Læsetid: 2 min.

VK takker nej til energispare-lån til boliger

Enhedslisten vil give boligejere rentefri lån til at realisere CO2-reduktioner ved bl.a. isolering. Sympatisk, men vi kan ikke støtte det, sagde resten af Folketinget
Indland
26. november 2008

Både Venstre og De Konservative udtrykte i går i Folketinget sympati for et forslag fra Enhedslisten om en energisparefond, der kan yde boligejere og kommuner rentefri lån til energirenovering.

Men begge partier afviste samtidig - ligesom Folketingets øvrige partier - at støtte forslaget. Idéen om en energisparefond er inspireret af forholdene i Tyskland og Østrig, hvor der i dag er særlige tilskuds- eller lånemuligheder for boligejere, der vil renovere deres boliger for at bringe energiforbrug og dermed CO2-udledning ned. Af samme grund er både Tyskland og Østrig langt foran Danmark, når det gælder energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

Omkring 40 pct. af Danmarks energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger, og undersøgelser fra bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut viser, at varmeforbruget i den eksisterende boligmasse kan halveres på 20 år. "Hvis Danmark skal nå sine klimamålsætninger og -forpligtelser, er det afgørende, at der bliver gjort noget for at reducere det store energiforbrug til opvarmning," påpeger Enhedslistens energiordfører, Per Clausen.

Det synspunkt delte V, K og alle Folketingets øvrige partier, da Enhedslistens forslag blev behandlet i går. På regeringens vegne sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) imidlertid nej til forslaget med den begrundelse, at partierne bag det gældende energiforlig - alle minus Enhedslisten - har aftalt, at man inden 1. marts næste år skal have forelagt en plan fra regeringen om den samlede indsats for energibesparelser i bygninger. Dertil var ministeren imod tanken om rentefri lån til private husejere som redskab til at gennemføre energibesparelser. "Det, Per Clausen foreslår her med sådan en helt speciel fond, der nærmest skal statsfinansiere, hvad folk gør hjemme i deres huse, det er vi uenige i," sagde Connie Hedegaard.

Sympatisk

Venstres energiordfører, Eyvind Vesselbo, fremførte, at der allerede er sat en lang række ting i gang for at nedbringe energiforbruget i bygninger.

"Selv om Enhedslistens beslutningsforslag som udgangspunkt er sympatisk, er der nogle punkter, som helt klart støder mod det, Venstre går ind for. Vi mener ikke, der skal gratis lån til husejere, og vi mener ikke, der skal gratis lån til kommunerne," klargjorde Eyvind Vesselbo.

"Man kan få det indtryk, at Eyvind Vesselbo mener, at det i grunden går rigtig godt, og at hvis man kigger ud over landskabet, så er der virkelig gang i energirenoveringerne," svarede Per Clausen og påpegede, at det i realiteten går rigtig skidt med at bringe energiforbruget i boliger og kommunale bygninger ned.

Ifølge den nye Energistatistik 2007 fra Energistyrelsen har energiforbruget til rumopvarmning i husholdningerne siden 1990 "været nogenlunde konstant, dog med en stigende tendens i de senere år."

SF, De Radikale og Socialdemokraterne støttede intentionerne i forslaget, men havde hver deres indvendinger, som fik dem til at sige nej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Clausen skitserede i et læserbrev 25/11 nogle af Enhedslistens forslag på foranledning af et indlæg fra socialdemokraterne, Mette Klinsey og Christian Lehmann, 18/11, og foreslog et fælles udspil. Den politiske realitet er, at alle partier har hver deres opfattelse og ser andres oplæg som indledning til ny politiske frontopstilling - til trods for, at sagen foreløbig er et spørgsmål om faglig beregning af virkemidlerne,og valget derefter vil afhænge af den ønskede effekt. Klima/miljø er imidlertid opstillet med førsteprioritet over en skala af forskellige grønne farver. Uenigheden kan alligevel delvis bero på lanceringen af cost-benefit-modellerne. De største vanskeligheder, som man aner skjult i dagsordnen, er sammenhængen med kultur og de sociale grupperinger, altså fordelingsnøglen i samfundet. Det må antages, at virkemidlerne vil få forskellig indflydelse på såvel klima som på folk, husstande, virksomheder.
Partiet Venstre, der for nylig opdagede, at udfordringen overhovedet fandtes, lader straks afgørelsen afhænge af liberalismen. Når indgreb i den personlige frihed ikke anerkendes, som de mange regeringsindgreb ellers synes at modsige, også hvad angår de grønne afgifter, og når en energisparefond bliver mødt med betegnelsen nationalisering, er en løsning på klimaet nærmest udelukket.
Flere forslag er imidlertid ikke nye, men delvis efterprøvede. Det gælder et af de fremkomne forslag, nemlig solpaneler. Uden at virke frelst: Her i huset, et landarbejderhus langt ude på landet, fik vi for snart en halv snes år siden opstillet tre solpaneler med et pænt statstilskud. Ordningen kunne måske prøves igen. Og andre.
Politisk handling synes at haste.