"Beviserne holder på ingen måde i retten, og det er heller ikke muligt at komme videre i sagen og finde beviser, der vil holde i retten."
Så klart afviser vicestatsadvokat Bo Bjerregaard anklagerne om, at den tidligere SS-officer Søren Kam skulle have deltaget i jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig.
I foråret 2007 anmeldte Simon Wiesenthal Centret og Mosaisk Troessamfund den i dag 87-årige nazist for at røve kirkebøgerne fra Mosaisk Troessamfund den 31. august 1943. Med en decideret medlemsliste over danske jøder i hånden kunne tyskerne i oktober 1943 systematisk opsøge jøderne og sende dem i kz-lejre.
Den nye anklage bundede i en politirapport fra 1946, hvor den arresterede danske nazist Paul Hennig blev afhørt. Et par dage inden røveriet havde Søren Kam spurgt Paul Hennig, hvor jøderne opbevarede deres kirkebøger. Derfor mente Hennig, at Søren Kam stod bag røveriet i Troessamfundet, fremgår det af politirapporten.
Paul Hennig blev selv dømt for røveriet, og i senere forhør er han mere uklar om Søren Kams indblanding i sagen. Derfor har Statsadvokaten i København nu konkluderet, at der ikke er grundlag for at sigte Søren Kam for røveriet. Politiet har i den fornyede efterforskning talt med et vidne til røveriet, men vedkommende kan ikke genkende Søren Kam med sikkerhed. Det andet vidne til røveriet er i dag død, men kunne heller ikke i efterforskningen fra 1946 give et fyldestgørende signalement.
Skeptisk historiker
Desuden har politiet sammenlignet en håndskreven liste over jøderne med Søren Kams håndskrift, og heller ikke den undersøgelse peger på ham, fortæller vicestatsadvokat Bo Bjerregaard, der har behandlet den nye anklage.
"Det er ikke muligt at komme videre med sagen, og der er ingen formodning om, at Søren Kam har været involveret i det røveri," siger Bo Bjerregaard.
Den konklusion kommer ikke bag på holocaust-skeptiker Erik Haaest. Han har netop udgivet en bog om Søren Kam, hvor han kommer til samme resultat.
"Det statsadvokaten siger mellem linjerne er jo, at der ikke er fugls føde på de anklager," siger Erik Haaest.
Men det er historiker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson uenig i. Det var ham, der i 2007 fandt den gamle politirapport frem fra arkiverne, og han er stærkt utilfreds med politiets efterforskning.
"Det ser ud til, at en vidneafhøring fra 1946 ingen betydning har. Professionaliteten i det her stiller jeg mig på forhånd skeptisk over for. Jeg regner med, at justitsminister Brian Mikkelsen publicerer hele undersøgelsen, så alle kan se den," siger Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.
Det er der dog ingen planer om, oplyser vicestatsadvokat Bo Bjerregaard.
Håber Kam dør i fængsel
Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem har endnu ikke modtaget Statsadvokatens redegørelse for sagen, og vil ikke kommentere afgørelsen. Men uanset hvad bør Søren Kams skæbne ligge fast, siger centerleder Efraim Zuroff.
"Der er i forvejen tilstrækkeligt bevis for, at Søren Kam har begået mord, og derfor skal han stilles for en dommer i Danmark og dø i fængsel. Der fortjener han at dø," siger Efraim Zuroff med henvisning til drabet på journalist Carl Henrik Clemmensen i 1943.
I den sag har Tyskland afvist at udlevere Søren Kam til retsforfølgelse i Danmark. En anden af Søren Kams modstandere vil nu klage til Justitsministeriet over sagens forløb. Det er organisationen Aktive Modstandsfolk, der i mange år har kæmpet for at få den gamle nazist for en dommer af principielle årsager.
Men i sagens epicenter, Mosaisk Troessamfund, tager man Statsadvokatens afgørelse med ro. Repræsentantskabsformand Stefan Isaak ser ingen årsag til at anke sagen, når man ikke har de afgørende beviser.
"For Troessamfundets vedkommende er det historie, der er forblevet ustraffet. Bortset fra den mand, der blev dømt og døde i fængslet."
