Læsetid: 4 min.

RUC dropper to års basisuddannelse

Uddannelsesstrukturen skal ændres på RUC, så universitetet fremover passer bedre til de internationale krav, og det kommer til at afskaffe den nuværende basisuddannelse. Fremtidens struktur ligger ikke fast endnu, for alle på universitetet skal høres – det er en god idé, viser historien
Uddannelsesstrukturen skal ændres på RUC, så universitetet fremover bedre kan imødekomme til de internationale krav, lyder det fra universitetet.

Uddannelsesstrukturen skal ændres på RUC, så universitetet fremover bedre kan imødekomme til de internationale krav, lyder det fra universitetet.

24. november 2008

RUC er i fuld gang med at lave en helt ny uddannelsesstruktur. Det fortæller konstitueret rektor Henning Salling Olesen:

"Vi putter det hele i gryden," som han formulerer det.

Det betyder også, at intet er helligt - heller ikke de to-årige basisstudier, som altid har været en del af RUC's brand, og som Henning Salling Olesen selv var med til at kæmpe for at få lov til at lave, da universitetet blev oprettet i 1972.

"Vi arbejder med flere muligheder, men det ser ud til, at vi laver et mere sammenhængende bachelorforløb på tre år. Det bliver måske lidt ligesom, man kender det fra England, hvor man kan blive bachelor of science, bachelor of arts osv.," siger Henning Salling Olesen. Han sidder i mødelokalet ved siden af rektorkontoret.

RUC ligger på Marbjerg Mark, men det er efterhånden svært at få øje på marken, for området omkring RUC har i de seneste år oplevet en voldsom vækst, og der er blevet bygget såvel universitet som boliger, butikker og kontorer.

"Noget af det er vist også gået lidt for hurtigt. Jeg mener, at Roskilde Bank har finansieret nogle af projekterne," siger Henning Salling Olesen.

Bologna

Med den nye struktur får RUC en klar opdeling i en treårig bachelor- og en toårig kandidatdel. Det er en af forpligtelserne i den såkaldte Bologna-aftale, som Danmark har underskrevet, at studerende frit skal kunne skifte universitet og land, når de er færdige med en bacheloruddannelse:

"Tanken er, at man på de nye bacheloruddannelser gradvist skal specialisere sig mere og mere. Lidt ligesom vi kender det fra vores basisuddannelserne i dag, men også at man forholdsvis hurtigt skal have lov til at dykke ned i specielle faglige projekter," siger Henning Salling Olesen og tilføjer:

"Så der er nogle, der siger, at vi afskaffer basisuddannelserne. Men der er andre, der siger, at vi laver tre års basisuddannelse. Det afhænger lidt af, hvordan man ser på det."

Det er endnu uvist, hvor mange grene af den nye bachelor der bliver - men Henning Salling Olesen kan både forestille sig de nuværende 3-4 indgange til studierne på RUC og en struktur med lidt flere - seks til otte indgange - til RUC.

Debat

Det er ikke kun byggerierne på Marbjerg Mark, der er skudt hurtigt op. Også flere af de strukturelle ændringer, som de seneste år har fundet sted på universitetet, har ifølge flere ansatte og studerende været forhastede.

Blandt andet indførte den tidligere rektor, Poul Holm, kort efter sin tiltræden i 2006 en institutreform uden at høre de ansatte og studerende først:

"Vi har da lært enormt meget af erfaringerne fra dengang. Institutstrukturen ligger fast - den fungerer som ramme for det, vi nu er i gang med. Men studiereformprocessen er meget mere åben. Hvis medarbejderne og de studerende skal engageres i projektet, så er det nødvendigt, at der er tid og mulighed for at diskutere det ordentligt. Og måske har jeg allerede sagt for meget om, hvor vi skal lande."

Derfor forventer Henning Salling Olesen heller ikke, at den nye uddannelsesstruktur bliver implementeret før i 2010.

Thomas Land Christiansen var initiativtager til arrangementet Marbjerg Højskole, hvor studerende og ansatte over flere dage diskuterede den nye uddannelsesstruktur. Nu venter han spændt på, om ledelsen så også vil lytte til nogle af de argumenter, som de ansatte og de studerende kommer med.

"Debatten er her, men vi ved jo stadig ikke, om de vil lytte til os, eller om de vil køre deres eget løb. De siger, at de vil lytte, men det sagde Poul Holm jo også. Så vi håber virkelig, at de har taget ved lære."

I Akademisk Forum, som var den gruppe af ansatte, der rettede den skarpeste kritik mod den tidligere rektor, er man imidlertid ikke imponeret over kommunikationsniveauet i forbindelse med uddannelsesreformen:

"Jeg mener ikke, at der er kommet tilstrækkelig med åbenhed fra ledelsen og bestyrelsens side. Alle ved, at det er hele RUCs fremtid, det handler om, og derfor er der mange steder frustration over, at man ikke ved, hvad køreplanen er. Hvornår hvad skal ske, og hvornår de ansatte og studerende skal høres," siger lektor Charlotte Appel, som gennem Akademisk Forum er med til at planlægge et andet debatarrangement om uddannelsesreformen:

"Der er stadig mange holdninger til, hvordan strukturen fremover skal være," siger Charlotte Appel. Eksempelvis vil man på nogle fag hellere have, at man skærer basisuddannelsen ned til et år og så vælger et 'klassisk' fag, som man følger i to år, før man bliver bachelor.

"Håbet er, at vi med debatterne kan nærme os hinanden og blive enige om en struktur," siger Charlotte Appel.

Kandidat

Det ligger dog helt fast, at bacheloruddannelsen fremover skal være treårig, og at RUC derfor også får en toårig kandidatuddannelse, som man kender den fra andre universiteter. Hvilke nye uddannelser, der skal udbydes på kandidatniveau - ja, det diskuteres stadig:

"Men vi vil som altid tænke tværfagligt. Det gælder i øvrigt hele vejen. Vi vil holde fast i de værdier, som er blevet en del af RUCs brand, nemlig projektarbejdet, tværfagligheden og det tætte forhold mellem forsker og studerende," siger Henning Salling Olsen og tilføjer:

"Og så skal vi holde fast i tankegangen om, at en RUC-studerende først og fremmest udvikler kompetencer. En uddannelse ikke er et fag - det er en udvikling," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det godt at Ru kan blive lige som alle de andre, der skulle jo nødigt være forskelle. Men få så også lige udskiftet teksten i seglet. F.eks. "et får i flokken" få det selv ovetsat til latin.

Henning Ristinge

Ja Jensen måske du så ikke har været udenlands længe nok eller også er det dine problemer med uddannelsen, apropos en anden streng hvor du beklager dig over ikke at være nået op på videnskabeligt niveau med os andre hvad angår ’samfundsfag og kommunikation osv.’ :)

Den halter i alle tilfælde gevaldigt med analyse og logisk tænkning

Jeg skal altså gøre opmærksom på at flere debattører mv. har en kandidatgrad fra RUC...

Desuden røg den første årgang kanidater fra RUC lige ud i erhvervslivet....med høje karakterer...

Nu kender jeg desværre ikke så meget til RUC, da jeg selv er fra AUC, men der klarede vi os nu meget godt med et års basis-uddannelse - og 2 år til bifaget.

Og Jensen, hvorfra ved du at de aldrig kommer til samtale, dem fra RUC? Og skal det forstås sådan, at du mener at forskning i kommunikation er en gang 'christianitgøgl' - også selvom der forskes i, hvordan budskaber opfattes, og opstilles modeller for hvordan kommunikationen bliver modtaget eller hvordan konflikter kan løses ?

Det interessante for mig er at, at RUC og danske uddannelser endnu en gang skal ændres for at tilpasse sig EU's krav, denne gang et krav om, at alle med en Bachelorgrad skal kunne flytte rundt.

Hertil er at sige, at i Danmark er det sådan, at gymnasiet svaret til bachelorniveauet i andre europæiske lande sådan ca.

Henning Ristinge

Men personligt har jeg altid ment at to års basis var et for meget, hvad successraten angår kender jeg ikke til andet end successhistorier fra den der afsluttede som kandidater altså. Om kommunikationsuddanlesen er god eller ej ved jeg ikke, den eneste jeg kender der gik der var Christine Antorini - jeg er ikke viden om at hun skulle have problemer af nogen art

Henning Ristinge

det er udokumenteret bull Jensen og dine personlige fordomme, enhver kandidat bliver eksamineret af externe lektorer, hvad enten man er fra RUC AUC eller KU, Odense eller hvor, de giver karakterer og de er ikke fra det pågældende universitet. Der er ingen forskel. Jeg har ikke fulgt med hvad angår statetikken, men da jeg gjorde var ansættelses graden og arbejdsløshedsraten for RUCere mindre end for andre. De humanister jeg kendte som var arbejdsløse var alle fr KU, men der uddannes jo også flere.

Du er ude og lufte dine egne personlige politiserende lille vovser. Prøv istedet at vise os andre at du også kan noget selv, på en anden sterng dokumenterede du at du end ikke slår op i ordbøger inden du polimiserer - den slags er sgu ikke imponerende

Hvordan kan et være at indførelsen at gennemførelsen af EU’s Bologna-direktiv for videregående uddannelse, i Dankark er forgøet uden debat, endsige protester.
Når RUC nu melder ud at man vil afskaffe basisuddannelserne er det jo bare endnu et indslag for at ensrette universitetuddannelserne i EU.
En ensretninger der også er en ensretning ud i at forskning skal kunne bruges til noget. Så de næste ændringer vi får at se, er nedlæggelser af humanistiske og sociologiske fag.
Italinske og Spanske suderende er gået på barikaderne mod disse forringelser, hvornår ser vi nogle danske studerende, der har en holdning til det samfund de skal overtage?

Basisuddannelserne på RUC og AUC blev skabt for at gåre universiteterne mere tilgænglige, specielt for studerende der ikke kom fra fra interlektuelle hjem. De seneste undersøgelser viser at der stadig er social slagside på universiteterne, så der er ikke rigtig nogen begrundelse for at afskaffe dem, andet en EU ensretning og nderkastelse for kapitalkrav.

Rasmus H. Jensen

Jeg troede manden var ude i den sædvanlige, omend lidt forældede borgerlige kampagne mod RUC. Nu forekommer det at det er sådan dansk humaniora i almindelighed der er genstand for hans vrede. Måske vi andre ku får lov at høre hvad dette geni selv er uddanet i -) .

Jeg ved tilfældigvis at der på AUC findes en uddannelse indenfor Humanistisk Informatik og Humanistisk Kommunikation, hvor man netop kigger på sammenhængen mellem f.eks. edb, informatik mv. og samfundet og hvordan kommunikation består af tegn og symboler.

Og da jeg gik der (på AUC) var AUC et af de eneste steder, hvor man som studerende kunne beskæftige sig med massens kulturproduktioner, f.eks. film. Nogle af mine medstuderende lavede en anaylyse af Blade Runner f.eks. - længe før den blev mainstream. Og levede dermed op til AUC's slogan - 'ad nye veje'. Vi havde også seminarer og kurser om f.eks. Tintin eller andre af popkulturens eller masse-kulturens produkter. Bl.a. beskæftigede vi os et helt år med TV, og lavede anlyser af tv, herunder TV-avisen mm.

Rasmus Prehn f.eks. har jeg en stærk mistanke om er søn af en af mine lærere på AUC, Ole Prehn.
Der findes altså teorier om masse-kommunikation
som kan anvendes, når man skriver, bl.a. findes forskellige teorier om, hvordan kommunikation opfattes. Og om det gør, at folk fejltolker eller fejlopfatter tv-serier mv.

Her er f.eks. min gamle lærer, der udtaler sig om Bryggeren, Matador og Krøniken:

http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12592

Et forsøg på at forklare og forstå er det.

Her er f.eks. også noget som er godt at få forstand af:

http://www.fri.dk/livstil/%C2%BBvis-mig-din-tv-serie-og-jeg-skal-sige-hv...

Det interessante er dog hvad Jens Jensen mener med 'vidensproduktion' eller 'transformation af samfundet?'

Det interessante er så også, at AUC og RUC har nogle af landets højeste gennemførelsesprocenter i modsætning til f.eks. KU.

Og jeg er totalt ligeglad med om man hos italienerne er tre gange igennem verdenshistorien inden 9.klasse - gad vide hvor mange italienerne der kan huske det de har lært i skolen. Nok ikke mange... I Danmark lærer vi eleverne metoder til at erhverve kundskaber, så de selv kan opsøge kundskaber, færdigheder og viden.

Og viden er altså viden man kan huske og sætte i perspektiv til anden viden; alt andet er nemlig data og information. Og det er ikke nok længere at kunne aflire årstal eller kunne ting udenad eller have en masse information i hovedet; ægte viden skal bruges til noget - og sættes i perspektiv til anden viden. Alt for ofte bliver viden i de her debatter brugt som et slet skalkeskjul for at folk i virkeligheden mener 'data & information.'

Og hvad mener du; jens jensen, med at de ikke laver den viden (eller data & information) vi andre kan bruge til noget, men den 'som de selv synes er morsom'.

Det interessante er at hvis forskerne for 20 år siden havde fået pålæg om at lave en viden vi andre kunne bruge til noget, ja så var forskningen omkring kommunikation og reception af kommunikation slet slet ikke opstået. Ej heller forskningen i computere, computerspil eller vindmøller. For 20 år siden ville man så i stedet for at forske i tv f.eks. have fået forskerne til at forske i det der nu dengang var højeste mode.

Pointen er, at ingen kan sige hvad der kommer til at blive anvendt forskning når forskerne først går igang. Og Tor Nørretranders har altså også en kandidatgrad fra RUC...

Og Jens Jensen --- har du beviser for din påstand eller er det bare noget du slynger ud...

Simon Kongshøj

Jeg studerede selv ved AAU (der jo ikke længere hedder AUC), hvor jeg iøvrigt er ansat i dag. Jeg skal ikke gøre mig klog på i hvilken grad mine observationer også gælder for RUC --- og da jeg er cand.scient er det måske tvivlsomt om de kan direkte overføres til humaniora eller samfundsvidenskaberne. Der må en humanist eller samfundsvidenskabsmand vel på banen.

Ihvertfald i mit fag, datalogien, var der en *klar* forskel på studerende der havde fulgt basisåret, og studerende der var kommet "udefra" (ofte datamatikere, der kan få merit og "slippe" for basis og det første overbygningssemester). Denne udmøntede sig i to konkrete problemer for disse studerende: På det faglige plan havde de svært ved at følge med i mere formelle, matematiske fagområder --- til dels fordi de ikke havde fulgt basisårets matematikkurser, og til dels fordi arbejde med matematiske emner simpelthen derfor var noget, der lå langt tilbage i fortiden for dem. For det andet havde flere af de, der havde "skippet" basis svært ved at arbejde projektorienteret (ihvertfald hvad angik "store" projekter --- de fleste har jo prøvet en eller anden form for projektarbejde, men at et helt semesters studier var struktureret omkring et større projekt var nyt for dem). Det gjorde at deres studietid var betydeligt mere besværlig end den havde behøvet at være. Gruppearbejdsformen havde så en kompenserende virkning, da disse studerendes gruppekammerater ofte lagde en indsats i efter bedste evne at hjælpe folk med at komme efter matematikken og den mere grundlæggende naturvidenskabelige teori og praksis --- men der er ingen tvivl om at disse studerende i en del af deres tid på universitetet måtte arbejde hårdere end deres medstuderende.

Det teknisk-naturvidenskabelige basisforløb på AAU indeholder, udover projektarbejde i folks valgte fagspecialisering, en masse grundlæggende, indenfor naturvidenskaberne tværfagligt stof (såsom kurser i matematik, naturvidenskabelig metode, brugen af computeralgebrasystemer, osv.), som vurderes at være nyttige for alle ingeniører og naturvidenskabsfolk. Desuden bruger underviserne på basis flere kræfter på at hjælpe folk med at komme ordentligt ind i problemorienteret projektorganiseret gruppearbejde (og på at udvikle grundlæggende faglige evner, som kildekritik, akademisk skrivning mv.), end vi gør på overbygningsuddannelsen.

Og før nogen siger at folk fra AAU ikke får arbejde på grund af den farlige anderledes arbejdsform på stedet, så gælder dette ihvertfald ikke for AAUs dataloger. Stort set hele min årgang af dataloger havde fået gode tilbud allerede inden de forlod universitetet (hvor erhvervslivet aktivt gør en indsats for at rekruttere nyuddannede), og jeg ved at nogle af mine gamle studiekammerater er havnet hos bl.a. B&O, CEGO, Microsoft, Netcompany, Terma, m.fl.

vh Simon

Henning Ristinge

Du kunne jo også prøve at se om du kunne løfte dine fordomme ud af den enøjede politiske sump du er begravet i Jensen - og dermed demonstrere for os andre at du har lært lidt om videnskabelig redelighed.

Jeg har aldrig set en eneste statestik der sort på hvidt demonstrerer andet snarere lidt over gennemsinittet hvad angår ansættelser - hvad angår humaniora - så synes det end ikke at være gået op for dig at en sådan knapt eksisterer på RUC - det var i min tid et meget lille antal humanister der uddannes på RUC - så lille at det knabt kan have være stort nok til målbart materiale - men end ikke det synes du a vide

Henning Ristinge

Er det ikke faldet dig ind at bevisburden ligge på dit bord. Det er dig der bør kunne dokumentere dine påstande - ka du ikke det er der sgu heller ikke nogen af os andre der gide samarbejde med dig.

Det er det der med at kunne bare lidt mere end at føre politisk motiverede smædekampagner

Henning Ristinge

Dine forsøg ud i politisk spin er temmelig primitive Jensen, endnu et eksempel på at du ikke just er i niveau.

Først lukker du alle de sædvanlige ubegavede Dansk Folkeparti/Fremskridtsparti fordomme om RUC (en kulturarv fra 1970erne hvor RUC havde et venstreorienteret ryg som desværre siden er gået tabt), så blander du det op med samme politiske klubs sædvanlige sludder, dybe uvidenhed og manglende respekt for humaniora og sociologiske problemstillinger. Alt dette uanset at humaniora i mange år har levet en krank tilværelse på RUC, ja næsten er ikke eksisterende. Endnu en demonstration på din faktuelle uvidenhed.

Det er det sædvanlige fra den politiske klub side med at kunst er hjorte og skovsøer og at det eneste universiteter bør uddanne er ingeniører for de ka producere noget typer som dig evner at forstå.

Efter du så har præcenteret os alle for dette vrøvl og nogle helt udokumenterede påstande om at vi RUC’er er mere arbejdsløse end andre (hvad ikke på nogen måde er tilfældet, der var da jeg afsluttede var der veldokumenteret tal fra der sagde det modsatte) og at det er os og ikke dig selv der ikke kan noget.

Det er temmelig indlysende at det dig der ikke kan noget som helst. På en anden streg dokumenterede du at du end ikke kan finde ud af at bruge en ordbog.

Så afslutter du med en dårlig spin der går ud på at JEG burde spilde min tid på at modbevise påstande som du nægter at selv at dokumentere – Go da mand økseskaft!

Du kan endog heller ikke engang finde ud af at lave en god politisk spin.

Anders Mogensen

Kære Jens Jensen

Læs følgende link, hvor forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik S. Linnemann udtaler sig om de humanistiske fag:

http://www.dm.dk/NyhederOgDebat/Nyhedsarkiv/2008/April/Humaniora.aspx

Bemærk venligst:
"Faktisk melder over halvdelen af de nyuddannede humanister sig til kapitalens rækker."

Det må vel betyde, at de humanistisk uddannede trods dine fordomme faktisk skaber værdi for andre end sig selv?

Anders Mogensen

Jens Jensen.
Mener du virkelig, at det private erhvervsliv ansætter folk, som ikke skaber værdi for virksomhederne?

Den køber jeg ikke :-)

Jens Jensen...

Du kører igennem en hel debat i det samme afstumpede spor. Det er sjovt som du om og om igen påråber hummanisterne manglende faglighed, når du end ikke selv er i stand til andet end gentagelser.
Du lyder mest af alt som et lille barn der er blevet støt fordi mor ikke ville give dig den nyeste bratz-dukke og derfor går i hælende på hende - råbende og skrigende - som en anden idiotteenager...
Det var så mine fordomme. Faktisk kunne jeg nok bræ'e nøjagtig lige så meget om dig som du kan bræ'e om hummanister.
Faktum er nu engang at hverken du eller jer har i sinde at fremlægge emksempler eller beviser for såvel din som min påstand.

Min påstand er som følgende.
Verden er ikke afgrænset til at bestå af naturvidenskaben. Det er muligt at det vi kan se og røre er afgrænset i en naturvidenskabelig verden.
MEN vi er mennesker og menneskeligt samvær og social omgang kan IKKE reduceres til en matematisk formel. I så fald vil jeg gerne se dine beviser for det.
Netop derfor er det vigtigt for alle mennesker at der bliver studeret i sociologi eller hummanoire som du sikkert vil kalde det.
Det er videnskab om vores færden - ja faktisk kunne man vel sige at denne debat er et udemærket eksempel på hvordan to idioter mødes og snakker i munden på hinanden.
Og får ikke at få den samme åndsvage kommentar fra din side ("Men det beviser jo ikke at vi alle kan bruge det til noget") - JO!
Det er muligt at de hummanistiske fag ikke bliver produceret i et omfang som en ikke hummanistisk interesseret umiddelbart kommer i kontakt med. Men dem der underviser dine børn og som engang har undervist/passet dig og som en dag skal skifte din ble på plejehjemmet.
Ja de har alle været igennem et uddannelsesforløb der i høj grad vil være påvirket af hummanistisk/sociologisk/pædagogisk forskning.

Anders Mogensen
Præcis!

Simon Kongshøj

Uanset om "Jens Jensen" er en troll, så stiller han faktisk et spørgsmål, der har et reelt grundlag. Da universiteterne i Danmark er offentlige, betales deres arbejde af samfundet, og det er derfor oplagt at spørge, om samfundet får noget værdifuldt ud af den investering. En god, samfundsansat forsker er vel netop kendetegnet ved at han eller hun gør sit samfund klogere (hvorimod en privatansat kan nøjes med at gøre sit firma klogere). Desuden er det også en helt rigtig observation, at universiteter derfor ikke bør bedømmes efter kriteriet "får folk arbejde bagefter?", der ganske rigtigt er mere oplagt at bedømme en teknisk skole ud fra (men det var da også Jørgen Nielsen, der først trak det bedømmelseskriterium frem).

Da jeg selv er naturvidenskabeligt uddannet vil jeg derfor give et par eksempler på hvordan forskning i humaniora har kommet naturvidenskaben (nærmere bestemt datalogien, mit eget fagområde) til gavn --- og hvordan de resulterende udviklinger konkret er kommet mennesker til gavn. Jeg kan umiddelbart komme på ihvertfald to helt konkrete eksempler (et dansk, og et amerikansk --- og der er givetvis masser af andre eksempler) på forskere i humaniora, der *klart* har kommet samfundet til gavn. Da det lader til at "Jensen" helst vil se værdi i den helt konkrete form af tekniske opfindelser (en præmis, som iøvrigt afgjort kan kritiseres), så vil jeg give et par stykker af netop disse som eksempler.

Peter Øhrstrøm, der er professor ved det humanistiske fakultet på AAU, har brugt en væsentlig del af sin forskerkarriere (i filosofi, der jo karakteriseres som et humanistisk fag) på arbejde i temporal og modal logik. Meget af hans arbejde indenfor dette felt har fundet anvendelse indenfor bl.a. datalogien, hvor modallogikker og temporallogikker bliver brugt til at udvikle redskaber til automatisk verifikation af software. Automatisk softwareverifikation er nyttigt af mange grunde --- først og fremmest fordi verifikationsværktøjer kan bruges til at forudsige computerprogrammers adfærd, og opdage fejl *før* de får konsekvenser for mennesker. Mange softwarekatastrofer, som for eksempel da Therac-25 stråleterapimaskinerne dræbte kræftpatienter ved dødelig overdosis af stråling (pga. en synkroniseringsfejl i maskinens kontrolmekanisme), eller da ESAs Ariane-5 raket eksploderede under opsendelsen pga. en regnefejl, kunne være undgået hvis disse programmer havde været en tur igennem et verifikationssystem. Disse verifikationssystemer gør brug af teori indenfor modal- og temporallogikker, som vi kan takke bl.a. Øhrstrøm, en humanistisk forsker, for.

Et andet klassisk eksempel (udenfor Danmarks grænser) er Noam Chomsky, der var professor i lingvistik og filosofi (begge humanistiske fag) ved MIT, i USA. Han er efterhånden en ældre herre, og er i dag pensioneret. I forbindelse med hans arbejde indenfor lingvistikken har han bl.a. opdaget og formaliseret Chomskyhierarkiet, en hierarkisk taksonomi for sprogs grammatik. Dette gør forskere i programmeringssprog (og teoretisk datalogi) flittigt brug af, idet Chomskyhierarkiet nøjagtigt angiver hvor beregningsmæssigt stærk, en maskine skal være for at kunne genkende en bestemt grammatik. Dette har afgørende betydning i udvikling af programmeringssprog, da det kan bruges til at vurdere på forhånd om en given syntaks til et sprog vil være for besværlig (eller ligefrem umulig) at implementere i praksis. Chomskyhierarkiet har været afgørende i udvikling af programmer til tekstgenkendelse og -behandling, og i at udvikle det teoretiske grundlag for den arkitektur, der i dag bruges til at udvikle programmeringssprog. Bedre programmeringssprog medfører, at det er praktisk muligt at skrive mere sofistikerede programmer, hvilket kommer samfundet til gode ved at gøre det muligt at bruge computere til at løse flere, væsentligere, og mere besværlige opgaver for mennesker.

Det er to eksempler, som jeg kan komme på fra sidelinjen. Jeg lader det være op til trådens samfundsvidenskabsfolk og humanister at give eksempler på hvordan øget viden om samfundsforhold og mellemmenneskelige forhold mere direkte har gjort verden til et bedre sted at leve --- det kan de sikkert svare langt bedre på end jeg.

vh Simon

Problemet med den slags spørgsmål er, at de ikke kan besvares. Hvad er noget værd, hvad kan det bruges til. Disse spørgsmål kan jo bare afvises med at, det har jeg ikke brug for og det er overflødigt.
Man burde jo allerede i folkeskolen have lært, hvordan viden frembringes og hvordan vores samfund bygger på denne viden gennem generationer. Og i gymnasiet burde man have lært hvordan denne viden konkret frembringes.
Opdelingen i natur- humanistisk- og socioviden er vil mest begrundet i historiske årsager. Men i et vidensbaseret samfund bliver grænserne mellem disse noget løsere.
F.eks. er et tekstbehandlingsprogram ikke meget bevendt hvis programørene ikke ved noget om sprog. Det var den type programering man så da datalogi var rent naturvidenskabeligt baseret. Men vi er i dag nået langt videre end dette.