Note
Læsetid: 1 min.

Rygklappere kan evaluere universitetschefer

Indland
1. december 2008

De cirka 600 ledere på Københavns Universitet skal have evalueret deres evner, men de skal selv vælge, hvilke medarbejdere, der skal gøre det, skriver Universitetsavisen. Medarbejderrepræsentanterne er ikke et øjeblik i tvivl om, at nogle ledere vil udvælge rygklappere til opgaven. Undervisere der imod må finde sig i at få evalueret deres undervisning i fuld offentlighed af alle de studerende. De ansatte ser derfor fremgangsmåden til evaluering af ledelsen som ’ højst betænkelig’ og ’et udtryk for en urimelig forskelsbehandling.’ Det er første gang ledelsen på KU skal evalueres, men medarbejderrepræsentant på den tidligere Landbohøjskole, Erik Riise, mener, at de ledere, der er uegnede til at bestride deres poster, vil udnytte muligheden for at smutte udenom. Dermed gør lederudviklingsprogrammet ikke noget ved de reelle ledelsesproblemer på KU. De kom for et par måneder siden til udtryk ved, at alle medarbejderrepræsentanter udvandrede fra et møde med ledelsen med beskeden om, at de ansatte var trætte af ledelsens ’magtarrogance’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her