Når juristen, magisteren eller lægen forelsker sig, sker det som oftest i en person, der har læst de samme bøger og har gået til de samme eksamener som hende selv.
I en undersøgelse af danskernes partnervalg, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4, fremgår det, at langt flere akademikere - 45 procent - end andre danskere - 19 procent - siger, at de foretrækker en kæreste eller en ægtefælle med samme uddannelsesniveau.
Og det bliver ikke ved ordene. Også i handling finder akademikere sammen.
A4-undersøgelsen viser nemlig, at selv om akademikerne udgør en meget lille minoritet i samfundet, danner 42 procent af alle akademikere, der er i et forhold, par med en akademiker.
Mest udtalt er det blandt kvinderne, hvor 54 procent deler seng og spisebord med en person med universitetspapirerne i orden. Til sammenligning er det blandt danskerne som sådan sølle seks procent, der danner par med en akademiker.
Dermed er tendensen fuldstændig den samme som i valget af venner og omgangskreds, som A4 dokumenterede i artiklen 'Lige børn fester bare bedst' for tre uger siden på baggrund af den samme undersøgelse.
Det er ikke nyt, at mennesker foretrækker at danne par med en person, der ligner dem selv socialt. Men forskerne mener, at denne "homogami", som de kalder den, er blevet mere udbredt.
Især i toppen af uddannelsespyramiden fordi kvinderne har fået et uddannelsesløft, der gør, at kvinder nu matcher mændene på allerhøjeste niveau.
Romantik på kollegiet
Som professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i parforhold og skilsmisser, siger:
"Rent markedsmæssigt bliver der simpelthen flere akademikerkvinder, der kan danne par med akademikermænd. Hvor advokaten tidligere ville have fundet sammen med advokatsekretæren, går han nu op ad kirkegulvet med den kvindelige advokat."
Og hvor har advokaten mødt hende? Som oftest på universitetet.
Ifølge etnografen Karen Lisa Salamon, lektor ved Danmarks Designskole, skal man nemlig ikke undervurdere, at de fysiske mødesteder, hvor højtuddannede støder ind i højtuddannede - uddannelser og kollegier - huser flere og flere mennesker i disse år.
"Mange møder deres kærester på uddannelsen eller til kollegiefesten. Og når flere kommer ind på de videregående uddannelser, så mødes man også i læsegrupper, til fester og under forelæsninger, " siger Karen Lisa Salamon.
Social blindhed
Umiddelbart lyder det romantisk og harmløst. Men der er også en bagside ved udviklingen, mener social- og uddannelsesforsker Erik Jørgen Hansen, nu pensioneret professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet:
"Mange børn vokser i disse år op i familier, hvor både mor og far har læst på universitetet. Godt eller skidt? Jeg tror, at det er skidt, fordi disse børn vil kunne udvikle social blindhed over for mennesker, der vokser op i bunden af samfundet. Og vi kan i hvert fald være sikre på én ting: At forskellene i børns opvækstvilkår vil øges markant," siger Erik Jørgen Hansen.
Det er seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed enig med ham i. Sammen med Gösta Esping-Andersen, professor på Pompeu-Fabra universitetet i Barcelona, har Jens Bonke forsket i, hvad det betyder for børns opvækst, at flere søger sammen med sociale kopier af dem selv.
"Det voksende antal akademikerpar kan give deres børn en helt anden opdragelse og intellektuel stimulation, end andre familier kan. Vi kan også se, at disse familier bruger meget mere tid på deres børn, og at faderen er langt mere på banen. Vores hypotese er, at forskellene i børns opvækstvilkår øges i de kommende år. Afstandene bliver simpelthen større," siger Jens Bonke.
