Læsetid: 3 min.

Indfødsretsprøven får ny kritik

Den meget omdiskuterede indfødsretsprøve er igen kommet til debat, fordi vilkårene for prøven i år var ændret - og fordi der var fejl i et spørgsmål. De konservative kræver dispensation til de dumpede, mens oppositionen mener at alle skal have mulighed for at gå om
Den meget omdiskuterede indfødsretsprøve er igen kommet til debat, fordi vilkårene for prøven i år var ændret - og fordi der var fejl i et spørgsmål. De konservative kræver dispensation til de dumpede, mens oppositionen mener at alle skal have mulighed for at gå om
20. december 2008

Ugen igennem har den såkaldte indfødsretsprøve igen været til debat. Prøven, som udlændinge skal bestå for at få dansk indfødsret, var i år blevet skærpet - der var kommet flere spørgsmål og kortere besvarelsestid. Og den ændring var der ikke gjort ordentligt opmærksom på, mener SF indfødsretsordfører, Hanne Agersnap:

"Retningslinjerne var blevet ændret med så kort varsel, at man bliver nødt til at lade de dumpede gå om," siger hun og tilføjer:

"Folk, der tilmeldte sig, vidste ikke, at prøven var lavet om, så de forberedte sig til 'den gamle prøve' hvor mange af spørgsmålene var kendt i forvejen."

I den nye prøve kender man ikke nogen af spørgsmålene, men skal i stedet læse et pensum, som man kan få spørgsmål i:

"Det er jo en helt anden forberedelse, der skal til for at bestå," siger Hanne Ager-snap.

At mange er blevet overraskede over prøven kan i høj grad ses på resultatet. Omkring 97 procent bestod den gamle prøve, og selvom alle de nye prøver endnu ikke er rettet, så forventes det, at færre end 25 procent har bestået prøven i år.

Også Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Anne Marie-Meldgaard, kritiserer fremgangsmåden:

"Det har overhovedet ikke været varslet i god nok tid, at prøvens vilkår var ændret," siger Anne Marie-Meldgaard.

"Men man kan jo selvfølgelig sige, at regeringens mål med at ændre prøven er blevet opfyldt, for der er langt færre, der har bestået," tilføjer hun.

Fejl

Prøven er også blevet kritiseret for at være indeholde fejl. Blandt andet på spørgsmålet 10, som handler om hvornår ordet Danmark blev brugt første gang. For at svare rigtigt skulle deltagerne sætte kryds ved "cirka 955", men ifølge flere historieprofessorer brugte man dog ordet tidligere - helt tilbage til slutningen af 800-tallet, men den svarmulighed stod slet ikke i prøven. Flere personer var kun ét korrekt svar fra at bestå prøven - og havde altså haft muligheden for at bestå, hvis spørgsmål 10 havde været formuleret ordentligt. Og de skal have mulighed for at gå om, mener de konservatives Tom Behnke:

"Det er jo i høj grad et problem. Hvis der er fejl i prøven, må vi jo enten give dispensation til dem, der måske dumpede på grund af fejlen, eller lade folk tage prøven om. Uanset hvad, så må tvivlen komme borgeren til gode," siger Tom Behnke til Ritzau.

Dårlige spørgsmål

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil i julen nærlæse prøven og overveje at give dispensationer til de personer, der kunne være bestået, men hun har allerede afvist at lade hele prøven gå om, sådan som oppositionen foreslår. Det ærgrer Anne Marie-Meldgaard:

"Vi er ret oprørte over den måde, man vælger at lave sådan en prøve på - men vi er naturligvis heller ikke en del af aftalen bag prøven," siger hun. Hvis Socialdemokraterne skulle være med i et forlig om indfødsretsprøven skulle den indeholde helt andre spørgsmål:

"En ting er, at svaret på spørgsmål ti er forkert. Men det er også vanvittig ligegyldigt for integrationen om man ved, hvornår ordet Danmark blev brug første gang. Det skal være spørgsmål om retssamfundet, ligestilling osv. hvis en prøve skal give mening," siger hun. I SF er man enig:

"Der er for meget fokus på ligegyldige historiske begivenheder. Det afspejler et mere nationalistisk fokus - og en anden holdning til, hvad det er nødvendigt at vide for at blive integreret i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vel i princippet ligegyldigt om der er fejl i prøven eller ej, for regeringen og DF lægger jo ikke skjul på at formålet med prøven ikke er at teste ansøgernes kvalifikationer, men derimod at begrænse antallet af personer, der kan få dansk indfødsret.

Ville det ikke være meget mere ærligt og fair overfor ansøgerne, hvis man simpelthen trak lod om hvem der kan tildeles dansk statsborgerskab?

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Jo, en lottokonstruktion, med ca. samme mulighed for at vinde, som i Danske Lotto, eller et skrabelod, ville vel give en mere fair chance for ’gevinst’ ;-).

Alfred B. Andersen:

"Regeringen prøver bare at indfri valgløfterne. Fakta er, at de har vundet 3 valg på, at love vælgerne færre, især muslimske, indvandrere til landet."

Det kan vi ikke være uenige om Andersen. Og når det gælder om genere og dæmonisere indvandrerne hylder VKO tydeligvis princippet om at målet altid helliger midlet...

Helle Jensen:

"Spørgsmålet er måske om man mener det skal være nemt at få opholdstilladelse. I udgangspunktet er det fornuftigt at man skal vide noget om Danmark for at få lov at komme ind."

Spørgsmålet i Helle Jensens tilfælde er nok snarere, om hun synes, at man behøver at vide noget som helst, om de emner man kommenterer.

Denne tråd handler rent faktisk om prøven for at opnå dansk indfødsret, hvilket ikke har noget at gøre med mulighederne for at få opholdstilladelse og ”at få lov til at komme ind” i landet.

En af de efterhånden mange betingelser for at søge om dansk indfødsret er faktisk, at man skal have haft bopæl i Danmark igennem en længere årrække…

Inger Sundsvald

Skal vi nu til at forholde os til hvordan man gør i Japan, USA eller Canada?

Er det ikke mere hensigtsmæssigt at forholde os til, at f.eks. en ung kvinde som taler dansk så man ikke kan høre forskel på en ’indfødt’ dansker, som har en Hf-eksamen med topkarakterer – og dumper på et enkelt spørgsmål.

Det er da sygt!

Inger Sundsvald

Jeg tror jeg vil nøjes med at forholde mig til Danmark. Her er der en klar fordel ved at inkludere alle i samfundet, så man undgår at producere ’tabere’, men derimod får glæde af den uudnyttede arbejdskraft, til glæde for alle parter.

Inger Sundsvald

Jeg foreslår at man bruger pengene på, helt fra børnehave-/skolealderen, at få alle de dejlige unger til at føle sig godt tilpas og velkomne. Der kan gøres rigtig meget med lektiehjælp og forældre-/institutionssamarbejde, hvis man prioriterer på en anden måde end vi har set i de sidste 7 år.

Peter Jespersen

@Ina Peable

Ja, det kunne ligefrem løse en stor del af de problemer som denne nation i fremtiden ville løbe ind i.

Det kan vi virkelig ikke have - derfor skal pengene gå til skattelettelser til de bedrestillede.

Jørgen Mathiasen

Der er ikke alene nogle, som er dumpede til en indfødsretsprøve med forkerte svarmuligheder, der er også beståede resultater, som skal omgøres til ikke-beståede.

Der skal åbenbart være nogle flere anden-klasses borgere i DK, og jeg ved ikke, om det er gået hen over hovedet på Informations læsere.
Selv har jeg svært ved at forstå, hvad indvandrere vil i DK. Det er hverken vejret eller maden, der trækker. Fremfor en indfødsretsprøve, man annulerer, tror jeg, det ville være bedre med en omfattende undervisning i socialkundskab. Man skulle mene, at det ville få en hel del til at fortrække. Helt af sig selv.

Peter (ny) Hansen

Faktum er at de forskellige indvandrergrupper udgør robuste etniske mindretal i Danmark. Der er udsigt til at etniske danskere kommer til at udgøre et mindretal om nogle årtier. Det er legitimt at danske vælgere kæmper mod den udvikling.
Hvor mange tilhængere af et multi-etnisk Danmark har selv boet i et muslimsk land? Hvorfor tror de, så mange vil derfra?

Chris David Bonde Henriksen

Det er en besyndelig idé at udforme en sådan prøve som 'multiple-choice'.

Hellere så jeg at man kunne vurdere om vedkommende, som søgte om indfødsret

a) var loyal over Danmark (betragtede dette land, som sin primære hjemstavn og ville forsvare landet på enhver måde),

b) ville yde før han/hun vile nyde (var i arbejde eller under uddannelse og ikke kun på passiv forsøgelse) samt

c) ville gøre alt for at blive integreret i en rimelig grad (lære sproget, tilpasse sig grundlæggende normer og værdier, f,eks. acceptere verdslig ret over religiøs, udvise forståelse for kulturelle traditioner, etc,).

Men der skal nok andre metoder til at måle dette end en lille prøve i historie/samfundsfag, som mange rugbrødsdanske formentlig ville have svært ved at klare.

Jørgen Mathiasen

En dansk stat, der omgør prøveresultater til ikke-bestået for at reservere statsborgerskabet til ”etniske danskere”.
En multiple-choice prøve til indfødsretssøgende, mange ”etniske danskere” ikke kan bestå, og med spørgsmål, der kun rummer forkerte svarmuligheder.
Uddannelsessystemet som middel til at oprette et andenklasses borgerskab i DK.
Og efter dette skal man så oven i købet ønskes velkommen af et par ukultiverede hjemmefødninge, der gør én opmærksom på, at man deler nationalitet og etnicitet med dem, og, siger de, det skal man være stolt af.

Da vi for nogle årtier siden forsøgte at fremstille uddannelsessystemet politiske karakter, havde vi ikke drømt om, at det skulle blive så nemt. I dag har det en karakter, der stiller det danske samfund klods op og ned af totalitære regimer.
Det må ærligt talt være noget af en telefonvækning for de Informationslæsere, der er ansat i uddannelsessystemet.

Da Gyldendals Leksikon for nogle årtier siden skulle forklare, hvad en etnisk minoritet er, og hvordan begrebet bruges i diskriminationsøjemed, fik forfatteren øje på et klassisk eksempel. I Ecuador. Nu behøver man blot at betragte forholdene indenfor den danske nationalstats domæne.

Hvis endelig skal være langhåret, så optræder ordet Danmark vist for første gang i et oldengelsk digt 'beowulf' som af moderne historikerne gerne fastsættes til at være fra en gang i starten af 800-årene. Det indledes med ordene 'hail to the throne of Denmark'.

I princippet synes jeg godt man kan forlange, at folk der søger dansk statsborgerskab ved noget om landet; det samme gør et indvandrerland som USA altså.

Det, man ikke kan gøre, er det svinske, at udsætte eleverne for en anden test end den, de har forberedt sig til - efter de har tilmeldt sig og betalt. Og man kan heller ikke gøre det, at alle der har bestået efter den gamle prøve nu skal søge om dansk indfødsret igen inden den 1.07.2009

Her er f.eks. en lille artikel fra Politiken om netop dette:

http://politiken.dk/indland/article617134.ece

Det er totalt, fuldstændig og aldeles uhørt - og noget der kun (kunne) forekomme i diktatur-stater.
Men DF skal nok sit erklærede mål - at få alle muslimer smidt ud af Danmark - efter at have frataget dem deres danske statsborgerskab.

Peter Jespersen

@Karsten Aaen

Det er jo fuldstændig vanvittigt at erklære beståede prøver for ugyldige nu - sjovt nok nævnes de prøver hvor man er dumpet på disse spørgsmål ikke.

Men dette falder jo ganske godt i tråd med at VOK skider højt og flot på retsikkerheden for ikke danske statsborgere (Med mindre de er veluddannede og vellønnede) - er lettere lemfældig med danske statsborgeres retsikkerhed.
Det at lovgive med tilbagevirkende kraft er de jo ej heller fremmed for.

Næste skridt bliver nok at man bliver udvist hvis man dumper - ført barfodet henover glasskår på vej til båden der dumper en i et hajfyldt farvand, hvor man så kan blive ædt (Det er jo ikke vores ansvar - hvordan de bliver modtaget).

Jeg mener ikke der er noget problem i at forlange, at folk der søger om statsborgerskab ved noget om Danmark.
Ved at bestå en svær prøve, får man også fornemmelsen af at have opnå noget - en stolthed. Dansk statsborgerskab er ikke bare noget ligegyldigt man får smidt i nakken.
At VKO så igen opfører sig helt grotesk vedr. gennemførelsen af prøven, er noget helt andet.

Heinrich R. Jørgensen

Når man skal svare på multiple-choice spørgsmål, bør man ikke svare på hvilket svar der er rigtigt, men derimod hvilket der er tættest på det korrekte.

Hvis man vil være ordkløver, er det ikke blot spørgsmål 10 som ikke rummer et 100% korrekt og fyldestgørende svar. Det væsentlige er, at selv om man ikke genkender det svar som spørgsmålstillerne mener er det rigtige svar, så bør man være i stand til at identificere de svarmuligheder der er forkerte eller meget usandsynlige, og vælge den mest sandsynlige af tilbageværende muligheder.

De færreste vil sandsynligvis i spørgsmål 10 gætte på, at svar b er det rigtigste, da Jellingestenen nævner Danmark. Ergo kan c ikke være svaret, da det er senere end Jellingestenen. Svar a kan ikke være svaret, da Solvognen ikke nævner noget om Danmark. Ergo er b det svar der er tættest på virkeligheden, selv om Danmark givetvis er blevet omtalt tidligere, og dateringen af Jellingestenen så vidt jeg erindrer kronologien logisk set burde have opført efter år 965.

I øvrigt er spørgsmål 10 lidt upræcist, idet det kan læses som i hvilken af de tre nævnte muligheder, nævnes Danmark første gang.

Heinrich R. Jørgensen

Glemte at nævne, at det er ekstremt vigtigt, at de der skal forsøge at svare på spørgsmålene, bliver gjort bekendt med, at der ikke nødvendigvis er tale om at et svar er rigtigt, men at de skal svare på det der er rigtigt, tættest på sandheden, eller mest sandsynligt.

Heinrich R. Jørgensen

Der er nok også muligt at argumentere for, at 8b, 18c, 20a, 26c, 31b og 32c kunne være rigtigere svar end "rigtige" svar ;-)

Og nogle spørgsmål har et direkte politisk sigte:
16 = SF er et gammelt parti
17 = ordet "gæstearbejdere" afslører pointen
30 = fagforeninger er overflødige
38 = venstreorienterede er terrorister
39 = Lene Espersen reklame
40 = mere reklame for Gud, Konge og valget af VK kandidater.

Heinrich R. Jørgensen

Der er to Jellingesten. Den lille er ældst, og fra 955, rejst af Gorm, med teksten "Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sine Danmarks pryd" ("tanmakar" med runer), og den store, der er 10 år senere, der bl.a. nævner at Harald vandt sig al Danmark og Norge ("tanmaurk" med runer).

Men der findes ældre referencer til navnet "Danmark", men den lille Jellingesten er den ældste i Danmark.

Heinrich R. Jørgensen

Det er da altid noget, at der ikke er nationalromantiske spørgsmål, f.eks. om hvilket år Dannebrog kom dalende fra himlen ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Jeg forestiller mig, at historikerne allerede har måtte hentes på banen, for at forklare nogle flagentusiaster, at der ikke er historisk basis for de velkendte røverhistorier ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Historikere har påpeget, at 15b ikke er det rigtige svar. Regeringen gik ikke af i 1943, men undlod at udføre dens funktion. Derfor er 15a sikkert et bedre svar, selvom det er problematisk at svarmuligheden anfører, at regering og folketing fungerede normalt under hele besættelse. Helt normalt var det ikke, men Danmark havde formelt en regering under hele besættelsen.

Heinrich R:

"Det er da altid noget, at der ikke er nationalromantiske spørgsmål, f.eks. om hvilket år Dannebrog kom dalende fra himlen ;-)"

Bare rolig Heinrich. Fra sædvanligvis velunderrettet kilde forlyder det at der i næste prøve angiveligt vil være et spørgsmål om, i hvilket år Pia Kjærsgaard og Bertel Haarder blev født.

Heinrich R. Jørgensen

Spørgsmål 15 handler om augustoprøret i 1943, og dette punkt er et af Undervisningsministeriet 29 kanoniserede og obligatoriske punkter til historieundervisningen. At denne historiske begivenhed er kanoniseret har givetvis meget at gøre med en politisk ambition om en national fortælling om, at danskerne sagde fra overfor nazityskland, og heltemodigt modarbejdede tyskerne siden. Spørgsmål 15 demonstrerer tydeligt, at det vigtige ikke er den historiske sandhed, men den forløgne fortælling, selvbedraget eller hvad man ellers måtte ønske at benævne denne ahistoriske og mytologiske milepæl.

Chris David Bonde Henriksen

Det undrer mig at der ikke er flere spørgsmål om den danske kultur. Al respekt for historie og samfundsfag, men kunsten er da også væsentlig.

Inger Sundsvald

Måske kunne man ligefrem foranstalte en lille julekonkurrence.

1. Hvem er Danmarks største klaphat?
2. Hvem på information.dk bærer med største ret denne beklædningsgenstand?
3. Hvem er Danmarks bedste frikadellesteger?
4. Hvem i landet er mest glad for leverpostej?

Jeg synes, at ovenstående prøve skal beståes for at få stemmeret i DK. Det kan da umuligt være rimeligt, at man kan have indflydelse på beslutningsprocessen, hvis man ikke har elementær viden om landet ... :-)

Bare en tanke - men det kunne være skægt at se, hvad visse politikere og partier ville gøre, hvis det pludselig ikke længere nyttede at tale til den laveste fællesnævner.

Nu er det kommet frem at endnu et spørgsmål med forkert svar i prøven...he he..det kan være svært at være indvandre og måske traumatiseret flygtninge at gå op til en prøve, når prøven ikke er forbredt ordentlig af de kloge hoveder...
Jeg håber de kan finde ud af det på et eller andet tidspunkt
Hele diskussionen om indfødsretsprøven minder mig om nogle reklamer som var i TV for Ekstra Bladet..

TC:

”Hele diskussionen om indfødsretsprøven minder mig om nogle reklamer som var i TV for Ekstra Bladet..”

Enig. Så vidt jeg husker var Ekstra Bladets slogan i forbindelse med tv-reklamerne: ”Find dig i Ekstra Bladet eller find dig i hvad som helst.”

Det er nu ikke meget vi har hørt til Ekstra Bladet i forbindelse med indfødsretsprøven eller alle de andre aktuelle eksempler på magtfordrejning vendt mod indvandrerne.

Problemet er at Ekstra Bladets i lighed med resten af den borgerlige presse bestemt ikke bryder sig om indvandrerne, så indvandrerne må både finde sig i Ekstra Bladet og hvad som helst. Det er grove løjer.

Ulla Larsen
Der er faktisk alternativ til indfødsretsprøven. Jeg tog selv i juni måned den gamle prøve. Tro mig, jeg tog tid ,efter 4,5 minutter så var jeg færdige.
Os som har gået i skole i mellemøsten bliver lært godt og grundig op i huske tingene og lære uden ad. Derfor er det en snild sag for mange af os at lære spørgsmålene og svarene.
I stedet for at finde så mange spørgsmål fra historien mm. som de fleste dansker heller ike kan svarene på kunne man tage mere relevante spørgsmål fra dagligdagen f.eks om demokratien i en boligkompleks, afdelingsbestyrrelsesarbejde, frivillig arb. mm.
Per Thomsen
Det jeg mente med Ekstra Bladet var der var en reklame hvor en Indvandre er til jobsamtale hvor han får en masse spørgsmål. Udfra hans besvarelser er han den perfekte kanditat. Til sidst spørger de ham " drikker du" oh han svarer "nej" så siger de " desværre kan vi ikk eansætte dig hvis du ikke drikker, her på arbejdspladsen går vi meget op i sociale samvær med en øl ny og næ"
For ansøgeren var det et pest eller kolera spørgsmål, sådan er det også med indfødretsprøverne. De kan ikke blive svær nok.
Dermed mener jeg ikke at man bare skal have adgang til dansk indfødsrets uden at bevise mm. ...

@T C

"....kunne man tage mere relevante spørgsmål fra dagligdagen f.eks om demokratien i en boligkompleks, afdelingsbestyrrelsesarbejde, frivillig arb. mm."

Hvad man mener er relevant, er en skønssag.
Det er jo ikke sådan at man nødvendigvis kun skal vide noget om den offentlige forvaltning, og de sociale rettigheder og pligter, som følger med, når man er dansk statsborger.

Der er en væsentlig pointe i at sætte sig ind i en masse dansk historie, så man netop har en mere dybdegående viden om landet, kender de skelsættende begivenheder i landets historie, etc..
Ved man noget om disse emner, er det udtryk for et vist engagement i ens kommende fædreland.

Den nye prøve er givetvis svær, jeg har for sjov prøvet at tage den, og må indrømme at den ikke er let. (omend jeg heldigvis bestod). Men jeg kan så godt forstå hvis mange etniske danskere har svært ved at bestå den.
Pointen er, at du som nytilkommen skal bevise at du bla. er villig til at yde en indsats, og læse op på lektien. Det er ikke ment for alle og enhver.

Ulla Larsen:

Hvad skulle man ellers gøre? Slippe alle ind og give dem de samme rettigheder som vi har?

Ja, naturligvis. Indtil Pia Kjærsgaard kom til magten, kunne man erhverve dansk indfødsret når manhavde boet i landet i bestemt antal år. Det var en umærket ordning, som havde fungerert glimrende i enb lanfg årrække.

Det er i vores egen interesse, at de mennesker der bor i landet, har mulighed for at indgå i samfundslivet på de samme betingelser som os andre.

@Per Thomsen

"Det er i vores egen interesse, at de mennesker der bor i landet, har mulighed for at indgå i samfundslivet på de samme betingelser som os andre."

Ja, altså lige bortset fra, at det har vist sig at det koster en masse penge at importere en masse immigranter og give dem statsborgerskab.

Hvis du ikke har bemærket det, er der en økonomisk side af problemstillingen. At uddele statsborgerskab betyder at den nye "dansker" får andel i en lang række økonomiske og sociale ydelser. Det skal skatteborgerne betale for.

Generelt set, er folk ikke villige til at betale for hvem som helst. Særligt ikke hvis immigranten ikke i den nære fremtid er i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Mark Bryding:

"Hvis du ikke har bemærket det, er der en økonomisk side af problemstillingen."

Det har jeg rent faktisk bemærket i modsætning til alle værdikæmperne i dette forum.

Det var "gæstearbejderne" der i 1960erne redde os fra "flaskehalsprobelmer" og skabte det industrisamfund og den velstand vi alle nyder godt af i dag.

Og det er stadigvæk importen af arbejdskraft der langt hen ad vejen sikrer at vores samfund ikke løber ind i alvorlige strukturelle kriser.

Vi lever længere og længere og får færre og færre børn, hvilket betyder at gennemsnitsalderen stiger og stiger. Det er kun importen af arbejdskraft i den arbejdsduelige alder der kan forhindre at vi ikke ender som et samfund af folkepensionister.

Så der er i høj grad en økonomisk og demografisk side af indvandringen som vi ikke bør være blinde for. En side som Pia Kjærsgard og den borgerlige presse af ideologiskre grunde indtil videre har formået at skjule for befolkningen

Danskerne har altid været en nation af købmænd og krejlere og når vi har indvandring i Danmark er det naturligvis ene og alene fordi det kan betale sig....

@Per Thomsen

"Det var "gæstearbejderne" der i 1960erne redde os fra "flaskehalsprobelmer" og skabte det industrisamfund og den velstand vi alle nyder godt af i dag. "

Det som har skabt væksten i efterkrigstiden, er primært teknologi, som dermed har affødt en ændret efterspørgsel af kapital og arbejdskraft.

Havde der ikke været gæstearbejdere i 60erne og starten af 70erne havde væksten i DK givetvis været langsommere de sidste 40 år.
De strukturelle problemer på arbejdsmarkedet, kunne løses over en 10-15 årig periode. Det var den teknologiske vækst særligt i industrien, som på kortsigt gav en voldsom arbejdskraft efterspørgsel.

Konjunktur problemerne i 60erne skal ikke forveksles med den langsigtede trend i væksten.
Recessionen i 70erne, var dramatisk, og endte med at destabilisere den danske økonomi.

På år var billedet totalt ændret. Lige pludselig var behovet for lavt uddannet arbejdskraft fra Pakisten og Tyrkiet forsvundet.

"Og det er stadigvæk importen af arbejdskraft der langt hen ad vejen sikrer at vores samfund ikke løber ind i alvorlige strukturelle kriser. "

Dette er ikke rigtigt.
Den officielle arbejdsløshed er lav.
Ser man der imod på antallet af mennesker som står uden for arbejdsmarkedet, i den erhvervsaktive alder, er det rekordstort.
Særligt de lavt uddannede er marginaliserede på arbejdsmarkedet. Der er simpelthen ingen gode grunde til at importere lavt uddannede mennesker fra tredje verdens lande.

De eneste erhvervmæssige områder hvor det kan betale sig, er de erhverv som kræver højtuddannet arbejdskraft. Denne er dog en knap ressource. Særligt i en globaløkonomi hvor DK har et ikke konkurrence dygtigt skattetryk.

Bedste langsigtsløsning er at uddanne dem selv. Men det kræver som bekendt tid.

Sålænge der står over en halv million mennesker i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, er det svært at argumentere for nytten af uuddannet arbejdskraft.

Industrien har særlig interesse i at få billig arbejdskraft til landet. Men dette er ikke i landets interresse som helhed. Eftersom immigranterne fungerer som lønpressere, og dermed svækker arbejdstagerne i landet.

Ser man desuden på de nyeste tal fra Danmarks statistik, om indvandring, tyder alt på, at der en betragtelig udgift forbundet med indvandring fra tredjeverdenslande.
Særligt fordi deres beskæftigelses frekvens er lav. De får mange børn, som kræver pleje og skolegang. Ligeledes bruger de oftere sygevæsnet relativt til danskere.
Alt peger derfor i retning af en nettoudgift.

Hvad angår den demografiske transition, er det ikke indlysende at indvandringen kan løse ældre byrden. Det kræver simpelthen at disse mennesker og deres efterkommere kan uddannes og bringes i beskæftigelse. Kan de ikke det, ryger de også over i puljen af de forsørgede.

Indvandring er ikke løsningen på en faldende fertilitet.

Heinrich R. Jørgensen

Lasse Schmidt:
"Jeg synes, at ovenstående prøve skal beståes for at få stemmeret i DK"

Jeg er aldeles enig. Jeg synes der mangler nogle ritualer for voksne, hvor de der ønsker at være fuldgyldige samfundsborgere kan bevise deres demokratiske sindelag, deres forståelse og accept af retsstat, folkestyre osv. En omfattende og krævende gennemgang af statens indretning og meget mere, som (hvis denne bestås) kan give borgeren privilegier, f.eks. ret til at stemme og f.eks. et nedslag på skattebilletten, der modsvarer de udgifter staten ikke forventer at have for lovlydige borgere (f.eks. dele af udgifter til politi, fængselsvæsen, domstole). Og guld- eller platinfarvede sygesikringsbeviser samt A4 diplomer til certificerede, fuldgyldige borgere.

Heinrich R:

"Jeg er aldeles enig. Jeg synes der mangler nogle ritualer for voksne, hvor de der ønsker at være fuldgyldige samfundsborgere kan bevise deres demokratiske sindelag, deres forståelse og accept af retsstat, folkestyre osv."

Ja det er altid festligt med optagelsesritualer, og de findes jo overalt.

Måske skulle integrationsministeriet lade sig inspirere af de optagelsesritualer som frimurerne Jehovas Vidner, eller rockerklubber som eksempelvis Bandidos og Hells Angels benytter sig af.

Her er der i sandhed mere smæk for skillingen end når det handler om dem kedelige og grå indfødsretsprøve, som jo i virkeligheden er et optagelsesritual på linje med det man eksempelvis ser hos rockerne, i sekter og i hemmelige loger...

Jørgen Mathiasen

Det er kutyme i den danske debat at alting rodes sammen. Det er en af skruppelløsheden i den politiske debat. Således også her.

Indfødsret i DK er noget man kan erhverve bl.a. under den betingelse, at man har opholdt sig i landet i en årrække. Før det skal man overhovedet have opholdsret i landet, og det er i den afdeling, at spørgsmålet om billig importeret arbejdskraft hører hjemme og som Hold-Udlændinge-Væk-Service beskæftiger sig med.

Nogle er alligevel sluppet ind, og blandt de mennesker, det danske samfund gennem sin indfødsretsprøve har flyttet over i kategorien med begrænsede rettigheder, er en lægestuderende. Hvor kunne det pågældende menneske mon tænke sig at arbejde efter endt uddannelse?

Sider