Læsetid: 6 min.

Sådan stiger en ejendom fra 11 til 46 mio. kr. på fire år

En kreds af boligspekulanter har købt og solgt ejendomme til hinanden igen og igen. På den måde har de pisket værdien et op i svimlende højder. Men nu er festen ved at være forbi. I morgen ryger et af husene nemlig på tvangsauktion
27. november 2008

Gøsta Jønsson har oplevet lidt af hvert i de 20 år, han har boet til leje i ejendommen Fredericiagade 33 i København.

I februar 2004 blev ejendommen solgt for 11,5 mio. kroner. Men i februar 2008 blev den samme ejendom solgt for hele 46 mio. kroner. Altså mere end en tredobling. Det svarer til en værdistigning på knap 24. ooo kr. om dagen i de fire år.

Et besøg i den fem etager høje ejendom på hjørnet af Fredericiagade og St. Kongensgade i det centrale København gør det dog svært helt at forstå, hvordan bygningen skulle kunne stige så kraftigt.

Gøsta Jønsson betaler nemlig kun omkring 5.000 kroner for sin 140 kvadratmeter store lejlighed. Og bortset fra fire halvtomme erhvervslejemål består resten af ejendommen af tilsvarende billige lejelejligheder, hvor huslejen er beskyttet af lejeloven.

Den voldsomme værdi-stigning kan heller ikke forklares med, at huset er blevet gennemrenoveret til luksuriøse liebhaverlejligheder.

"Facaden og gården blev renoveret i 2004. Men siden er huset kun blevet almindeligt vedligeholdt. Ejerne har ikke moderniseret hverken køkkener eller badeværelser," siger Gøsta Jønsson.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en god artikel, der tager fat på det, der bør være omdrejningspunkterne for en kommende regulering af hele finanssektoren, nemlig den teknik der ligger bag.
Pantebrevskaruseller er pyramidespil, som er sat i system.
Det underlige er, at pantebrevssvindlerne kan få finansiering til ejendomme, der pludselig stiger så voldsomt - hvorfor er nogen bank eller realkreditselskab eller begge dele villige til at stille de penge til rådighed uden at undersøge, om det giver mening, uden at tjekke de foregående tinglyste handler i samme ejendom, som jo klart ville vise mønstret?

Svaret er, at en række banker og enkeltpersoner i banker har tjent vældige summer på at lukke øjnene. Fyringen af fire-fem medarbejdere i ledelsesniveauet i Roskilde Bank peger i den retning.
Samtidig har mange bankers direktion været aflønnet efter omsætningens størrelse, hvilket også har fået dem til at glemme alt om at hensynet til bankens overlevelse på længere sigt. De ser jo også ud til at slippe afsted med rovet.

Den mest grundlæggende regulering, som vil være nødvendig, er at stoppe bankernes gearing - det må være slut med at låne penge ud, som man slet ikke har men selv skal ud at låne og genlåne med 3-24 måneders mellemrum, afhængigt af bankens størrelse. Danske banker har lånt mellem 500 og 700 mia kroner mere ud end bankens kunder har stående i bankerne + bankernes aktiekapital. Derfor er en række banker allerede ved at være i krise igen, fordi den første bankredningspakke kun klarede det aktuelle likviditetsproblem - nu viser det egentlige problem sig: insolvens.
Hvis banker bliver stillet overfor krav om, at de skal have mere kapital i forhold til udlånene, må de enten sikre sig flere indskud eller sælge flere aktier.
Lige nu er bankerne i fuld gang med at skære balancerne ned, men hvis det går for vidt for hurtigt, vil det betyde, at en række eksisterende lån blive ropsagt som fx kassekreditter til mindre virksomheder.

Det næste krav må være, at alle 'akkordordninger' bliver forbudt i banksektoren - ingen optioner til ledelsen baseret på, hvor mange penge de kan låne ud, ingen bonus til mearbejdere for at pushe lån til almindelige kunder.

Endelig bør vi forbyde bankvirksomhed og forsikringsvirksomhed i samme selskab. Vi kan også skabe en lovgivning, der skaber særlige regler for investeringsbanker, sådan at vi får en konservativ bankgren, hvor bankvirksomhed er kedelig men til gengæld sikker og stabil, og en anden banktype, der laver formuepleje og løber risici.

Bankvirksomhed skal være kedelig, både for de ansatte og for kunderne.

Jamen er det da ikke dejligt, at vi har sådan nogle kreative og initiativrige mennesker.

Og er det ikke dejligt, at vi har - eller det mon snart har haft, banker, der kan se disse menneskers kvaliteter.

...forsættelsen af historien er at 200 personer af ovenstående kaliber - fars drenge postnummer 2900 - har ansvaret for at bankkrisen i Danmark er blevet meget hårdere end i udlandet, samtidig med at de skylder skattevæsenet gigamtiske beløb. Og nu gider bagmandspolitiet ikke rejse sigtelser ... der skal flere bevillinger på bordet.

Ren afpresning - politiet vil som sædvanlig ud over deres løn have penge at lave noget...