Læsetid: 6 min.

Favntag med ekstremisme

Dialog og diskriminationsbekæmpelse skal samle danskerne og mindske terrortruslen. Men regeringens anti-terrorplan risikerer at give bagslag, advarer kritikere. Og den indvandrerfjendske tone i debatten trækker også ned
To højprofilerede ministre, Birthe Rønn Hornbech og Karen Jespersen, skændtes i pressen om, hvorvidt man skal i dialog med ekstreme kræfter. Regeringen siger nu, at den er parat til at satse på -bløde- redskaber som dialog, inddragelse og diskriminationsbekæmpelse. Det skyldes en erkendelse af, at lovgivning ikke kan forhindre radikaliseringen af et stigende antal muslimske unge. model

To højprofilerede ministre, Birthe Rønn Hornbech og Karen Jespersen, skændtes i pressen om, hvorvidt man skal i dialog med ekstreme kræfter. Regeringen siger nu, at den er parat til at satse på -bløde- redskaber som dialog, inddragelse og diskriminationsbekæmpelse. Det skyldes en erkendelse af, at lovgivning ikke kan forhindre radikaliseringen af et stigende antal muslimske unge. model

Lars Bahl

9. december 2008

Ekstremismen skal have kvalificeret modspil. Regeringen lancerer i løbet af den kommende tid en storstilet indsats for at bekæmpe radikalisering blandt unge muslimer. Ved hjælp af forældre, skolelærere, politifolk, foreningsledere, imamer og lokale ressourcepersoner skal unge muslimer præsenteres for et alternativ til ekstremismen.

Dialog og inddragelse er nøgleordene for handlingsplanen, der allerede før sin formelle fødsel har vakt voldsom debat. Regeringen vil mobilisere store dele af befolkningen for at fremme respekten for fællesskabet, for demokratiet og for Danmark og på den måde mindske antallet af unge, som tiltrækkes af ekstremistiske synspunkter og i sidste ende terror.

Men indsatsen risikerer at give bagslag, mener flere menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter, der advarer mod at mistænkeliggøre en hel befolkningsgruppe. Det vil blot fremelske præcis de radikale holdninger, som det er målet at undgå.

Velkommen indenfor

Udgangspunktet for regeringens handlingsplan er et katalog med i alt 41 forskellige forslag til forebyggelse af radikalisering, som et embedsmandsudvalg med Integrationsministeriet i spidsen har udarbejdet.

Rapporten En fælles og tryg fremtid præsenteres på en konference i dag den 9. december, men har allerede før sin fremlæggelse vakt voldsom debat, især på grund af et kontroversielt forslag om at gå i dialog med blandt andre antidemokratiske organisationer som Hizb ut-Tahrir.

Hovedformålet med de mange forslag er imidlertid en langt bredere forebyggende indsats, der skal få så mange unge muslimer inddraget i det danske samfund som muligt. Den opgave skal skolelærere, fritidspædagoger, fodboldtrænere, politibetjente, imamer, forældre og lokale resursepersoner løse. De skal være med til at styrke de unges demokratiske kompetencer og deltagelse i samfundslivet, "så de får udfoldelsesmuligheder og medansvar - og dermed et alternativ til ekstremisternes fællesskaber," som det hedder i rapporten. Opskriften er undervisning i demokrati, rollemodeller, mentor-ordninger og øget dialog om kontroversielle emner som f.eks. Danmarks engagement i den islamiske verden.

Det er også lokale aktører, der skal opdage, når enkelte unge er ved at krydse grænsen til de militante islamistiske miljøer, som der ifølge Politiets Efterretningstjeneste findes en hel del af i Danmark.

Denne indsats skal især ske via det såkaldte SSP-samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, der skal hjælpe de unge "tilbage til et normalt liv baseret på skolegang, fritidsliv, uddannelse, arbejde og andre legitime alternativer til det, som ekstremisterne tilbyder."

Kursskifte

Handlingsplanen for at forebygge radikalisering markerer et kursskifte fra den danske regerings side. De første syv år efter terrorangrebet på World Trade Center i New York har politikernes hovedfokus været at stramme terrorlovgivningen og udstyre efterretningstjenesterne med øgede midler og beføjelser.

Når regeringen nu er parat til at satse på "bløde" redskaber som dialog, inddragelse og diskriminationsbekæmpelse, skyldes det en erkendelse af, at lovgivning ikke kan forhindre radikaliseringen af et stigende antal muslimske unge.

Terroreksperten Magnus Ranstorp fra Det Svenske Forsvarsakademi roser den danske regering for initiativet:

"De danske politikere har indset, at man ikke kan bekæmpe terror med lovgivning alene. Lovgivningen skal være der, hvis nogen krydser grænsen, men det fjerner ikke truslen," siger han og mener helt klart, at det er det seneste års voksende terrortrussel, der har fået politikerne til at satse på forebyggelse.

"I den henseende er Danmark efterhånden kommet i samme båd som Holland og Storbritannien, der som de eneste europæiske lande er længere fremme med forebyggelse", siger han og peger især på Muhammed-tegningerne som en accelererende og udslagsgivende faktor i den proces.

At skelne mellem vold og ikke-vold

Flere af de organisationer, der har haft rapportens forslag til høring kritiserer embedsmændene for at skyde med spredehagl med risiko for at mistænkeliggøre store befolkningsgrupper. Det gælder bl.a. Institut for Internationale Studier, der kritiserer rapporten for ikke at skelne tilstrækkeligt mellem voldelige og ikke-voldelige ekstremister.

"Problemet er, at vi ikke ved ret meget om, hvad der gør, at nogle bliver terrorister, og andre ikke gør. Det afsløres i handlingsplanen, der skyder til alle sider med fare for at en stor del af den muslimske ungdom i Danmark vil føle sig mistænkeliggjort," siger terrorforsker Martin Harrow fra DIIS

"Hvis man skal have et korps af opdragere ud og tale med skolelærere, idrætsledere, fængselsinspektører, imamer osv., vil detkunne misforstås. Især hvis ikke-muslimer forsøger at fortolke islam. Det kan meget nemt få den stik modsatte effekt," siger han men understreger, at han da godt kan forestille sig, at det har en positiv effekt at imødegå ekstremismen, hvis det gøres "på en fornuftig måde." Det er Magnus Ranstorp enig i:

"Det stritter i alle retninger, men det er bedre at komme i gang, end ikke at gøre noget. Og uanset evt. mangler vil det være en fantastisk stødpude, den dag terroren rammer Danmark. Når først en bombe eksploderer i hjertet af København, er det afgørende at have forbindelserne på plads. Så vil man se en helt anden debat og polarisering, end den danskerne oplever i dag. I øjeblikket har I en chance for at få forbindelseslinjerne i orden og undgå endnu større problemer i fremtiden," siger han og understreger, at der ikke er noget alternativ.

Ranstorp anbefaler under alle omstændigheder den danske regering at gøre sig klart, hvad målet med radikaliseringsindsatsen er.

"Politikerne bør overveje, hvilket niveau af ekstremisme, de kan leve med. For ekstremismen kan ikke udryddes, uanset hvilke midler man tager i brug," siger Ranstorp og anbefaler ligesom mange andre kritikere, at der skelnes skarpere mellem voldelige og ikke-voldelige islamister.

"Der er ikke noget galt med at være radikal. Det er, når man begynder at handle radikalt, at problemerne opstår," siger han.

Politikerne taler med to tunger

Flere af de organisationer, der har kommenteret handlingsplanen, peger på, at indsatsen risikerer at lide skibbrud på grund af den fremmedfjendske politik, som Danmark har ført de seneste 10 år.

En af skeptikerne er Amnesty International, der bl.a. peger på en række love, som er i direkte modstrid med det nye budskab om dialog og inddragelse i fællesskabet.

"Det er meget sympatisk, at de unge skal være en del af det danske samfund. Men det nytter ikke at påstå, at vi alle er i samme båd, så længe man opretholder diskriminerende love som f.eks. 24-årsreglen og starthjælpen," siger AI's juridiske konsulent Claus Juul, der mener, at politikerne forsøger både at blæse og have mel i munden.

"Det er en strålende idé at slå et slag for, at vi alle skal være solidariske over for hinanden og samfundet. Men hvis man virkelig mener diskriminationsbekæmpelsen alvorligt, er det mærkeligt, at man ikke skriver et ord om integration på arbejdsmarkedet - og i øvrigt nedsætter et særdeles brystsvagt Klagenævn for Etnisk Ligestilling, bemandet med blot to årsværk og uden mulighed for selv at tage sager op," fastslår Amnestys Claus Juul. Amnesty International mener også, Danmark burde håndhæve straffelovens forbud mod racistiske ytringer.

"Det nytter jo ikke noget at sige 'Velkommen om bord' og så samtidig tillade, at muslimer beskrives som en pest over Europa," siger Claus Juul, der understreger, at han synes handlingsplanen er et "hæderligt forsøg" på at tackle den stigende radikalisering.

"Udvalget ved godt, hvor skoen trykker, men de kan jo ikke bede om at få skruet ned for de fremmedfjendske toner."

Også Martin Harrow mener, regeringen taler med to tunger.

"Der er ikke noget i handlingsplanen, som tyder på, at man griber i egen barm og tager ansvar for den politiske kurs, der har forarget så mange muslimer. Tværtimod fortsætter man den politiske kurs, Irak(besættelsen), 24-års regelen osv., mens man ytrer nogle pæne, forholdsvis uforpligtende ting," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu