Læsetid: 3 min.

Forskerstuderende giver massivt underskud

Antallet af ph.d.-studerende skal ifølge regeringens globaliseringsstrategi fordobles, men der er kun penge til en halvdelen af dem. Det skaber underskud på universiteterne
Universiteterne har skrevet under på at forhøje antallet af ph.d-er fra 2006 til 2010, men aftalen volder dem store problemer.

Universiteterne har skrevet under på at forhøje antallet af ph.d-er fra 2006 til 2010, men aftalen volder dem store problemer.

10. december 2008

Antallet af forskerstuderende skal fordobles i 2010. 2.400 årlige ph.d.er er et af målene med regeringens globaliseringsstrategi, og universiteterne har skrevet under på at forhøje antallet af ph.d'er fra 2006 til 2010. Men selv om flere ph.d.er er enhver studieleders drøm, så giver aftalen lige nu store økonomiske skrupler. En halv milliard kroner mangler universiteterne på landsplan hvert år indtil 2011, fordi politikerne kun har indvilget i at betale halvdelen af den øgede satsning på forskeruddannelsen, oplyser formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede:

"Vi kan ikke skyde politikerne noget i skoene, for vi har selv skrevet under på kontrakterne om at fordoble antallet af ph.d.er, men jeg tror, der var mange universiteter, der ikke helt var klar over problemets omfang."

Aftalen giver især problemer på de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige områder, som traditionelt set har langt flere ph.d.er end humaniora og samfundsvidenskab. 90 procent af globaliseringsmidlerne til ph.d.er skal da også gå til de såkaldte 'våde' fag. På Københavns Universitet, hvor Naturvidenskab har varslet besparelser svarende til nedlæggelse af 70 stillinger næste år, mangler de cirka 250 millioner om året for at kunne leve op til målet om at uddanne cirka 850 nye ph.d.er i 2010, forklarer formand for forskeruddannelsesrådet, Mogens Flensted-Jensen:

"Det mål, der er sat, er meget ambitiøst i forhold til de nye midler, vi får. Det mest sandsynlige er, at vi ikke kommer til at leve helt op til målet, fordi vi ellers risikerer at få et kæmpe underskud."

Meningen med ph.d.-aftalen var, at universiteterne selv skulle søge penge til at finansiere resten af ph.d.'erne fra EU, fonde, forskningsråd og via samarbejde med erhvervslivet. Men fordi alle universiteter mangler penge til ph.d.-forøgelsen, er der ekstra kamp om midlerne hertil.

Antallet af ph.d.-studerende skal ifølge regeringens globaliseringsstrategi fordobles, men der er kun penge til halvdelen af dem. Det skaber massive underskud på universiteterne.

"Det bliver vanskeligt at få pengene hjem, fordi de skal skaffes oven i de eksterne midler, vi i forvejen får rigtig mange af til ph.d.er. Ganske vist kommer der flere eksterne midler, vi kan søge, men mange bevillingsgivere vil nok ræsonnere sådan her: Når regeringen og Folketinget nu har valgt at investere så massivt i ph.d.er, så vil vi hellere bruge penge på noget andet," mener Mogens Flensted-Jensen.

Dyre ph.d.er

På Aalborg Universitet (AAU) står rektor Finn Kjærsdam og mangler 300 millioner til ph.d.'er, og det er en vigtig årsag til næste års millionunderskud på det tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet.

"Danske ph.d.er er enormt dyre, fordi de får det samme i løn som alle andre på arbejdsmarkedet. En ph.d. koster os cirka 600.000 om året, så der er grænser for, hvad vi kan gøre, når vi inden for vores budget skal uddanne dobbelt så mange," siger Finn Kjærsdam, der ikke regner med at nå målet om at fordoble antallet af ph.d.'er.

"Jeg må nok erkende, at vi lurepassede lidt, da vi skrev under på kontrakten om at fordoble antallet af ph.d.er for at få de penge, som ministeriet stillede os i udsigt. Vi havde ikke fået tilsagn fra virksomheder og forskningsråd om, at de ville dække resten, så nu står vi selv med udgifterne," siger rektoren på AAU.

På Syddansk Universitet (SDU) regner de med at få skrabet penge sammen til det øgede antal ph.d.er. Rektor på SDU, Jens Oddershede mener dog, at ph.d.-aftalen er en illustration af, at mange af de initiativer, der er sat i gang fra regeringens side, også koster universiteterne mange penge.

"Halvdelen af de frie midler vi får fra Globaliseringspuljen skal gå til den her bundne opgave, og det skal politikerne huske, når de siger, vi har fået så og så mange ekstra penge til forskning," siger Jens Oddershede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Igen - igen

Universiteterne får nye opgaver, men skal selv finde pengene. Vi har oplevet det før: Gennemføre fusioner, betale husleje, implementere den nye styrelseslov etc. Efter det forhåndenværende søms princip, dvs. ingen økonomisk hjælp så det skal stort set financieres af drift- og basismidler.

Det ligner en helt bevidst strategi mhp. at nedbringe statens udgifter til universiteterne og tvinge dem til at bive mere kommercielle og selvfinancierende. Det betyder endeløse stramninger, "effektiviseringer" og omstruktureringer.

I 2001 troede mange på universiteterne, især blandt akademikerne, at tingene blev lettere og friere. De er blevet slemt skuffede og nu ser vi dette kor af protester, læserbreve, underskriftindsamling mm.

Det er måske ved at gå op for de lærde at de ikke kun er trængt økonomisk, men også at de i høj grad er blevet proletariserede og behandles derefter. Den hånlige betegnelse "smagsdommer" har været et symptom på de vidtrækkende konsekvenser af systemskiftet i 2001.

Problemet er nu at forskningsmiljøerne knuses, mens protesterne preller af på politikerne og der er ikke mange bud på løsninger. Socialdemokraterne kan gøre en forskel, men de er lunkne (guderne må vide hvorfor) og hvor er f.eks. de friske unge mennesker i CEVEA? I Føtex?