Dokumentation: Tuneserloven begyndte med tre terrormistænkte

I starten af november skrev embedsmændene i løbet af få dage forslaget til tuneserloven om flere gange. Oprindelig var det kun tre terrormistænkte udlændinge, der skulle omfattes af loven, men så kom der pludselig en ny besked fra regeringen: Nu skal loven gælde for alle udlændinge på tålt ophold. På baggrund af aktindsigt kan Information nu dokumentere et usædvanligt hastværk i Integrationsministeriet
Da det i forbindelse med tuneserloven gik op for embedsmændene, at Politivagten i Sandholm lukker hver dag kl. 15 eller 16 og først åbner igen næste dag kl. 8, blev de nødt til at lave lovforslaget om, så den ikke krævede, at politiet skulle kontrollere om de tålte udlændinge overholder et påbud uden for åbningstiden.

Da det i forbindelse med tuneserloven gik op for embedsmændene, at Politivagten i Sandholm lukker hver dag kl. 15 eller 16 og først åbner igen næste dag kl. 8, blev de nødt til at lave lovforslaget om, så den ikke krævede, at politiet skulle kontrollere om de tålte udlændinge overholder et påbud uden for åbningstiden.

19. december 2008

Efterårets mest omstridte lovforslag, tuneserloven, blev markant ændret flere gange, inden integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fremsatte forslaget den 13. november i Folketinget. Fra starten var hensigten, at kun tre terrormistænkte udlændinge, som anses for at være til fare for statens sikkerhed, skulle være omfattet af loven. En af de tre er den tunesiske mand, som PET har mistænkt for at have mordplaner mod avistegneren Kurt Westergaard, og hvis sag i folkemunde har givet navn til lovforslaget.

Da embedsmændene i Integrationsministeriet i huj og hast havde udarbejdet et første udkast og bedt om kommentarer fra andre myndigheder, kom der få timer senere en ny besked fra regeringens Koordinationsudvalg, hvor statsministeren mødes med regeringens vigtigste ministre: Lovforslaget skal ændres, så påbud om en daglig meldepligt også skal omfatte de øvrige ca. 15 udlændinge på tålt ophold, selv om de hverken er terrormistænkte eller til fare for landets sikkerhed.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået fra Integrationsministeriet om tuneserlovens forhistorie. Selv om adskillige, herunder flere vigtige dokumenter fra f.eks. Justitsministeriet, stadig er hemmeligholdt, så er det alligevel muligt at vise, hvordan flere af lovforslagets centrale formuleringer f.eks. om Danmarks internationale forpligtelser fastholdes, uanset lovforslagets anvendelsesområde kraftigt udvides undervejs.

Kioskbaskeren i B.T.

Søndag den 9. november 2008 udkommer dagbladet B.T. med en veritabel 'kioskbasker': Den tuneser, som ifølge PET har haft mordplaner mod den århusianske avistegner Kurt Westergaard, opholder sig mere sammen med sin familie i Gjellerupparken i Århus end i Sandholm, hvor han ellers har påbud om at opholde sig. Tegneren kan derfor risikere at træffe tuneseren på gaden, og det gør ham utryg, da han ikke ved, hvordan tuneseren ser ud.

Historien får umiddelbart konsekvenser på Christiansborg. Dansk Folkeparti, der sidder i afgørende forhandlinger med regeringen om finansloven for 2009, ser en anledning til at sætte en fod i døren: Der skal omgående gribes ind mod tuneseren, så Kurt Westergaard kan sove roligt. Flere af regeringens toppolitikere, bl.a. Lene Espersen (K) og Lars Løkke Rasmussen (V), bakker i de elektroniske medier stærkt op bag tanken om et lynhurtigt indgreb.

Hvad offentligheden ikke ved, er, at Integrationsministeriet allerede er i gang med at udarbejde et lovforslag, der skal stramme op på vilkårene for de tre terrormistænkte udlændinge. Det har ministeriets embedsmænd med hjælp fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingeservice på det tidspunkt været i gang med i dagevis. At embedsmændene allerede på dette tidspunkt arbejder på et lovforslag, kan hænge sammen med, at B.T.-afsløringen ikke var en 'nyhed' for myndighederne. Journalisten har i forvejen kontaktet myndigheder og politikere for at få deres kommentarer med i artiklen.

"Ja, det var en historie, vi arbejdede på i længere tid, og undervejs kontaktede vi selvfølgelig myndighederne," bekræfter journalist Morten Nøhr Mortensen fra B.T.

Det kan også hænge sammen med, at Flygtningenævnet godt to uger tidligere har besluttet, at tuneseren skal på tålt ophold.

Lynhurtigt lovforslag

Det første dokument, som Information har fået aktindsigt i, er en e-mail, afsendt fra kontorchef i Integrationsministeriets Udlændingekontor, Vibeke Hauberg, torsdag den 6. november kl. 10.45, altså mere end tre dage før B.T. kommer på gaden.

I mailen fortæller hun sine samarbejdspartnere, at "vi" skal "lynhurtigt udarbejde et lovforslag, der strammer kontrolforanstaltningerne for terrormistænkte udlændinge på tålt ophold."

Og som kontorchefen fortsætter: "Der er tale om en ret bunden opgave, hvor det allerede er besluttet i regeringen, hvad lovforslaget skal indeholde. Der er derfor ikke mulighed for at ændre på rammerne, men vi skal selvfølgelig forsøge at gøre det så praktisk håndterbart som muligt."

Integrationsministeriet har allerede et første udkast til lovforslaget færdigt. Hele afsnit i teksten, viser det sig senere, er kopieret fra papirer udarbejdet til det embedsmandsudvalg, som ministeriet et halvt år tidligere har nedsat med den opgave at se nærmere på administrative udvisninger.

Vibeke Hauberg beder om at få kommentarer til det første udkast allerede samme eftermiddag. Planen er nemlig, at lovforslaget skal fremlægges på et ministermøde i den følgende uge, og kontorchefen er på det rene med, at tempoet fra starten er sat højt:

"Da det er gået ekstremt stærkt med at udarbejde udkastet er alle bemærkninger, også af korrekturmæssig karakter, meget velkomne", skriver hun.

Det første udkast til tuneserloven handler udelukkende om at stramme vilkårene for de tre terrormistænkte udlændinge, som ikke kan tvangshjemsendes uden risiko for tortur mv., selv om de anses for at være til fare for landets sikkerhed. Adskillige passager i teksten vidner om hastværk. Det er f.eks. tilfældet, når forfatterne til lovbemærkningerne skriver, at politiet "konstant er til stede i Center Sandholm" og derfor kan kontrollere, om de tålte udlændinge overholder et påbud om at tage ophold i centret. Det er forkert: Politivagten i Sandholm lukker hver dag kl. 15 eller 16 og åbner først igen næste morgen kl. 08.

Nyt udkast få timer senere

Inden vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen, leder af Rigspolitiets Udlændingeafdeling, får tid til at kommentere lovudkastet, er det allerede erstattet af et nyt udkast. Det sker få timer senere samme eftermiddag. Nu er lovens anvendelsesområde hele gruppen af udlændinge på tålt ophold omfattet. Det er ikke i de dokumenter, Information har fået aktindsigt i, muligt at se, hvorfor loven ændres så radikalt. Men som Vibeke Hauberg skriver i endnu en e-mail kl. 16.34:

"Beklager, men vi har fået en ny melding om drøftelse i K-udvalg i går, som betyder, at der nu er udarbejdet et nyt udkast til lovforslag. I det udkast, jeg sendte tidligere i dag, gjaldt foranstaltningerne kun administrativt udviste udlændinge på tålt ophold. Nu skal foranstaltningerne så gælde alle udlændinge på tålt ophold."

Vibeke Hauberg beder om kommentarer til det nye udkast, som hun skal have senest næste dag kl. 12.

Vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen er en af dem, der nærmest gennemgår lovudkastet med lup. Med stejl skråskrift laver han en række håndskrevne noter, som han får scannet og sendt til Justitsministeriet, der kl. 11.17 fredag formiddag sender dem videre til Integrationsministeriet. Nogle af dem bliver fulgt og kan genkendes i selve lovforslaget, andre afvises og indarbejdes ikke i det senere lovforslag.

Et af de notater, som ikke bliver indarbejdet, er et forslag fra Hans Viggo Jensen til lovtekstens hyppige brug af vendingen 'tålt ophold': "Burde det overvejes med en mere "legal" definition på begrebet "tålt ophold", så alle præcis ved, hvad der tales om," spørger Hans Viggo Jensen.

Et andet eksempel er, når Hans Viggo Jensen beskriver den større gruppe af udlændinge, der nu er kommet ind under loven og som derfor også skal pålægges en daglig meldepligt i stedet for en gang om ugen. Ifølge det første udkast, hvor der kun er tale om tre terrormistænkte, er det "efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt", hvis de tre udlændinge "kun skal melde sig til politiet ugentligt. Der er tale om udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed. Hensynet til den nationale sikkerhed og den offentlige orden tilsiger, at sådanne udlændinge underlægges en skærpet meldepligt."

I det andet udkast, som altså henvender sig til alle udlændinge på tålt ophold, er teksten ændret til: "Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at sikre de pågældende udlændinges tilstedeværelse, at de kun skal melde sig til politiet ugentligt eller hver 14. dag. Hensynet til den nationale sikkerhed..."

Hertil bemærker Hans Viggo Jensen: "Gruppen af udlændinge på tålt ophold lever med få måske forklarlige undtagelser (psykisk syge og narkomani) i meget høj grad op til den nuværende meldepligt!" Med andre ord er der ifølge den danske politichef, der ved mest om udlændingespørgsmål, ikke noget klart behov for at skærpe den ugentlige meldepligt for samtlige udlændinge på tålt ophold. I endnu en håndskrevet note bemærker han, at Rigspolitiet hidtil ikke har fulgt op på tålte udlændinges manglende overholdelse af meldepligten. "Behovet har i øvrigt heller ikke været der," som han pointerer.

Endnu et eksempel på hastværk: Andet udkast skriver, at "Praksis for, hvornår der kan ske frihedsberøvelse, jf udlændingelovens § 36, stk. 7, videreføres uændret." Men som Hans Viggo Jensen tørt bemærker: "Der eksisterer ikke en sådan praksis, idet det endnu ikke har været relevant at anvende bestemmelsen!" I det fremsatte lovforslag 69 har sætningen derfor fået en pudsig formulering: "Bestemmelsen i udlændingelovens § 36, stk. 7 (...) videreføres uændret."

Ophold er vel ophold

Ministeriets andet udkast lægger op til, at politiet skal indlede en straffesag mod de udlændinge, som ikke overholder et påbud om at tage ophold i Sandholm. Om hvad det 'at tage ophold' så vil indebære, skriver udkastet: "Det ligger i opholdsbegrebet, at den pågældende skal bo på centret og som altovervejende hovedregel skal overnatte i centret hver nat."

Hertil noterer Hans Viggo Jensen med sin stejle håndskrift: "Er denne afgrænsning af 'ophold' tilstrækkelig klar til at danne grundlag for straf?" Senere skriver han, at "hvis en straffesag for manglende ophold skal kunne holde i retten, vil det nok forudsætte, at opholdskravets indhold er klart".

Hans spørgsmål bliver ikke besvaret, lige som indvendingen ikke tages til følge. I det fremsatte lovforslag nr. 69 er sætningen formuleret således: "Det ligger i opholdsbegrebet, at den pågældende skal bo på centret og som udgangspunkt skal overnatte i centret hver nat."

Det er imidlertid en helt anden kommentar fra Hans Viggo Jensen, som får størst betydning, nemlig oplysningen om politiets åbningstid i Sandholm: Fra 08 til 15 eller 16.

Sandholm ubevogtet

Den kommentar fører umiddelbart til udarbejdelsen af et tredje udkast. Fredag den 7. november kl. 15.09 sender Vibeke Hauberg endnu et "nyt tilrettet lovforslag, hvor jeg har søgt at tage højde for alles bemærkninger."

Det er især spørgsmålet om, hvordan den skærpede kontrol, som er en af de bærende søjler i lovforslaget, skal varetages: "Da hverken US (Udlændingeservice, red.) eller politiet er til stede i Sandholm om aftenen, lægges der nu op til en slags formodningsregel, hvor politiet skal oplyse over for US, hvis meldepligt ikke overholdes", skriver Vibeke Hauberg og tilføjer:

"Jeg har ikke skrevet det alt for detaljeret, for det mest hensigtsmæssige vil være, hvis US, politiet og Røde Kors kan drøfte, hvordan man bedst muligt kan holde øje med udlændingens tilstedeværelse i Sandholm, når loven er vedtaget."

Endnu en gang gennemgår vicerigspolitichefen udkastet med lup, og endnu en gang tilføjer han i margenen kommentarer med sin stejle håndskrift. Han tilbyder - "skulle der vise sig et politisk behov for yderligere stramninger i forhold til meldepligten" - at Rigspolitiet vil "være indstillet på efter omstændighederne at søge at administrere en ordning med meldepligt to gange dagligt inden for "normal" arbejdstid".

Men han stiller én absolut betingelse: "Det forudsætter selvsagt, at en sådan yderligere skærpelse af meldepligten ikke strider mod almindelige proportionalitetsgrundsætninger og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt."

Da det fremsatte lovforslag 69 kun indebærer én daglig meldepligt, er Rigspolitiets tilbud ikke blevet aktuelt.

Vicerigspolitichefen berører også spørgsmålet om de tålte udlændinge, som undtagelsesvist har fået lov til at være indkvarteret uden for Sandholm. Hidtil har de overholdt en ugentlig meldepligt, men ifølge lovforslaget skal de fremover melde sig dagligt til det lokale politi: "Forventes det, at politiet uden konkret begrundelse i forhold til denne gruppe af udlændinge på tålt ophold skærper den gældende meldepligt, som de pågældende overholder, til daglig meldepligt, jf. de tidligere fremførte betænkeligheder," spørger han og sætter to spørgsmålstegn efter sætningen.

Slutspil

Onsdag den 12. november er Integrationsministeriet færdig med den endelige version af L 69. Mest opsigtsvækkende er, at strafferammen for at overtræde påbud om daglig meldepligt og pligten til at tage ophold i Sandholm nu skærpes fra fire måneder til et år.

"Som det er fremgået af presseomtale i dag, blev der i går aftes ændret en del i det lovudkast, I tidligere har set, som følge af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti", skriver Vibeke Hauberg kl. 10.46 i en e-mail til sine samarbejdspartnere.

Dagen efter fremsætter Birthe Rønn Hornbech forslaget i Folketinget.

I dag bliver lovforslaget efter al sandsynlighed vedtaget af et snævert flertal i Folketinget.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

  • Den forbandede forbindelse

    Idag slutter fristen for at klage over de miljømæssige konsekvenser af Femernforbindelsen. Lokale aktivister på Femern håber på enten at stoppe den faste forbindelse til Danmark eller i det mindste at drukne den i så mange miljøklager, at byggeriet udsættes i yderligere flere år. Sker det, kan det koste de danske bygherrer kompensationer på op mod 1,8 milliarder kroner
  • I skilsmissesager er kampen mellem mor og far blevet stadig mere radikal de seneste år. Model

    Fars ensomme kamp om børnene

  • Skat skal oprustes med 1000 medarbejdere i 2020 som led i plan, der skal rette op på problemerne i Skat

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Torben  Petersen

Spændende læsning. Et af de høringssvar jeg manglede var fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, men direktoratet er tilsyneladende ikke blevet spurgt.

Var direktoratet blevet spurgt kunne man have oplyst, at den daglige melde- og overnatningspligt (og ret til ophold udenfor centret i den mellemliggende tid og ret til weekendophold hos familie), svarer nøje til den afsoningsform som direktoratet pålægger dømte under betegnelsen "udstationering på pensionsvilkår".

udstationering på pesnionsvilkår er i tidens løb blevet kritiseret for ikke at være hverken fængsel eller straf. Direktoratet har dog fastholdt, at der er tale om straf som foreskrevet i Straffuldbyrdelsesloven.

Direktoratet ville således næppe have været i stand til at begrunde hvorfor udstationering på pensionsvilkår er en straf, når en dømt udsættes for for en sådan anbringelse, mens det ikke skulle være tilfældet, hvis en person på tålt ophold udsættes for en tilsvarende behandling.

Tanken, at det er af præcis denne grund, at direktoratet ikke er blevet spurgt kan måske melde sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olsen

Skide være med Kriminalforsorgen og alle de andre
Sjovet-kommunistiske pladder-humanistiske hallal-hippier .
POLITIET er blevet spurgt, hvad behøver man mere i en Banan-republik ..
Må det være tilladt at påpege at det "snævre flertal"
er Malou Aamund ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Meget interessant forløb, og spændende detaljer om dygtige embedsmænd der knokler for både af imødekomme politiske krav, og forsøge at sikre, at politikernes vision bliver omsat til brugbar jura.

Torben Petersens tese vedrørende hvorfor Direktoratet for Kriminalforsorgen tilsyneladende ikke er blevet spurgt, er ligeledes interessant - lad os håbe journalisterne eller § 20 spørgerne i tinget kan grave noget mere i det ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Stigsen

Måske integrationsministeren plus det smalle flertal sku overveje at lære sig rumænsk af den simple årsag at når man giver en begrundelse som FORDI på rumænsk har jeg erfaret at det er begrundelse nok!

Så vidt jeg forstår på dansk giver det at alene at blot at sige FORDI som begrundelse ikke megen mening men blot anledning til hovedrysten.

Nøjagtig som er tilfældet når der om få minutter stemmes for den såkaldte tuneserlov.

Med den lidt udvidede begrundelse som integrationsministeren kommer med om risiko, til fare, tålt ophold osv. burde man ikke i et retssikkerhedsnavn indføre en "danskerlov" som på lignende vilkår skar alle over en kam som efter lovgivers mening har forbrudt sig mod loven?

Det vil nok ikke være hverken julesind eller rettidig omhu, men måske en gran af retssikkerhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

I. Sundsvald du har også hørt 3. behandlingen, Jeg fik det helt dårligt over først DF nedgøring af Henning Kock og så ministerens ikke svar.
Det var ikke en god dag for det danske Folketing. og Danmark som en forsat retsstat

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for .  .

@ Dorte Sørensen

Delvis autocitat fra en anden tråd:

”Det jeg har forsøg, at gøre til min pointe, er: At man er uenig med lovens indhold eller begrundelse ikke er ensbetydende med, at den (loven) er en undergravning af retsstaten eller brud på magtens tredeling.

Jeg har fuldt tillid til Danmark som retsstat. Hvis det viser sig, at loven er i strid med Grundlov eller tiltrådte konventioner, vil det selvfølgelig blive pådømt ved vores domstole.”

Og jeg forventer derfor nu, at den juridiske professor der har påstået grundlovsbrud og de menneskerettighedsorganisationer, der har påstået brud på eller ”at bevæge sig på kanten af brud på” menneskerettighederne samt de folketingsmedlemmer, der har påstået begge dele, lægger sag an mod loven. Ellers vil deres påstande jo være almindelig tom politisk retorik - en spillen for galleriet. som de gode mod de onde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Dorte Sørensen
Jeg havde præcis samme oplevelse af at blive dårlig, deprimeret, forstemt o.s.v. Jeg kan stadig ikke rigtig tro, at det er det danske Folketing denne farce foregår i :(
DF er en skændsel for demokratiet sammen med V og K.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for .  .

@ I. Sundsvald.

Du kan ikke lide den vedtagne lov, det er politisk helt legitimt og du bebrejder flertallets begrundelse med ”fordi”.

” DF er en skændsel for demokratiet sammen med V og K.” Hvorfor? Din begrundelse ”fordi”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Svend W
En skændsel fordi denne lov er vedtaget på baggrund af ’holdninger’, som vi lige har hørt Birthe Rønn indrømme. Ikke på grund af viden. En viden som er blevet nægtet både Folketinget og domstolene. Og fordi retssikkerheden nu kan sammenlignes med den i en banan-republik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for .  .

@ I. Sundsvald.

Al politik bliver til på grund af holdninger. Politik er ikke en videnskab. Hyppigt bliver politik til på trods af bedre viden.

Hvorved har retssikkerheden ændret sig ved denne lov?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Alfred B. Andersen og Svend W
I mine øjne var det bedre at efterprøvede loven om den var Grundlovsstridig inden de vedtog den. For sikke meget bøvl med penge ud til retssager osv staten kunne undgå. Skal det nu til at være mest for pengene.
Derudover virker det underligt at loven henviser til en undersøgelse som Folketingets medlemmer ikke må se. Det er da tåbeligt at henvise til en hemmelig undersøgelse i lovbemærkningen. Det er ikke betrykkende at stemme for en lov som Folketingsmedlemmerne ikke kunne få oplyst hvordan den skulle efterleves eller hvad den egentlig byggede på. .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for .  .

@ Dorte Sørensen.

Hvis det du mener er, at loven er udtryk for en gedigen gang lovsjusk, er jeg enig.

Jeg kan ikke finde nogen objektiv begrundelse for, at regeringen ikke kunne afvente redegørelsen fra den ministeriel arbejdsgruppe, der til februar (2009) skal komme med en ”redegørelse om administrative udvisninger og tålt ophold”. Begrundelsen er alene politisk, men det er ikke illegitimt og i hvert fald intet, der berettiger til udråb om angreb på retsstaten, magtens tredeling, retstilstanden m.v. . Det er vel nærmest reglen, at lovgivning finder sted, når det er politisk opportunt.

Når redegørelsen kommer, vil den aktuelle lov forventeligt blive lavet om, så dens levetid vil blive kort.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for .  .

@ I. Sundsvald.

Intet ved denne lov ændre ved retstilstanden: Administrativ udvisning af terrormistænkte.

Den er begrundet i ”terrorloven”, der er vedtaget af V,K,O,S og de Radikale.

Administrativ udvisning betyder udvisning uden rettergang. Og er det dette princip, du vil angribe er det ”terrorloven”, der skal angribes.

anbefalede denne kommentar