Læsetid: 2 min.

Fogh og de konservative i strid om værdipolitik

Statsministeren afviser, at lettelser i topskatten handler om værdikamp. Men de konservative er lodret uenige og betegner topskat som udtryk for jantelov
Statsminister Anders Fogh Rasmussen regner ikke lettelser af topskatten som en del af regeringens værdikamp. Det får den konservative skatteordfører op i det røde felt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen regner ikke lettelser af topskatten som en del af regeringens værdikamp. Det får den konservative skatteordfører op i det røde felt.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
18. december 2008

Topskatten er endnu engang årsag til uenighed mellem regeringspartierne. Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) hører lettelser i topskatten slet ikke til i den værdikamp, han fortsat agter at føre.

"Topskat? Det er skatteteknik," fastslår Fogh over for Information.

Men i den konservative lejr er man af en ganske anden opfattelse. Ifølge skatteordfører Mike Legarth er skattepolitikken et af de områder, der trænger til et værdipolitisk løft, og lettelser i topskatten markerer utvivlsomt en værdi:

"At de, der tager en langvarig uddannelse og oppebærer en mulighed for at få et sværere og højere lønnet job, skal betale 15 procent mere af den sidst tjente krone end andre - det er jantelov og at dunke folk oven i hovedet for at gøre noget ekstra. Det er et problem, som er med i værdikampen, og som vi skal have løst," siger han.

Ifølge K-ordføreren er det i orden, at de, der har og kan mest, betaler forholdsvis mere i skat, men han efterlyser politisk mod til at kræve personligt ansvar.

"Det er vigtigt, at der er nogle politikere, som tør sige nej. Der er blevet et offentligt forventningspres om, at fordi man betaler skat, har man ret til alle mulige ydelser - det duer ikke," siger Mike Legarth.

Fogh: Kampen fortsætter

I sidste uge bedyrede kulturminister Carina Christensen (K), at hun ikke kommer med 'noget katalog om en værdikamp'.

"Situationen er en anden i dag end i 2001," sagde hun til Dansk Folkepartis store fortrydelse.

Statsministeren måtte derfor i Folketingssalen i går forsikre DF's Søren Krarup om, at værdikampen skam fortsætter.

Fogh henviste efterfølgende til uddannelse, kultur, udlændinge og integrationspolitikken som områder, hvor regeringen har fået markeret nye værdier:

"Det er lykkedes at sætte en helt ny dagsorden," siger Fogh, som betegner værdi- eller kulturkampen som "en løbende debat om det grundlag, vores samfund skal bygge på".

Fogh peger selv på opgøret med samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig og med 1980'ernes fodnotepolitik som sejre, og med folkeskoletest, kulturkanon og stramninger på udlændingeområdet har regeringen sat flueben ved en række konkrete projekter. Men det kniber for statsministeren at svare på, hvor værdikampen skal stå fremover.

"Det er noget, der foregår på alle felter hele tiden," siger han og tilføjer:

"Der er hele tiden nogen, der vil i en anden retning."

- Men på det fordelingspolitiske område er der måske nogen, der synes, at værdikampen kunne være mere tydelig fra en borgerlig regering?

"Hvad mener du?"

- Ja, debatten om topskattelettelser f.eks.?

"Den har ikke noget med værdikampen at gøre," lyder det fra statsministeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Janteloven - nu som sutteklud!

Heinrich R. Jørgensen

Naturligvis kan AFR ikke lancere topskattelettelser som værdipolitik - bl.a. mange af DF's vælgere har næppe personlige interesser i dette.

Jeg troede egentlig, at topskatten havde noget med solidaritet at gøre ... og så viser det sig, at den bare er en følge af Janteloven.

Jamen dog !

"At de, der tager en langvarig uddannelse og oppebærer en mulighed for at få et sværere og højere lønnet job, skal betale 15 procent mere af den sidst tjente krone end andre - det er jantelov og at dunke folk oven i hovedet for at gøre noget ekstra"

Svært job? ... svært job?!!! Jeg skal fortælle jer hvad der er svære jobs: alt skulle lave det, man ikke bryder sig om at lave!

Hvorfor skulle det være en større belastning at sidde i en fed direktørstilling end at være kasseassistent? Pga. det "store ansvar"? - min bare r...! Kasseassistenten stilles personligt til ansvar hver dag, når kassen skal gøres op, - direktøren et par gange om året, når der er møde med bestyrelsen, - med efterfølgende fed middag.

Jo højere job, jo større frihed og indflydelse på egen situation, - ergo: højere livskvalitet ... men det er altså ikke motivation nok?

Hun bryder dig ikke om at gøre rent
Han bryder mig ikke om at gøre rent
Hun er ikke god til at lave mad
Han er god til at lave mad

Så ok: hun gør rent og han laver maden - og så er hun selvfølgelig indforstået med at han skal have flere lommepenge end hende ... ellers er det jo jantelov, ikke sandt?

Søren Kristensen

Hvis vi er på vej ind i en recession og nedgang i produktionen bliver der ikke brug for flere virksomheder, snarere færre. Derfor virker det lidt underligt at regeringen vil til at sænke topskatten, som alt andet lige vil, gøre det nemmere at starte nye virksomheder op. Hvis man for alvor tror på vækstfilosofien skulle man hellere sænke bund- og mellemskatten og hæve kontanthjælpen, så almindelige forbrugere får mere købekraft. Det er, når alt kommer til alt, forbrugerne der holder vækstsamfundet i gang. Det må virksomhederne og deres politikere forstå at respektere.

@Mike Legarth (artiklen)

"Det er vigtigt, at der er nogle politikere, som tør sige nej. Der er blevet et offentligt forventningspres om, at fordi man betaler skat, har man ret til alle mulige ydelser - det duer ikke".

Nå duer det ikke? Princippet har ellers i hele forrige århundrede placeret DK, som et af de mest misundte lande i verden, målt på generel velstand, befolkningens lykke og økonomisk stabiliet. Så effektiivt faktisk, at folk endnu den dag idag kommer langvejs fra for at få del i festlighederne.

@KPJ
"Hvorfor giver højere skat ikke mere velfærd?
Fordi vi er over den kritiske grænse, hvor øget ineffektivitet pr. tilført krone udligner al positiv effekt af den ekstra krone givet til velfærd."

Rigtig set, og derfor nytter det heller ikke at diskutere skattelettelser alene, uden at se på hvad provenuet bruges til. Der kan man, aktuelt, godt være lidt bekymret for om de fysiske rammer i sundhedssektoren, uddannelsessektoren og den offentlige transport får midler nok til at holde den standart de fleste forventer. Gratis er det i hvert fald ikke.

Torben Petersen

Ha!

Det er morsomt. For hvis topskatsænkning er skatteteknik, så kræver det rent faktisk at den virker, dvs. at den den har en positivt effekt på udbuddet af arbejdskraft.

Virker den ikke er det rent værdipolitik. Nu ved vi ikke om der vil være en effekt, for der er to modsatrettede effekter, og det er nettoresultatet der er den samlede effekt.

Den ene effekt er en substitutionseffekt, altså den grådige der siger, jeg kan tjene 1000 kr. mere ved at arbejde en time ekstra, men får så ikke tid til at hente børnene, hvilket koster 200 til en student og 300 til en taxa, så juhuu fed forretning, jeg bliver en time mere.

Den anden effekt er indkomsteffekten, og dvs. den der siger, at ok, tak for nedsættelsen nu kan jeg få det samme udbetalt ved at arbejde en time mindre, så det gør jeg.

Hvilken af de to effekter der bliver den dominerende aner vi intet om, men det bliver da sjovt at se.

Heinrich R. Jørgensen

Torben Petersen:
"Det er morsomt. For hvis topskatsænkning er skatteteknik, så kræver det rent faktisk at den virker [...]"

Det bliver først rigtigt sjovt, hvis selvsvingsminister Lene Espersen skal forsøge at forklare en udeblivende effekt med at der blot skal skrues lidt med på samme skruer.

Og det bliver også rigtigt sjovt, hvis Kristian Thulesen Dahl bliver mopset, og begynder at belære V og K om økonomi m.v.

@KP J:

"Nu er der jo nogle jobs, der skaber merværdi for alle andre også, herunder jobs indenfor den kvarternære sektor - viden og informationsmedarbejdere.

De fleste andre jobs vedligeholder status quo og medvirker ikke direkte til at skabe vækst."

Jeg aner ikke hvad et "kvarternært" job er, men jeg ved hvilken type job der er de vigtigste for statskassen: ethvert arbejde der sælges til udlandet!

Men sjovt nok, så skal vi altså betale betydeligt mere i løn til en ejendomsmægler - der bare nasser på arbejdsstyrkens nødvendige mobilitet - end til specialarbejderen på en fabrik der eksporterer sine produkter?

Hvis højrefløjen virkelig vil gavne DK med en skattereform, så giv 100.000 i grundfradrag til enhver der arbejder i et eksporterhverv, og lad os andre betale mere - men det ville jo gå ud over alle de højtråbende baglokalefrisører: ejendomsmæglere & -spekulanter, børshajer, osv.

Hvad angår at "skabe merværdi for andre": man kan ikke skabe merværdi for "andre", uden tilstedeværelsen af "andre" ... derfor er "andre" vigtigere end individdet i udviklingen, og derfor har "de andre" lov til at bestemme hvilke økonomiske rammer de fantastiske merværdiskabende genier skal arbejde under!

Eller for at parafrasere janteloven: "Vi beundrer og belønner gerne et geni, - men det er fand'me os selv der afgør om han er et geni i vores øjne!"

@Olaf Sørensen

egentlig meget enig, - men var det ikke et skridt i den retning man prøvede, damanindførte "socialindkomst"?

Jeg tror engang imellem at det nemmeste ville være 100% skat på skatterådgivning, eller at give alle folketingsmedlemmer skattefrihed på livstid, så de ikke spekulerer i egen fremtid når de lovgiver på området;-)