Læsetid: 9 min.

Dokumentation: Tuneserloven begyndte med tre terrormistænkte

I starten af november skrev embedsmændene i løbet af få dage forslaget til tuneserloven om flere gange. Oprindelig var det kun tre terrormistænkte udlændinge, der skulle omfattes af loven, men så kom der pludselig en ny besked fra regeringen: Nu skal loven gælde for alle udlændinge på tålt ophold. På baggrund af aktindsigt kan Information nu dokumentere et usædvanligt hastværk i Integrationsministeriet
Da det i forbindelse med tuneserloven gik op for embedsmændene, at Politivagten i Sandholm lukker hver dag kl. 15 eller 16 og først åbner igen næste dag kl. 8, blev de nødt til at lave lovforslaget om, så den ikke krævede, at politiet skulle kontrollere om de tålte udlændinge overholder et påbud uden for åbningstiden.

Da det i forbindelse med tuneserloven gik op for embedsmændene, at Politivagten i Sandholm lukker hver dag kl. 15 eller 16 og først åbner igen næste dag kl. 8, blev de nødt til at lave lovforslaget om, så den ikke krævede, at politiet skulle kontrollere om de tålte udlændinge overholder et påbud uden for åbningstiden.

19. december 2008

Efterårets mest omstridte lovforslag, tuneserloven, blev markant ændret flere gange, inden integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fremsatte forslaget den 13. november i Folketinget. Fra starten var hensigten, at kun tre terrormistænkte udlændinge, som anses for at være til fare for statens sikkerhed, skulle være omfattet af loven. En af de tre er den tunesiske mand, som PET har mistænkt for at have mordplaner mod avistegneren Kurt Westergaard, og hvis sag i folkemunde har givet navn til lovforslaget.

Da embedsmændene i Integrationsministeriet i huj og hast havde udarbejdet et første udkast og bedt om kommentarer fra andre myndigheder, kom der få timer senere en ny besked fra regeringens Koordinationsudvalg, hvor statsministeren mødes med regeringens vigtigste ministre: Lovforslaget skal ændres, så påbud om en daglig meldepligt også skal omfatte de øvrige ca. 15 udlændinge på tålt ophold, selv om de hverken er terrormistænkte eller til fare for landets sikkerhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Petersen

Spændende læsning. Et af de høringssvar jeg manglede var fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, men direktoratet er tilsyneladende ikke blevet spurgt.

Var direktoratet blevet spurgt kunne man have oplyst, at den daglige melde- og overnatningspligt (og ret til ophold udenfor centret i den mellemliggende tid og ret til weekendophold hos familie), svarer nøje til den afsoningsform som direktoratet pålægger dømte under betegnelsen "udstationering på pensionsvilkår".

udstationering på pesnionsvilkår er i tidens løb blevet kritiseret for ikke at være hverken fængsel eller straf. Direktoratet har dog fastholdt, at der er tale om straf som foreskrevet i Straffuldbyrdelsesloven.

Direktoratet ville således næppe have været i stand til at begrunde hvorfor udstationering på pensionsvilkår er en straf, når en dømt udsættes for for en sådan anbringelse, mens det ikke skulle være tilfældet, hvis en person på tålt ophold udsættes for en tilsvarende behandling.

Tanken, at det er af præcis denne grund, at direktoratet ikke er blevet spurgt kan måske melde sig.

Skide være med Kriminalforsorgen og alle de andre
Sjovet-kommunistiske pladder-humanistiske hallal-hippier .
POLITIET er blevet spurgt, hvad behøver man mere i en Banan-republik ..
Må det være tilladt at påpege at det "snævre flertal"
er Malou Aamund ?

Heinrich R. Jørgensen

Meget interessant forløb, og spændende detaljer om dygtige embedsmænd der knokler for både af imødekomme politiske krav, og forsøge at sikre, at politikernes vision bliver omsat til brugbar jura.

Torben Petersens tese vedrørende hvorfor Direktoratet for Kriminalforsorgen tilsyneladende ikke er blevet spurgt, er ligeledes interessant - lad os håbe journalisterne eller § 20 spørgerne i tinget kan grave noget mere i det ...

Torben Petersen

@Peter Olsen

Malou Aamund, var det ikke hende, der meldte sig ind in Ny Alliance, fordi hun ikke kunne udstå VKO's blokpolitik?

Måske integrationsministeren plus det smalle flertal sku overveje at lære sig rumænsk af den simple årsag at når man giver en begrundelse som FORDI på rumænsk har jeg erfaret at det er begrundelse nok!

Så vidt jeg forstår på dansk giver det at alene at blot at sige FORDI som begrundelse ikke megen mening men blot anledning til hovedrysten.

Nøjagtig som er tilfældet når der om få minutter stemmes for den såkaldte tuneserlov.

Med den lidt udvidede begrundelse som integrationsministeren kommer med om risiko, til fare, tålt ophold osv. burde man ikke i et retssikkerhedsnavn indføre en "danskerlov" som på lignende vilkår skar alle over en kam som efter lovgivers mening har forbrudt sig mod loven?

Det vil nok ikke være hverken julesind eller rettidig omhu, men måske en gran af retssikkerhed.

Dorte Sørensen

I. Sundsvald du har også hørt 3. behandlingen, Jeg fik det helt dårligt over først DF nedgøring af Henning Kock og så ministerens ikke svar.
Det var ikke en god dag for det danske Folketing. og Danmark som en forsat retsstat

@ Dorte Sørensen

Delvis autocitat fra en anden tråd:

”Det jeg har forsøg, at gøre til min pointe, er: At man er uenig med lovens indhold eller begrundelse ikke er ensbetydende med, at den (loven) er en undergravning af retsstaten eller brud på magtens tredeling.

Jeg har fuldt tillid til Danmark som retsstat. Hvis det viser sig, at loven er i strid med Grundlov eller tiltrådte konventioner, vil det selvfølgelig blive pådømt ved vores domstole.”

Og jeg forventer derfor nu, at den juridiske professor der har påstået grundlovsbrud og de menneskerettighedsorganisationer, der har påstået brud på eller ”at bevæge sig på kanten af brud på” menneskerettighederne samt de folketingsmedlemmer, der har påstået begge dele, lægger sag an mod loven. Ellers vil deres påstande jo være almindelig tom politisk retorik - en spillen for galleriet. som de gode mod de onde.

Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Jeg havde præcis samme oplevelse af at blive dårlig, deprimeret, forstemt o.s.v. Jeg kan stadig ikke rigtig tro, at det er det danske Folketing denne farce foregår i :(
DF er en skændsel for demokratiet sammen med V og K.

@ I. Sundsvald.

Du kan ikke lide den vedtagne lov, det er politisk helt legitimt og du bebrejder flertallets begrundelse med ”fordi”.

” DF er en skændsel for demokratiet sammen med V og K.” Hvorfor? Din begrundelse ”fordi”.

Inger Sundsvald

Svend W
En skændsel fordi denne lov er vedtaget på baggrund af ’holdninger’, som vi lige har hørt Birthe Rønn indrømme. Ikke på grund af viden. En viden som er blevet nægtet både Folketinget og domstolene. Og fordi retssikkerheden nu kan sammenlignes med den i en banan-republik.

Inger Sundsvald

Hvis du ellers har hørt Birthe Rønn svare FORDI, uden begrundelse et utal af gange i den netop afsluttede debat, så vil du vide hvad jeg mener.

@ I. Sundsvald.

Al politik bliver til på grund af holdninger. Politik er ikke en videnskab. Hyppigt bliver politik til på trods af bedre viden.

Hvorved har retssikkerheden ændret sig ved denne lov?

Dorte Sørensen

Alfred B. Andersen og Svend W
I mine øjne var det bedre at efterprøvede loven om den var Grundlovsstridig inden de vedtog den. For sikke meget bøvl med penge ud til retssager osv staten kunne undgå. Skal det nu til at være mest for pengene.
Derudover virker det underligt at loven henviser til en undersøgelse som Folketingets medlemmer ikke må se. Det er da tåbeligt at henvise til en hemmelig undersøgelse i lovbemærkningen. Det er ikke betrykkende at stemme for en lov som Folketingsmedlemmerne ikke kunne få oplyst hvordan den skulle efterleves eller hvad den egentlig byggede på. .

Inger Sundsvald

Jeg kan ikke tro andet, end at I har opfattet, at man nu kan blive dømt til et eller andet uden retssag, kun fordi nogen mener et eller andet.

@ Dorte Sørensen.

Hvis det du mener er, at loven er udtryk for en gedigen gang lovsjusk, er jeg enig.

Jeg kan ikke finde nogen objektiv begrundelse for, at regeringen ikke kunne afvente redegørelsen fra den ministeriel arbejdsgruppe, der til februar (2009) skal komme med en ”redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold”. Begrundelsen er alene politisk, men det er ikke illegitimt og i hvert fald intet, der berettiger til udråb om angreb på retsstaten, magtens tredeling, retstilstanden m.v. . Det er vel nærmest reglen, at lovgivning finder sted, når det er politisk opportunt.

Når redegørelsen kommer, vil den aktuelle lov forventeligt blive lavet om, så dens levetid vil blive kort.

@ I. Sundsvald.

Intet ved denne lov ændre ved retstilstanden: Administrativ udvisning af terrormistænkte.

Den er begrundet i ”terrorloven”, der er vedtaget af V,K,O,S og de Radikale.

Administrativ udvisning betyder udvisning uden rettergang. Og er det dette princip, du vil angribe er det ”terrorloven”, der skal angribes.