Læsetid: 3 min.

Hvem har ansvaret for forskningen?

Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
15. december 2008

Inden for rammerne af de europæiske forskningsprogrammer har der de sidste ti år været et tema om forskning og samfund. Inden for dette tema udfolder bl.a. diskussionen sig om hvem, der skal bestemme hvad der skal forskes i. Således bl.a. ved en konference som det franske formandsskab for EU afholdt i slutningen af november under overskriften 'Sciences en Societé - Dialogues et responsibilite scientifique'. Et af de centrale spørgsmål var: Hvem har ansvaret for forskningen? Et andet var hvem der bør indgå i dialog om forskningen.

Ansvaret og debatten om ansvar er ikke kun et fransk anliggende, konferencen var en del af et EU-initiativ, men den franske debat er i langt højere grad end den danske optaget af de filosofiske aspekter af ansvar. I Danmark går man mere direkte til debat om finansiering af forskningen, hvilket jo blot er et aspekt af spørgsmålet om hvem der har ansvaret.

Pressens tilgang

En indholdsanalyse af den forskningspolitiske debat, der gennem de seneste ti år er foregået i de fem landsdækkende danske aviser bestående af Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Information og Børsen viser, at der i alt er trykt 726 artikler om forskningspolitik i løbet af perioden 1998-2007. Antallet steg markant i årene 2003-2006, hvorefter det faldt brat, hvis man ser på aviserne under et i 2007. Kan det ses som et tegn på, at man troede at Globaliseringsfonden ville løse alle problemerne i den offentlige forskning?

Berlingske Tidende havde i den analyserede tiårs periode en stor andel ud af et begrænset samlet antal artikler skrevet af den forskningsansvarlige minister. Tæt ved halvdelen af alle debatindlæg, når man ser på de fem aviser under et, var forårsaget af politiske initiativer.

Børsen havde ikke uventet mange indlæg fra erhvervslivet, men der er ikke megen snak om ansvar, om end forventningerne til at dansk erhvervsliv skal nå den europæiske målsætning om at bruge 2 pct. af BNP til forskning har været udtalt forventning fra den danske videnskabsministers side om at erhvervslivet skulle vise ansvar. Jyllands-Posten og Politiken har i højere grad end nogen af de fire andre aviser, der indgår i analysen, været talerør for universiteternes ledelser. Også her var temaerne overvejende økonomiske; de filosofiske aspekter af ansvar blev der ikke snakket meget om!

Temaerne, som de danske aviser har beskæftiget sig med, har gennem alle årene været forskellige selv om det er de samme politiske initiativer, der har sat dagsordenen; det er altså ikke situationen i dansk forskning som sådan, der sætter dagsordenen. Børsen indtager førstepladsen, når det drejer sig om finansieringsspørgsmål, hvilket i denne sammenhæng må regnes for at være et ansvarsspørgsmål. Hvis ikke der er nogen til at finansiere, ja så er der jo ingen forskning! Politiken og Information tager sig især af forskningsorganisering og andre spørgsmål, der direkte refererer til forskere. Også her ligger der et ansvarsspørgsmål, for uden forskere og en konstant uddannelse af forskere, så er der jo ingen til at forske!

Hvem tager ansvaret

Forskere som enkeltpersoner er ideelt set dem, der føler ansvar for forskningen i det daglige; forskerne er især kommet til orde i Politiken samt i Information, og analysen viser at forskningsfrihed i stigende grad er blevet et tema i den danske debat, og vel at mærke et tema, der er konfliktfyldt.

I aviserne stammer de forskningspolitiske indlæg om forskningsfrihed især fra forskere. Men hvordan ser det ud uden for denne kreds af aktivt involverede?

Konklusionen på analysen er, at forskningsfrihed ikke er et tema, der i den offentlige debat optager ret mange andre and de ramte. Dette aspekt af ansvar for forskning optager i Danmark kun en meget begrænset del af debattørerne. Dialogen er begrænset i Danmark og ansvaret er for de fleste debattører primært et spørgsmål om penge.

Den seneste udmelding fra VTU om evalueringen i 2009 af universitetsloven giver mulighed for at rette op på dette!

Karen Siune er leder af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet

Serie

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • 'Han har jo ikke noget på'

    11. november 2008
    Debatten om forældreansvarsloven er det rene 'Kejserens nye klæder', fordi den præget af holdninger og interesser snarere end viden. En evaluering af loven kan bidrage til nuancering og demokratisering af debatten, men spørgsmålet er, om den designes med det formål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu