praksis vil betyde, at flere udlændinge på tålt ophold fremover må skifte indkvartering.

Dels fordi lovforslaget betoner, at den hidtidige praksis for, hvornår en udlænding pålægges ophold i Sandholm eller opnår dispensation, fortsættes. Dels fordi lovbemærkningerne anerkender, at Menneskerettighedskonventionens krav om proportionalitet kan føre til en domstolsprøvelse. Så skal retten vurdere, om et pålæg om indkvartering på Sandholm og en daglig meldepligt fortsat er proportionalt, hvis det med tiden viser sig umuligt at udvise en person på tålt ophold.

Den mest sandsynlige effekt af L 69 - ud over muligheden for borgerlige retspolitikere til endnu en gang at fremstå som hårde i filten - synes at blive den, at domstolene i stigende grad skal fastsætte grænserne for, hvad udlændinge må udsættes for i Danmark. Og der vil det naturligvis spille en rolle, at de tidligere pålæg om Sandholm-ophold ikke blev håndhævet af myndighederne. Det skal de nu.

I den forbindelse må det vække til dyb, dyb eftertanke hos folketingsmedlemmerne, at en enig Højesteret i forgårs afgjorde, at varetægtsfængslingen i otte måneder af CS ikke har været lovlig. Og med L 69 ligner pålæg om tidsubegrænset ophold i Sandholm mere og mere frihedsberøvelse uden dom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ligegodt en speciel nydannelse , at man i en finanslovsforhandling pludselig begynder at håndtere person-sager uden relation til finansloven, og får lanceret et lovgivningsinitiativ mod personen.. Det bliver nu nok ikke sidste gang.

Jeg har et andet sted i pressen set tallet 18 for tålte ophold, hvoraf 5 (?) ikke kunne udvises fordi de var efterlyst hjemme for krigsforbrydelser, nogen havde lavet narko-kriminalitet i Danmark og så var der en lille restgruppe, hvor tuneseren ver iblandt.

Det er altså ikke ligefrem kamp for demokrati og andre gode ting, som personerne på tålt ophold er skyld i.

Det er en personkreds, der ( såfremt pressens referater er korrekte ) er ret usympatisk, men derfor skal man alligevel følge spillets regler - men så heller ikke en tøddel mere end det.

Inger Sundsvald

”spillets regler”

Og hvis spillets regler ikke passer en regering, så laver man dem bare om.

I dag har BRH fra Folketingets talerstol proklameret at tuneseren er en ”dømt forbryder” (?!?). Hun vil ikke svare på, hvor hun har sin viden fra, men det er nok også underordnet. Spillets regler er ved at blive revideret.

Dorte Sørensen

En lille undrende bemærkning vedr. 1. behandlingen
Ved 1. behandlingen i dag gik Birthe Rønn Hornbech på talerstolen før ordførerrækken og sagde, at hendes ministerium eller juristministeriet havde nået at granske Højesterets afgørelse og hvilken indflydelse den kunne have
Ligeledes talte hun om det udvalg Folketinget havde nedsat i maj i år til at gennemgå forholdene ved tålt ophold, dette udvalg skulle være færdig til januar. Herefter bad hun om at debatten ikke kom til at dreje sig om dommen og dette udvalgs formodede anbefalinger.
Flere folketingsmedlemmer bad herefter ministeren om at trække lovforslaget til denne nye viden kunne inddrages i lovforslags forhandlingerne. Det nægtede Birthe Rønn Hornbech og 1. behandlingen blev gennemført .
Jeg forstår ikke hvorfor dette lovforslag skal forhandler på uoplyste betingelser. Ligeledes kom det også frem at flere af høringssvarende ikke var udsendt så folketingsmedlemmerne havde kunne læse dem før 1. forhandlingen.

Det er meget betænkeligt, at BRH ikke fatter signalet fra højesteret og trækker lovforslaget senest ved behandlingens start.

Konsekvensen bliver formodentlig, som det også fremgår af artiklen, at folketinget idømmer en mand, som er frikendt af højesteret, tidsubestemt frihedsstraf.

Farvel retsstat - goddag bananland.

Hvad med en revision af grundloven, så selv begavede folketingspolitikere kan forstå magtens tredeling - og nogle konsekvenser ved at overtræde dem?

Ud over torturen er et af de hårdeste kritikpunkter man kan rette mod USA's Guantanamolejr, at de indsatte holdes fanget på ubestemt tid uden at have fået en rettergang. Det ser ud til at det danske retssystem fremover skal styres af de samme værdier og principper som er gældende i Guantanamo.

!Viva la repulica de bana de Dinamarca! (Undskyld mit spanske)

Heinrich R. Jørgensen

Rasmus K:
"Hvad med en revision af grundloven, så selv begavede folketingspolitikere kan forstå magtens tredeling - og nogle konsekvenser ved at overtræde dem?"

En total omskrivning er Grundloven er påkrævet. Handlingsanvisninger i Grundloven overholdes i vid udstrækning ikke, og det der sker i praksis (politiske partier, partidisciplin) er ikke omtalt med et ord. Magten er i øvrigt ikke reelt tredelt, men i praksis todelt. Ud af de nuværende 89 paragraffer, er der næppe mere end 20-25 stykker der udtrykker noget gennemtænkt fornuftigt.

Chris David Bonde Henriksen

For mange af de faste bidragyderne på denne og andre af Informations blog, kan man tvivle på, hvor deres loyalitet befinder sig. Den ensidige og hadefulde holdning til den nuværende regering giver anledning til at gå terroristernes ærinde. Det var de samme holdninger, som lå til grund for den notoriske støtte til venstrefascistiske regimer for 20-30 år siden.
Det var værre end en forbrydelse. Det var en dumhed. Som Talleyrand sagde om Napoleons handlinger.

Flemming Leer Jakobsen

Chris Henriksen,

Et demokrati består også af retten og pligten til at kontrollere magten og udførelsen af den. At beskylde kritikere for at gå terroristernes ærinde er mildest talt malplaceret.

Vi har med anti-terrorlovene i 2002 og 2006 set store indgreb i privatlivets fred og traditionelle politiske aktionsformer. Glem ikke, at Greenpeace som den første organisation i 2005 blev idømt kollektivt efter anti-terrorloven for en aktion imod gensplejsede afgrøder til grise udført på Landbrugsrådets hovedkvarter Axeltorv. Det er uholdbart og jeg afventer stadig en ændring, som fjerner grundlaget for at dømme organisationer for lovlige politiske aktioner. At indskrænke denne ret til politiske ytringer er netop at gå terroristernes ærinde og indskrænke demokratiets rammer.

Jeg accepterer _ikke_ PETs ret til at søge informationer om alle borgeres boglån på bibliotekerne uden dommerkendelse og heller ikke PETs adgang til patientjournalerne også uden dommerkendelse. Det er ikke en retsstat værdig og disse skampletter skal fjernes.

Politikere mangler stadig at komme med en pejlemærke for, hvornår anti-terrorlovene skal ophæves igen.

Michael Moore har udtalt, at "hvorfor skal vi i kampen imod terror indskrænke frihedsrettighederne ?". Mere simpelt og klart kan det ikke siges.

Kampen står idag med bussemændene i Folketinget & PET, som har ladet frygten tage over og netop givet efter for terroristerne ved at indskrænke retsstaten og grundlæggende menneskerettigheder. Vi ser det klarest med tuneser-sagen, hvor den grundlæggende menneskerettighed om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en uafhængig domstol er sat ud af kraft med de administrative udvisninger.

Det er uholdbart og skal ændres !

Det må være en forglemmelse i lovudkastet, at de har glemt et krav om at personerne skal bære et synligt tegn påsyet deres tøj. f.eks. en stjene eller en halvmåne. Men det kan vil nås endnu.

Jakob Nørgaard

Nej da Stig..

Hvis de havde det med allerede nu hvordan skulle DF så kunne fodre sit frådende vælgerkobbel af racister med "opstramninger"?

@ Stig Larsen, Alexander Herefordt og Peter Olsen

Jeres debatform er underlødig.

Ingen argumenter men perfid personlig defamering.

Jeg har bedt web-master stryge jeres sidste indlæg.

Det kan du godt glemme Svend W. Der er tradition for at nazisterne i Danmark for utrolig lang snor. Det gælder også i dette forum...

Det kan du godt glemme Svend W. Der er tradition for at nazisterne i Danmark får utrolig lang snor. Det gælder også i dette forum...

Dorte Sørensen

Alfred B. Andersen måske er engelske tilstande ønskelige samt mere viden om hvad sharia egentlig dækker.
Mig bekendt er der mange udlægninger, hvoraf en er at sharia er helt op til det enkelte menneske at afgøre hvordan den enkelte muslim vil efterleve de muslimske vejledninger. Så at fx præstestyret i Iran og kongehuset i Saudi-Arabien har en meget streng holdning og krav om efterlevelse af sharia er en hel anden sag.

For ikke at blive misforstået så skal al terrorsime bekæmpes hvad enten den uøves med folk der har en muslimsk kulturbaggrund eller en kristen kulturbaggrund eller en anden kulturbaggrund..

Jeg har ikke rigtigt fulgt med de seneste dage, men har HAN igen sagt det, "Jeg har fuld tillid til min minister", ham der Komiske Anders ?

Ulrik Høstblomst

Alfred

Du har ret --- jeg tænkte blot på at dialog er at foretrække frem for social ulighed pakket ind i "religionskrig"

Jeg er ikke imponeret over England men jeg mener at mange kulturer er nødt til at finde ud af det sammen og at krig mellem forskellige kulturer ikke nytter.

Og der har England alligevel en hel del at lære os.