Læsetid: 3 min.

Strid om manglende dokumenter i Christiania-sag

Sagsøger har ikke haft adgang til alle relevante dokumenter, siger Christianias advokater under forelæggelsen af den omfattende sag. Mindst 255 bilag mangler
Advokat Knud Foldschack brugte onsdag fem timer i retten på at dokumentere Christianias udvikling i årene fra 1989 frem til 1994.

Advokat Knud Foldschack brugte onsdag fem timer i retten på at dokumentere Christianias udvikling i årene fra 1989 frem til 1994.

6. november 2008

Onsdag var det så blevet advokat Knud Foldschacks tur.

På vegne af fristaden Christiania brugte han fem timer på at dokumentere udviklingen i årene fra 1989 frem til 1994. Højdepunktet i perioden var den første rammeaftale, som Forsvarsministeriet og Christiania begge tiltrådte i 1991.

Med aftalen anerkendte fristaden for første gang, at det omgivende samfund havde - og har - ret til at blande sig i områdets udvikling. Som modydelse fik fristadens beboere til gengæld brugsretten til bygninger og arealer på den gamle kaserne.

Sagens dokumenter fylder otte tykke bind, men trods den omfattende papirmængde gjorde Christiania-advokaterne flere gange opmærksom på, at de ikke har fået udleveret alle de dokumenter, som de har ønsket.

Hist og her er der store "huller", og ifølge Foldschack har det endog været nødvendigt for hans advokatkontor at have to medarbejdere til at gennemgå 30-40 flyttekasser med støvede dokumenter i en kælder dybt nede under Forsvarsministeriet, hvor de selv måtte lede sagsakterne frem.

Hans medadvokat, Christian Dahlager, gjorde opmærksom på, at sagsøger mener at mangle flere end 255 bilag i sagen.

Dokumentforvirringen blev undertiden så stor, at retsformand Bertil Vollmond flere gange udtrykte sin utilfredshed med, at kammeradvokatens klient, altså den danske stat, tilsyneladende ikke har bedre orden i sine sager.

Christiania som kollektiv

Foldschack belyste med udvalgte citater fra de otte bind med dokumenter, hvordan Forsvarsministeriet fra 1989 i stigende grad anerkendte, at en aftale med Christiania ikke skulle indgås med de enkelte beboere, men måske snarere med fristadens delområder som kollektiver eller andelsforeninger.

Til sidst accepterede ministeriet i 1991 ved departementschef Michael Christiansen at underskrive en rammeaftale, hvor statens aftalepartner var hele Christiania.

Denne første rammeaftales første punkt giver Christianias beboere brugsret til bygninger og området, hvis en række betingelser, som dernæst beskrives i punkt to til seks, overholdes.

Det drejer sig bl.a. om vedligeholdelse af de gamle kasernebygninger og fristadens grønne arealer, om stop for ulovligt byggeri og om at arbejde for bevilling til værtshuse.

Punkt syv i rammeaftalen lægger op til, at aftalens punkter to til syv kan revideres en gang årligt, alt efter de indhøstede erfaringer.

Men aftalens første punkt - som altså overlader brugsretten til beboerne - kan ikke revideres. Hvis det skulle blive nødvendigt for staten at komme ud af aftalen, var staten derfor henvist til at påberåbe sig misligeholdelse af de anførte betingelser.

Men i de 13 år, der gik fra indgåelsen af aftalen og frem til 2004, har myndighederne på intet tidspunkt brugt de sanktioner, som de fik i medfør af aftalen, understregede Foldschack. Uanset hvor modvillig Christiania har stillet sig an, har man fra myndighedernes side hver eneste gang søgt - og også fundet - en forhandlingsløsning.

Aftale frem for rydning

Rammeaftalen fra 1991 blev fornyet i 1992, 1993 og 1994, selv om både Forsvarsministeriet og Justitsministeriet var enige om, at aftalen langt fra var så klar, som myndighederne kunne ønske sig.

Men begge ministerier var også enige med den særlige styringsgruppe for Christiania i, at den opnåede aftale var så langt, som man kunne nå med Christiania. Og da alternativet til at indgå aftalen var at gennemføre en tvangsrydning, var holdningen i begge ministerier, at aftalen trods sin uklarheder så langt var at foretrække.

I et notat fra Justitsministeriet fandt politikontoret, at med aftalen fraskrev staten sig muligheden for at fratage christianitterne brugsretten, så længe de bare nogenlunde overholdt de anførte betingelser.

Omvendt fik ministeren med aftalen for første gang ret til indblik og kontrol med fristadens udvikling.

Vedrørende aftalens upræcise formuleringer forudså politikontoret desuden, at hvis det nogen sinde kom til et retslig tvist mellem fristaden og myndighederne, så ville det være Christiania, der ville få fordelen af tekstens uklarheder.

Som under første retsdag var det Christianias advokater, der stod for forelæggelsen af sagen, af og til suppleret med kommentarer og tilføjelser fra kammeradvokaten. Som dagen skred frem, blev de stikpiller, som de to parters advokater udvekslede med udsøgt høflighed, skarpere og skarpere.

Især i forbindelse med efterlysningen af de manglende dokumenter og bilag, hvor kammeradvokaten ved Stig Grønbæk Jensen endte med at betone, at hans tavshed ikke skulle tages som udtryk for enighed, men at han ville vente til sin procedure med at komme med sin forklaring på de angiveligt manglende dokumenter.

Retssagen fortsætter torsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvordan passer de mindst 225 manglende bilag med Fogh Rasmussens lovede åbenhed?
Er det et bevist træk for ikke at give Christianias advokater de vigtigste notater . For nogle år siden kunne , der også læses om et notat fra statsadvokater, der var hemmeligt stemplet og ikke måtte vises til Christianias advokat

"Ja, her har vi måske nok sjusket lidt", som Løkke Rasmussen ynder at sige, når han bliver konfronteret med løfter der ikke er indfriet.