Flere forskere anbefaler, at Danmark udskyder beslutningen om at købe nye kampfly til det danske forsvar. Danmark kan sagtens klare sig i en årrække med de F-16 fly, vi har i øjeblikket, og antallet af operative kampfly kan desuden halveres til 24, mener Forsvarskommissionens grå eminence, professor Bertel Heurlin.
Og han får opbakning fra bl.a. Peter Viggo Jacobsen, sikkerhedspolitisk ekspert ved Københavns Universitet, der anbefaler at vente med flykøbet til prisen på de nye fly er fastlagt og børnesygdommene overstået.
Sparekniven skal svinges over Flyvevåbnet allerede nu, foreslå Bertel Herulin i et længere indlæg i netmagasinet Indblik.nu. Antallet af operative F-16-fly bør halveres fra 48 til 24, som så til gengæld kan holdes i gang længere end oprindelig planlagt, foreslår han. "F-16 har vist sig at være det bedste kampfly, Danmark nogensinde har haft. Store dele af flyflåden er fuldt moderniseret og opdateret," skriver han og minder om, at F-16 stadigvæk et fly, som sælges.
Bertel Herulin anbefaler desuden at udsætte flykøbet, fordi det så vil være muligt at få forsvarets nuværende trængte økonomi til at hænge sammen, selv om forsvaret har en dyr mission kørende i Afghanistan.
Peter Viggo Jacobsen er intet mindre end begejstret for Heurlins udmelding.
"Det er bestemt ikke nogen dum tanke at levetidsforlænge F-16 og så vælge nye kampfly senere. Jeg kan i øvrigt ikke se, hvad vi skal med kampfly - ud over at hævde dansk suverænitet," siger ham. Om 24 fly lige er det rigtige antal til den opgave, vil han ikke lægge sig fast på.
"Men det lyder som en rational løsning, desuden vil det formentlig også være billedere at købe nye fly, når børnesygdommene først er overstået og købs- og vedligeholdelsespriserne kendt," siger han.
Historiker Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet har netop afsluttet en større undersøgelse af beslutningsprocessen, da Danmark sidste gang købte kampfly.
Han vil ikke tage stilling til Heurlins forslag, men understreger, at beslutningen om køb eller ikke køb af nye kampfly efter hans vurderinger vil blive taget ud af politiske hensyn snarere en rationelle overvejelser om, hvad der bedst kan betale sig.
"De politiske hensyn spiller en meget større rolle, end man får indtryk af, når man følger debatten", siger han.
"Det gjorde det også, at Danmark købte F-16 flyene i sin tid. Det afgørende er, at Danmark gerne vil være venner med amerikanerne. Det er bare ikke et argument, som det er legitimt at bruge offentligt," siger han og mener, at det har noget med dansk kultur at gøre.
"Vi kan bedst lige at rationalisere beslutningerne ved hjælp af kommissioner og ekspertvurderinger, men det er ikke det, der afgøre udfaldet", siger han og mener helt klart, at det også denne gang vil ende med en amerikansk løsning.
Peter Viggo Jacobsen er helt enig og peger desuden på, at der ikke er nogen tvivl om, hvilke fly forsvaret ønsker, hvis de selv kan bestemme.
"Det svarer til at spørge, om du helst vil have en Ferrari eller en Lada. De vil selvfølgelig helst have Ferrarien, det vil sige det amerikanske fly Joint Strike Fighter og fortsætte med at træne med dem, de er vant til," siger han.
Positive politikere
Hos Socialdemokraterne er man bestemt ikke afvisende over eksperternes anbefaling.
"Det er helt oplagt en mulighed, som vi skal overveje", siger partiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen og understreger, at en sådan løsning synes Socialdemokraterne er "særdeles glimrende" på grund af den store usikkerhed, der i øjeblikket er forbundet med både købspriser og opdateringsmuligheder på de flytyper, som Danmark har fået tilbudt.
Socialdemokraternes holdning til spørgsmålet kan blive afgørende, da det er den almindelige vurdering, at regeringen næppe vil indgå et femårigt forsvarsforlig uden at have en bred politisk opbakning.
Også de radikale finder forskernes forslag interessant.
"Det er en meget spændende tanke," siger forsvarsordfører Morten Helveg Petersen og understreger, at det bestemt skal undersøges nærmere, hvad det vil koste at levetidsforlænge en del F-16-flåden i gang ved hjælpe af reservedele fra resten af de i alt 62 F-16 fly, som Danmark p.t. råder over.
Hos SF, der har anlagt en mere forsvarsvenlig linje, er reaktionen også positiv.
"Det er et forslag, som vi bør overveje meget seriøst," siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, og henviser bl.a. til den store usikkerhed, der fortsat er om såvel købspriser som levetidsomkostninger på de forskellige fly.
"Hvordan skal vi som politikere tage stilling til århundreds største offentlige investering, når vi ikke en gang kan få at vide, hvad flyene koster", spørger han.
"Vi risikerer jo at blive præsenteret for en færdigkogt ret fra forsvaret, som er baseret på forudsætninger, vi ikke har indsigt i," siger Holger K. Nielsen.
Norsk hastværk
Han henviser desuden til Norge, hvor regeringen kritiseres for hastværk i forbindelse i forbindelse med det norske flykøb. I sidste uge besluttede Norge at satse på Joint Strike Fighter i stedet for det svenske Gripen Next Generation, som fremstilles af Saab. En beslutning, som ikke kan undgå at påvirke det danske valg, som skal foretages i begyndelsen af 2009.
Norge regner med at købe 58 JSF-fly til afløsning for deres F-16 jagere, men den norske forsvarsanalytiker Jonas Berg mener ikke, den norske regering har undersøgt flykøbet godt nok.
I en stærkt kritisk gennemgang af den norske beslutning opfordrer han Stortinget til at gennemgå såvel de militærfaglige vurderinger som de økonomiske beregninger, som ligger til grund for beslutningen en gang til. Han mener, at det norske forsvarsministerium tager fejl både med hensyn til, hvilke opgaver JSF er bedst til at løse, hvad det f.eks. koster at opretholde JSF-flyet dyre stealth-egenskaber, der gør flyet næsten usynligt på radar og en lang række andre spørgsmål.
Hos taberen af det norske kapløb, svenske Gripen, er man især forarget over det norske forsvarsministeriums udregning af levetidsomkostningerne for de to fly.
Mens Gripen selv mener, at prisen er 45 mia. danske kroner over 30 år, har ministeriet regnet sig frem til en pris, der er tre gange så høj. Hvilken af de to beregninger, der er korrekt, er endnu uafklaret, men den norske regering har selv lagt stor vægt på de høje vedligeholdelsesudgifter for Gripen-flyet.
Der er også stor usikkerhed om købsprisen i Norge. Ifølge Forsvarsministeriet er prisen for 58 JSF-fly ca. 13 mia. danske kroner, men det er en pris, som er behæftet med stor usikkerhed, eftersom end ikke den danske Forsvarskommissionen har kunnet få oplyst en fast pris fra JSF-leverandøren Lockheed Martin.
Begrundelsen er, at flyet stadig befinder sig på teststadiet, og prisen bl.a. vil afhænge af, hvor mange fly der skal bygges.
Oven på fiaskoen i Norge har Gripen meddelt den danske regering, at firmaet er villigt til at leve med modkøb hos dansk industri for hele 180 procent af salgssummen, hvis Danmark ender med at vælge Gripen-flyet. JSF er efter en særbeslutning undtaget fra modskøbsreglerne, men den tredje danske konkurrent Boeing, der tilbyder det gennemprøvede kampfly F-18 Super Hornet, har lovet 100 procent modkøb i Danmark.
I Boeings tilfælde er det dog uklart, om modkøbet er begrænset til forsvars- og sikkerhedsindustrien.
Både eksperter og politikere er enige om, at den norske beslutning ikke øger Gripens chance for at vinde det danske kapløb.
Herhjemme arbejder både Rigsrevisionen og to konsulentfirmaer på at analysere de tre flytilbud. Forsvaret forventes først i det nye år at afgive en såkaldt militærfaglig vurdering, der kan få afgørende betydning for den danske beslutning. Derudover kommer Forsvarskommissionen snart med en betænkning, der skal danne grundlag for det næste forsvarsforlig for perioden 2009-2014, og her indgår kampflykøbet som en afgørende del.
Ifølge regeringen skal der tages en principbeslutning om Danmarks køb af kampfly i 2009, men den endelige beslutning om, hvilke fly der skal indkøbes, skal først tages i 2012, når den bindende kontrakt skal underskrives.
Så mangler vi bare at de også udskyder den kommende Verdenskrig ..
Erik,
Med vores begrænsede pengepung, skal flyet jo netop udfylde alle roller. Så det bliver aldrig verdens bedste til nogen af dem. Det er iøvrigt det samme med F-16.
Danmarks ubeslutsomhed i denne sag har jo blandt andet ført til at EuroFighter-konsortiet slet ikke engang gider lege med os.
Men vi behøver jo bare at se på Gades fejlkøb de sidste år, UAV, helikoptere, minebåde og lign., for at se hvor det nok fører hen.
Det var ikke på grund af ubeslutsomhed, men fordi de havde fornemmet lugten i bageriet. JSF har hele tiden været det eneste realistiske bud.
Jeg erinder, at Kim Vibe tidligere i en kommentar foreslog, at der blev indkøbt nogle helikoptere fremfor de mange nye fly. Et meget fornuftigt og relevant forslag.
Ikke at jeg forventer at hverken Forsvaret eller politikerne følger med på disse debatsider, men det er utroligt, at JSF blot indkøbes så lemfældigt som det i årevis har været lagt op til.
Det er jo tale om Stein Bagger gange 48...
Er der nogen der overhovedet har tænkt på, hvor mange peneg vi kunne spare, hvis vi købte nogle fly der var en lille smule brugte? Tænk blot på hvor mange penge man kan spare når man køber en bil der lidt brugt.
Man kunne også undersøge hvad det ville koste at lease nogle fly hos russerne, der har fået en masse til overs efter den kolde krig.
Hvorfor udskriver forsvaret ikke en idékonkurence til hvordan vi får de billigste fly til prisen?
Hvorfor skal vi absolut altid have det nyeste og det dyreste militære isenkram?
Er det fordi generalerne skal have noget at blære sig med, når de er til generalforsamling?
A-10 er smuk til CAS i Afghanistan, men ikke meget bevendt, når det kommer til suverænitetshåndhævelse.
Dem kan man altid bruge.
De to af flyene på billedet er åbenbart usynlige.
Ret avanceret, må man nok sige!
Så kan man vel gå ud fra, at det fly der ikke er usynligt er det billigste?
Enig med Mogens mIchaelsen. Vi skal helt klart gå efter nogle brugte men velholdte fly der er usynlige. Og så skal der naturligvis være masser af ekstraudstyr som Erik B. så rigtigt nævner. Kopholder til piloten og varme i sæderne må være minimumskravet.
Singapore tested EuroFighter Typhoon mod F-18. Typhoon vandt, selv mod 3 F-18 samtidigt. I Spanien testede de det også og fandt at 8 Typhoon kunne vinde uden tab mod 27 F-18.
En F18 er lige styrtet ned i et boligkvarter i San Diego.
I øvrigt er det er ikke klogt at købe et fly som samtidig forudsætter et barbarisk våbenarsenal.
I Europa bør vi hellere udvikle og bruge vore egne våben.
Også fordi vi dermed har større mulighed for at undgå at støtte lande der producerer masseødelæggelsesvåben såsom klyngebomber og krigsgas bomber, samt fx missiler og bomber med med forarmet uran.
Erik,
sorry, jo desværre. Arbejdet. Vil være der straks.
A-10 er yderst stabil, den er nærmest ikke til at skyde ned. Men samtidigt så flyver den, citat fra en pilot, 'som et vildsvin sømmet under et surfboard'... ingen chance for store undvigelsesmanøvre eller luftkampe.
Peter P.,
jeg mener ret tydeligt at kunne huske en stor debat omkring et dyrt-indkøbt Fransk (?) UAV-system som Forsvaret som mokkede rundt med indtil de måtte indrømme at det ikke virkede og sølgte det til Canada. Canadierne prøvede så også og måtte selv skrotte det noget tid efter.
Erik,
Kamphelikoptere indsætte doktrinært i stilling bag egne styrker. Det er kun på film, de flyver rundt over fjenden.
Apachen er fænomenal i helmand. Den har et stort arsenal. god aktionsradius, og kan give Close Air Support i en mængde A-10 ikke kan levere.
Og mållåsningsudstyret må være opdateret flere generationer, siden du tjekkede det sidst.
Bertel Heurlins forslag om, at man allerede fra 2009 skal skære antallet af kampfly ned til 24 operative og et antal attritionfly, samt udskyde indkøbet af 24 erstatningsfly til 2020-25(?) i stedet for 2015-20 kan da godt give mening, hvis altså forligspartierne bestemmer Danmark fremover ikke, eller kun sporadisk og med langt færre fly, skal bidrage med kampflykapacitet i internationale operationer, samt vil forhandle sig frem til nye aftaler med NATO, hvori Danmark påtager sig et (i dansk perspektiv) mere rimeligt ansvar i NATO’s integrerede luftforsvar, hvor vi åbenbart for nærværende løfter dobbelt så meget som rimeligt er, i følge kommissær Heurlin.
Det kan blive svært at sælge den i NATO, ikke mindst USA vil have svært ved at se fornuften i forslaget, især at der kun skal købes 24 F-35A (for F-35A bliver det) som erstatningsfly. Men også andre partnerlande vil have svært ved, at se Danmark løfter en urimelig stor andel af de kollektive forsvarsbyrder.
Afvisningsberedskabet alene skal bruge 4 klarmeldte kampfly 24x7x365,2425 det kræver minimum 12 kampfly. Dertil skal, der bruges et tilsvarende antal fly til uddannelses- og øvelsesaktivitet.
Ønsker vi så, at kunne bidrage med kampflykapacitet til internationale operationer som f.eks de nuværende ifm. afvisningsberedskab over Baltikum og Island og evt. fremtidige som kunne være håndhævelse af et UN-flyveforbud over Darfur? Jaså kan 24 fly ikke gøre det. Alt under 36 kampfly er ikke et flyvevåben, men en avanceret flyveklub for entusiaster. Men hvis man vil ha' sådan en flyveklub, ja så kan man ligeså godt gøre det i 2009 som 2020.
Men hvorfor det lige er kampflykapaciteten, der skal halveres henstå i det uvisse.
Lars,
Godt indlæg, Du har formået at skabe mere klarhed hos mig, om hvad vi skal med 48 fly, end det er lykkedes flyvevåbnets egen pressesektion.
Kim,
Det kræver nu heller ikke så meget - forsvarets publikationer har omtrent lige så meget bid som en tandløs invalidepensionist. Du ved, demiguderne på tinget forbyder forsvaret, at udtrykke en mening, der kan opfattes politisk, hvorfor forsvaret officielt ingen mening har om, hvorvidt Danmark skal råde over kampfly eller i givet fald, hvor få.
Peter P,
Det kan jeg ikke rigtig sige noget fornuftigt om, da driftsomkostningerne til F-35A endnu er en ukendt faktor.
Min mavefornemmelse sig dog, at vi bør holde overgangsperioden, hvor vi skal opretholde støttestrukturer til begge typer, så kort som overhovedet muligt.
Du husker iøvrigt ret. De fire fly tjente sammen i en periode på 2 år.
Erik,
Hvad er det du ikke forstår?
USA er også rimelig på vagt overfor Kinas bestræbelser at ombygge Varyag i Dalian. De blev jo allerede småsure på Inderne de de købte Admiral Gorshko, begyndte at bygge den om til Vikramaditya samt med at de også har deres egen design på Cochin værftet som skal erstatte deres nu ret gamle eksisterende model.
Erik,
Som jeg skrev tidligere. I en konventionel konflikt indsættes kamphelikoptere doktrinært fra kampstillinger bag egne styrker. De flyver ikke over fjenden udover på film eller ved ganske særlige lejligheder, som under specialstyrkeoperationer herunder CSAR.
Det siger selv, at en helikopter er sårbar til grænsen af det chanceløse overfor luftværnsmissiler. Derfor er anvendelsesmetoden shoot and scoot. Den popper op fra sin lurestilling, afgiver ild og flyver derefter NOE til den næste stilling.
Under offensive operationer er billedet stort set det samme.
Helikoptere er et hurtigt og fleksibelt støttemiddel, men har styrker/svagheder som alle andre våbensystemer. Anvendt rigtigt vinder det kampen, anvendt forkert er det en katastrofe.
Hvad angår russernes erfaringer med Hind i Afghanistan, så tvang stingermissilerne dem til at bruge helikopterne mere konventionelt, hvilket selvfølgeligt nedsatte deres effektivitet overfor Mujahedin.
Erik,
Det er åbenbart for svært. Apachen bekæmper fjenden fra stillinger bag infanteriets forreste stillinger. Det er her slaget står. Den flyver ikke ind i fjendeland og bekæmper mål i dybden. Det er kun fastvingefly, der gør det.
Erik,
Det er den rolle, den er tiltænkt. Russiske panser. Regnestykket under den kolde krig var jo simpelt. Med russernes mænde af panser ville de til enhver tid kunne skabe et tyngdeområde, der kunne gennembryde frontlinien.
Et enkelt vestligt infanterikompagni ville stå overfor 40 BMP2 og 10 T80ere.
Hvis det skulle lykkes, at standse fjenden, var der behov for en mobil panserværnsreserve, der hurtigt kunne indsættes i truede frontafsnit.
Det førte til udviklingen af en lang række panserværnshelikoptere. Apachen er en af de mest effektive, og har yderligere den fordel, at den også har offensiv kapacitet og kan støtte et angreb.
Deres primære opgave var at nedkæmpe kampvogne, sekundært infanterikampkøretøjer. Deraf din definition fra Globalsecurity.
Måske skal vi blot se i øjnene at Danmark skal betale "tiende" til den amerikanske atomparaply. Der er andre vigtigere spørgsmål for det danske demokrati - f.eks. Et klart grundlovssikret forbud mod deltagelse i angrebskrige ....
Denne reptilhjernestyrede investering i dødbringende våben må til folkeafstemning - vi kan ikke fortsat acceptere, at nogle få politikere i hemmeligholdte fora, bruger en helvedes masse penge på at sælge dansk autonomi til krigsgale undermennesker. Sig nej til krig - eller kommer putin og tager os, hvis vi hævder dansk neutralitet?
Udskydelse af "kampfly" investeringen er den eneste logiske beslutning, som folketingets politikere burde være enige om.
Droner og missil forsvars systemer "rednings og kamp helikoptere" er nutidens "forsvarssystemer". At vi, det danske folk allerede nu har spildt 1 milliard på kampfly, kan accepteres, når vi accepterer vores , ofte alt for korrupte eller måske bare "dumme" politikeres beslutninger.
Så lad bare "imperialisterne" med deres kampfly forsøge. Et "krigsmaskineri" seneri, som for længst er tabt.