Læsetid: 3 min.

Selvstyre vil koste Grønland dyrt

Grønland vil fortsat være økonomisk afhængig af Danmark de næste 50 år. Alligevel er det nye selvstyre en glimrende aftale for Grønland og første skridt på vejen mod selvstændighed, vurderer forsker
Grønlands økonomi er hårdt trængt. I folkeskolerne og den store offentlige boligmasse er der et renoveringsefterslæb på 3,8 milliarder kroner. Og ingen ved, hvornår eller om oliemilliarderne kommer.

Grønlands økonomi er hårdt trængt. I folkeskolerne og den store offentlige boligmasse er der et renoveringsefterslæb på 3,8 milliarder kroner. Og ingen ved, hvornår eller om oliemilliarderne kommer.

Pia Hansen

Indland
22. november 2008

Det er et historisk øjeblik, når grønlænderne den 25. november stemmer om selvstyre. Stemmer de ja, vil det grønlandske folk igen blive anerkendt i folkeretslig forstand, grønlandsk bliver forfremmet til officielt sprog, og grønlænderne kan på egen hånd bestemme, hvornår de vil være selvstændige.

Men med rettigheder følger pligter. Grønland skal selv betale, når de overtager nye ansvarsområder som miljøbeskyttelse, politi- og retsvæsen, og det bliver en langt hårdere økonomisk kamp end ventet.

Selvstyrekommissionen har nemlig været for optimistisk i sine økonomiske beregninger, advarer politolog og lektor på Grønlands Universitet Pia Vedel Anker-sen.

"Forudsætninger bag de økonomiske fremskrivninger er alle optimistiske, så de tegner et noget mere positivt billede af den grønlandske økonomi, end man realistisk kan forvente," siger hun.

En af forudsætningerne er, at befolkningen vokser med 0,3 pct. om året, men reelt var der sidste år en befolkningsnedgang på 0,5 pct. Det betyder, at arbejdsstyrken på sigt bliver mindre, og den økonomiske vækst vil derfor også blive mindre, end Selvstyrekommissionen antager, påpeger Pia Vedel Andersen.

Usikre råstofindtægter

I alt løber udgifterne på de nye ansvarsområder op i 400 millioner kroner om året, og dem har Grønland ikke i dag. Tværtimod er der et underskud på 306 millioner kroner på den netop vedtagne finanslov for næste år, og Grønlands vigtigste eksportvare, rejer, har været ramt af usædvanligt lave priser.

Derfor kan der gå flere år, før Grønland får råd til at overtage de nye ansvarsområder, siger økonomiprofessor Christen Sørensen, der er formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi.

Ikke desto mindre forventer han, at Grønland kan komme på ret økonomisk kurs.

"Grønland har store udfordringer og også en meget vanskelig tid forude. Men det er imponerende, at de har kunnet holde skindet på næsen og faktisk har ført en betydeligt mere ansvarlig finanspolitik end Danmark," siger Christen Sørensen.

I stedet må Grønland sætte sin lid til råstofferne i undergrunden, som selvstyreaftalen også giver Grønland ejendomsretten til. Reelt er der dog ingen, der ved, hvor store ressourcer, der gemmer sig i fjeldet, og hvornår de kan give positive tal på finansloven.

"Man kan ikke spå om, hvornår det giver indtægter. Flere projekter er netop blevet udsat, men det er ikke tilfældigt, at mange store selskaber er interesserede. Når verdensøkonomien igen bliver normaliseret, kan projekterne komme i gang," siger Christen Sørensen.

Ud over tegn på olie er der fundet jern, rubiner og sjældne metaller, men på grund af de vanskelige geografiske og klimatiske forhold skal der være tale om relativt store forekomster, før det er rentabelt at udvinde dem. De første indtægter fra minedrift forventes at komme inden for få år, oplyser Råstofdirektoratet.

Til gengæld skal man ikke vente olieindtægter før om 15-20 år. Selv om der er indikationer på store olieforekomster, har man endnu ikke fundet olien, og derfor er det meget usikkert, hvor meget der er, hvilken kvalitet olien er af, og om det overhovedet kan betale sig at hente den op.

Gavmild aftale

Til trods for at Grønland endnu ikke har råd til at udnytte det øgede selvstyre, mener lektor på Grønlands Universitet Pia Vedel Ankersen, at den nye aftale er en gevinst for Grønland.

"Man kan bare vente med at hjemtage de nye områder, til man har råd. Det er en meget gavmild aftale. Reelt får Grønland øget selvbestemmelse uden at miste penge, og bloktilskuddet bliver fastfrosset på 3,2 milliarder," siger Pia Vedel Ankersen.

Bloktilskuddet vil fortsat følge prisudviklingen, men Grønland bliver nu sikret mod, at tilskuddet bliver sat ned eller underlagt nye restriktioner om statsrevision eller tilbagebetaling, som ellers tidligere har været drøftet i det danske Folketing. Først når Grønland tjener penge på olie og mineraler, vil det blive modregnet i bloktilskuddet.

Selvstyreaftalen har fået flere ledende politikere til at drømme om selvstændighed om 10-12 år, men grønlænderne skal regne med at vente mindst 50 år endnu, anslår Pia Vedel Ankersen.

"Selvstændighed ligger langt ude i fremtiden. Vores beregninger viser, at det vil kræve råstofindtægter på mindst otte milliarder kroner, før det er økonomisk ansvarligt," siger Pia Vedel Ankersen.

Stemmer grønlænderne ja på tirsdag, bliver selvstyret indført den 21. juni 2009 - på Grønlands nationaldag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Chris David Bonde Henriksen

Udbredt minedrift, koncessioner til multinationale koncerner, forurening af enestående naturområder og massiv amerikansk dominans. Er det bedre end danske bistandskroner i rigt mål? You are dreaming!
Mærkeligt at netop grønlænderne ikke kan holde hovedet koldt.