Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri vil have regeringen til helt at fjerne top- og mellemskatten for på den måde at løse det akutte problem med manglende arbejdskraft i Danmark. Intet andet kan få danskerne til at give dét ekstra nap med på arbejdsmarkedet, der er nødvendigt, hvis det danske samfund også i fremtiden skal opretholde sit velstandsniveau, lyder det igen og igen fra Danmarks største arbejdsgiverorganisation.
Men nu sætter nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) spørgsmålstegn ved fornuften i DI's forslag.
"Det er ikke forkert, at der er store gevinster ved at fjerne top- og mellemskatten. Det er bare kun en lille gruppe i samfundet, som får den store gevinst," siger Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker i AE med speciale i skattepolitik.
Han peger på, at det først og fremmest er midaldrende mænd, der arbejder som topledere og bor nord for København, som vil få langt den største del af gevinsten ved at afskaffe top- og mellemskatten.
"Beregningerne viser, at det koster samfundet et tocifret milliardbeløb helt at fjerne top- og mellemskatten. DI's argument er, at det skal få folk til at arbejde mere. Men spørgsmålet er, om gruppen af de allerrigeste kan arbejde meget mere, og om det derfor er rimeligt, at præcist de skal have så stor en økonomisk gevinst ved en skatteomlægning," lyder det fra Jonas Schytz Juul.
Mange betaler topskat
For DI er afskaffelse af top- og mellemskat simpelthen prioritet nummer et.
"Det er afgørende for, at vi kan se et lys i mørket og bringe landet fremad," som det hedder på den DI-drevne hjemmeside letskatten.dk, hvor der også står, at manglen på arbejdskraft kun vil vokse i fremtiden, hvilket igen bare understreger behovet for hurtigst muligt at fjerne top- og mellemskatten.
"Udsigten til faldende vækst i Danmark skyldes ikke bare finanskrisen, men også manglen på kvalificeret arbejdskraft, og den mest effektive vej til at øge arbejdsudbuddet er lettelser i skatten på den sidst tjente krone. Det vil give danskerne lyst til at arbejde mere," siger skattepolitisk chef i DI Tine Roed, der samtidig peger på, at topskatten faktisk er blevet 'hver mands eje'.
"I dag er der mere end en million, der betaler topskat i Danmark, og mange flere, der betaler mellemskat," pointerer Tine Roed.
Høj pris
Jonas Schytz Juul fra AE er enig i, at mange danskere betaler topskat. Pointen er bare - understreger han - at hvis man vil have flere i arbejde ved helt at fjerne top- og mellemskatten, betaler man en meget høj pris for en meget usikker effekt.
"Hovedparten af de mennesker, der betaler topskat, har en indtægt, som kun befinder sig lidt over topskatte-grænsen. Hvis man vil give dem et ekstra incitament til at arbejde mere, skal man jo bare hæve grænsen for, hvornår, der skal betales topskat. Ikke fjerne topskatten," siger Jonas Schytz Juul og tilføjer, at forskellen er stor på blot at hæve grænsen for topskatten og helt at fjerne top- og mellemskatten, som DI foreslår.
"Det koster omkring 25 mia. kr. helt at fjerne top- og mellemskatten, hvoraf de 10 pct. rigeste vil få de 20 mia. kr. Hæver man blot grænsen, vil prisen være langt mindre, og ændringen vil være mere direkte målrettet almindelige lønmodtagere," vurderer Jonas Schytz Juul.
For den enkelte dansker betyder DI's forslag mere konkret, at de ti pct., der tjener mest, vil få en gevinst på cirka 50.000 kr. ekstra om året. De næste 10 pct. får mindre end 10.000 kr. ekstra ud af forslaget, og for halvdelen af befolkningen vil fjernelse af top- og mellemskat kun føre til en gennemsnitlig skattelettelse på omkring 50 kr. om året.
Skrøbelig dansk økonomi
På den baggrund mener Jonas Schytz Juul, at DI's skatteudspil er mere skævt og dyrt, end det er effektivt.
"Dertil kommer som sagt, at selve finansieringsgrundlaget for DI's forslag er meget usikkert. Det er uklart, om de, der får den største gevinst ud af forslaget, kan og vil arbejde ret meget mere. Senest har vismændene peget på, at de såkaldte dynamiske effekter kun kan finansiere omkring 40 pct. af det, det koster at fjerne top- og mellemskatten. Hvem skal så betale de sidste mange milliarder," spørger Jonas Schytz Juul, der omvendt mener, at kun en mere fordelingsmæssigt lige og fuldt finansieret skattereform er forsvarlig lige nu i den skrøbelige danske økonomi.
"Det mest fornuftige vil være at hæve topskatte-grænsen, så færre almindelige lønmodtage betaler topskat, og samtidig hæve beskæftigelsesfradraget, så gevinsten ved både at komme og blive i arbejde også stiger," vurderer han.
Velstand uden ulighed
Tine Roed afviser ikke, at det koster penge at fjerne top- og mellemskatten, men hun fastholder, at det vil være langt dyrere for Danmark at bevare de nuværende høje marginalskatter.
"Man skal naturligvis ud og finde finansiering, men det kan også godt lade sig gøre. For som det er i dag, udgør top- og mellemskatten kun godt tre pct. af det samlede skattegrundlag. Ser man lidt frem i tiden, er der overhovedet ingen tvivl om, at forsalget vil kunne tjene sig hjem," fastslår Tine Roed.
Hun mener, at AE's analyse er alt for snæver og defensiv. Danske virksomheder vil få lettere ved at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, og færre virksomheder vil flytte deres værdifulde forskningsaktiviteter til udlandet, hvis top- og mellemskatten bliver fjernet. To forhold som AE - ifølge Tine Roed - slet ikke har med i deres analyse.
"Med deres kritik overser de også en række andre gevinster ved at fjerne top- og mellemskatten. Gevinsterne fra mindre sort arbejde, mindre gør-det-selv arbejde, samt det forhold at flere vil være tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse," tilføjer hun.
Professor i økonomi på Københavns Universitet Peter Birch Sørensen ønsker ikke at gå ind i striden mellem de to parter, men om en kommende skattereform siger han, at der næppe er tvivl om, at der er mest arbejdsudbud at hente ved at sænke skatten i toppen
"Men hvis man vil have en fordelingsmæssig afbalanceret skattereform - som der jo står i Skattekommissionens oplæg, at man skal sigte mod - så må man gøre noget ved skatten både i top og bund. Kun på den måde får man mere velstand uden mere ulighed," siger Peter Birch Sørensen, der også er økonomisk overvismand.
