Nyhed
Læsetid: 1 min.

EU skyder VKO's -udlændingeaftale ned

Kommissionen vender tommelfingeren nedad til den danske fortolkning af det såkaldte opholdsdirektiv, og det kan give regeringen store problemer med overholde de danske regler for familiesammenføring
Regeringen får - efter EU-Kommissionens afvisning af at ændre direktivet - meget svært ved at håndhæve den udlændingeaftale, man indgik med Dansk Folkeparti i september, for at imødegå -en øget risiko for ulovlig indvandring-. Model

Regeringen får - efter EU-Kommissionens afvisning af at ændre direktivet - meget svært ved at håndhæve den udlændingeaftale, man indgik med Dansk Folkeparti i september, for at imødegå -en øget risiko for ulovlig indvandring-. Model

Henrik Sørensen

Indland
8. december 2008

Når Europa-Kommissionen på onsdag offentliggør sin længe ventede rapport om det såkaldte opholdsdirektiv, så bliver det ikke sjov læsning for især statsminister Anders Fogh Rasmussen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.

Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen, der er kommet i besiddelse af EU-rapporten. Både Fogh og Rønn Hornbech har kæmpet indædt for at få ændret direktivet, som efter Metock-dommen i sommer, er blevet kaldt en bombe under den danske udlændingepolitik.

"På nuværende tidspunkt er det ikke nødvendigt at foreslå ændringer af direktivet," konkluderer EU-Kommissionen ifølge Ugebrevet Mandag Morgen.

Anders Fogh har tidligere drøftet mulighederne for at få ændret direktivet med Kommissionens formand José Manuel Barroso, og Birthe Rønn Hornbech har rejst rundt til en række EU-lande med samme formål for at overtale dem til at støtte den danske politik.

Nu må de begge sande, at regeringen får meget svært ved at håndhæve den udlændingeaftale, man indgik med Dansk Folkeparti i september, for at imødegå 'en øget risiko for ulovlig indvandring'.

EU-forsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, mener, det er forståeligt nok, at EU-Kommisionen mener, at reglerne skal overholdes:

Det er konfliktuelt

"Der vil sikkert også være en række andre lande, der ligesom Danmark, har fortolket reglerne anderledes."

Rebecca Adler-Nissen mener, det bliver svært for Danmark at fortolke reglerne så stramt som hidtil:

"En grundtanke med direktivet er, at det skal være let EU-borgerne at få deres ægtefælle med til andre EU-lande. I Danmark gør vi det sværere, og det er en konflikt. Samtidig finder en række andre lande de her regler uproblematiske," siger EU-eksperten til Information.

I stedet for at hjælpe den danske udlændingepolitik på vej, konkluderer Kommissionen, at der skal gøres en langt større indsats for at sikre, at direktivet bliver gennemført, hvilket blandt andet kan være med til at undergrave de danske regler for familiesammenføring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Kommissionen vender tommelfingeren nedad til den danske fortolkning af det såkaldte opholdsdirektiv, og det kan give regeringen store problemer med overholde de danske regler for familiesammenføring"

Det er da kun rigtigt, hvis regeringen havde til hensigt at overholde reglerne for familiesammenføring. det er som bekendt ikke tilfældet...

Torben Petersen

Jeg kan ikke tilslutte mig overskriften "EU skyder VKO's udlændingeaftale ned".

I aftalen hedder det, at regeringen skal arbejde for, at Opholdsdirektivet ændres. Det gør regeringen, og nu hvor Kommisionen har meldt ud må regeringen så forsøge Ministerrådet. Så længe regeringen arbejder på sagen, så overholdes aftalen.

Der er heller ikke noget overraskende i Kommisionens udmelding. Den er som forventet, og som alle eksperter spåede. Det ville blive "umuligt" eller "meget vanskeligt" var ordene fra eksperterne i sommers.

Hverken embedsmænd, DF eller regeringen kan derfor have haft en velbegrundet formodning om, at det skulle lykkes.

Forsøgene på at påvirke Kommision og Ministerråd er i realiteten blot en spil for galleriet. Et spil, der skal skjule, at regeringen og DF har solgt billetter til en forestilling om en stram national udlændingepolitik, der griber ind i arbejdkraftens frie bevægelighed og familiens ret til ikke at blive delt, som man ikke har en kinamands chance for at levere.

At sælge noget man ikke kan levere er at bringe sig i forlegenhed, og regeringens renden fra Herodes til Pilatus er blot et forsøg på at skjule denne åbentbare kendsgerning.

Lige siden det gik op for Pia Kjærsgaard i sommers, at man er afsløret i ikke at kunne levere den politik man er gået til valg på, har hun haft en laaang hovedpine.

Teologer og jurister, hvor vidt forskellige disse uddannelser er, er kun det, vi andre gør dem til.

Denne disciplin har jurister mestret til fuldkommenhed,- der findes ikke den aftale eller hvad det måtte være, som når parterne ikke er enige i fortolkningen/forståelsen af det aftalte, som jurister ikke kan forklare indholdet af.

Politiske aftaler overlader man kritikløst til jurister at belære os om forståelsen af, dvs at vort samfund ikker ledet af politikere men af jurister.

Vi har fået det jeg kalder det JURIDISKE TYRANNI.

Forståelsen af fx politiske aftaler skal selvfølgelig aftales parterne imellem, også hvis parterne er uenige om forståelsen.

Kun de berørte parter kan vide, på hvilket grundlag den enkelte part har indgået aftalen.

Kan man ikke forhandle sig til rette, og det sker jo ofte ved politiske aftaler, som har en tilbøjelighed til at være upræcist formulerede, må der genforhandles.

Dette vil tvinge politikere til at formulere indgåede aftaler præcist og detailleret.

En elektrikers arbejde vil jurister ikke blande sig i, det ved de ikke noget om,- men når vi når til såkaldt skriftligt arbejde, har jurister eneret på at forstå, hvad parterne har tænkt.

Det er selvfølgelig noget vås.

Stop det juridiske tyranni!

Ulrik Høstblomst

Våset og det juridiske tyranni ......Øgle - det er det vi andre kalder et retssamfund --- med tilhørende retsgarantier -- i forhold til de internationale konventioner vi som nation måtte have underskrevet --- og dermed forpligtet os til at efterleve.

Hvor er det mere præcist tyranniet og våset er ?

Det er på tide, at den danske befolkning besinder og indser, at det, som her betragtes som et vigtigt politisk område, i resten af Europa og faktisk i resten af verden er et ganske perifert problem, som man ovenikøbet snarere arbejder på at facilitere fremfor at besværliggøre.

DF's ønsketænknings-politik kunne jo ikke holde i længden og slet ikke juridisk, jeg håber det er ved at gå op for deres vælgere.

good for you Erik B.
Realiteterne er bare at DK selv er gået ind i EU, at DF ikke kan forholde sig til realiteterne og at de ikke tjekker det juridiske grundlag for deres politik er bare ris til egen røv for så svigter de evt. deres vælgere ved at love dem noget de ikke kan holde(det har de gjort), og viser igen igen hvor meget af deres program er ønsketænkning.

Erik B.
Jeg tror det er ved at gå op for flere og flere, hvad EU handler om.

Ja det er ved at gå op for 14-15% af vælgerene at de ikke kan diktere med EU

DF og deres vælgere render jo rundt på et storhedsvanvids-trip og tror de ejer hele DK og at de har monopol på sanheden og retten til at have meninger, samtidigt med at de prøver at fremstå som et parti som værner om ytringsfriheden, det holder jo ikke.

Dorte Sørensen

Det kan være at det er tiden hvor fx folkelige bevægelser evt. politiske partier begynder at arbejde mere sammen over de gamle lande grænser, så arbejdet i EU-parlamentet bliver mere ud fra politiske grundlag en nationale.
Jeg ved godt at der også er gruppe inddelinger i parlamentet, hvor Nyrup fx er formand for den socialdemokratiske gruppe.
Det jeg mener er. at medlemmerne til parlamentet vælges ind efter politiske partier over hele EU-området, så kan EU opdeles i valgkredse hvor de 14 danske medlemmer vælges i Danmark, men hvor de føre en valgkamp på de fælles Europæiske grupperingers valgprogrammer.

Dorte Sørensen er inde på noget af det helt rigtige: forsømmelsen af at have opbygget en europæisk politisk offentlighed. Det er i høj grad folks egen skyld, hvis EU fremstår distant og udemokratisk, for ingen har forhindret befolkningerne i at danne forbund over grænserne. Tværtimod var det formodentlig blevet hilst hjertelig velkommen blandt de folkevalgte.

Dorte Sørensen

I mine øjne mangler vi en debat om hvad vej EU skal gå.
- skal det kun være en klub for de europæiske erhverv
eller
- skal det mere være en klub der mere tager hensyn til miljø, arbejdsmarkeds forehold og sociale forehold, så virksomhederne ikke bare kan flytte hen hvor der er lavest skat og dårligst miljø og arbejdsmiljø krav.osv

Derfor forslog jeg partier som vælgerne kunne stemme på efter deres partiprogrammer og mål for det europæiske arbejde.

Steen Erik Blumensaat

Tøffelheltene fik af deres koner lov til at sige at de er herrer i deres eget hus.

Når man (som Kommissionen) laver en rapport om et stykke arbejde, som man selv har lavet, så plejer den totalt set at være positiv.

Uanset hvor man står i dansk udlændingepolitik , så må man se i øjnenene , at rapporten meget vel udløse enten et pres mod DK eller en modreaktion i Ministerrådet - det afhænger af formuleringerne i rapporten og af, om der i andre lande er "indenrigspolitiske" problemer ( det er der vist eksempelvis bl a i Italien, Frankrig , Grækenland og Spanien ?).