Læsetid: 4 min.

'Elwisam n-urägh' betyder guldmedalje

Tuaregisk tales af 1,5 millioner afrikanere og af danskeren Karl-G Prasse. Han har brugt sit liv på at udarbejde en grammatik og gøre tuaregisk til et skriftsprog. Nu får han en guldmedalje for sit arbejde, som forener lingvistisk grundforskning og velgørenhed
17. december 2008

Der er afrikansk kunst på væggene i dagligstuen i Værløse. Karl-G Prasse sidder i lænestolen foran en stor stak bøger, der er fyldt med uforståelige kombinationer af bogstaver.

Bøgerne er på tuaregisk. Et sprog som kun tales af 1,5 millioner afrikanere - primært i Niger og Mali. Ja, og så af Karl-G Prasse.

Faktisk er han den i verden, der er bedst til tuaregisk, for han har brugt sit liv som forsker på at udarbejde en komplet grammatik, udgive ordbøger og såvel fag- som skønlitteratur på det sjældne sprog.

Indsamling

Før Karl-G Prasse begyndte sin forskning, fandtes sproget ikke på skrift: "Der var nogle, der havde prøvet at skrive historier ned. Men det var ikke vellykket. Tuaregerne kunne ikke selv læse det, for det passede slet ikke til det talte sprogs lyde," fortæller Karl-G Prasse, der i dag er 79 år.

Det var tilbage i 1966, at han som nyuddannet lingvist gjorde sig disse erfaringer - og med støtte fra UNESCO besluttede sig for at udarbejde en skriftlig version af sproget. I de følgende år var han ofte på ture til Afrika, hvor han lyttede og noterede:

"På et tidspunkt boede jeg tre måneder i oasen Tamanrasset i Algeriet. Lige på den anden side af gaden lå der en smed. Det var jo en fin måde for mig at studere sproget på, så jeg tilbragte meget tid sammen med ham og hans kunder."

Karl-G Prasse har også mødt tuareger i andre byer og været på bilture i Sahara for at indsamle informationer - og så har han haft en tuaregisk digter boende i Danmark i seks måneder:

"Han kunne ikke tale et ord fransk og selvfølgelig heller ikke dansk, så vi var nødt til at tale tuaregisk - det lærte jeg også meget af," husker han. I 1968 blev Karl-G Prasse ansat på Københavns Universitet:

"Det var en løst formuleret ansættelse. Den var nok ikke gået i dag," griner han og tilføjer, at det dog lå fast, at han skulle forske og undervise i primært berbisk sprog, som er den sprogstamme, som tuaregisk tilhører, så med ansættelsen kunne han nu for alvor komme videre med sit livsprojekt.

I dag er Prasses noteringsform den officielle anvendte skriftform af tuaregisk, og han har stået for udgivelsen af flere bøger på det nye skriftsprog. Ud over grammatik- og ordbøger har han også indsamlet og udgivet bøger med tuaregiske digte og gamle folkeeventyr, der stammer helt tilbage fra 1860'erne og kun fandtes i mundtlig form.

Nedskrivning

Bøger, som i dag benyttes flittigt på de tosprogede skoler i Mali og Niger. Blandt andet skolen l'École touarègue de K.G. Prasse. For ja, den er god nok - i 2002 blev en nyåbnet skole i Niger opkaldt efter den danske forsker. Prasse har aldrig været på skolen.

"Jeg kan desværre ikke holde til at rejse så langt. Men jeg har set billeder af skolen, og jeg har kontakt til lærerne. Når de skriver ting på tuaregisk, sender de det ofte til mig. Så retter jeg det til," forklarer han. I Danmark er Karl-G Prasse mindre kendt, men i sidste uge blev han æret, da Dronning Margrethe i det Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab overrakte ham en guldmedalje for hans arbejde. Medaljen skal dog ikke op at hænge ved siden af den afrikanske kunst:

"Jeg tror, den skal i min bankboks," siger Karl-G Prasse.

I dag er han selvsagt gået på pension. Men ikke mere end at hans seneste bind af Tuaregisk Syntaks udkom på et tysk forlag tidligere i år - og der er flere skønlitterære udgivelser på vej, hvis han ellers kan få nogle til at trykke dem:

"Der er ikke så mange penge i at udgive bøger på tuaregisk," som han formulerer det.

Indtil videre er det blevet til "en halv snes bøger," siger han og peger på stakken af bøger på sofabordet, som samtidig udgør den komplette samling af tuaregisk litteratur: "Men der er da til et par års skolegang."

Ud over interessen for sprog har det velgørende i arbejdet har altid været en del af Karl-G Prasses motivation:

"Jeg har altid haft et dobbelt-perspektiv på det. Dels er der min interesse for sprog. Jeg er fra Sønderjylland, og allerede som fireårig havde jeg sjov ud af at sammenligne dansk og tysk, og det har fulgt mig siden. Men det har altid været mig magtpåliggende, at mine publikationer også skulle trykkes og bruges som lærebøger. Det er vigtigt at have begge dele med," siger Karl-G Prasse.

Anvendt forskning

Karl-G Prasse er fra en tid, hvor der ikke var nogen, der blandede sig i, hvad en forsker gik og foretog sig. Før snakken om 'anvendt forskning' og paroler som 'fra forskning til faktura'. Og Prasses forskning må siges at høre til i kategorien grundforskning:

"I dag vil man ikke have grundforskning, men anvendt forskning. Men min forskning har jo sådan set vist sig at være anvendelig. Og sådan er det i øvrigt ofte med grundforskning," siger han.

Undervisningen i berberisk på Københavns Universitet blev dog afskaffet i 1985, fordi man fandt faget for perifert:

"Der var ikke mange studerende, der havde interesse i det. Fra 1968 til 1985 var der kun fire-fem stykker, der læste det. Og der var kun én, der blev kandidat. De andre læste på bachelordelen," husker han.

Karl-G Prasse underviste også i arabisk, og det fortsatte han med frem til sin pension i 1996. Hvad angår forskningen i tuaregisk, så er den aldrig blevet lagt på hylden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Før snakken om 'anvendt forskning' og paroler som 'fra forskning til faktura'"

Det er jeg helt enig i, den type grundforskning som Karl-G Prasse her har udført, vil nok højst sandsynligt ikke blive fremmet under Fogh og Co.'s retningslinier for forskningen i Danmark.

Det betyder bare en fattigere verden - kulturelt set.