Læsetid: 2 min.

Et stort indgreb i en lille by

Det er uklart, hvor stort et anlæg, der kan komme på tale ved Kvanefejeld
19. november 2008

Hvis de grønlandske myndigheder og det dansk-grønlandske Fællesrådet for Mineralske Råstoffer ophæver forbudet mod uran-udvinding og godkender en ansøgning fra det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy vil et stort mineindustrielt anlæg blive etableret i Narsaq. Hvor stort er ifølge bestyrelsesformand i selskabet, Hans Kristian Schønwandt, ikke afklaret.

Uranen i Kvanefjeld optræder i små koncentrationer. For hvert ton malm, der brydes i fjeldet, bliver der kun 340 gram uranoxid som slutprodukt, mens der er godt 12 kilo sjældne jordarters metaller pr. ton malm. Med en samlet malmtonnage på 334 millioner ton betyder en åben mine et stort indgreb i landskabet, store mængder malm og store mængder affald efter udvinding.

"En ting er sikker: Vi tager ikke råmalmen fra Kvanefjeld og sender den med skib til bearbejdning i udlandet. Det kan ikke lade sig gøre. Så der må i hvert fald ske en eller anden opkoncentrering på stedet," siger Schønwandt med henvisning til de store volumener.

- Kan det tænkes, at I går hele vejen og etablerer et anlæg til fremstilling af slutproduktet 'yellow cake'?

"Det tør jeg ikke sige. I Kvanefjeldsmalmen sidder uranen bundet komplekst sammen med andre metaller, og det er for tidligt at sige, om vi vil skulle producere 'yellow cake'. Der skal mange flere undersøgelser til."

Det grønlandske Landsstyrelse har i en aktuel redegørelse, 'Efterforskning og udnyttelse af uran', opregnet de mulige forureningskilder fra en mine:

- Den radioaktive luftart radon, som især minearbejderne må beskyttes mod

- Det radioaktive stof radium, der kan opløses i vand og forurene vandmiljøet

- Støv fra knusning og brydning af malm, som kan spredes gennem luften

- Restprodukter fra brydning og udvinding indeholdende bl.a. tungmetaller.

Tailings

Hvis selve den kemiske udtrækning af uran og sjældne jordarters metaller skal ske ved Narsaq, resulterer det i store mængder 'tailings' - et flydende affaldsmateriale indeholdende rester af radioaktive stoffer, tungmetaller og proceskemikalier. Tailings skal langtidsdeponeres forsvarligt for at hindre udsivning til vandmiljø eller spredning med vinden af skadelige stoffer.

Risø afsluttede i 1990 en foreløbig miljøvurdering baseret på prøvebrydningen i fjeldet omkring 1980. Her konkluderes det, at "der er en betragtelig mangel på viden om både de tekniske aspekter af udvinding af uranressourcen og områdets miljømæssige karakteristika."

I 2001 undersøgte Danmarks Miljøundesøgelser området, hvor prøvebrydningen havde fundet sted, og fandt ikke nogen påviselige udsivninger.

Hans Kristian Schønwandt siger, at radioaktiviteten i råmalmen er så lav, at den ikke engang behøver at mærkes som radioaktiv.

"Vi ville ikke kaste os ud i dette, hvis vi ikke mente, det kunne håndteres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Der er vi på linje med de grønlandske myndigheder, og vi vil selvfølgelig følge regelsættet om radioaktivitet fra Det Internationale Atomenergiagentur."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu