Analyse
Læsetid: 3 min.

Hornbech-revyen spiller igen

I dag skal integrationsminister Birthe Rønn Hornbech svare på spørgsmål om tuneserloven, bl.a. om lovforslaget strider mod Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse bliver en aktuel kendelse fra Højesteret interessant - eller gør den?
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har bedt Justitsministeriet om en ny vurdering af den omdiskuterede tuneserlov. Man skal dog ikke forvente afgørende ændringer af loven. Integrationsministeren vil i dag videregive Justitsministeriets svar til Folketinget.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har bedt Justitsministeriet om en ny vurdering af den omdiskuterede tuneserlov. Man skal dog ikke forvente afgørende ændringer af loven. Integrationsministeren vil i dag videregive Justitsministeriets svar til Folketinget.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
5. december 2008

Da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fredag den 21. november går på Folketingets talerstol for at starte behandlingen af lovforslag 69 - bedre kendt som tuneserloven - starter ministeren med at oplyse tinget om en kendelse, som Højesteret netop er kommet med to dage før. Ministeren føler, som hun flere gange udtrykker det, at hun må informere Folketinget om, at Højesteret har fundet grundlaget for frihedsberøvelsen af tuneseren CS uberettiget: Frihedsberøvelsen har kort sagt været ulovlig.

Ministerens dybfølte trang til at oplyse tinget om højesteretskendelsen er bare én ud af adskillige forhold, der vidner om hendes åbenlyse modvilje mod lovforslag 69. Andre er ministerens spegede udtalelser om politistatsmetoder og hendes udtrykte ubehag ved administrative udvisninger uden domstolskontrol.

Folketingets kritikere af lovforslag 69 griber med kyshånd Hornbechs oplysning og bruger den flittigt i argumentationen mod lovforslaget. Man får let det indtryk af debatten, at kendelsen kommer som manna fra himlen for oppositionen og omvendt særdeles ubelejligt for en tvær og modvillig Hornbech, der gang på gang fra talerstolen afviser at udtale sig om kendelsens betydning. Det må vente, indtil Justitsministeriet har haft lejlighed til at analysere kendelsens konsekvenser, siger hun.

Ens ordlyd fire gange

Da Integrationsministeriet en uge efter Folketingets førstebehandling af lovforslag 69 - bemærk det sene tidspunkt - udarbejder et høringsnotat, spiller Højesteretskendelsen igen en vigtig rolle. Således henviser ministeriet ikke færre end fire gange - med nøjagtig samme ordlyd - til kendelsen som forklaring på, hvorfor ministeriet i samarbejde med Justitsministeriet vil foretage en fornyet gennemgang af forslaget og "præcisere", som det formuleres, hvad Danmarks "forpligtelser går ud på, og hvordan det vil blive sikret, at administrationen af loven vil være i overensstemmelse hermed."

Bemærkningerne til det lovforslag, som Hornbech skriftligt fremsatte den 13. november - kun fem dage efter dagbladet B.T. havde skrevet, at tuneseren CS ikke opholdt sig i Sandholm, men tværtimod i Gjellerupparken sammen med sin kone og børn - indeholder en vurdering af, om forslaget stemmer overens med Danmarks internationale forpligtelser. Det er et kort afsnit, kun 13 linjer, og konklusionen er, at alt er okay og i orden.

Vurderingen fra Justitsministeriet lovafdeling er foretaget før Højesteretskendelsen, så spørgsmålet er derfor, hvilken betydning kendelsen kan få for lovforslag 69? Det måske overraskende svar er ingen. Eller rettere: Næsten ingen.

Ingen fængsling i blinde

Kendelsen fra Højesteret drejer sig nemlig alene om, hvorvidt er person kan frihedsberøves på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nej, siger en enig Højesteret, det kan man ikke, i hvert fald ikke i længere tid.

Betydningen for lovforslag 69 er derfor kun, at hvis en udlænding på tålt ophold anlægger sag mod staten f.eks. for at få underkendt et pålæg om daglig meldepligt i Sandholm, så skal domstolen have oplysning om, hvorfor udlændingen er pålagt denne meldepligt. Hvis myndighederne ikke kan eller vil fremskaffe det, så kan domstolen kende pålægget ubeføjet.

At domstolen skal have disse oplysninger forelagt, er for så vidt allerede indeholdt i bemærkningerne til lovforslag 69, der siger, "at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebene af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse."

Hvis højesteretskendelsen ikke har nogen betydning, hvorfor beder Hornbech så om en ny vurdering i Justitsministeriet?

Efter meget at dømme fordi lovforslag 69 ikke er i orden i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, hvilket integrationsministeren selvfølgelig ved bedre end de fleste.

Bemærkninger reduceret

Ifølge Informations oplysninger er lovbemærkningernes afsnit om de internationale forpligtelser da også et eller andet sted på linjen fra Justitsministeriet over Integrationsministeriet til Folketinget reduceret til de 13 linjer, hvor konklusionen jo er, at alt er fryd og gammen. Nu har Hornbech så sørget for, at lovkontoret på ny skal udtale sig.

Man skal dog ikke nødvendigvis forvente sig, at lovforslag 69 bliver ændret afgørende. Dansk parlamentarisk tradition forhindrer, at et fremsat lovforslag undervejs radikalt skifter karakter. Den korrekte fremgangsmåde i en sådan situation ville være at trække forslaget tilbage og fremsætte et nyt.

Den mulighed står bare ikke åben, fordi så kan lovforslaget ikke blive vedtaget inden jul. Og en hurtig behandling indgår som alfa og omega i den aftale, som V og K indgik den 13. november med Dansk Folkeparti midt under finanslovsforhandlingerne.

Derfor bliver det spændende at nærlæse de svar, integrationsministeren efter planen i dag vil give til Folketinget. Velkommen til næste nummer i Hornbech-revyen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her