Læsetid: 4 min.

Grundlaget for regeringens skattereform smuldrer

Skattelettelser vil få danskerne til at arbejde mere, mener regeringen. Men alle beregninger på området bygger på én statistisk undersøgelse, der er tolv år gammel. Eksperter og fagforeninger tvivler på, at danskerne vil arbejde meget mere end i dag
Skattelettelser vil få danskerne til at arbejde mere, mener regeringen. Men alle beregninger på området bygger på én statistisk undersøgelse, der er tolv år gammel. Eksperter og fagforeninger tvivler på, at danskerne vil arbejde meget mere end i dag
4. december 2008

Mens regeringen og partierne så småt er begyndt at varme op til vinterens store opgør om skattelettelser, sår flere eksperter og fagforeninger nu alvorlig tvivl om hele grundlaget for diskussionen.
En afgørende præmis for den kommende skattereform er en antagelse af, at danskerne både vil og kan arbejde mere, hvis bare skatten på arbejde bliver sat ned.

Men både Skatteministeriets og de økonomiske vismænds beregninger, der viser, at danskerne er villige til at arbejde mere, hvis skatten sænkes, bygger på en undersøgelse helt tilbage fra 1996, og flere eksperter mener, den er helt ubrugelig til at forudsige, hvordan danskerne i dag vil reagere på skattelettelser.

»Beregningerne bygger på forældede tal. Der er ingen systematisk og opdateret dokumentation for, at man får ret mange ekstra hænder på arbejdsmarkedet ud af at lempe på top- eller mellemskatten. Uanset Skatteministeriets beregninger,« siger professor Bent Greve fra RUC. Han tvivler derfor på, at effekten af skattelettelserne vil være så stor, som regeringen håber.

Tidligere på efteråret fremlagde Skatteministeriet en omfattende beregning af forskellige effekter ved at skære i skatten. Her hedder det for eksempel, at en nedsættelse af topskatten på fem milliarder kroner vil få danskerne til at løbe så meget hurtigere og lægge så mange flere timer på jobbet, at det svarer til 11.100 flere par hænder på arbejdsmarkedet. Og at en tilsvarende sænkning af mellemskatten vil give 11.273 flere.

Lignende beregninger kom de økonomiske vismænd med, da de i sidste uge fremlagde deres rapport over dansk økonomi.

Beregningerne er særdeles indviklede. Men alle – både fra ministerium og vismænd – bygger på den samme statistiske undersøgelse af 2.500 danskeres indkomst- og arbejdsforhold.
Det gør beregningerne direkte ubrugelige til at forudsige, hvordan danskerne i dag vil reagere på en skattelettelse, siger Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker hos AE-rådet.

»På de 12 år er arbejdsløsheden faldet fra 250.000 til 50.000 ledige. Og den gennemsnitlige arbejdstid er steget med fem procent. Det påvirker jo i høj grad, hvor meget danskerne er villige til at arbejde,« siger han.

Forældet undersøgelse

Heller ikke en af forskerne bag undersøgelsen mener, at skatteberegningerne i dag kan bygge på den samme gamle undersøgelse alene.

»Så begynder det at blive en smule uldent i kanten. Jeg ville nok lave undersøgelsen en gang til for at se, om det, vi fandt ud af den gang, stadig holder stik,« siger Ebbe Krogh Graversen, der i dag er forskningsleder hos Cen-ter for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

Det samme mener professor Bent Greve:

»Det er lidt vanvittigt at ville lave så store ændringer af vores skattesystem uden nogen præcis viden om, hvordan de vil virke.«
Også hos lønmodtagerne er der skepsis. Blandt andet hos ingeniørerne – en af de faggrupper, der er allerstørst mangel på i Danmark.

»Jeg tror ikke et sekund på, at skattelettelser kan få privatansatte ingeniører til at arbejde mere. De er allerede derude, hvor der ikke er mere tid at tage af,« siger Ole Høyer, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd (AIR) i Ingeniørforeningen.

41 timer om ugen

Men det er ikke kun økonomernes beregninger, der mødes med skepsis. Det samme gør et ofte brugt argument om, at vi i Danmark har en kortere arbejdsuge end i de fleste lande, vi sammenligner os med, og at der således er god plads til længere arbejdsdage for danskerne
For med til billedet hører også, at danske kvinder i langt højere grad end deres europæiske kønsfæller er aktive på arbejdsmarkedet. Det gør, at Danmark samlet ligger i toppen i Europa, når det kommer til ugentlig arbejdstid pr. erhvervsaktiv indbygger, viser beregninger, Information har lavet på tal fra OECD.

»Sådan har vi i Danmark valgt at fordele vores arbejdsmængde – mellem begge parter i familien. Men vi bliver udsat for en enorm indoktrinering om, at vi skal arbejde mere og mere,« siger tidligere vismand Christen Sørensen, der er professor på Syddansk Universitet.
Hos flere af de faggrupper, hvor manglen på arbejdskraft er størst, ser man ikke meget rum for at hæve arbejdstiden.

Således er ingeniørernes faktiske arbejdstid allerede i dag gennemsnitligt 41 timer om ugen, oplyser Ingeniørforeningen.
»Nogle har 48 timers arbejdsuger – og flere af vores medlemmer var også på arbejde juleaften. Når man har arbejdet så meget, så trænger man til at holde fri – ikke til at arbejde endnu mere,« siger Ole Høyer fra Ansatte Ingeniørers Råd.

Prioriterer familielivet

Det er netop, hvad de it-ansatte medlemmer af fagforeningen PROSA har prioriteret. Her er den faktiske arbejdstid faldet til lidt under 40 timer om ugen, forklarer forbundssekretær Erik Klausen.
»Tallene er fra januar, før finanskrisen. Men det tyder på, at når folk føler sig mere sikre, så prioriterer de ikke lønstigninger, men mere tid til familien,« siger han.

I debatten bliver sygeplejerskerne ofte fremhævet som en gruppe, der i langt højere grad er på nedsat tid. Men sygeplejerskernes faktiske arbejdstid er gennemsnitligt 35,5 timer om ugen, oplyser Dansk Sygeplejeråd. Det er helt på linje med, hvad gennemsnittet af erhvervsaktive kvinder ar-bejder i Danmark.

»Det er muligt, at nogen ville arbejde mere, hvis de fik en skattelettelse. Men det er bare ikke de ønsker, jeg hører fra vores medlemmer,« siger sygeplejer-skernes formand Connie Kruckow.
Hverken Bent Greve eller Christen Sørensen vil afvise, at en skattereform kan hjælpe en smule på at øge arbejdsudbuddet.

»Men det er ikke det enkle fix, som regeringen udlægger det til. Det er vores samfundsøkonomi alt for kompliceret til,« siger Bent Greve.
Skatteminister Kristian Jensen (V) har ikke ønsket at give en kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

Talen om stimulation, fremkalder et sindsbillede af økonomien som en gigantisk klitoris, en nymfomanjunkie på tilbagetog.

Hvad er topskattens berettigelse ?

Hvorfor bestrides skattens indvirkning på folks arbejdsindsats og uddannelse, når man ikke bestrider at lønnen har en effekt.

En række socialdemokratiske fagforbund har næsten i kor opfordret til at hæve grænsen for betaling af topskat, så den netop ikke rammer deres medlemmer og dermed bevist at den eneste grund til at den eksisterer er den gamle misundelse i samfundet.

Det største skatteproblem er enhedsmomsen på 25%.
Den har alvorlige social slagside, den flytter handel ud af Danmark og den hæver det generet netto prisneveauet bl.a. fordi der der moms på andre afgifter.
Så den bedste skattelettelse man kan gennemføre, er at sænke momsen og differentier den.
Det vil stimulere økonomien og trække udenlands handel hjem, og den vil gavne de mindst bemidlede mest.

Sæt gerne momsen og afgifterne på biler ned, sammen med afskaffelse af mellem- og topskatterne og slank samtidigt den offentlige sektor der er alt for stor og velstandsdræbende.

Der blevfor et år siden lavet en undersøgelse, hvor man sammenlignede skat/socialafgift i EU.
Pengene blev opkrævet forskelligt, men resultatet var stort set ens, hvor stor en del af lønnen der gik til skaT7socialafgift.
Kun DK adskilte sig på et punkt: Den høje moms.