Læsetid: 5 min.

Eksfange vil skabe et uddannelsesfængsel

Kate Vinther har siddet otte år i fængsel, men har fået sig en videregående uddannelse på trods. I dag kæmper hun videre for, at de indsatte kan få bedre muligheder for at udvikle og uddanne sig i fængslerne
Kate Vinther har siddet otte år i fængsel, men har fået sig en videregående uddannelse på trods. I dag kæmper hun videre for, at de indsatte kan få bedre muligheder for at udvikle og uddanne sig i fængslerne
31. december 2008

Kate Vinther kommer susende ind direkte fra et meditationskursus for fangerne i Horserød, hvor hun fungerer som assistent for læreren. Den lille vævre kvinde med den store røde hårmanke taler og gestikulerer ivrigt om den sag, hun i snart fem år har lagt de fleste af sine kræfter i: retten til at udvikle og uddanne sig i fængslet.

"Som det er nu, møder de indsatte et absurd system, hvor du ikke bare er frataget mange rettigheder, men ofte også befinder dig i et miljø, som nedbryder snarere end opbygger mennesker," siger Kate Vinther.

Som tidligere langtidsfange med en 12-års-dom for narkokriminalitet, ved Kate Vinther, hvad hun snakker om. Som en af ud af ganske få indsatte i de danske fængsler fik hun både taget en hf-eksamen og en bachelor i litteraturvidenskab, imens hun afsonede sin dom. Men det har været på trods af alle odds. Hun har nemlig ikke kunnet gå til forelæsninger, have studiekammerater eller få SU. Ofte har hun siddet i isolation for overhovedet at få ro til at læse. Kate Vinthers venner og familie har skillinget sammen til at betale for bøger, og studerende og undervisere på Københavns Universitet har hjulpet hende med at få optaget forelæsninger på video. Som langtidsindsat i et lukket fængsel har hun ikke haft mulighed for udgang under det meste af sin tid i fængslet. I lange perioder har hun heller ikke haft adgang til e-mail eller telefon andet end et par gange om ugen, men Kate Vinther er blevet ved på trods af den modstand, hun også har oplevet fra nogle af de ansatte i fængslet.

"For mig var den her uddannelse en måde at overleve på rent åndeligt og intellektuelt som menneske, mens jeg sad i fængsel," forklarer hun.

Tutorordning

Det er halvandet år siden, Kate Vinther blev løsladt, og i starten af det nye år regner hun med at aflevere sit speciale på 'Moderne Kultur og Kulturformidling' på Københavns Universitet.

Men Kate Vinthers arbejde for bedre muligheder for at uddanne sig i fængslet er langtfra slut. Allerede mens hun sad i fængsel medførte hendes opråb til omverdenen om de elendige studieforhold i fængsler, at en gruppe studerende startede en tutorordning for indsatte, der gerne ville have sig en uddannelse.

Sidste år iværksatte hun sammen med lederen af Vridsløselille Statsfængsel et mindre pilotprojekt sammen med nogle andre studerende. Her har fangerne sammen med fængselslærerne arbejdet for at finde ud af, hvad der skal til for, at de kan klare sig uden for murene uden at ryge tilbage i ny kriminalitet.

Kate Vinther har stiftet foreningen Indsigt, hvis målsætning er at skabe det første uddannelsesfængsel i Skandinavien, der er indrettet, så de indsatte kan uddanne sig i et miljø, der motiverer til resocialisering. For sådan er det langt fra i dag.

Godt hver tiende indsatte har aldrig færdiggjort niende eller tiende klasse. Blandt de 18-24-årige er det endda mere end hver sjette indsatte, viser en undersøgelse fra sidste år. Men selv om det nogle steder går fremad med at uddanne de indsatte, så er der langt fra plads og ressourcer i fængslerne til at imødekomme især de unges og langtidsfangernes ønske om at uddanne sig. Og kun ganske få procent af de indsatte tror på, at de nok skal klare at gennemføre en uddannelse. Det er en af grundene til, at Kate Vinther mener, at der skal en kulturrevolution til i fængslerne.

"Det kan være svært at motivere de indsatte, fordi mange af dem har haft et liv, hvor de aldrig er blevet bekræftet i, at de dur til noget som helst. Derfor mener jeg, der skal laves om på de strukturer og arbejdsmetoder, der er i fængslet i dag. I dag er meget styret af sikkerhed og straf, men hvis man vil tage målsætningen om resocialisering alvorligt, som er det andet formål med at fængsle folk, så kræver det et langt mere tværfagligt samarbejde," siger Kate Maria Vinther.

Samarbejde

Efter sin løsladelse har hun lavet feltarbejde i et spansk fængsel på Tenerife, der netop fungerer som et uddannelsesfængsel.

Her har frivillige hjælpeorganisationer langt større indflydelse på fangernes hverdag end i Danmark.

"I slutningen af 2007 blev det i Spanien officielt vedtaget, at 527 ngo'er nu skal have ansvaret for resocialiseringen af indsatte. Især i Spanien er opgaven med at varetage de to formål med fængsler - nemlig sikkerhed og resocialisering - i stigende grad blevet adskilt," forklarer Kate Vinther.

I Danmark er der lang vej endnu til en adskillelse af opgaverne i fængslet, men det er en nødvendig proces, mener Kate Vinther:

"I Sydeuropa er der meget mere privat initiativ, og så er tilgivelse grundliggende. Heroppe nordpå hænger du på dine fejl, og der har i de seneste år hersket en generel holdning for længere og hårdere domme - uden det dog har haft nogen effekt," siger Kate Vinther.

Hun mener, tiden er moden til at se sig omkring og blive inspireret af andre EU-landes nye tiltag i fængslerne i stedet for bare hovedløst at straffe hårdere. På sigt er der nemlig også god økonomi i at uddanne de indsatte, fordi mange af dem er forholdsvist unge.

"Det koster næsten 2.000 kroner om dagen at have en langtidsfange siddende, men hvad får vi ud af de penge? Ingenting. For den måde, fængslerne fungerer på i dag, amputerer de indsatte socialt, fordi langt de fleste penge går til dem, der passer, administrerer og holder øje med en. Jeg forstår ikke, hvordan samfundet kan forlange, at de indsatte skal forandre sig, når det system de befinder sig i, er gået i stå," siger Kate Vinther, der ikke mener det er nok at opkvalificere de indsattes faglige kompetencer.

Mange af dem har også brug for menneskelig og mental opbygning, fordi de fundamentalt mangler troen på, at de kan noget. Og det kræver andre kræfter end dem fængselsbetjente og jurister er i besiddelse af, mener Kate Vinther, der samtidig ikke ønsker at gøre de indsatte til ofre:

"Det er en misforståelse at gøre kriminelle til ofre, der skal hjælpes, men de skal blive bedre rustet til at tage ansvar for deres eget liv, og det kan kun lade sig gøre, hvis fængslerne i højere grad samarbejder med andre offentlige institutioner, private virksomheder og i det hele taget får et bedre samspil med det civile samfund."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu