De seneste års reformer af førtidspensions- og fleksjobordningen har haft den ønskede effekt. I hvert fald når det gælder om at begrænse antallet af nye personer på de to ydelser. Det dokumenterer rapporten Zoom på arbejdsmarkedet, som LO har udarbejdet på baggrund af tal fra blandt andre Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
I årene 2002 og 2003 var den samlede tilgang til de to ydelser rundt regnet 48.000 mennesker, mens den i årene 2007 og 2008 er dalet til 33.000 mennesker.
Ifølge LO's næstformand, Lizette Risgaard, behøver VK-regeringen derfor slet ikke fremture med sine planer om at skærpe reglerne for tildeling af førtidspension og fleksjob, som i alt omkring 290.000 mennesker lever af. Regeringen har blandt andet luftet tanker om at gøre tildelingen af ydelserne tidsbegrænset.
"I stedet for at forringe ordningerne skal vi have større fokus på at forebygge, at folk mister arbejdsevne. Her gælder det om en bred vifte af tiltag som mere kontakt til langtidssygemeldte og bedre arbejdsmiljø," siger Lizette Risgaard.
Et bredt flertal i Folketinget stod bag en reform af førtidspensionen i 2003 og en justering af fleksjobordningen i 2006. Og der kan godt være en sammenhæng mellem de politiske indgreb og den dalende tilgang, vurderer seniorforsker Thomas Lund fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
"Når man ser på tallene for tilgangen til førtidspension og fleksjob, kan de godt indikere, at førtidspensionsreformen og justeringen af fleksjobordningen rent faktisk virker. Der kan dog også være andre årsager til nedgangen i tilkendelser. Eksempelvis at et stigende antal får sygedagpenge ud over den normale grænse på et år," siger Thomas Lund.
Tidsbegrænsning
I mange år har andelen af førtidspensionister - i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen mellem 18 og 66 år - ligget på omkring syv procent. I 2007 og 2008 er andelen dog for første gang kommet under syv procent - mere præcist 6,9 procent i 2008, fremgår det af tal fra Center for Alternativ Samfundsanalyse. Omkring 240.000 mennesker modtager førtidspension.
Statistikken får dog ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg til at skrinlægge planerne om at ændre på reglerne for førtidspension. Han fastslår, at "det er et problem, at så mange havner på førtidspension".
Førtidspensionen kommer til politisk debat i foråret, når Arbejdsmarkedskommissionen offentliggør en analyse om folk med nedsat arbejdsevne. Jens Vibjerg løfter lidt af sløret for regeringens planer på området:
"Jeg kan forestille mig, at der bliver indført en aldersgrænse på 35 eller 40 år, sådan at hovedparten af dem, der er under grænsen, får en midlertidig førtidspension, mens dem over grænsen får en permanent førtidspension, som vi kender den i dag. Generelt er det sådan, at desto ældre du er, desto mindre er chancen for at blive helbredt eller få så god en situation, at du kan arbejde lidt," siger Jens Vibjerg.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bakker chefen for arbejdsmarkedspolitisk afdeling, Henrik Bach Mortensen, op om at indføre en tidsbegrænsning på førtidspensionen.
"Vi skal væk fra denne her permanente udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Især når det gælder yngre mennesker med psykisk sygdom. Det er helt uacceptabelt, at de kommer på permanent pension," siger Henrik Bach Mortensen.
Regeringens egen arbejdsmarkedskommission er derimod skeptisk over for en generel tidsbegrænsning af førtidspensionen. I en pressemeddelelse fra kommissionen står blandt andet:
"Alene det at gøre førtidspensionen tidsbegrænset kan ikke ventes at gavne motivationen til på ny at prøve kræfter med et arbejde."
Lizette Risgaard fra LO afviser tankerne om tidsbegrænsning for modtagerne af førtidspension, for modtagerne skal ikke oven i deres sygdom eller handicap gå og bekymre sig om, hvordan det skal gå for dem økonomisk, når den bevilgede periode med førtidspension udløber. Folk skal have garanti for deres førtidspension.
Fleksjob måske fredet
I 1998 indførte man ordningen med fleksjob, som gør, at folk med permanent, nedsat arbejdsevne kan være på deltid, men alligevel via offentlig støtte få fuld løn. Selv om tilstrømningen til ordningen ifølge LO's rapport er aftagende, så stiger det samlede antal fleksjobbere dog stadig støt. I dag er omkring 49.000 i fl eksjob.
Står det til Henrik Bach Mortensen fra DA, skal fl eksjobordningen gøres mindre attraktiv.
"I dag får fl eksjobberne fuld løn - også for den tid, de ikke arbejder. Dermed har de ikke noget incitament til at gå op i tid. Vi mener, at de i stedet for fuld løntilskud skal have en ydelse svarende nogenlunde til dagpengesatsen i den tid, de ikke arbejder," siger Henrik Bach Mortensen.
Jens Vibjerg fra Venstre oplyser, at "det ikke ligger i kortene at skære i fleksjobydelsen". Han vil dog godt være med til at se på andre ændringer. En af dem kunne være - ligesom med førtidspensionen - at indføre en tidsbegrænsning.
LO vil derimod ikke have ændret på fleksjobordningen:
"Fleksjob er en fin ordning, som gør, at modtagerne bidrager på arbejdsmarkedet i stedet for at blive sendt helt ud af det," siger næstformand Lizette Risgaard.
