Læsetid: 3 min.

Indfødsretsprøven får ny kritik

Den meget omdiskuterede indfødsretsprøve er igen kommet til debat, fordi vilkårene for prøven i år var ændret - og fordi der var fejl i et spørgsmål. De konservative kræver dispensation til de dumpede, mens oppositionen mener at alle skal have mulighed for at gå om
Den meget omdiskuterede indfødsretsprøve er igen kommet til debat, fordi vilkårene for prøven i år var ændret - og fordi der var fejl i et spørgsmål. De konservative kræver dispensation til de dumpede, mens oppositionen mener at alle skal have mulighed for at gå om
20. december 2008

Ugen igennem har den såkaldte indfødsretsprøve igen været til debat. Prøven, som udlændinge skal bestå for at få dansk indfødsret, var i år blevet skærpet - der var kommet flere spørgsmål og kortere besvarelsestid. Og den ændring var der ikke gjort ordentligt opmærksom på, mener SF indfødsretsordfører, Hanne Agersnap:

"Retningslinjerne var blevet ændret med så kort varsel, at man bliver nødt til at lade de dumpede gå om," siger hun og tilføjer:

"Folk, der tilmeldte sig, vidste ikke, at prøven var lavet om, så de forberedte sig til 'den gamle prøve' hvor mange af spørgsmålene var kendt i forvejen."

I den nye prøve kender man ikke nogen af spørgsmålene, men skal i stedet læse et pensum, som man kan få spørgsmål i:

"Det er jo en helt anden forberedelse, der skal til for at bestå," siger Hanne Ager-snap.

At mange er blevet overraskede over prøven kan i høj grad ses på resultatet. Omkring 97 procent bestod den gamle prøve, og selvom alle de nye prøver endnu ikke er rettet, så forventes det, at færre end 25 procent har bestået prøven i år.

Også Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Anne Marie-Meldgaard, kritiserer fremgangsmåden:

"Det har overhovedet ikke været varslet i god nok tid, at prøvens vilkår var ændret," siger Anne Marie-Meldgaard.

"Men man kan jo selvfølgelig sige, at regeringens mål med at ændre prøven er blevet opfyldt, for der er langt færre, der har bestået," tilføjer hun.

Fejl

Prøven er også blevet kritiseret for at være indeholde fejl. Blandt andet på spørgsmålet 10, som handler om hvornår ordet Danmark blev brugt første gang. For at svare rigtigt skulle deltagerne sætte kryds ved "cirka 955", men ifølge flere historieprofessorer brugte man dog ordet tidligere - helt tilbage til slutningen af 800-tallet, men den svarmulighed stod slet ikke i prøven. Flere personer var kun ét korrekt svar fra at bestå prøven - og havde altså haft muligheden for at bestå, hvis spørgsmål 10 havde været formuleret ordentligt. Og de skal have mulighed for at gå om, mener de konservatives Tom Behnke:

"Det er jo i høj grad et problem. Hvis der er fejl i prøven, må vi jo enten give dispensation til dem, der måske dumpede på grund af fejlen, eller lade folk tage prøven om. Uanset hvad, så må tvivlen komme borgeren til gode," siger Tom Behnke til Ritzau.

Dårlige spørgsmål

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vil i julen nærlæse prøven og overveje at give dispensationer til de personer, der kunne være bestået, men hun har allerede afvist at lade hele prøven gå om, sådan som oppositionen foreslår. Det ærgrer Anne Marie-Meldgaard:

"Vi er ret oprørte over den måde, man vælger at lave sådan en prøve på - men vi er naturligvis heller ikke en del af aftalen bag prøven," siger hun. Hvis Socialdemokraterne skulle være med i et forlig om indfødsretsprøven skulle den indeholde helt andre spørgsmål:

"En ting er, at svaret på spørgsmål ti er forkert. Men det er også vanvittig ligegyldigt for integrationen om man ved, hvornår ordet Danmark blev brug første gang. Det skal være spørgsmål om retssamfundet, ligestilling osv. hvis en prøve skal give mening," siger hun. I SF er man enig:

"Der er for meget fokus på ligegyldige historiske begivenheder. Det afspejler et mere nationalistisk fokus - og en anden holdning til, hvad det er nødvendigt at vide for at blive integreret i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Ja det er altid festligt med optagelsesritualer, og de findes jo overalt."

Jeg tænkte nu mere på, at der gerne måtte være prestige i rent faktisk at vide noget om folkestyre, retsstat osv., og have taget stilling til, at man vil følge spillereglerne. Hvis dette blev koblet sammen med stemmeret og valgbarhed, kan det være, at politikere fremover ville agere noget mere kompetent, idet de må formode at vælgerne ikke falder for plat og billige tricks.

Og du har ret - et sådant fuldgyldigt borgerskab burde være anledning til både højtidelige taler og en god fest ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Det gør tjenestemænd også - jeg har dog på fornemmelsen af tjenestemænd som regel har læst og forstået Grundloven, og forsøger at overholde hvad de har lovet. Tjenestemænd risikerer jo afskedigelse, mens politikere desværre ofte ser overholdelse af grundloven m.v. som en hæmsko for deres virke.

Vi har brug for flere, der ryster på hovedet, når politikerne undlader at overholde regler og principper, for at opnå deres umiddelbare mål.

Sider