Læsetid: 2 min.

Uroen hersker på Lindhardt og Ringhof

Røde regnskaber, fyringer og forfatterflugt har tegnet den første tid på det nye storforlag
Røde regnskaber, fyringer og forfatterflugt har tegnet den første tid på det nye storforlag
14. november 2008

Det var med ambitionen om at blive landets førende forlag, at Aschehoug – der har mediekoncernen Egmont som ejer – sidste år opkøbte Bonnier Forlagene og skiftede navn til Lindhardt og Ringhof. Nu skulle Gyldendals monopollignende dominans endelig udfordres, lød det. Siden har fyringer, forfatterflugt og dårlige regnskaber, plaget det nye forlag.

»Jeg kan sige så meget, at vi ikke har levet op til vores budget i det første halvår af 2008,« erkendte adm. dir. i Lindhardt og Ringhof Anette Wad for nylig over for Information. Hun forklarede det dårlige regnskab med, at forlaget stadig befinder sig i »en postfusionsperiode«.

Men ifølge Informations oplysninger stikker problemerne på det nye forlag langt dybere – og de handler ikke kun om økonomi. Flere nuværende og tidligere medarbejdere fortæller, at sammensmeltningen af de forskellige forlagskulturer i Aschehoug og Bonnier er slået fejl. Aschehoug-ledelsen har sat sig tungt på topposterne i organisationen og forsømt at forstå og omfavne kulturen i den tilkøbte Bonniergruppe, lyder det.

»Man fokuserede på sit eget set up, som man syntes fungerede, og man nænnede ikke at degradere eller flytte rundt på sine egne folk. Det var en kæmpe fejl,« siger tidligere økonomidirektør i Bonnier Stig Bergstrøm.

Adskillige medarbejdere er siden sammenlægningen enten gået eller blevet gået. For nylig måtte man sige farvel til endnu fem redaktionelle medarbejdere. Fire blev fyret, heriblandt teamchef Hanne Rask, mens chefen for skønlitteratur, Karsten Nielsen, selv gik, da hans område blev indskrænket under den nye struktur. Også Erik Barfoed, en af hovedarkitekterne bag den nuværende organisation, forlod i sidste måned koncernen, som dermed reelt står uden en forlagsdirektør til at tegne den fremtidige kultur- og skønlitterære linje. Og i sidste uge meddelte Charlotte Jørgensen, som de seneste otte år har opbygget Forlaget Athene, der hører under Lindhardt og Ringhof, at hun siger sin stilling op pr. 1. december.

Lars Ringhof, der er uafhængig litterær agent og varetager forfatteres interesser over for forlag, siger til Information, at han for tiden ikke kan anbefale forfattere at udkomme på Lindhardt og Ringhof:

»Det er praktisk talt umuligt at bygge et litterært miljø op omkring en konstellation, der hele tiden ændrer sig. Forfattere har også brug for stabilitet og en fast allieret, de kan sparre med. Det dur ikke, at der sidder en ny redaktør på kontoret hver anden gang, man kigger forbi. Som litterær agent kan jeg ikke gøre andet, end at anbefale forfattere at udkomme på forlag, hvor der er ro og stabilitet. Og det er der ikke på Lindhardt og Ringhof for tiden,« sigerLars Ringhof.

Indtil videre har forfattere som Sara Blædel, Juliane Preisler, Hanne Reintoft, Ole Frøslev, Olav Hergel, Trisse Gejl og Anne Marie Løn forladt forlaget.

Administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof, Anette Wad, erkender at den første tid har været præget af »nogen uro«, men det er kun helt naturligt, når man befinder sig midt i en overgangsperiode, mener hun.

»Selvfølgelig har der været nogle, der har været utilfredse, og der har været nogle, som vi ikke har villet fortsætte samarbejdet med. Men det synes jeg er en meget naturlig følge, når man laver sådan en stor fusion. Jeg kender ikke til andre tilfælde, hvor man har fusioneret to så store virksomheder, uden at der er nogle, der forlader selskabet,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu