Læsetid: 4 min.

Helmand slider på sindet

Voldsommere krigsminder får langt flere soldater til at søge hjælp hos forsvarets psykologer. SF vil have kortlagt, hvorfor nogle får psykiske mén, mens andre kommer sig
Mange soldater bliver dræbt og såret under kampene i Afghanistan. Og det tager hårdt på de tilbageværende soldater i det krigshærgede land, som i stigende grad må søge hjælp hos psykologer, når de vender hjem til Danmark.

Mange soldater bliver dræbt og såret under kampene i Afghanistan. Og det tager hårdt på de tilbageværende soldater i det krigshærgede land, som i stigende grad må søge hjælp hos psykologer, når de vender hjem til Danmark.

Søren Bidstrup

30. december 2008

Antallet af soldater, der får psykologhjælp, er næsten fordoblet de sidste to år. I 2008 var det omkring 650 hjemvendte soldater mod 340 soldater for to år siden.

Det skyldes dels, at det er blevet mere socialt acceptabelt blandt soldaterne at henvende sig, men også at krigsoplevelserne er blevet voldsommere, forklarer chefpsykolog Vibeke Schmidt fra Institut for Militærpsykologi.

"Mange har været vidne til kammeraters død, og det berører selvfølgelig alle. Det er også et udtryk for, at folk kommer ud i et mentalt grænseland, hvor de ikke været før. De kommer fra en dansk kultur, der er meget jomfruelig, hvad angår krig. Som nation er vi ikke vant til den slags hændelser," siger Vibeke Schmidt.

Alene i år er 12 danske soldater blevet dræbt i Helmand-provinsen, og med nærmest daglige ildkampe, vejsidebomber og selvmordsbomber giver Afghanistan-missionen også soldaterne psykiske mén.

Får soldaterne ikke behandling i tide, kan oplevelserne udvikle sig til egentlige krigstraumer eller post traumatisk stress syndrom (PTSD).

Okay at tude

Stadig flere hjemvendte soldater ringer også til fagforeningen Hærens Konstabel- og Korporalforening og spørger om hjælp. Især op til jul har man oplevet et voldsomt stigende antal henvendelser, fortæller konsulent på psykiske efterreaktioner Yvonne Tønnesen.

Hun er ikke i tvivl om, at det skyldes de farligere missioner, men et større fokus på de psykiske problemer har også ændret holdningen til psykologhjælp blandt soldaterne, mener hun.

"I dag er det helt i orden, hvis man sidder og tuder. Soldaterne er ikke så flove over deres problemer som for fem år siden, hvor holdningen var, at store drenge selv kunne klare, hvis de havde mareridt eller ikke kunne sove," siger Yvonne Tønnesen.

Hun mener, at forsvaret er blevet meget bedre til at håndtere soldaternes psykiske mén, men der har manglet indsats på området i mange år.

I dag kan alle nuværende og tidligere ansatte i forsvaret få hjælp, hvis deres psykiske problemer skyldes en oplevelse under udsendelse eller problemer med at vende hjem til et normalt liv efterfølgende.

For at kompensere for de manglende tilbud til hjemvendte soldater fra Balkan i 90'erne, sendte forsvaret sidste år breve til 20.000 tidligere soldater med tilbud om psykologhjælp. Men mange blev dybt forargede over den sene hjælp, siger Yvonne Tønnesen fra soldaternes fagforening.

"Folk ringede til mig og sagde, det var noget svineri, fordi de forgæves havde søgt hjælp i mange år og skulle have haft den for 10 år siden. Hvis du har bøvlet med PTSD i mange år, kan du ikke magte at sige bedre sent end aldrig," fortæller Yvonne Tønnesen.

Alligevel takkede cirka 200 soldater ja til hjælpen. Derfor var antallet af psykologbehandlinger faktisk endnu større sidste år, men i år har de 'gamle sager' ingen betydning for det høje antal behandlinger, vurderer chefpsykolog Vibeke Schmidt. Hun tror også, tallet vil stige for fremtiden i takt med, at Danmark får flere krigsveteraner.

Hvem får mén?

Til trods for et stigende fokus på området har forsvaret intet overblik over, hvorfor nogle er mere psykisk påvirkelige end andre. Der er flere eksempler på to soldater, der har været ude for den samme oplevelse, men hvor kun den ene får psykiske mén, mens den anden kommer sig uden problemer.

Derfor vil medlem af forsvarsudvalget Pernille Frahm (SF) have militærpsykologerne til at forske i, hvordan psykiske mén fordeler sig i forhold til køn, alder, uddannelser og erhvervserfaring.

"Det kan give os et hint om, hvem vi kan sende ud. Personligt tror jeg, man er bedre rustet, hvis man har nogle erfaringer med sig fra det normale liv, hvis man har stiftet familie eller taget en uddannelse. Men det kan også være, det er omvendt, og det er vigtigt at finde ud af," siger Pernille Frahm, der vil fremsætte et beslutningsforslag om at afsætte en forsker til formålet på Institut for Militærpsykologi.

I forvejen er instituttet vokset fra 13 krisepsykologer i 2006 til 22 i år, og næste år vil der være 26 krisepsykologer. Desuden følger psykologerne det næste Afghanistan-hold tæt for netop at undersøge, om køn, alder og baggrund har nogen betydning for, hvor psykisk robust man er, fortæller chefpsykolog Vibeke Schmidt.

"Men vi er også ydmyge over for undersøgelsen, for det er ikke lige til at forklare folks psyke. Det er en hel cocktail af familieforhold, hvor god man er til at drage nytte af andre, om man er vant til at klare sig og enormt mange andre faktorer," siger Vibeke Schmidt.

Men den undersøgelser er ikke nok, mener Pernille Frahm. Hun mener også, man bør undersøge de mange sager om psykologbehandling, forsvaret har kendskab til i forvejen.

"Det er fint med den undersøgelse, men man må jo også have oplysninger som alder og køn på soldater, der har fået psykologhjælp. Jeg forstår ikke, at de ikke er mere optaget af det. Man kan jo blive klogere på, hvem vi får hjem, så vi ved, hvem vi skal sende ud," siger Frahm.

Serie

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu