Læsetid: 4 min.

Bombemanden kan blive til bedsteborger

Militante islamister kan omvendes til fredelige borgere, hvis de får et brugbart alternativ. Det viser erfaringer fra hele verden. Danmark anbefales at indføre såkaldte exit-programmer i terrorbekæmpelsen. Partier bakker op
9. december 2008

Blot fordi man en gang har valgt Osama bin Laden som sit ideal, behøver det ikke at blive ved med at være sådan. Ved hjælp af såkaldte islamiske argumenter og tilbud om en ny tilværelse, kan man få selv overbeviste islamister til at lægge terroren på hylden. Det dokumenterer et internationalt hold af terrorforskere, som netop har udgivet bogen Leaving Terrorism Behind. Her fortæller de om de positive erfaringer, man har med såkaldte exit-programmer i en lang række lande verden over. Det er en vej, som Danmark bør følge, mener flere af Folketingets partier.

Farvel til terror

I al sin enkelthed går idéen ud på at tilbyde den enkelte militante islamist en vej ud af det ekstreme miljø. En af metoderne kan være intensive samtaler med en imam, der kan overbevise den unge om, at Koranen ikke sanktionerer vold mod uskyldige civile.

En anden metode kan være at tilbyde den unge en vej tilbage til samfundet ved hjælp af uddannelse, arbejde, ægteskab, strafnedsættelse eller amnesti - alt efter, hvad der er relevant i det enkelte tilfælde. Pointen er, at der skal være et brugbart alternativ til det fællesskab, som den unge islamist forlader, hvis han beslutter at vinke farvel til terror.

Professor Tore Bjørgo fra Politihøgskolen i Oslo er en af bogens hovedforfattere, og han anbefaler på det varmeste, at Danmark tager exit-programmer med i den værktøjskasse, som myndigheder anvender for at bekæmpe radikalisering.

"Erfaringerne viser, at det i mange tilfælde er muligt at nå islamisterne med den slags tilbud, især hvis dialogen begynder som en religiøs samtale, hvor man diskuterer Koranens syn på terror og lignende spørgsmål," siger Tore Bjørgo, der har beskæftiget sig indgående med ekstremisme i alle afskygninger og i dag fungerer han som koordinator af den norske terrorforskning.

"Der er selvfølgelig islamister, man ikke kan nå, som hverken vil indgå aftaler eller deltage i en dialog. Men der er også mange, som er desillusionerede af den ene eller den anden grund. Det kan være, at bevægelsen ikke er blevet det, de havde regnet med. Det kan være de har det dårligt med, at deres aktioner rammer uskyldige muslimer, der kan være problemer med korruption blandt gruppens ledere, kammeratskabet kan vise sig ikke at være, som de havde regnet med, eller de kan have mistet deres status i gruppen," siger han. Hvis en eller flere af disse forudsætninger er til stede, er det muligt at komme i dialog.

I bogen Leaving terrorism behind redegør Bjørgo og hans kolleger for erfaringerne med exit-programmer i en lang række lande i Europa, Mellemøsten, Sydøstasien og Latinamerika. Og konklusionen er entydig. Bevidst afradikalisering af enkeltpersoner og grupper virker. I nogle lande er det lykkedes at afradikalisere hele bevægelser.

"Der er rigtig gode erfaringer fra især Saudi-Arabien, Columbia, Egypten og Sverige," siger Bjørgo og henviser til, at det f.eks. er lykkedes at få 600 nynazister til at forlade det nazistiske miljø i Sverige. I Egypten har de to største terrorgrupper Gama'a al-Islamiyya og Islamisk Jihad opgivet volden og er blevet fredelige, politiske bevægelser. Bjørgo understreger, at metoderne selvfølgelig skal tilpasses, alt efter om det er en nynazist, en IRA-mand eller en islamist, der skal løsrives fra sit miljø. Men det er ikke hokus-pokus" .

"Det er mange elementer i denne metode, som i forvejen anvendes til at resocialisere almindelige kriminelle. Men vi trækker også på erfaringer fra nyreligiøse bevægelser og fra årtiers terrorbekæmpelse af nationalistisk og marxistisk terror," siger han og mener helt klart, at exit-programmer bruges alt for lidt, både i Danmark og i andre lande, der forsøger at bekæmpe radikalisering og terror.

"Terrorisme kan ikke bekæmpes med magtmidler alene. Desværre har politi og efterretningstjenester en tendens til at måle succes i antallet af arrestationer og domfældelser, i stedet for i antallet af terrorister, som det er lykkedes at standse. Det burde være omvendt," mener han.

Positive politikere

På Christiansborg ser flere partier positivt på idéen om exit-programmer som en del af den danske terrorbekæmpelse.

"Det er intet mindre end fantastisk, at der nu endelig kommer et videnskabeligt bidrag til anti-radikaliseringsdebatten. Alt for længe har vi savnet et sagligt udgangspunkt, der kunne erstatte den rene ideologiske skyttegravskrig," siger Morten Østergaard fra R og tilføjer: "Målet er jo at reducere antallet af terrorister, og hvis det kan løses med intensiv dialog - med religiøst afsæt, så bør der ikke være nogen betænkningstid." Også SF er positiv.

"Hvis Tore Bjørgo har ret i, at vi kan nå nogen, der ellers er radikaliserede i en sådan grad, at de er militante, så er det jo noget, vi som samfund har en stor interesse i," siger udlændingeordfører Astrid Krag.

Også Enhedslistens ordfører Johanne Schmidt-Nielsen mener, at "det giver rigtig god mening at give folk mulighed for en vej ud."

Dansk Folkepartis Peter Skaarup siger: "Det lyde som en god idé. Vi har jo allerede en mentorordning, som også dækker det. Jeg tror godt, man lave en u-vending, hvis man bliver hevet ud af kløerne på radikalisatorerne. Mange af de unge er i alderen mellem 18-30 år, så de kan stadigvæk nå at komme ud af miljøet."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra S ellerVK-regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu