Læsetid: 2 min.

Fordeling af ph.d.-penge er urimelig

Satsningen på at øge antallet af ph.d.er kommer især de 'våde' fag på natur- og sundhedsvidenskab til gode, og det er helt skævt, mener DJØF. Det er nemlig de 'tørre' fag på humaniora og samfundsvidenskab, som uddanner langt de fleste kandidater
10. december 2008

I 2010 vil næsten hver anden kandidat fra naturvidenskab kunne blive uddannet forsker. En humanistisk studerende vil derimod stadig skulle kigge langt efter at gøre karriere som forsker. 90 procent af midlerne til at forøge antallet af forskerstuderende går nemlig til de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige fag.

Chefkonsulent i Danmarks Jurist- og Økonomforening (DJØF) Ole Bech Lykkebo kalder det ejendommeligt at skrue så meget op for ph.d.-stipendier på fag, der allerede har mange ph.d.-studerende.

"Vi mener, det skal være evnerne og lysten til at blive forsker, der skal bestemme, om man kan blive ph.d. og ikke en skævvredet politisk beslutning. Men det virker som om politikerne kun kan se nytten af forskning, hvis det er noget med hvide kitler og kolber," siger Ole Bech Lykkebo.

Uddannelsesforsker Trond Beldo Klausen fra Aalborg Universitet er enig i, at ph.d.-stipendierne er meget skævt fordelt: "Men hvis man vil rekruttere nogle af de dygtigste studerende til en forskeruddannelse, så er det på samfundsvidenskab og humaniora, at talentmassen er størst."

Selvstudier

Risikoen ved så ensidigt at satse på de såkaldte våde fag er, at det i fremtiden kan blive svært at finde gode forskere og opretholde den forskningsbaserede undervisning på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, mener Ole Bech Lykkebo:

"70 procent af de unge vælger at læse de her fag, som vi de facto ender med at gøre til selvstudier, fordi der er alt for få undervisere og forskere. Allerede i dag skal en samfundsvidenskabelig forsker undervise seks gange flere studerende end forskeren på naturvidenskab."

På flere af de natur- og sundhedsvidenskabelige studier skal der til gengæld uddannes så mange ph.d.er, at det rejser spørgsmålet, om ph.d.-graden stadig er en uddannelse for de bedste af de bedste.

Trond Beldo Klausen mener, at kvaliteten af ph.d.er vil falde, når der samtidig er færre unge, der søger ind på især de tekniske og naturvidenskabelige fag.

"Det er jo ikke eliten, vi mangler, når det gælder teknisk og naturvidenskabeligt uddannede. Vi mangler tusindvis af ingeniører generelt, så man burde løse problemet med at få tiltrukket langt flere unge til de uddannelser. Og det er jo ikke udsigten til en ph.d.-grad, der får flere unge til at interessere sig for naturvidenskab," siger Trond Beldo Klausen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu