EU svigtede - Obama og u-lande skaber håb for klimaproces

Vedtagelsen i Bruxelles af EU's udvandede klimamål vakte vrede og skuffelse i Poznan. Men ny energi fra USA, Kina og flere u-lande skaber en smule optimisme
I går talte USA-s tidligere vicepræsident og Nobls Fredsprisvinder, Al Gore i Poznan i Polen og sagde, at vejen er banet for positive resultater ved klimatopmødet i København.

I går talte USA-s tidligere vicepræsident og Nobls Fredsprisvinder, Al Gore i Poznan i Polen og sagde, at vejen er banet for positive resultater ved klimatopmødet i København.

Bogdan Borowiak
13. december 2008

POZNAN - I går ved frokosttid sagde Frankrigs statssekretær for økologi, Nathalie Kosciusko-Morizet, til journalister på klimamødet i Poznan i Polen, at hun senere på dagen regnede med at kunne formidle en god nyhed fra Bruxelles, som ville sætte skub i klimaforhandlingerne her. Der blev smilet skævt blandt journalisterne, for enhver vidste, at budskabet undervejs fra EU-topmødet i Bruxelles var det modsatte: At EU har spillet sig selv af banen som lederskab i kampen for at nå en ny global klimaaftale i København om et år.

Da klima- og energipakken, godkendt enstemmigt af EU's stats- og regeringschefer, dukkede op i Poznan i går eftermiddag, var dommen da også entydigt hård fra ngo'er i Nord og Syd:

"EU har tabt klimaet på gulvet på grund af national egoisme fra de enkelte lande og pres fra de mest svinende industrier i Europa," sagde generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

"Den udvandede pakke viser, at Europas ledere i øjeblikket mangler både visioner og politisk vilje til at opnå en aftale i København, der kan afværge katastrofale klimaændringer," sagde Joris den Blanken, EU-medarbejder hos Greenpeace.

"Europa har undergravet den globale kamp mod klimaændringer ved at vedtage en pakke, som er stærkt kompromitteret af særinteresser," sagde Elise Ford, leder af udviklingsorganisationen Oxfams Bruxelles-kontor.

"Enorme smuthuller tillader store energiforbrugere at fortsætte med at forurene og nationer at købe sig CO2-kredit i andre lande," sagde Robin Webster, klimamedarbejder hos Friends of the Earth.

"Redskaberne i klimapakken er elendige. Elendige," sagde den socialdemokratiske næstformand for EU-Parlamentets miljøudvalg, Dan Jørgensen (S), der dog er glad for, at pakken ikke faldt helt på gulvet, og at EU's mål om 20 pct. CO2-reduktion i 2020 derfor er fastholdt.

Topmødedeltagerne i Bruxelles sparede til gengæld ikke på superlativerne i bestræbelsen på at overbevise verden om, at EU med klimapakken har taget et stort skridt fremad.

Et "markant gennembrud" kaldte Anders Fogh Rasmussen aftalen.

Udvandingen

Det, der karakteriseres som et gennembrud, er EU-topmødets bekræftelse af målet om 20 pct. reduktion af EU's CO2-udledninger i 2020 - et mål udstukket af stats- og regeringscheferne tilbage i marts 2007. For at få målet bekræftet er der til gengæld solgt ud på en række af virkemidlerne i forhold til EU-Kommissionens forslag til klimapakke.

Kommissionen havde foreslået, at CO2-kvoter til elselskaber og tunge industrier fra 2013 skulle sælges, ikke som hidtil foræres bort. Topmødet besluttede imidlertid, at industrien i 2013 stadig får 80 pct. af kvoterne foræret og først i 2025 kommer op på at skulle betale fuldt ud. Hvad elselskaberne angår får en række østeuropæiske lande lov at forære 70 pct. af kvoterne gratis - først i 2020 skal elselskaberne betale fuldt ud.

"Vi skruer ned for brug af prismekanismen til at motivere elselskaberne og virksomhederne til at gøre det rigtige. Det er tåbeligt," siger Dan Jørgensen med henvisning til, at gratiskvoter mindsker virksomhedernes incitament til at gøre noget ved CO2-forureningen.

Dansk Energis vicedirektør, Lars Aagaard, mener, at topmødebeslutningen alt i alt "ikke er så tosset endda."

"Forhandlerne skulle finde en balance i forhold til de nye EU-lande. Det har betydet, at et antal østlande nu får lov til at give mange gratiskvoter til elsektoren. Hvis det er prisen for at få de østeuropæiske lande med i aftalen, så lever vi med det," siger Lars Aagaard.

Når det gælder EU-landenes reduktionsforpligtelser på de områder, der ligger uden for CO2-kvotesystemet - trafik, landbrug og boligopvarmning - har landene givet sig selv lov at klare to tredjedele af forpligtelsen uden for EU.

"Det er simpelthen for ringe, at man får lov at købe CO2-kreditter i u-lande i så stort et omfang. Jeg tror, at mange lande nu vil købe aflad i stedet for at presse sig selv til udvikling," siger Dan Jørgensen.

Klimaminister Connie Hedegaard (K) regner ikke med, at Danmark vil gå så vidt: "Vi har hele tiden sagt, at det er vigtigt, at man klarer mindst halvdelen selv," siger hun.

Dan Jørgensen, MEP for Socialdemokraterne, er enig med de mange ngo'ere fra Nord og Syd, som i går kritiserede EU hårdt for ikke at have vist lederskab i Poznan og talte om "en sort dag for EU's klimapolitik."

"Man kan ikke nævne et eneste eksempel på, at EU har blokeret noget i Poznan, men omvendt har vi heller ikke ledet, som vi burde," siger Dan Jørgensen, Europa-parlamentariker.

Nyt lederskab

Det har andre til gengæld. Mens Canada, Australien, Japan og New Zealand får skyld for at forsøge at køre hele klimaprocessen i sænk, lyder der ganske uvant ros til USA og til store u-lande - heriblandt - for at skabe fremdrift i processen.

"Nogle af u-landene er de nye globale ledere i klimasagen. Lande som Brasilien, Mexico, Sydafrika og Peru er trådt i karakter med forslag til reduktion af deres egne udledninger," siger Jennifer Hverkamp fra den amerikanske ngo Environmental Defense Fund.

Fra alle amerikanske ngo'er meldes om optimisme og entusiasme, knyttet til den kommende regering under Barack Obama.

Senator John Kerry, tiltrædende formand for Kongressens udenrigsudvalg, som til sin tid skal ratificere en København-aftale, gav næring til optimismen i Poznan.

"Budskabet fra videnskaben bliver stadig alvorligere og kræver af os, at vi handler," sagde Kerry til danske journalister i går.

Gore indtog scenen

"Barack Obama har sagt, at USA vil begynde med at nå tilbage til 1990-niveau for CO2-udledningerne i 2020. Videnskaben peger på, at målet bør være 25-40 pct. reduktion i forhold til 1990. Jeg kan ikke sige i dag, hvilken beslutning præsidenten vil træffe, men jeg kan sige, at jeg vil argumentere for mere end det, der er på bordet i dag," sagde Kerry.

Og senere fredag indtog Al Gore konferencecentret og formåede - som han gjorde i Bali for et år siden - at løfte forhandlere, ngo'er og lobbyister ud af fornemmelsen af dødvande og march på stedet. Gore har netop drøftet både klima- og finanskrise med Obama og kunne forsikre Poznan-deltagerne om, at USA's kommende præsident er opsat på at vise amerikansk lederskab for at bremse klimakrisen.

Selv mener Al Gore, at klimaets tilstand nu fordrer skærpede mål for den globale indsats for at bremse stigningen i atmosfærens CO2-koncentration.

"Selv det mål, vi sigter efter i dag, og som virker så vanskeligt at nå - 450 ppm CO2- er utilstrækkeligt. Vi vil snart være nødt til at skærpe det mål til 350 ppm," sagde Gore og fik salen til at bryde ud i langvarige klapsalver.

Nobelpristageren opfordrede verdens stats- og regeringschefer til at overtage den fortsatte proces frem mod København-mødet for at tilføre den tunge proces beslutningskraft og tempo. Samtidig opfordrede han til folkelig deltagelse og direkte aktivisme i klimaets tjeneste.

"Dusinvis af foreslåede kulkraftværker (i USA) er de seneste to år blevet droppet som konsekvens af modstand fra græsrødder," sagde Al Gore og fik Poznan-mødet til at bryde ud i klapsalver.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Rasmussen

”EU-topmødet vil ikke træffe en klima-beslutning, der truer arbejdspladser eller investeringer i Tyskland. Det skal jeg nok sørge for”, udtalte Angela Merkel for et par dage siden til Bild Zeitung. Den føderale (tyske) regering havde på det tidspunkt allerede opnået en udskydelse af bindende CO2-grænser for biler, nu følger gratis forureningslicenser for den tunge industrien. Hun fik hvad hun ville i Bruxelles. Forpligtelserne over for bilproducenterne om at reducere udslippet af CO2 til max 120 pr kørt kilometer udskydes til 2015. Hensynet til de skrantende bilproducenter og resten af den energitunge industri kommer før miljøet. Hensynet til arbejdspladser og økonomi for de allerede eksisterende industrier kan aldrig tilsidesættes af hensyn til noget så abstrakt som miljø i EU-regi.

Gratis kvoter til dem, der allerede har sat sig på den storsvinende el-produktion, først i 2015 skal der betales for kvoterne i de gamle EU-lande, og disse producenter kan sælge videre af de rettigheder, som de har fået foræret, til dem, som vil ind på markedet. EU gør de nye konkurrenter til de eksisterende svinere handikappet med ordningen, også selv om de evt. skulle have en bedre teknik end de etablerede. Gratis kvoter i østlandene ind til 2019 og først betaling fra 2020 osv.

EU holder fast i indførelsen af biobrændsel, selv om det er alt andet end sikkert om det overhovedet bidrager konstruktivt til reduktionen i CO2-emissionerne. Al tung industri tildeles omkostningsfri ret til at pumpe CO2 ud, bare man bruger ”moderne teknik” osv.

Den overordnede hensigtserklæring om 20 % reduktion i 2020 i forhold til 1990 står tilbage som from og uforpligtende snak, lige som alle andre målsætninger har været. Har noget land, nogen institution nogen sinde levet op til en målsætning inden for genren. Er det ikke lige som, at hver gang man nærmer sig en af de datoer, hvor man tidligere havde lovet sig selv at have reduceret udslippet med en eller anden procentsats inden, og det viser sig, at man ikke nåede målet, ja så sætter man sig bare et endnu finere mål endnu længere ude i fremtiden, for at dække over elendigheden og den sande udvikling. Det at man ikke nåede, hvad man højtideligt havde lovet, det fortrænges med bragesnak og smukke løfter om en smuk fremtid. En dag burde man lave lidt statistik over opfyldte og brudte løfter inden for genren. Det er vel lige som med Lomborgs statistiske beregninger for fremtiden; når man ser dem i bagklogskabens klare lys, så viser det sig at hans statistiske forudsigelser om fremtiden statistisk set aldrig holder. Det skulle man holde sig for øje hver gang man hører om hans statistiske beregninger for fremtiden, nemlig at de statistisk set holder forbandet dårligt. Men det gider dem, der har brugt ham som profet, nok ikke betale ham for at dokumentere! Det ville afsløre dem selv som ham.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter (ny) Hansen

Glem at reducere CO2 udledning. Kinesere og Indere gider ikke, og Osama har nok at se til med krisen.
Bevares, vi kan flytte forbruget hen et andet sted ved at spare i Vesten, men det kul olie og gas der er skal nok blive fyret af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Da vi er enige om at politikerne ikke forstår en brik af problemets omfang, burde artiklen måske vise videnskaben lidt bredere respekt, og nævne at en sammenslutninig af 650 videnskabsfolk harfremlagt dokumentation for, at 50% af opvarmnigen skyldes sol aktivitet. Det er flere end IPCC, som forøvrigt ikke har ramt rigtigt en gang med deres modeller.

Vi har ligesaom fostået Al Gores syn på tingene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Anony Mouse: Enig. Jeg føler trang til at bringe følgende citat fra Sigmund Jensens roman "Hvide dværge. Sorte huller."

"Er det ikke det vi har bedrevet siden tidernes morgen? Det vil kalder civilisation, er ikke andet end et velorganiseret barbari. Er det ikke det vi alle sammen bærer på som en dyb hemmelighed i hjernekisten? Når det kommer til stykket , er ingen af os andet end forklædte neandertalere, huleboere i gallauniform, barbarer i smoking."

Måske med den tilføjelse/ændring - i overensstemmelse med dit udsagn

"Men det er jo det uhyre flertal som lader sig hypnotisere af denne bandes brød og skuespil. De tænksomme, ydmyge og selvkritiske har altid kun været et stadig svindende mindretal blant mennesker.",

at "alle" måske skulle lyde "næsten alle".

anbefalede denne kommentar