Læsetid: 3 min.

Socialdemokraterne vil genforhandle energiaftale

Foghs vilje til at tænke grønt får oppositionen til at stille en række nye krav. S vil genforhandle en samlet energiaftale. Det afviser klimaministeren dog
18. november 2008

Partiformand og statsminister Anders Fogh Rasmussens grønne udmeldinger på Venstres landsmøde i weekenden får nu en samlet opposition til at vejre morgenluft for miljøet. Socialdemokraterne foreslår ligefrem en genforhandling af den brede energiaftale fra februar.

"Vi har været nødt til at trække regeringen skridt for skridt, det er ikke nødvendigt længere. Så nu kan vi gå langt videre," siger Socialdemokraternes energiordfører, Mette Gjerskov.

Flere vindmøller

Med statsministerens grønne løfter øjner hun muligheder for at sætte barren endnu højere.

Hun efterlyser flere vind-møller på land og påpeger, at man i forliget blot har afsat 25 millioner kr. årligt til udvikling af sol- og bølgeenergi:

"Enhver ved, at det forslår som en skrædder i helvede på så stort et område. Med statsministerens løfter er der en mulighed for at få drøftet indsatsen igen - hvis vi altså skal tro på ham," siger Mette Gjerskov.

Hun efterlyser desuden bedre vejledning af borgere, der ønsker at spare på energien.

"Det kan være ved tilskud, kampagner, finindstilling af fjernvarmeanlæg eller energikonsulenter til hjemmebesøg. Der er oceaner af muligheder," siger Mette Gjerskov.

Ingen grund til at vente

Energiforliget rækker frem mod 2011, men ifølge Mette Gjerskov er der ingen grund til at vente så længe med nye ambitioner:

"Der er en række ting, som vi hurtigt kan tage fat på, og som vil være oplagt i forbindelse med behandlingerne af loven om vedvarende energi," siger S-ordføreren, der som alternativ til en genåbning af aftalen foreslår at lave en 'Energiaftale II'.

Både Socialdemokraterne Enhedslisten og SF efterlyser, at regeringen ophæver anlægsloftet for de kommuner, der vil lave en energi-rigtig renovering af deres bygninger.

"Der er energimæssigt rigtig meget at hente i byggesektoren - men der er flere kommuner, der har fået nej til at lave en energirigtig renovering. Så punkt ét må være, at regeringen allerede nu dispenserer fra anlægsloftet," siger SFs energiordfører, Anne Grete Holmsgaard.

Hun foreslår også, at lav-energikravene til nybyggeri strammes op allerede fra 2010.

"Men den helt store test for regeringen er, at den kommer op med nogle konkrete virkemidler til, hvordan vi får energiforbruget ned," siger Holmsgaard med henvisning til energiaftalens mål om, at energiforbruget skal reduceres med to procent over fire år.

"Men i dag er forbruget stigende - og vi har ikke set nogle konkrete udspil fra regeringen," siger Holmsgaard.

Rent svindelnummer

Anders Fogh Rasmussen foreslog i weekenden, at danske virksomheder skal finansiere en skattelettelse på arbejde via nye CO2-kvoter.

Men det er et "rent svindelnummer", mener SF-ordføreren - med henvisning til, at kvoterne indføres over hele EU i 2013:

"Nu bruger statsministeren pengene på skattelettelser på forhånd, og det er lige skrapt nok. Vores synspunkt er, at de skal genanvendes til klimaformål i stedet," siger Anne Grete Holmsgaard.

Alle oppositionspartierne ser en helt aktuel mulighed for at gøre endnu mere for miljøet i forbindelse med den nye lov om vedvarende energi (VE-loven), som Folketinget førstebehandlede i fredags.

Blandt andet håber både de radikale og SF på at blive af med en meget omdiskuteret erstatningsordning for husejere tæt på nyopførte vindmøller.

"Hvis Fogh virkelig mener det her, burde han sætte sig ned med Dansk Folkeparti og rette op på den her ordning," siger Margrethe Vestager (R).

Hvor både S og SF efterlyser en samlet strategi for el-biler, går de radikale skridtet videre.

"Jeg synes, at staten og regeringen virkelig skulle vise vejen frem og lade alle ministerbiler være eldrevne," siger Vestager, der også opfordrer regeringen til at sige ja til road pricing.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) afviser blankt at genåbne energiaftalen eller VE-loven.

"Når nu alle ordførere til førstebehandlingen i fredags roste loven for de ambitiøse mål, den sætter, så er det lidt ærgerligt, hvis vi straks ender i noget sædvanligt indenrigspolitisk pjat," siger hun.

V: Frustreret opposition

Til gengæld vil ministeren til december invitere eksperter og NGO'er for at høre deres indspark.

"I foråret vil vi så kigge på, om der er elementer, der mangler i den overordnede danske klimastrategi," siger Hedegaard.

Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, mener, at oppositionens meldinger skyldes frustration:

"Det er ikke længere venstrefløjen, der har patent på denne dagsorden. Fogh har iklædt sig den grønne førertrøje - og det er klart, at det må gå dem på," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Kan i høre isen knager ?.

Den nye grønne Fogh, vil ha alle løsninger på bordet efter venstres landsmøde . Godt sage Danmarks hovedstad kbh, og 16 andre kommuner i Danmark, de hade grydeklare, bompenge systemer liggede i skuffen. Der kunne sættes i gang iløbet af 3-4 månder, Nej nej nej og atter nej. Dette er ikke løsningen, det er følge den borgerlige regeringś trafik minister Lars Barfod koncervative. En uintelegent løsning på dette probem. Jo den løsning der sænkede trafikken med 25% i Stokholm og London, og nu snart alle verdens storbyer, øjeblikkeligt det er en ”uintelegent løsning”. Lille Danmark har vi en langt bedre løsning. Viskal jo være forgangsland for hele verden.

Nej vi skal vente til at endnu en syltekrukke expert kommison, Der kommer med endnu en, løsnings model. Så måske om 5-10 måske eller hvisvi er heldige +20 år, så har vi måske fundet en løsning på trafik problemet og co2 udslippet til den tid, er den globale olie produktionen nu så lav så det er ligegyldigt med den løsning. Kan i ikke selv høre isen knage, kære borgerlige regering det er dag 1.
Efter i har taget kejserens nye grønne klæder på, så er i igen langt ude på den tynde is med jeres pæne nye grønne image. Isen er snart helt væk blant andet pga den co2, stigning, som i bevist har ladet løbe løbs,Danmark nu udleder ca 10%. Mere co2 end Danmark gjore for 7 år siden. Da i fik magten over Danmark. Vægten fra jeres hummer 4 hjuls trækker, tynger kaftigt på den stakkels tynde is i har valgt køre hummeren ud på. Den tynde is knager høj lydt fra jeres, bogerlige dobbelmoral. Der ikke vil ofre et inderligt, ligegyldigt selv påført skattestop for at løse vores danske andel af verdens energi og klima problem. Så vigtig er dette problem, jo nok heller ikke i jeres borgerlige optik vel.

Bom penge i kbh og de øvrige store danske byer, det er en praktisk enkel billig løsning der øjeblikkeligt, løser en stor andel af probelmet, 25% mindre trafik, giver lavere flow på vores veje . Lavere co2 udslip og overflødigør invistinger i nye veje samtidigt, med at det giver et kapital til at løfte den offenlige transport. Nej nej, det er naturligtvist ikke en intelegent løsning vel at det faktisk kunne fiancere hele vejen til at indføre det intelegente system som i ønskede er jo nok også ligegyldigt, for det er i konfligt med skattestoppet derfor nej.

Vi bor i HC Andersens hjemland, virker hele senariet ikke som et eventyr vi har set og hørt før ikke ? Er Kejseren nye klæder, hvor drengen fornuftigt, siger jamen han har jo ikke noget tøj på, Mens hele folket dånede over den store kejsers visdom, Foghs nye grønne kælder, er som taget direkte ud fra HC Andersen gamle eventyr. Isen knager under venstres nye grønne image, valget er ret enkelt enten vælger i skattestop eller, en ægte grøn profil. I amrikansk politik der siger man ord er billige, handling koster penge. I Danmark er næsten alle politiske smagsdommere, og deres aviser borgerlig indstillede. De udgør hoved koret af, heppede idoter der dåner over, kejser nye grønne klæder. Så derfor er det nok ligegyldigt at det enste at Fogh har vist i 7 år, er evne til et øget, co2 udslip, større forsil afhængelighed. Mens han taler pænt om milliøet og om et forsilt frit danmark

kan i høre isen knager ?.

Transportministeren har allerede lagt ud (citeret fra DR):
"Det som Ritt Bjerregaard vil have gennemført er ukloge kørselsafgifter, og det vil ikke blive gennemført, lyder det klart fra ministeren i TV AVISEN. (.... ) Ministeren er som sådan ikke imod en kørselsafgift. Men det skal hænge sammen med andre initiativer. Blandt andet skal det først og fremmest være billigere at købe en bil.
- Det er i forvejen sådan, at Danmark er det land, hvor det er dyrest at købe en bil. Så kan vi ikke oven i det lægge en afgift på at køre i bilerne, siger Lars Barfoed.
Og dernæst vil ministeren først have investeret mere i den offentlige trafik. Blandt andet parkerings-anlæg ved de store stationer, så det er nemmere at parkere bilen og tage toget."

De andres forslag om bompenge er UKLOGT, mit eget er KLOGT. Det behøver jeg ikke sige. Der er underforstået, siger LB til sig selv og sine venner i det konservative folkeparti, der alle køre i store 4-hjuls trækkere og af og til lader sig fotografere foran dem (og deres heste), hvis de da ikke lige er ude at køre bløde trafikanter ned, mens de taler i mobil.

Og jeg er smart, for jeg har godt hørt statsministerens udspil om en ny grøn politik, men jeg stiller lige et par forslag, der kan trække sagen i langdrag, siger LB til sig selv.

Det er meget godt, at det på en fin måde overhovedet ikke hænger sammen med statsministerns udspil, at jeg siger, at det skal være billigere at købe bil.

Det skaber forvirring og jeg kan være med til at trække sagen i langdrag.

Dernæst har jeg fundet på det geniale træk at stille krav om, at der først skal investeres meget mere i offentlig trafik. Det er mit ansvar og den kan jeg også trække i langdrag, og det har vi i VK været rigtig gode til i rigtig mange år. Der skal også ske udbygning af parkeringsanlæg ved de store stationer, og det er også mit ansvar og det kan nok slet ikke lade sig gøre. Det er ekstremt svært at finde parkeringspladser ved København H, Nørreport og Hellerup, så den sag bliver ikke til noget foreløbig.

Alt i alt et fint transportudspil fra min side, siger LB, og helt i tråd med den førte politik i de sidste mange år. Min gode vilje fejler ikke noget og både Ritt og vælgerne er jo ikke for kloge.

Nå jeg må videre. Min 4-hjuls trækker venter (eller er det ministerbilen?

God grøn tur.
Hilsen Lars