Læsetid: 3 min.

Handicappede får ringere hjælp i kommunerne

Efter kommunalreformen må landets centre for handicapundervisning fyre specialister. Flere handicaporganisationer kalder det en skandale, at fagekspertise går tabt, stik imod politikernes løfter før kommunalreformen
Kommunalreformen har betydet dårligere vilkår for handicappede, som har fået skåret ned på deres hjælpecentre. Her er det blinde, der ved en anden lejligheder protesterer over forholdende for handicappede.

Kommunalreformen har betydet dårligere vilkår for handicappede, som har fået skåret ned på deres hjælpecentre. Her er det blinde, der ved en anden lejligheder protesterer over forholdende for handicappede.

Claus Bech Andersen

19. december 2008

Kommunalreformen har fået alvorlige konsekvenser for landets, høre-, tale- og synshandicappede (HTS). Et tungt bureaukratisk system og manglede viden hos kommunerne får skylden for, at hjælpecentrene mister elever og må fyre specialister. Flere handicaporganisationer kalder det en skandale og advarer om, at fagekspertisen bliver forringet.

"Der sker et enormt vidensskred på nogle specialiserede områder, og det var præcist, hvad vi gjorde opmærksomme på igen og igen inden kommunalreformen. Vi oplever en voldsom frustration og bekymring hos vores medlemmer," siger Jens Bromann, formand for Dansk Blindesamfund.

Selv om kommunerne har overtaget ansvaret for at hjælpe HTS-handicappede, mangler de i mange tilfælde viden på området, fortæller handicaporganisationer og hjælpecentre.

Jens Bromann er selv blind og har måtte kæmpe længe med sin kommune for at få en talende computer, som loven giver ham ret til. Tidligere kunne han henvende sig direkte til et HTS-center, men nu mente kommunen ikke, han havde brug for den. Først efter et halvt år og en ankesag fik han sin computer.

"Jeg er selv jurist og kender lovgivningen, men andre havde nok givet op undervejs," siger Jens Bromann.

Ingen hjælp fra jobcentre

På Center for Syn og Kommunikation, som dækker hovedstadsområdet, hjalp man sidste år 40-50 hørehæmmede i arbejde, men i år har der ikke været en eneste sag, fortæller forstander Kristian Mainz.

"Vi har haft det samme antal henvendelser fra hørehæmmede som før, men det er ikke lykkedes at få hul igennem til jobcentrene, som skal betale for ydelserne," siger Kristian Mainz.

Høreforeningen er dybt bekymret over den nye struktur, der også betyder, at mange ikke får hjælp til at justere og bruge deres høreapparat. Derfor opgiver mange at bruge det, fortæller sekretariatsleder i Høreforeningen, Pia Mikkelsen

"Grundlæggende har kommunerne ikke den faglige indsigt. Vi får flere og flere henvendelser fra offentlige kontorer, der spørger os til råds. Men det er dem, der burde vide noget, og det er mildt sagt en skandale, at de ikke gør det," siger Pia Mikkelsen. Hun er bange for, at ekspertisen på området bliver bombet tilbage til et niveau, hvor det tager 20 år at bygge op igen.

Kommunerne afviser

Formand for Kommunekontaktråd Hovedstaden, Kjeld Hansen, vil ikke udelukke, at nogle kommuner mangler faglig viden, men han mener, det er for tidligt efter strukturreformen at dømme sagsbehandlerne på området.

"Alle ændringer har en svær fødsel, men vi har fulgt med i det her og konstateret, at vi på ingen områder har slækket på servicen," siger Kjeld Hansen, der også er borgmester i Herlev. Han langer i stedet ud efter nogle HTS-centre for at være for dyre og for langsomme til at omstille sig til den nye struktur. Flere kommuner har startet deres egne tilbud til HTS-handicappede børn, og derfor er Kjeld Hansen ikke bekymret for en forringet fagekspertise.

"Vi nedlægger ikke noget, før vi med sikkerhed føler, vi kan lave det lige så godt. Faktisk har alle børn og unge i år fået et specialiseret og korrekt tilbud for første gang i hovedstadsregionens historie," siger Kjeld Hansen.

Han forestiller sig, at kommunerne for fremtiden kan støtte hinanden med et netværk af kommunale tilbud og de nuværende HTS-centre i reduceret størrelse.

Men kommunerne kan ikke levere den samme specialiserede hjælp, påpeger Gert Rosing, forstander for THI Kompetencecenter i Hellerup, der selv må afvikle 40 medarbejdere og lukke sin afdeling for børn med tale- og hørehandicap.

"Nogle talepædagoger herfra får jobs ude i kommunerne, men der bliver de nødt til at være generalister i stedet for specialister. Spidskompetencerne bliver sat over styr, for de funktionsnedsættelser hos børn, vi har med at gøre, forekommer kun sjældent i hver enkelt kommune," siger Gert Rosing.

Øget bureaukrati

Det er netop i hovedstadsområdet, at HTS-centrene er hårdest ramt på økonomien. Her gik kommunerne 1.januar over til takstfinansiering. Fra at betale et fast beløb for et samlet antal borgere skal de nu betale for hver enkelt borger, og det har betydet flere timers ekstra administrativt arbejde for hver af de 15.000 sager om året.

Takstfinansiering skal sikre kommunerne frit valg på markedet af HTS-centre, men markedsmekanismerne duer ikke til så specialiseret et område, mener landssammenslutningen af HTS-centre. I stedet fører det øgede bureaukrati til dyrere ydelser og mindre tid til borgerne, siger de.

Borgmester Kjeld Hansen forsvarer takstfinansiering med, at man ønsker at sætte fokus på forholdet mellem pris og kvalitet.

"Det handler ikke bare om, hvad centrene synes er den ypperste faglighed. Man kan ikke bruge entreprenører i en kommune, der ikke vil forholde sig til prisen," siger Kjeld Hansen.

De næste to år skal der forhandles nye aftaler på plads, og landets HTS-centre frygter, at de øvrige kommunekontaktråd vælger samme finansieringsmodel som i hovedstadsområdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er godt at disse historier når aviserne nu og forhåbentligt kan de, som ved Politireformen fører til bedre forhold. Men hvorfor var disse forhold ikke et STORT omtalt området før Strukturreformen blev vedtaget med regeringens og DFs stemmer.
I de ca 3 måneder det tog regeringen at få Strukturreformen igennem Folketinget var der mange advarsler fra oppositionen og de organisationer der havde med specialuddannelse og behandling at gør.
Regeringen og DF gjorde bare nar af de øvrige partier og affærdige al kritik med, at regeringen og DF havde fuld tillid til at kommunerne kunne klarer de gamle amters opgaver og endda til en mere fornuftig pris, da kommunerne nu fik det økonomiske ansvar og dermed ville kassetænkningen forsvinde.
Det er ikke sjovt, at Strukturreformens kritikere skulle få så meget ret.

At kommunalreformen ville føre til ringere service for de handikappede og dårligere insats på miljøområdet kommer ikke bag på dem der kender områderne: Man har fjernet eksperter fra centrale funktioner og overladt det til kommunerne at styre det. Så i stedet for at have én ekspert siddende centralt i amtet har man nu et antal kommuner der skal forsøge at opnå den samme ekspertise. Det er dyrt og det er ikke rationelt at problemer og sager der er tværgående i forhold til kommunerne er blevet fragmenteret. Overblikkket forsvinder - kommunerne slås om det begrænsede antal fagligt kvalificerede personer der er indenfor områderne
Så at kommunalreformen skulle føre til besparelser har vi tilgode at se - men mindre det er underforstået at det vil ske som følge af lavere standarder - de 'glemte' regeringen måske at fortælle?